Tag: Julekage

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Desserter Frokostretter Jul Middagsretter Slagtning

1. Januar 1915. Farvel til det gamle Aar

Julekaffebord Sønder Sejerslev

Min kære Datter

En Hilsen herfra Sønder Sejerslev med Ønsket om, at du har haft en god Jul og et godt Nytaar. Her har det været en stille Jul. De mange Visitter, som plejer at følge i de 12 Juledage, er i Aar blevne færre, skønt vi alle søger at holde Modet oppe. Det er dog svært i disse Tider, hvor saa mange maa fejre Julen fjernt fra Hjemmet. Man maa haabe, at der ogsaa ved Fronten vil være en smule Julefred, hvor Soldater kan mødes med Fred i Hjertet.

Helt uden Besøg i Julen har vi dog ikke været. I disse skrækkelige Tider er maa vi alle hjælpes ad, saa godt det er muligt. Endnu er der Mulighed for at sætte den gode Julekage paa Bordet, men det vil nok ikke vare længe, før det ikke længere er muligt. Som altid er Kaffebordet dækket op Kønnedørns. Her sidder vi alle, Høj og Lav, de gamle Forskelle maa vige for det nødvendige Sammenhold. Snakken gaar livligt og Julekortene bliver læst med en særlig Opmærksomhed.

Nytaars-Aften blev fejret med vanlig Uro. Rummelpotten blev flittigt brugt af Børn, som blev budt indenfor paa Æbleskiver med Lov. Æbleskiver var ogsaa en Del af vor Aftensmad. Forinden havde vi dog faaet Skinke med Grønlangkaal, som det altid har været Skik her paa Gaarden. Vi har slagtet endnu en Gris her til Jul, saa Fadeburet i Bryggerset er godt fyldt op. Rygtet gaar om nye Forordninger paa Brødkorn og Korn og Mel, saa snart vil det nok ikke være Muligt at fodre saa mange Grise som vanligt. Jeg lavede en fin Blodpølse, som vakte Glæde, naar den blev budt til Gæster her i Juledagene.

Jeg vil nu slutte mit Brev med ønsket om, at vi igen kan mødes i det nye Aar.  Endnu vides ikke, hvad det nyt Aar bringer, men det er næppe den Fred, som vi alle ønsker. Krigen synes at være gaaet i Staa, skønt der til stadighed kæmpes i baade Øst og Vest. Fader var hjemme paa en kort Visit før Jul, han sender de bedste Ønsker til Dig og Dine.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

En finere Blodpølse

Dertil tager man først af Blodmaden saa meget, som man synes, men istedet for Rugmel tager man stødte Tvebakker eller revet Franskbrød, saa meget at det bliver en tyk Vælling. Deri kommes Fedttærner, skaarne af noget af den Flomme, som man har trukket Hinden af; dog maa man, før man kommer dem i, varme dem lidt paa Panden, for at de kunne skille ad. Endvidere rører man i Blodmaden skoldede Rosiner, lidt fint hakket Løg, stødt Kanel, lidt Nelliker, stødt Timian og Sirup efter Smag. De fyldes i Tarmene paa en Fjerdedel nær og koges. Man spiser dem med smeltet Smør og Sukker, eller med Æblegrød. De smage ogsaa godt, skaarne i Skiver og stegte.

Æbleskiver med Gjær

Til 500 g Hvedemel tages 100 g smeltet Smør, 6 Æggeblommer, hvilket Krydderi man selv vil, lidt Salt samt en god Spiseskefuld Gjær, og dette røres med omtrent 1 l sød lunken Mælk. Man sætter det paa et lunkent Sted, og naar det har hævet sig, kommes de 6 pidskede Hvider deri. Man smelter Smør og Fedt sammen, og i hvert Hul i Æbleskivepanden kommer man lidt heraf samt en Skefuld Dejg, og man bager dem skjønt brune. Man bør ikke vende Æbleskiver, førend man kan se, at de ere brune i Kanten, da de ellers tabe deres Facon.

Æbleskiver med Lov er Æbleskiver, hvori er kommen Svedskemos under Bagningen.

Julekage

Hertil bruges 1 kg Hvedemel, 250 g Smør, 4 Æg, 1 l sød Fløde og 2 skefulde god Gjær. Fløden lunkes lidt, og saa æltes det hele sammen tilligemed Sukker, stødte Mandler og Kardemomme efter Behag, og Dejgen sættes herefter tildækket paa et lunkent Sted. Naar den er løftet, æltes 250 g skoldede Rosiner og ituskaaren Succade deri og slaaes op, men maa atter løftes lidt, inden den sættes i Ovnen, som maa være godt varm. Den bages paa trekvart Time.

Kategorier
Brød og kager Jul

7.de Decembri 1841. Julen nærmer sig.

Liebe Mutter

Tak for Eders venlige Brev. Det varmede ret mit Hierte i denne kolde Vintertid at faa Hilsen hjemmefra med mange gode Lykønskninge. Endnu er alt dog nyt, og skiønt Madam Beck er en venlig og bestemt Quinde med stor Viden om disse Sager, haaber baade Marcus og jeg at kunne byde den lille Velkommen i vore egne Stuer. Det har dog endnu ikke gode Udsigter, der er ej mange gode Boliger indenfor Kiøbenhavns Porte at faa. Maaske faar vi nødigt at flytte udenfor Murene.

