Kategorier
Bondemad Husholdning Middagsretter

20. Martii 1800. Solemærker

SolemærkerNu er Foraaret endelig kommen. Solen staae paa Himlen, Lyset vise sig atter om Morgenen, Fuglene kvidre paa Grene og alt er saare skønt. Hos Naboen har Pigen af Solemærkerne seet, at Martii Maaned vil slutte med det fineste Veir. Lad os da blot Haabe, at Solen vil vedblive at vise sig, saa det ikke gaar som der staar i Bibelen: Og Solen mistede sit Skin; og Forhænget i Templet revnede i to.

Endnu er Tiden dog ikke til at plante og saa, dertil er Kulden stadig for stærk. Mulden i vor lille Have er dog allerede nu bleven vendt, at alt er klar til Peters Hjemkomst. Vi har fra en gennemreisende Tømrersvend faaet Underretning om, at hans Arbeide hos Lensgreven paa Tranekiær nu nærmer sig sin Afslutning. Forhaabentlig bringer han en god Løn tilbage, Vor Frue Dag nærmer sig, hvor det er Tid at betale Tiende og Leie for vort lille Hus til Præsten. Der bør blive en Smule til overs, at vi kan klare os og betale alle sit hele Aaret.

I Kulen er Kartofler og Selleri stadig brugbare, og enkelte Løg hænger stadig i vort lille Skur i Haven. Snart lægges Kartofler til Spiring, at vi igen næste Vinter kan nyde godt af den gode Havefrugt. Frederik var forbi paa en kort Visit i Gaar for at hilse paa. Han havde Naboens Pige Anna med, hun er en flink Pige, som altid gør en god Figur baade ved Deigtruget og paa Dansegulvet. De nød vort simple Aftensmaaltid af Kartofler paa en anden Maade.

Søndagen vil vi alle gaa til Kirken sammen og bagefter til Løjtved for der at se, om der monstro er kommen Beboere i Hovedhuset igen. Længe har det staaet tom, og Nis er for længe siden flyttet ud. Ingen sætter længere Grød til ham. Maaske vil der være lidt Blomster i Haven, skønt der ikke længere er en Gartner. Det ville være skønt. Da kan man sige med den gamle Digter: Jeg tør maaskee vel faae at see min Vinter blive til en Vaar i Aar. Ak ja.

Kartofler paa en anden Maade. 

Man tager noget fedt Flæsk og skiærer det i Tærninger, en haandfuld Løg, skaarne i Skiver, man maa stege Flesket lysebruunt, og kommes Løgene derudi, og steger dem i Flesket, derefter kommes de pillede Kartofler, noget Vand, lidt Sennep og Salt, Viinædike; man lader det koge i fem Minutter, saa kan de serveres.

Kartofler opstuvede

Man koger Kartoflerne i Vand med noget Salt deri, naar de nu ere kogte nok, tager man Skallen af dem, og skiæres derefter i Stykker; derefter i en Pande, lidt Fløde, stødt Peber, et stykke Smør og lidt Salt; derefter koger man dem lidt, saa ere de færdige. Man kan ogsaa tillave med med Sellerie, i Kiødsuppe kommer man i stykker skaarne Selleriknopper, noget Muskatblomme, Selleriknopperne koges møre, derpaa kommes Kartoflerne i denne Selleriesaus, saa kaster man et stykke Smør deri, og giver dem et Opkog.

 

Kategorier
Middagsretter Sovs og saucer Vegetarmad

18. Februar 1905. Tid til at spise grønt

Den unge dagbogsforfatter Julie tænker stadig på sin tur til Randers, hvor hun mødte en gammel bekendt, og hørte om hvordan det gik hende og hendes mand. Og så fik mor et nyt korset, som strammede lidt rigeligt. Derfor har familien i denne uge spist vegetarisk kost – slankekure er ikke en ny ting, selvom det kan diskuteres, hvor effektiv denne kur har været.

Saa kom vi da hjem igen fra Randers. Madam Hansen blev glad ved de indkøbte Varer, og tilberedte en sand Festmiddag i Søndags. Desværre havde Moder købt et nyt Korset, som ikke ganske passede, skønt Mette strammede det bedste, hun kunne. Fader mente, at det nok skulle gaa. Han holdt af hende, som hun var. Det huede dog ikke Moder, saa Familien er i den forløbne Uge bleven udsat for vegetarisk Kost, som skulle hjælpe paa Figuren. Det er ikke saa spændende paa denne Aarstid, hvor Køkkenhaven ligger stille hen. Udvalget er Grønt ikke er stort. Madam Hansen er dog god til at trylle med det lidet, hun har. I den forløbne Uge har vi derfor faaet baade Fyldte Kartofler og Farserede Kaalrouletter.

