Kategorier
Bondemad Brød og kager Frokostretter Ikke kategoriseret

4. Februar 1914. Saa kom da Kjørmes-Knud.

Jomfru Joahnsen vender udKære Moder

Jeg længes efter snart at høre nyt hjemmefra. En rum Tid er forløbet siden det sidste kære Brev fra den gamle Gaard. Jeg haaber, baade Fader og mine kære Brødre er ved godt Helbred, og at de Gamle har det godt i Aftægtsboligen. Det kolde Vejr er ikke godt for de Gamle, jeg ved, at Bedstefar altid giver sig og klager over Smerte i sin gamle Krop, naar Sne og Kulde nærmer sig. Skønt han kun var en ung Knøs i 1864, har han siden maattet lide med de gamle Krigsskader.

Her er alt igen ved det gamle. Fruen har haft enkelte Visitter siden sin Hjemkomst. Det gav Jomfru Johansen lejlighed til at fremstille nogle gode Medaljer, selvom Hønsene ikke længere lægger Æg. Heldigvis har hun gemt et lille Overskud i Kælderen, pakket ind i Avispapir. Hver Uge bliver vi sendt ned for at vende dem, at Blommen ikke sætter sig fast i den ene Ende.

Ogsaa her er det blevet koldt, med Rimfrost og Taage paa de bare Marker. Huset er koldt, Familien tilbringer Aftenen inde i Fruens Kontor eller Spisestue med at spille Kort eller læse i de nyeste Journaler, som Fruen bragte med tilbage fra København. Der bliver tændt op om Eftermiddagen i Kakkelovnen, alligevel er der brug for baade Tæpper og Sjaler for at holde Varmen. I Køkkenet er der Ild i Komfuret fra Morgen til Aften, saa alle, baade Høj og Lav, kommer forbi. Paa Komfuret varmes hver Aften Vand til Varmedunke til Familien, og gode varme Mursten til os Køkkenpiger, som vi pakker ind i Avispapir for at tage dem med op i Sengen. Jeg staar tidligt op hver Morgen for at varme Vand til Servanten, Fruen ønsker ikke at staa op til koldt Vand. Det er mørkt, men heldigvis gaar vi nu mod lysere Tider.

I Dag fremstillede Jomfru Johansen en garneret Kødbudding til Familiens Frokostbord, som smagte alle. Hun havde dog en del Mas med at faa den ud af Formen, men til sidst lykkedes det. Næste Gang husker hun nok at smøre og drysse den ordentligt. Den smagte ret Familien, og der blev ogsaa lidt tilovers til os ude i Køkkenet. Karlene i Folkestuen maatte nøjes med den vanlige Grød, fulgt af Kartofler med Dyppelse. Der var dog rigeligt, jeg har endnu ikke hørt Klager.

I Haabet om snart at maatte høre nyt fra Jer alle forbliver jeg Jer kære Datter

Karoline Sørensen

Medaljer

Til Mørdejen smuldres 150 Gram Smør i 175 Hvedemel og 50 Gram Sukker. Der tages saa meget af ½ Æg, som det er nødvendigt for at faa Dejen til at hænge sammen. Denne lægges paa et køligt Sted i 2-3 Timer. Dejen udrulles i en ikke for tynd Plade, hvoraf runde Kager stikkes ud med et Glas eller en Form og bages Gulbrune ved god Varme (omkr. 200 Grader). Halvdelen af Kagerne glaseres med en Glasur tilberedt af 125 Gram Flormelis tilsæt 3-4 Skefulde Vand, og evt. en smule Rom., og stilles til tørring i et tørt Rum eller i den næsten kolde Ovn. Paa hver af Resten lægges 1 Teskefuld Kræm, de glaserede Kager lægges ovenpaa, og midt paa hver trykkes et lille Stykke Gele ned i Glasuren, inden den stivner.

Garneret Kødbudding

½ kg skært, benfrit Okse- eller Svinekød eller halvt af hvert males gennem Kødhakkemaskinen 2-3 Gange og røres med 1 Skefuld Salt. 1 top Spiseskefuld Mel og 50 Gram fin, lys Rasp tilsættes sammen med 2 Æggeblommer. Farsen røres godt med Skeen mens 5-6 Deciliter Sødmælk tilsættes lidt af Gangen. (Husk at røre Farsen godt sammen mellem hver tilsætning af Mælk.) Til sidst vendes de stiftpiskede Æggehvider i. En aflang eller rund Blikform smøres godt og drysses med Rasp. Buddingen koges eller bages, til den er færdig, hvilket prøves med en tynd Spækkenaal eller en tynd Træpind.