Endnu passer jeg dog min daglige Dont i Slottets tomme Sale. Her viste den gode Oldfrue, hvorledes jeg ved at løfte Blikket kunne se de skiønneste billeder over Salenes Søjler. Især Riddersalens Frise med sine mange græske Guder bekom mig vel. Atter kom min gode Opdragelse mig til Nytte, jeg genkendte baade Jupiter, Juno, Dionysos og Ceres. Især Dionysos-Toget med sine Figurer betog mig. Dagligt ser jeg baade Satyrer og Silener passere vore Vinduer ledsaget af tøjlesløse Bakkantinder.

Stadens store Samtaleemne er ellers Dommen over Candidatus Juris Orla Lehmann. Ved en Tale paa Lolland-Falster i Januarii havde han blandt andet formastet sig til at sige, at Kongen har saa mange Lystslotte, at man kan spille Fjederbold fra den ene til den anden, og kalde Kongens Kammerherrer og Adjudanter for Ravne. Skiønt saadan Tale er mod Forfatningen, maa man dog lade ham, at han formaar at formulere sig. Du meine Güte!

Julen med dens Glæder og Sorger nærmer sig med hastige Skridt. Jeg har sammen med Madam Beck bagt Julekage, hun har Adgang til en udmærket Ovn i Palaiset. Marcus havde fra Slottets Køgemester erhvervet baade Rosiner og Sucade, Caneel og Cardemomme, som alt kom i Julekagen. Vi talte sammen om til Glæde for de Beckske Børn at faa lidt Gran sat ind i Stuen i Julen, hvis et rimeligt Træ kan opdrives. Det skulle være en almindelig Skik i den Egn af Würtemberg, hvorfra Marcus stammer. Maaske bliver det en Del af vor egen Jul, naar vi faar vort eget.

Med de bedste Ønsker om en glædelig December forbliver jeg Eders

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Julekage

Der tages god Hvedemeel, som kuldslaaes vel i et varmt Værelse; til otte Marker Meel tages tre Potter sød Melk, 2 Marker godt Smør, en halv Pægl Rosenvand, een Dram Brændeviin, eet Lod Caneel, et halvt Lod Cardemomme, lidt fintskaaren Citronskal og een Mark Sukker. Melken, Smørret og Sukkeret haves tilsammen, det Øvrige kan haves i Meelet eller Melken, eftersom man ønsker. Melken maa ei være varmere, end man kan taale at have Haanden deri. Alt dette arbeides nu sammen til en Deig, hvori kommes en fuld Spiseskee god Gjær; naar Deigen sættes, slaaes den vel i Trouget, eller paa et Bord, idet man tager den op og slaaer den med fuld Kaft mod Trougbunden eller mod Bordet, indtil den aldeles smører sig udvendig; naar dette er gjort, bortsættes den og dækkes godt til, saa at den ei bliver kold, og naar den nu har staaet 2 Timer, saa at den er vel hævet, bages den ud, saa løs som den kan blive med Hænderne, derpaa skiæres den i Kanterne med en Kniv, smøres med slagne Æg og sættes paa Plader, hvorpaa den bliver et Quarters Tid, førend den sættes i Ovnen og steges paa Plader med fiint Brød; Rosiner og Sucade haves i den, naar Deigen optages til Udbagning.

Lidt gamle Maal: 1 Mark = 250 Gram; 1 Pot = 1 Liter; 1 Pægl = 2,5 Deciliter; 1 Lod = 15 Gram

 

Frederik den sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan fås her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, som er udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Jul

30. December. Julestue – ak og ve!

JulebukI gaar var Julestue hos Vagtens. Her gik det ret lysteligt til, Sørensen havde selv iklædt sig Julebukken og efter nogle Krus Øl morede alle sig hjerteligt over de grove Løjer. Ud paa Natten kom det dog til Slagsmaal mellem de indbudte, og Vægteren maatte tage udvalgte Medlemmer af Selskabet med i arresten.

Ak ja, jeg mindes endnu min Barndoms Julestuer, hvor Karlene og Pigerne kom omkring paa alle Gaardene, og hvor Saltmadsfadet og Brødet stod paa Bordet alle 12 Dage. Mine Bedstemoder erindrede endnu, hvorledes Julestuerne blev aldeles forbudte under den salige Konge Christian VI. Julen var for Husmoderen Tiden, hvor alt skulle staa stille. Intet Rokkehjul maatte gaa rundt, ingen Naale maatte stikkes i Stof. Det skulle være en godt Tid for alle, baade Unge og Gamle, Mænd og Koner, Karle og Piger.

Her i Stuerne har der bestandigt været Visitter fra Venner og Familie. Den gode forsyning af Julekager har ret faaet Ben at gaa paa, Nye har maattet købes hos Bageren, og Kokkepigen har haft Travlt at bage og koge. Tirsdag var Hauschildt atter paa Besøg med Familie, og et god L´Hombre gav mig en Gevinst paa 1 rigsdaler. Den gaar at dække Udgifterne til Kaffe, Chokolade, Figner og andet Godt, som hører Juledagene til.

