Tag Archive for 'ribsgele'

3. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher

Miniature af Adelaide van Hemert, fundet af Fruen på Østergård i den dekorerede æske.

Brede Werck Tirsdag Aften den 30.te Juni

Bedste Veninde

Det bedrøver mig, at De og Deres Mand skulle høre dårlige Efterretninger om Etatsraadens Oeconomiske Situation. Jeg har i al hast talt med den kiære Joost, som strax kunde fortælle, at Consul Romeis netop har gjort gode Handler på Børsen i Kiøbenhavn, saa alt skulde være i bedste Orden.

Søndag gik med stille Sysler. Legat-Secretair Bülow med Familie kom forbi paa en Spadseregang paa Vej til Sorgenfri for at se Sommerboligen, det blev en Commerz! Etatsraaden viste med stor Glæde det smukke Hus frem, skiønt næsten Blind. Han ser dog stadig for sit indre Blick Rummene, som Architect og Dessinateur Lillie har indrettet, og udpegede for de beundrende Giæster baade de smukke Dørstykker og de malede Kaniner, som gemmer sig bag Gitrene under de store Spejle i Havestuen. Gid De kunde se dem, De ville ret finde dem morsomme!

Sommeren viste sig i Dag fra sin hedeste Side. Om Eftermiddagen bød Etats-Raadinden paa Ribssaft og de fineste Mandel-Krandse sammen med et glas kølig Rhinsk-Vin fra Etatsraadens Kælder. Jeg vedlægger Opskriften paa disse og vil nu slutte denne natlige Beretning for atter at hvile i Morpheus’ Arme. Husker De den unge tydske Digter Novalis’ Hymner til Natten? Skrev han ikke “Zugemessen ward dem Lichte seine Zeit; aber zeitlos und raumlos ist der Nacht Herrschaft. – Ewig est die Dauer des Schlafs.” Maatte disse smukke Linier være indledningen til en lang Nats Søvn i dette smukke Hus.

Din kiære Veninde

Adelaide van Hemert

Mandel-Krandse

Et kvart Pund søde og et kvart Pund bittre Mandler skoldes, pilles og stødes meget fine med lidet Rosenvand. ½ Pund fiint Hvedemeel blandes med ½ pund fint revet hvidt Sukker, og et Par afrevne Citronskaller, nu kommes heri 6 Lod Smør, 4 á 5 Æg samt de fintstødte Mandler. Heraf æltes en Dei sammen, som ikke bliver for stiv, skulle den blive for stiv, da kommes mere Sukker deri. Nu sprøites den igjennem en Sprøite, hvori er en Stierne, af det igjennemsprøitede dannes smaae Krandse eller andre Figurer og saaledes bages de og kold serveres.

Ribssaft

Halvparten røde og halvparten hvide Ribs moses i Stykker og afpresses Saften igiennem et Klæde. Til hvert Pund Saft hører et Pund fint Sukker. Sukkeret koges med lidet Vand, indtil det bliver ganske tyk og bobler, hvori Saften da skal i, og maae vel skummes. Dette sidste skal i Særdeleshed ved al Syltning iagtages, Naar Saften endelig er kogt saa tyk og kort, at den, naar den paa en Thekop prøves, da befindes tyk og stiv, maae den saaledes fyldes i Krukker og tildækkes med Bor-Papiir. Continue reading ‘3. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher’

De brølende tyvere – på landet

På søndag d. 14. september allierer kokkepigen sig med 1920-ernes glade landhusmødre, og byder til bal på Frilandsmuseet. I brugsens forsamlingssal vil brugsuddelerfruen og hendes piger præsentere en buffet med flere af tidens eksotiske og overdådige selskabsretter, og der spilles op til lindyhop, charleston og tango. Mød folkene fra brugsen i Frilandsmuseet Stationsby kl. 11- 15.30.

Vist er vi ikke på Wivex, og vist er dette ikke den neonbelyste stenbro, men selv landhusmødre med beskedne budgetter forsøgte at følge tidens mode mht. bordpynt og serveringer. Du vil derfor kunne opleve eksempler på nogle af tidens mere ualmindelige kulinariske indslag. Server dem, når familien skal prøve noget helt nyt !

Macaronirand

Macaroniranden serveres som hovedret med grønssager og sauce, men kan også bruges som tilbehør på et buffetbord. når der står macaroni i 1930-ernes opskrifter betyder det egentligt lange, tykke spaghettirør – så brug dem.

125 gr. makaroni (spaghettierør), ½ l. sødmælk, 4-5 æg, lidt salt salt og 10 gr. smør. Bræk macaronien itu, og kog dem møre med lidt salt. Dryp dem af i et dørslag, og læg dem i bunden af en smurts randform. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og smør. Hæld blandingen over makaronien. Stil randformen i en gryde med vand halvt op ad formen, og koges ved svag varme i ca. ½ time. Vend den færdige rand ud på et fad, og dekorer med kogte ærter og gulerødder, rystet i lidt smør. Lav en tynd brun sauce til af vandet fra grøntsagskogningen eller anden sky.

Konditorkager

Hvis man skulle servere noget rigtigt fornemt til en middag eller ved et kaffeselskab, var det populært selv at lave meget kunstfærdige konditorkager. Linsedejgen fandt hertil mange anvendelser.

125 gr. hvedemel, 125 gr. smør, 1 æggeblomme, 30 gr. flormelis. Mel og smør smuldres sammen. Æg og sukker røres sammen, og det hele æltes sammen. Stil dejgen til hvile på et køligt sted ca. 20 minutter. Derefter er den klar til brug.

Petit fours

Udrul linsedejgen til ca. 1mm tykkelse, og beklæd små riflede metalforme indvendig med dejgen. Bag dem lysebrune ved ca. 175 gr – tager ikke lang tid. Vend dem ud af formene og køl af.

Når skallerne er kolde lægges 1 tsk. gul creme i bunden af hver, kom små stykker henkogt frugt ovenpå (pærer, ferskner) eller evt. en hakket valnød eller en bananskive. Dryp lidt halvstivnet rød eller grøn gele henover.

Medaljer

Udrul linsedejgen til ca. 1-2 mm tykkelse. Udstik kagerne med et rundt drikkeglas, og bag dem lysebrune v. 175 gr. Det giver et antal runde, flade kager. På hveranden kage lægges i tsk. gul kagecreme. Herover lægges en anden kage, smurt på oversiden med hvid glasur (af vand og flormelis). Læg en klat rød ribsgele ovenpå den hvide glasur.

Kagecreme 

2 æg, 4 spsk sukker, 6 tsk hvedemel, ½ liter sødmælk, ½ stang vanille. Rør æggene med sukker og vanillekorn og tilsæt derefter mel. Køg mælken med selve vanillestangen. Når den koger, hældes den lidt efter lidt i æggeblandingen under stadig piskning. Hæld derpå cremen tilbage i gryden og omvarm den til lige under kogepunktet, stadig under piskning. Den skal tykne, og tages så af ilden og stilles til afkøling.

Søndagens arrangement bringes i samarbejde med Golden Days-festivalen i København.