Kategorier
Bondemad Fisk Husholdning Middagsretter

26. Februarii 1800. Skuddag og Peters Stol

Vinterkulde og pilegærde

Saa blev Skuddagen den 24. dennes vel overstaaet. Gammel Skik siger, at Pigerne paa denne Dag har Lov at beile til deres Udkaarne. Frederik fik stor Opmærksomhed fra Gaardens Piger. Han klagede dog ikke derover, det Skarn. Især en af Pigerne talte han varmt om, da han om Aftenen kom paa Besøg. Ak ja, ieg husker stadig Ungdommens Glæde ved den Leg.

Frederik fortalte, at de nu var ved at tærske det sidste Korn paa Gaarden. Jeg haaber, at Madmor kan holde Huus med Korn og Mel, til der igen bliver fyldte Forraadskamre. Vaarhunger er en skrækkelig Gæst, som kan komme til os alle. Endnu har den dog ikke banket paa Døren i vort lille Hjem. Forleden spredtes Hønsemøg i Kaalgaarden og Pilegærdet er reist igen, saa den er klar at modtage de smaa Urter og Kaalstokke, naar den Tid kommer.

Peters Stol er nu hengaaet; den Peter, om hvem Herren sagde, at han var den Klippe Menigheden skulle bygges paa. Lyset er ved at vende tilbage og Foraaret er paa Vej. Stenbiderne har endelig sluppet Stenene, forleden kom en Fisker forbi med nogle gode Stenbidere, som han solgte til en rimelig Pris. Skønt ieg ikke længere har adgang til de uundværlige Citroner og Hønsene ei lægge Æg her i Februar, blev det alligevel en god Fricasee, som ieg lærte at lave den i fordums Tid. Ædike har ieg jo altid i Huset.

Brænde at tillave Maden paa er der endnu lidt tilbage af. Vi sanker stadig nedfaldne Grene i Skoven, men det store Træ, som blev fældet i det forgangne Aar ligger klar i Brændestakken, saa vi i Aar kan klare Efteraarets og Vinterens Kulde. Herren er og Naadig for os Fattigfolk.

Steenbider at tillave

Denne Fisk aftages Huden og indvoldene udtages, den skiæres i smaae Stykker, ligesom Aal til en Fricasee, de gives et Opkog i Vand for at fratage dem det vandagtige, hvorefter de tillaves ligesom en Fricasee af Aal.

Fricasee af Aal.

Hetil bruges gierne Aal af Middel-Størrelse. Huden tages af dem, de opskiæres i Bugen, Indvoldene udtages, hvorefter de toes rene, med en Sax skiæres Rygfinnerne fra dem, hvorefter de skiæres i Stykker ligesom til en Aalesuppe er brugelig, de kommes i en Kasserolle med et Stykke sammenæltet Mel og Smør, lidet Vand, Salt, stødt Peber, lidet hakket Rosmarin, en Citrons Skal og Saft, Viinædike, et par hele Løg, saalede koges de under Laag i en kort Saus til de er møre, hvorefter de aflegeres med Æggeblomme og saa serveres. Man garnerer gerne slige Retter enten med Snitter af Butterdei eller haardkogte Æggeblommer eller udbagt Hvedebrød.*

* Udbagt hvedebrød er brød ristet på panden i lidt smør. 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Fisk

Fisk på bondevis

Jeg har skrevet lidt om fiskens betydning for oldtidskosten. Fisk har altid spillet en rolle for den danske kost, og af og til serveres den i forbløffende sammenhænge. De fleste danske bønder fik jævnligt nedsaltet fisk i form af saltede sild eller fladfisk.

Kun folk i kystnære områder nød jævnligt friske fisk, eller folk der boede nær større søer eller åer. I åerne stangende man ål. Ved limfjorden spillede ålefiskeriet tidligere en meget væsentlig rolle, og herfra kendes også den helt særlige Ålekage. Som navnet antyder, er det faktisk en kage med ål.

De friske ål lagdes på langs på en smørsmurt flad kage af sigtemel. Lidt dej blev trimlet i pølse og lagt mellem ålene. Dejstykket blev dærnæst lagt sammen om ålene og bagt til en kage. Til præsten var der en ålekage med tre ål, til degnen to. Hjemme ved hverdagsbordet vankede der kun en ål i hver kage.

Hvis man selv skulle få lyst til at genoplive Limfjordsegnens ålekage, kræver det blot, at man laver en god og solid sigtebrødsdej af sigtet rugmel. Hos fiskehandleren kan man i sæsonen få flåede ål.

Server ålekagen med rigtig æblecider eller godt, mørkt øl.

God fornøjelse !