Julekage

Naar 6 Æg er godt pidskede med et kvart Pund hvidt Sukker eller meget godt Puddersukker, som først er tørret og stødt, røres heri trekvart Pund smeltet Smør, hvoraf det meste Salt er holdt tilbage, fire Spiseskeer opløst Gær og 1 Pot (Liter) tynd Fløde eller god Mælk, hvilken maa være heed. Derefter røres det i 4 Pund Meel, og, naar det for haardt at røres, æltes det med Hænderne, indtil Deigen slipper disse og Krukken og einer sig indvendig, da hensættes den Varme, for at hæves, hvorefter den æltes uden Meel, godt og hurtigt paa Kagebrædtet med trekvart Pund Rosiner, som maa vel aftørres, efter at være vadskede, 4 Lod (60 Gram) smaat skaaret Sukat eller syltet Appelsin- eller Citronskal, 20 hylstre Kardemomme og 1½ Qintin Kanel, begge de sidste Dele stødte. Deigen opslaaes paa Pladen til en Julekage, hensættes ved Varmen, for atter at hæves, hvorefter den smøres med 1 Pidsket Æg, blandet med lidt Vand eller smeltet Smør, strøes med Sukker og bages ved god Varme i 1 Timestid. Dette bliver en stor Kage.

Hvis man gerne vil se julelege, kan det ske her:

Trille julekage

Blindebuk

Nippe Straa

Kategorier
Brød og kager Desserter Fester og gæster Jul

Kokkepigens Jul – Juleaftensdag

vd8r16421Endelig kom den store Dag, som alle har set frem til. Juletræet staar fint pyntet i Havestuen. I Aar er det lille og tæt som en Ballerina i sit fine Skørt. I Køkkenet er der travlhed, saa meget som muligt skal være klar før Aften, saa ogsaa Kokkepigen og Køkkenpigerne kan holde en smule fri. Der er ikke mange Karle i Folkestuen, mange er taget hjem for at være sammen med Familien. Alligevel skal der laves god Mad til alle, saa det er en travl Aften for Kokkepigen.

Folkene faar Risengrød og Flæskesteg med Sovs og Kartofler, alt serveret med den gode Juleøl, brygget særligt til denne Aften. Lige før Maden bliver serveret, kommer Herren for at ønske alle en God Jul. Efter Spisningen er det Tid til Julehygge. Paa Bordet kommer Pebernødder og Smaakager, og en af de gode Julekager efter en gammel Opskrift fra Madam Mangor. Nu er det Tid til Snak og Spil, før man skal i Seng for at være klar til næste Dag.

Hos Herskabet bliver den fede Julegaas serveret. Den har gaaet og ventet paa at blive slagtet, men nu er det endelig sket. Før stegningen blev den fyldt med Æbler og Svedsker. Som altid bliver den serveret med baade brune og hvide Kartofler. Til Dessert har Kokkepigen lavet Prinsesse-Ris efter en Opskrift, hun har faaet af fru Fangel-Aagaard. Naar Juletræet er tændt, skal Køkkenpigerne ind for at se det. De ønskes saa Glædelig Jul af Herren og Fruen, før de skal ud for at klare Oprydningen i Køkkenet og servere Pebernødder og Smaakager til baade Herskabet og Folkene. Alle faar ogsaa et stykke Julekage.

Nissen er træt af Folkene på Gaarden

Prinsesse-Ris (Fangel-Aagaard)

250 Gram Risengryn koges med 1½ Liter Mælk. 6 Blade opløst Husblas røres i den varme Grød, og den afkøles. 1 liter Fløde piskes og blandes med de kolde kogte Gryn sammen med 250 Gram groft stødte smuttede Mandler, samt Kornene fra 1 Stang Vanille, evt. kan den skrabede Vanillestang koges med i Risengrøden. Smages til med Sukker efter behag – pas paa, den bliver nemt for sød! Serveres med Rød Sauce.
Julekage (Madam Mangors Kogebog for smaa Husholdninger, 1842)

6 Æg piskes godt med 125 Gram hvidt Sukker. 375 Gram smeltet Smør (hold Saltet tilbage) og 50 Gram Gær opløst i 1 Liter Sødmælk, opvarmet til fingertemperatur, kommes i. Derefter røres Blandingen i 2 Kilogram Hvedemel. Naar det er blevet for haardt at røre, æltes dejen med Hænderne, til den slippe Fadet. Hensættes ved Varme for at hæve, hvorefter den æltes godt og hurtigt paa Bordet eller Kagebrættet med 375 Gram Rosinger, 60 Gram smaat skaaret Sukat eller syltet Appelsinskal, samt stødt Kardemomme og Kanel. Oplaaes på Pladen til en fin, rund Julekage, som atter hæver, hvorefter den smøres med 1 pisket Æg, blandet med lidt smeltet Smør og strøs med fint Sukker. Bages i Ovnen ved god Varme (ca. 200 grader) i 1 Times Tid.