Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Desserter Jul

25. December 1914. En Julehilsen fra Fjellerup

AmaryllisKære Moder

Det er nu blevet Tid at sende en Julehilsen her fra det gamle Land, fra det Sted, hvor jeg er bleven modtaget med saa stor Hjærtelighed. Jeg skriver dette Brev i mit Værelse i Middagsstunden, medens jeg venter paa at skulle ned i Køkkenet til Jomfru Johansens gode Kaffe med den velkrydrede Astakage fra Frk. Jensens Kogebog. Den bager hun særligt til Jul.

I Gaar var det Juleaften. Vi havde travlt i Køkkenet med at tilberede Julemad baade til Herskab og Folkestue, saa Kirkegang var der ikke mulighed for før i Dag. Heldigvis skulle alle have Flæskesteg med tilbehør. I Folkestuen stod den paa Risengrød til Formad efter gammel Tradition.Selvfølgelig skulle der ogsaa Grød paa Loftet til Nissen med en god Klat Smør, saa Kattene er nok ogsaa blevet mætte. Til Tider hører jeg dog en puslen derude – maaske er Nis Pok der alligevel?

Inde hos Herskabet var Risengrøden udskiftet med Risbudding á la Trautmannsdorf. Da Aarstiden ikke er til friske Bær, blev der serveres italienske Krisebær med Maraskino hertil. Herren og Fruen havde besøgt den fine Have paa deres Bryllupsrejse, som var gaaet til Syd-Tyrol og den smukke By Merano. Et af deres Udflugtsmaal havde været Haven ved Trautmannsdorf, som Fruen stadig talte henført. Ak, hvad sker der nu dernede, mon de ogsaa der bliver en Del af denne skrækkelige Krig? I Vindueskarmen ved Fruens Skrivebord blomstrer den smukke Amaryllis som et lille Haab om at det igen bliver Sommer med Blomsterflor og Glæde.

Alt for lang Tid er gaaet, siden jeg sidst fik Brev fra Sønder Sejerslev. Hvordan staar det til, er Julen kommet til jer i dette skrækkelige Aar. I Dag sang vi i Kirken som altid “Velkommen igen, Guds Engle smaa”. Maatte det ske, som den gamle Digter haabede, da han sluttede Salmen med Ordene “Lad Jule-Sorgen slukkes”. Freden synes at have lange Udsigter.

Med en Julehilsen til alle, jeg kender forbliver jeg din Datter

Karoline Sørensen

Risbudding á la Trautmannsdorf

250 g blancherede Ris koges i Mælk med 250 g Sukker og ½ Stang Vanille. 6 Blade opløst Husblas røres heri, og Grøden afsvales.½ l Piskefløde piskes til Skum og røres forsigtig i Grøden tilligemed et Glas Maraskino. Den presses ned i en vædet Form og stilles paa Is. ½ kg friske Jordbær eller Hindbær passeres gennem en Sigte, dette røres med 250 g Flormelis, fortyndes med Vand, og stilles paa Is, indtil Buddingen skal serveres.

Denne vendes af Formen og bestrøs med Pistacher eller knuste Makroner.

Risen kan ogsaa presses i en Randform, og da serveres der indenfor Risranden en Macédonie, som er tillavet af forskellig Slags Frugt, saasom Kirsebær, Angelika, Æbler, Aprikoser o.s.v., som alt maa være skaaret i Stykker og kogt i en Sukkersirup.

Asta-Kage

250 g Smør røres godt med 2 Æg, 325 g Puddersukker, 1 Top-Teskefuld Kanel, 1 do. stødet Nelliker, 1 do. Natron, revene Skal af 1 Citron, 250 g rensede Korender samt smaatskaaren Sukat efter Behag. (Kan evt. erstattes af syltet Appelsinskal.) Til sidst røres 2½ dl Sødmælk og 500 g Hvedemel deri. Dejgen bages i en smurt Form ved temmelig svag Varme (170 grader)

Kategorier
Brød og kager Desserter Påske

Kokkepigens Paaske – Paaskedag

billede201Påskedag blev endnu en dejlig Dag for Familien paa Herregaarden – og for Folkene. Alle gik igen i Kirke, selvom Herren syntes, det efterhaanden kunne være nok med al denne Kirkegang. Heldigvis var Præstens Prædiken denne Dag behagelig kort. Budskabet om Kristi Genopstandelse gav aabenbart ikke Anledning til en Belæring til Menigheden. Efter Fruens Ønske sang Menigheden Komponisten Carl Nielsens nye Melodi til Grundtvigs Salme “Paaskeblomst! Hvad vil du her.” Ikke alle var dog lige kyndige i Melodien.

Tilbage paa Østergaard blev der Travlhed i Køkkenet,  Søndagsmiddagen skulle være klar. Det var sidste Dag med Besøg af Familien fra Fyen, saa der blev serveret en kraftig Ragout med Ærter og Gulerødder, fulgt af en god Citronfromage. Efter Middagen diverterede Fruen med et lille Skovstykke af P.E. Lange-Müller, spillet paa Pianofortet. Hun fortalte ogsaa om, hvorledes hun under sit sidste Ophold på Skodsborg Sanatorium havde hørt Musik paa den nye Opfindelse Grammofonen. Efter dette lille Intermezzo blev der serveret Kaffe. Kokkepigen havde lavet en Asta-Kage, som vakte Glæde hos alle.

Citronfromage

10 Æggeblommer piskes hvide med 375 Gram Sukker. 10 Blade Husblas lægges i koldt Vand i 15 Minutter, vrides, smeltes over Vandbad og blandes med Saften af 4 Citroner, evt. kan ogsaa bruges den revne Skal. Æggehviderne piskes til meget stift Skum. Den afkølede Husblas kommes i Æggeblommerne og denne Blanding vendes straks i de stiftpiskede Hvider, og Fromagen hældes i en Skål. Pyntes med Flødeskum.

Asta-Kage

250 Gram Smør røres godt med 2 Æg, 375 Gram Puddersukker, 1 Teskefuld Kanel, 1 do. stødte Nelliker, 1 do. Natron, reven Skal af 1 Citron, 250 Gram rensede Korender samt smaatskaaret sukat eller syltet Appelsinskal efter Smag. Til sidst røres 2½ Deciliter Sødmælk og 500 Gram Mel deri. Hældes i en smurt Form og bages ved ca. 170 Grader i godt en Time til den er færdig. 

Her kan man høre den Plademed Sang af Vilhelm Herold og Musik af P.E. Lange-Müller, som Fruen blev diverteret med paa Skodsborg Sanatorium:

#mce_temp_url#