Kartofler med flæsk

20. Martii 1800. Solemærker

Nu er Foraaret endelig kommen. Solen staae paa Himlen, Lyset vise sig atter om Morgenen, Fuglene kvidre paa Grene og alt er saare skønt. Hos Naboen har Pigen af Solemærkerne seet, at Martii Maaned vil slutte med det fineste Veir. Lad os da blot Haabe, at Solen vil vedblive at vise sig, saa det ikke gaar som der staar i Bibelen: Og Solen mistede sit Skin; og Forhænget i Templet revnede i to.

Endnu er Tiden dog ikke til at plante og saa, dertil er Kulden stadig for stærk. Mulden i vor lille Have er dog allerede nu bleven vendt, at alt er klar til Peters Hjemkomst. Vi har fra en gennemreisende Tømrersvend faaet Underretning om, at hans Arbeide hos Lensgreven paa Tranekiær nu nærmer sig sin Afslutning. Forhaabentlig bringer han en god Løn tilbage, Vor Frue Dag nærmer sig, hvor det er Tid at betale Tiende og Leie for vort lille Hus til Præsten. Der bør blive en Smule til overs, at vi kan klare os og betale alle sit hele Aaret.

I Kulen er Kartofler og Selleri stadig brugbare, og enkelte Løg hænger stadig i vort lille Skur i Haven. Snart lægges Kartofler til Spiring, at vi igen næste Vinter kan nyde godt af den gode Havefrugt. Frederik var forbi paa en kort Visit i Gaar for at hilse paa. Han havde Naboens Pige Anna med, hun er en flink Pige, som altid gør en god Figur baade ved Deigtruget og paa Dansegulvet. De nød vort simple Aftensmaaltid af Kartofler paa en anden Maade.

Søndagen vil vi alle gaa til Kirken sammen og bagefter til Løjtved for der at se, om der monstro er kommen Beboere i Hovedhuset igen. Længe har det staaet tom, og Nis er for længe siden flyttet ud. Ingen sætter længere Grød til ham. Maaske vil der være lidt Blomster i Haven, skønt der ikke længere er en Gartner. Det ville være skønt. Da kan man sige med den gamle Digter: Jeg tør maaskee vel faae at see min Vinter blive til en Vaar i Aar. Ak ja.

Kartofler paa en anden Maade.

Man tager noget fedt Flæsk og skiærer det i Tærninger, en haandfuld Løg, skaarne i Skiver, man maa stege Flesket lysebruunt, og kommes Løgene derudi, og steger dem i Flesket, derefter kommes de pillede Kartofler, noget Vand, lidt Sennep og Salt, Viinædike; man lader det koge i fem Minutter, saa kan de serveres.

Kartofler opstuvede

Man koger Kartoflerne i Vand med noget Salt deri, naar de nu ere kogte nok, tager man Skallen af dem, og skiæres derefter i Stykker; derefter i en Pande, lidt Fløde, stødt Peber, et stykke Smør og lidt Salt; derefter koger man dem lidt, saa ere de færdige. Man kan ogsaa tillave med med Sellerie, i Kiødsuppe kommer man i stykker skaarne Selleriknopper, noget Muskatblomme, Selleriknopperne koges møre, derpaa kommes Kartoflerne i denne Selleriesaus, saa kaster man et stykke Smør deri, og giver dem et Opkog.

2. Brev. Charlotte Sophie Secher til Adelaide van Hemert.

Østergaard Onsdag den 24.de Juuni

Bedste Veninde

Forestil Dem min store Glæde, da jeg modtog Deres Brev. I alt for lang Tiid har jeg intet hørt fra Dem, trods vort nære Venskab. Jeg har mærket savnet ind i min Siæl af Deres Venlighed og muntre Væsen. Det glæder mig, at De har indledt Sommerens Ophold paa Brede Werck paa bedste Vis. Jeg haaber ikke, at Rygterne taler sandt om de Oeconomiske Besværligheder hos Etatsraaden. Ved sit sidste Besøg i Randers blev min Mand belært om Faren ved at indgaa i Forretninger med Etatsraad van Hemert.

Erindrer De den ældre hvid-haarede Herre, som vi mødte i Kiøbenhavn? Han fortalte dengang levende om en Reise, han havde foretaget med Skib fra Yarmouth til Hamburg, hvor han mødte en engelsk Herre, som han insisterede paa at kalde Philosophe. Senere fik han en Samling af Poesie, som den engelske Herre, hvis Navn er Samuel Taylor Coleridge, har forfattet. Jeg er netop blevet tilsendt denne Samling, og selvom det engelske falder mig svært, har jeg især nydt Coleridges fine Digt This Lime-Tree Bower My Prison. Under det store Lindetræ kunde jeg ret af Hiertet føle hans Længsel efter de fraværende Venner, men ogsaa hans Glæde ved Naturens Nærhed. Saaledes hengaa ogsaa mine Dage, skiftende mellem Længsel efter Ungdommens Venner, og Glæden ved at befinde sig nær Naturen i dens mangfoldige Former og blandt de Mennesker, som dagligt høster af Naturens milde Gaver.

Jeg vedlægger et par Opskrifter, som maaske vil interessere Etatsraadinden. Vi har netop i Kiøkkenhaven høstet de fineste Kartofler, som Pigen giorde til en simpel Ret, som ogsaa vil kunde serveres til Folkene. Ligeledes vedlægges Opskriften paa en Suppe, kogt af Kalvekiød. Jeg haaber, at disse simple Retter vil bringe Glæde.

Din evigt hengivne Veninde

Charlotte Sophie Secher

Suppe af nøgtern Kalvekiød, brugelig for alle Stænder

Kiødet hugges i smaa Portionsstykker, i lunkent Vand udtrækkes det en Time, hvorefter det med koldt Vand sættes paa Ilden, med lidet Salt, og ved første Begyndelse af Kogningen vel skummes. Det grønne af Selleri, Porre og Persille, samt nogle stilke Timian og et par Laurbærblade bindes sammen 0g kommes paa denne Suppe tillige med noget heel Ingefær. Naar Kiødet saaledes er mørt kogt, optages det, og Suppen sies og koges med Bankebyg og de sædvanlig Rødder, som Gulerødder og Persillerødder. Man kan og bruge Meelboller derpaa. Den bruges ogsaa med skaarne tørre Æbler og noget Ædike paa. Kiødet kommes da i Suppen, at den kan faae et Opkog, førend Suppen anrettes.

Kartofler med Flesk, Sennep og Løg

Til 10 á 12 Personer behøves kun 1 Pund fedt Flesk, som skiæres i fine Tærninger. Flesket steges lysebrunt, hvori da kommes 3 á 4 haandfulde i Skiver skaarne Løg, som ligeledes steges i Flesket, heri kommes de kogte og rene pillede Kartofler, lidet Vand, nogle Skeefulde Sennep og Salt, lidet Viinædike, dette koges i nogle faa Minutter og saaledes anrettes.

Find en opskrift