Frøken Jochumsen mente, at den megen Postyr om det nye Korset ikke var noget at udsætte vore unge Ører for. Selv er hun nu ikke for god. Jeg saa hende mødes med Gartneren i Porten efter Middagen, hvor de førte en lang og inderlig Samtale. Jeg fortalte det dog ikke til Moder. Frøken Jochumsen kan være en streng Lærerinde, men hun er dog ogsaa en venlig Sjæl, som gerne hører paa vore store og smaa Problemer, naar Moder er for træt.

I Randers mødte vi vor gamle Pige Sofie paa Hotellet, hvor hun nu serverer i Restauranten. Som altid var hun nydelig at se paa. Hun hilste pænt paa alle os Piger, som stadig med Glæde husker, hvorledes vi altid kunne komme ud i Køkkenet for en Snak. Maaske fik vi ogsaa en Kage eller andet godt fra Komfuret. Hun fortalte glad om sit nye Hjem. Hun blev i Efteraaret gift med vor Forkarl Lars. De rejste sidste November, og Lars har siden arbejdet paa Havnen i Randers. Sammen har de købt et lille Hus i Byen, hvor de haaber at blive boende i endnu mange Aar. Endnu er der ikke kommet Smaafolk, men de lægger en smule til side af hendes Løn hver Maaned, saa hun kan blive hjemme, naar det sker.

Fyldte Kartofler (til 12 Personer)

Til de fyldte Kartofler: 40 store Kartofler (ikke Bagekartofler), 250 Gram Smør, 6 Æg.

Kartoflerne afvaskes, tørres og lægges 1 á 1½ Time i hed Aske eller i en varm Ovn. Naar de er møre, aftørres de godt, og der skæres ligesom et Laag af Kartoflerne. Kartoflerne udhules, og den udtagne Kartoffelmasse røres med de 6 Æggeblommer, med Smør og Salt og fyldes atter ind i de udhulede Kartofler, som man har holdt varme.

Det afskaarne Laag lægges paa de fyldte Kartofler. Disse stilles paa et Fad i Ovnen, for at blive godt gjennemvarme.

Til Saucen: 60 Gram Smør, 80 Gram Mel, 1 Liter Fløde, 1 Spsk hakket Petersille, 1 Spsk Purreløg, Salt.

Til Saucen bages Melet i Smørret, indtil det slipper Ske og Kasserolle. Denne Jævning spædes op med Fløden, som skal være kogende, indtil det er en jævn Sauce. Heri kommes Salt. Hakket Petersille og skaaret Purreløg dampes mør i Smør og røres tilligemed lidt koldt Smør i Saucen.

Farserede Kaalrouletter (til 12 Personer)

Til Rouletterne: 1 stort eller 2 mellemstore Hvidkaalshoveder, 6 Skalotteløg, 2 Spsk smeltet Smør, 6 Rundstykker, 6 Æg, Salt, Smør til Stegning.

Af gode faste Kaalhoveder tages de yderste løse Blade. Hovederne skylles, kommes i kogende Vand med Salt i og koges halvmøre. Kaalen tages op og overhældes med koldt Vand. Den lægges paa et rent Klæde. De store hele Blade skilles fra hverandre og lægges saaledes, at alt Vandet kan løbe fra. Det tiloversblevne skæres fra Stokken og hakkes.

Det smeltede Smør kommes i en Kasserolle, og heri svitses først Løgene og derpaa det hakkedes Kaal. Naar den er afkølet, røres den med Krummen af 4 Rundstykker, som er blødt op i Mælk eller Vand, og med 6 Æg til en god Fars.

2 á 3 Kaalblade lægges sammen, herpaa lægges en Skefuld Fars, saa meget som en stor Bolle. Kaalbladene samles om Farsen om ombindes med fint Sejlgarn. Naar alle Kaalrouletterne er ordnede paa denne Maade, brunes de i Smør, og derpaa stilles de ind i Ovnen for at blive stegte. Under Stegningen dryppes de med Kaalvandet.

Naar Kaalrouletterne er anrettede, lader man Fonden koge ind, og den hældes over dem.

Følgende Sauce serveres til Rouletterne: 6 Gram Smør bages sammen med 1 Spsk Mel, og denne jævning spædes op med Kaalvandet. Der tilsættes Saften af 1 Citron. Saucen lieres med 3 Æggeblommer, udrørte i Vand. Der tilsættes Salt og lidt koldt Smør.

Husk at hvidkål og grøntsager generelt ikke var så store som i dag!