Kategorier
Bondemad Grød

2. april 1788 – Sorgens lange dag

Den korsfæstede frelser på korset. Trykt billede fra 1800-tallet.Langfredag kom da uden regn, og det lover for en god høst. En klar langfredag giver grøde og frugtbarhed til resten af året.

Vi har stillet alle vore redskaber til side, og i dag rører vi hverken væv, synål, garnvinde eller rok. Man siger, at Langfredags arbejde ved sytøjet giver bulne fingre.

I kirken taltes der om Jesu lidelser og død og Gud Faders vrede mørke, da vor Frelser fæstes på korset. I vort hus er der ikke stor munterhed Langfredag, og Rasmus læste fra biblen ved middagsmaden.

Vi spiste det tarveligste og tristeste måltid på denne sorgens dag. Rugmelsgrøden fik dog et dyp honning, for det beskytter mod mavepine indtil næste påske.

Rugmelsgrød

Kog en passende mængde rugmel til grød i rigeligt vand. Smag til med lidt salt. Grøden skal være lind, og ikke for tyk. Kom nogle skefulde honning på, og mælk.

Kategorier
Bondemad Slagtning

22. februar – Persdag (Peters Stol)

Annes lille fadebur på gården. Her er også plads til de fåreskinker, som blev røget ved fåreslagtningenIfølge vor Almanac er det så bleven Pers Dag, og min Rasmus berettede ved Nadveren om Skt. Peter og hans bispesæde Østenud. Det sneede i dag,  og om hjørnet hænger stadig isnåle og vi belaver os på 40 dages vinter endnu.

I dag havde vi den unge hest ved smeden, og her hørte Lars, at den gamle Per Jepsen over i Gamtofte på det nærmeste ligger på sit dødsleje. Han havde jo i sin tid et godt øje til Birthe Hansdatter, der blev gift med gamle Per efter Bolette døde i barselsseng. Jeg ved, at Lars har sparet godt op til indfæstningen, og Rasmus vil forhøre sig hos godsforvalteren, om de har fundet en karl til Birthe, når Gammelper går til Vor Herre. Pers gård er god, og han har ingen voksne sønner.

Grønkålen har vi endnu ikke opædt, og jeg sendte Karen i haven efter et bundt, som vi fik som søbekål sammen med nogle af  de fårefinker, vi tillavede, da vi slagtede det får der faldt og brækkede benet på den isede gårdsplads.

Fårefinker

Kog hjertet, leveren, nyrer og småkød fra et nyslagtet får. Hak alle delen småt sammen, og kog igen i lidt vand. Jævn med bygmelsjævning og tilsæt krydderurter, f.eks. timian og merian. Hak nogle æbler fint og kog med. Smag til med salt, eddike og lidt sirup. Finkerne kommes i krukke, hvorfra man tager en portion og rister på panden, når man skal bruge dem. Spises på groft rugbrød.

Vi har spist fåresvede til davre siden slagtningen, men i dag fik vi det sidste – Karen holder meget af fåresvede, men hun må jo vente på, at Rasmus får, hvad han vl have, og han holder også af sveden.

Fåresvede

Lad blodet fra fåret stivne til en klump, og kog den i saltvand. Tag så meget af klumpen, som du vil spise, og smuldr den på en varm pande. Stuv med fløde, timian, merian, hakket løg og peber. Spises direkte af panden med ske til rugbrød – gerne som morgenmad.