Den færdig Budding vendes paa et varmt Fad og garneres med alle Slags kogte Grøntsager af forskellig Farve. Ovenpaa Buddingen kan f.eks. lægges Blomkaal, deromkring en Krans af kogte, grønne Ærter. Opad Buddingen, staaende paa den bredeste Ende, anbringes Karotter og Porrer. Udenom lægges andre Grøntsager og Smaabunker. For øvrigt kan Grøntsagerne varieres efter Smag, Aarstid og Lejlighed.

Serveres med rørt Smør og kan gives som Frokostret eller som Mellemret til Selskaber.

Kategorier
Brød og kager Frokostretter Middagsretter

De brølende tyvere – på landet

På søndag d. 14. september allierer kokkepigen sig med 1920-ernes glade landhusmødre, og byder til bal på Frilandsmuseet. I brugsens forsamlingssal vil brugsuddelerfruen og hendes piger præsentere en buffet med flere af tidens eksotiske og overdådige selskabsretter, og der spilles op til lindyhop, charleston og tango. Mød folkene fra brugsen i Frilandsmuseet Stationsby kl. 11- 15.30.

Vist er vi ikke på Wivex, og vist er dette ikke den neonbelyste stenbro, men selv landhusmødre med beskedne budgetter forsøgte at følge tidens mode mht. bordpynt og serveringer. Du vil derfor kunne opleve eksempler på nogle af tidens mere ualmindelige kulinariske indslag. Server dem, når familien skal prøve noget helt nyt !

Macaronirand

Macaroniranden serveres som hovedret med grønssager og sauce, men kan også bruges som tilbehør på et buffetbord. når der står macaroni i 1930-ernes opskrifter betyder det egentligt lange, tykke spaghettirør – så brug dem.

125 gr. makaroni (spaghettierør), ½ l. sødmælk, 4-5 æg, lidt salt salt og 10 gr. smør. Bræk macaronien itu, og kog dem møre med lidt salt. Dryp dem af i et dørslag, og læg dem i bunden af en smurts randform. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og smør. Hæld blandingen over makaronien. Stil randformen i en gryde med vand halvt op ad formen, og koges ved svag varme i ca. ½ time. Vend den færdige rand ud på et fad, og dekorer med kogte ærter og gulerødder, rystet i lidt smør. Lav en tynd brun sauce til af vandet fra grøntsagskogningen eller anden sky.

Konditorkager

Hvis man skulle servere noget rigtigt fornemt til en middag eller ved et kaffeselskab, var det populært selv at lave meget kunstfærdige konditorkager. Linsedejgen fandt hertil mange anvendelser.

125 gr. hvedemel, 125 gr. smør, 1 æggeblomme, 30 gr. flormelis. Mel og smør smuldres sammen. Æg og sukker røres sammen, og det hele æltes sammen. Stil dejgen til hvile på et køligt sted ca. 20 minutter. Derefter er den klar til brug.

Petit fours

Udrul linsedejgen til ca. 1mm tykkelse, og beklæd små riflede metalforme indvendig med dejgen. Bag dem lysebrune ved ca. 175 gr – tager ikke lang tid. Vend dem ud af formene og køl af.

Når skallerne er kolde lægges 1 tsk. gul creme i bunden af hver, kom små stykker henkogt frugt ovenpå (pærer, ferskner) eller evt. en hakket valnød eller en bananskive. Dryp lidt halvstivnet rød eller grøn gele henover.

Medaljer

Udrul linsedejgen til ca. 1-2 mm tykkelse. Udstik kagerne med et rundt drikkeglas, og bag dem lysebrune v. 175 gr. Det giver et antal runde, flade kager. På hveranden kage lægges i tsk. gul kagecreme. Herover lægges en anden kage, smurt på oversiden med hvid glasur (af vand og flormelis). Læg en klat rød ribsgele ovenpå den hvide glasur.

Kagecreme 

2 æg, 4 spsk sukker, 6 tsk hvedemel, ½ liter sødmælk, ½ stang vanille. Rør æggene med sukker og vanillekorn og tilsæt derefter mel. Køg mælken med selve vanillestangen. Når den koger, hældes den lidt efter lidt i æggeblandingen under stadig piskning. Hæld derpå cremen tilbage i gryden og omvarm den til lige under kogepunktet, stadig under piskning. Den skal tykne, og tages så af ilden og stilles til afkøling.

Søndagens arrangement bringes i samarbejde med Golden Days-festivalen i København.