Kategorier
Bondemad Fester og gæster Grød Middagsretter

20.Maj 1905. Pinsekylling og Foraarssol

Kokkepige - miniPå den lille herregård står tiden ikke stille. Den 1. maj er skiftedag, den nye landvæsenselev er startet i sin stilling, og i køkkenet er Mette rejst til en ny plads inde i byen. ‘Det samme er Frk. Jochumsen og gartneren. En ny pige er startet, Karen fra nabogården, som under Madam Hansens kyndige ledelse skal lære at lave mad, så hun kan blive en god kone en dag. Alt beskrives som altid af den lille Julie, også pinsekyllingen, som familien nyder pinsedag, da familien fra Randers er på besøg.

Pigerne i gang med at plukke hanekyllinger til pinsefrokosten.

Saa meget er sket de sidste Uger, at jeg knap ved, hvor jeg skal starte. Alt startede den 1. Maj, da den nye Landvæsenselev startede i sin Plads. Fader venter sig meget af ham, og han har allerede vist sit Værd i Stalden og paa Marken. Køerne er kommet ud til stor Glæde ogsaa for Madam Hansen i Køkkenet. Endelig er der ordentlig Mælk, saa der igen kan blive lavet Sødgrød til Folkene i Folkestuen. De havde længe klaget over den megen Vandgrød, der blev serveret.

I Køkkenet er der ogsaa sket Forandringer. Mette har faaet en god Plads inde i Byen med Hjælp fra Moder. Hendes Veninde i Randers savnede en solid Kokkepige, og efter 3 Aar i Tjeneste hos os mente Moder, det var paa Tide, at hun fik en ny Stilling. I hendes Sted er Karen fra Nabogaarden kommen, saa hun kan lære Madlavning under Madam Hansens trygge Vinger. Hun har nu snart været her i 3 Uger. Det synes, som om hun har været her længere, Madam Hansen er meget glad ved hende.

For os Piger er sket store Forandringer. Frk. Jochumsen er her ikke længere. Endnu er en ny Lærerinde ikke kommet, saa Moder har hver Dag Timer med os, saa vi kan lære at læse og skrive. Vi skal ogsaa lære god Opførsel og den rette Holdning, ligesom fint Broderi og Kniplingsstrik hører til de daglige Gøremaal. Moder er vel bevandret i disse Haandarbejder, men jeg kan ikke rigtigt faa det til at se ordentligt ud.  Maaske har mine Hænder noget at sige, de er saa klodsede og stygge. Alle mine Anstrengelse ender altid som en graa Klud. Jeg savner Frk. Jochumsen, hun kunne fortælle om fjerne Lande og læste for os i spændende Bøger.

Pinsedag var der Besøg fra Randers. Faders Bror kom med Familie til Pinsemiddag, der Traditionen tro bød paa nyslagtede Kyllinger, plukket af Pigerne til stor Moro for os Børn. Hønsefjer er Urofjer, saa de bliver ikke gemt. Madam Hansen tilberedte en god Høns á l’indienne af dem. Hun har stadig lidt Ris og Krydderier tilbage efter sidste Besøg i Randers. Til Middagen blev der talt om Frk. Jochumsen og Gartneren. Moder mente ikke, at Samtalen egnede sig for vore Ører, men aabenbart var de blevet fundet af Fader et Sted, hvor de ikke skulle være. Jeg forstod ikke helt, hvad der var sket. Vi har alle leget Gemmeleg. Familien har to uartige Drenge, som vi legede med ud i Haven og paa Høloftet, da det regnede. Det var her, Frk. Jochumsen og Gartneren blev fundet af Fader den 5. Maj efter Gudstjenesten.

 Høns à l’indienne

Til 12 Personer regnes 3 unge Høns eller 6 Kyllinger.

De renses omhyggeligt, og inden de koges, skæres de i mindre Stykker, 6 eller 8 efter Størrelse. De lægges i en Kasserolle og dampes i 75 Gram Smør, som man har tilsat lidt Salt, 1 Theskefuld Kari og Paprika. Derpaa overhældes de med ½ Liter kraftig Hønsebouillon og koges langsomt møre over en stille Varme.

Hønsene tages op, Lægges over i en anden Kasserolle, tilligemed en Kopfuld smaa faste Champignons og lige saa mange Perleløg, som i Forvejen er blancherede og dampede møre i Smør og Bouillon. Saucen, hvori Hønsene er kogte, sies herover, og det Hele koges godt sammen.

250 Gram Ris blancheres og koges i omtrent 10 Minutter i Bouillon eller Vand med Salt. Risene sies og krydres med lidt Kari. De lægges som en Krans paa Anretterfadet og Frikasséen serveres i Midten.

Rismelsgrød

500 Gram Rismel, 4 Liter Sødmælk, Smør, stødt Kanel, Sukker.

Førend Mælken kommes over Ilden, tager man saa meget af Mælken, som man behøver at røre Rismelet ud i; naar Mælken koger, kommer man det udrørte Rismel i, der jævner strax, og man maa paase, at det ikke falder paa Bunden gennem god Brug af Grydeskeen. Grøden anrettes med Smør og Kanelsukker ligesom Risengrød.

Rismels-Vandgrød

500 Gram Rismel, 4 Liter Vand, Smør, Sukker

Inden Vandet kommer paa Ilden, tages saa meget heraf, som behøves at udrøre Melet i, derefter sætter man Vandet paa, og naar det koger, rører man det opløste Mel forsigtigt i. Man passer paa, at det ikke klumper. Man rører under Kogningen, og naar det er nok, kommes lidt Smør og Salt i. Naar Grøden skal anrettes, strøes Sukker over den.

Sødgrød er grød, som er lavet på mælk i stedet for vand. Mælk er smager lidt sødt, deraf navnet.