Tag Archive for 'syltede pærer'

24.de November 1841. Et Glimt af Foraar

Lieber Papa

Det bedrøver mig at høre, at Mama er bleven sengeliggende. I disse mørke og triste Tider, hvor solen dagligen svinder, er Sygdom ej en Lykke. Maa hun snart reise sig fra Sote-Sengen og igjen bevæge sig blandt Familie og Venner. Hun har bestandig fundet Glæde ved Musikken, saa det ville have glædet hende at høre den store Franz Liszt, som besøgte Kiøbenhavn i Sommers. Han gav en Concert for Kong Christian, som stadig omtales blandt Christiansborgs Ansatte.

Selv følte jeg en smule træthed de sidste Dage, og har derfor ej svaret Eders kiære Hilsen før. Madam Beck mente at vide, hvad dette skyldtes. Selv tror jeg dog, at den Inventering af de kongelige Stel, som foretages i disse Dage, er en Deel heraf. Særligt er Dessert-Stellet blevet gennemgaaet, det vil blive benyttet ved den kongelige Fødselsdag i Januar.

Blandt de mange Tallerkner bemærkede  jeg særlig et fint Blomstermotiv, med Tulipaner og Krokus. Det fik mig at tænke paa Haven derhjemme, som hvert Foraar bugner af den gule Krokus’ Foraarsjubel og den røde Tulipans Kærlighedserklæringer. Det opløftede mit Hjerte, og tog bort min Smerte.

Den kiære Marcus bemærkede nok mit Humeur, og serverede de herligste syltede Æbler og Pærer, at jeg dog blev en smule sød igen. Disse Frugter bekom mig vel. De skal maaske blive en Deel af Menuen til Fødselsdagsfesten i Kronprinsessens Geburtsdag i Januari Maaned, om der ellers er blevet lagt nok paa Lerkrukker her i Efteraaret.

Jeg undskylder det sene Svar, men haaber snarest at kunne tilskrive Eder igen. Indtil da forbliver jeg Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

At sylte Æbler

Man skræller Borsdorfer eller andre gode haarde Æbler, skjærer dem halvt igjennem og udtager Kiernehusene, derpaa tager man til 15 Æbler omtrent 1 Liter rindende Vand, koger det med et Stykke heelt Kanelbark, kommer nu Æblerne deri, at de faae et Opkoge et Par Gange. Derpaa tager man dem op igjen, og lader dem reent afløbe i en Sigte. Nu kommer man 500 Gram Sukker, som er hugget i Stykker og dyppet i Brøndvand, i Syltekiedlen paa ilden. Naar dette er kogt saa tykt, at det begynder at klæbe ved, saa kommer man Saften og Skallerne af to Citroner, som ere skaarne ganske fint, deri, og lader alt dette koge tilsammen tilligemed Æblerne, indtil Æblerne er blevne klare og temmelig bløde. Tilsidst kommes de i et Sylteglas og heldes over med Sukkeret, som er bleven koldt og stivt. Men skulle Sukkeret endnu ikkke være tykt nok, saa koges det endnu saalænge, indtil det lader sig trække i Vejret med Skeen. Dette Slags Syltetøj er et godt Styrkningsmiddel for syge Personer.

At sylte Pærer

Hertil kan bruges forskiellige Slags fine Pærer, helst Figenpærer, dog maae de ikke være for stærk modne, ei heller ligge længe, efterat de ere plukkede af Træerne. De skrælles, Stilkene afpudses net, og blive ved dem. Ere de smaae, kan de blive hele, men de Store overkjæres og Kjernehusene udtages.

Til hvert Pund tages et halvt Pund hvidt Sukker, og 2½ Deciliter gammel Viin, kommes i en Messingkjedel, faaer nogle Opkog, og skummes. Heri lægges Pærerne, som skal have et Par Opkog, afheldes og staae 5 eller 6 Dage, herefter afheldes Siruppen. Deri kommes 125 Gram Sukker til hvert halve Pund førhen brugt, 1,25 Deciliter Viin, samt noget heelt Kaneel og Citronskal, og, naar dette er kogt, intil Siruppen er nogetsteds jevn, lægges Pærerne deri, og koge til de ere næsten møre, da ere de færdige.

Istedet for Viin kan tages 1ste Gang 3,5 Deciliter Saft af stærkt modne og saftfulde Pærer, som først ere skrællede, stødte og afvredne.

Frederik den Sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik den VIs Dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

De brølende tyvere – på landet

På søndag d. 14. september allierer kokkepigen sig med 1920-ernes glade landhusmødre, og byder til bal på Frilandsmuseet. I brugsens forsamlingssal vil brugsuddelerfruen og hendes piger præsentere en buffet med flere af tidens eksotiske og overdådige selskabsretter, og der spilles op til lindyhop, charleston og tango. Mød folkene fra brugsen i Frilandsmuseet Stationsby kl. 11- 15.30.

Vist er vi ikke på Wivex, og vist er dette ikke den neonbelyste stenbro, men selv landhusmødre med beskedne budgetter forsøgte at følge tidens mode mht. bordpynt og serveringer. Du vil derfor kunne opleve eksempler på nogle af tidens mere ualmindelige kulinariske indslag. Server dem, når familien skal prøve noget helt nyt !

Macaronirand

Macaroniranden serveres som hovedret med grønssager og sauce, men kan også bruges som tilbehør på et buffetbord. når der står macaroni i 1930-ernes opskrifter betyder det egentligt lange, tykke spaghettirør – så brug dem.

125 gr. makaroni (spaghettierør), ½ l. sødmælk, 4-5 æg, lidt salt salt og 10 gr. smør. Bræk macaronien itu, og kog dem møre med lidt salt. Dryp dem af i et dørslag, og læg dem i bunden af en smurts randform. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og smør. Hæld blandingen over makaronien. Stil randformen i en gryde med vand halvt op ad formen, og koges ved svag varme i ca. ½ time. Vend den færdige rand ud på et fad, og dekorer med kogte ærter og gulerødder, rystet i lidt smør. Lav en tynd brun sauce til af vandet fra grøntsagskogningen eller anden sky.

Konditorkager

Hvis man skulle servere noget rigtigt fornemt til en middag eller ved et kaffeselskab, var det populært selv at lave meget kunstfærdige konditorkager. Linsedejgen fandt hertil mange anvendelser.

125 gr. hvedemel, 125 gr. smør, 1 æggeblomme, 30 gr. flormelis. Mel og smør smuldres sammen. Æg og sukker røres sammen, og det hele æltes sammen. Stil dejgen til hvile på et køligt sted ca. 20 minutter. Derefter er den klar til brug.

Petit fours

Udrul linsedejgen til ca. 1mm tykkelse, og beklæd små riflede metalforme indvendig med dejgen. Bag dem lysebrune ved ca. 175 gr – tager ikke lang tid. Vend dem ud af formene og køl af.

Når skallerne er kolde lægges 1 tsk. gul creme i bunden af hver, kom små stykker henkogt frugt ovenpå (pærer, ferskner) eller evt. en hakket valnød eller en bananskive. Dryp lidt halvstivnet rød eller grøn gele henover.

Medaljer

Udrul linsedejgen til ca. 1-2 mm tykkelse. Udstik kagerne med et rundt drikkeglas, og bag dem lysebrune v. 175 gr. Det giver et antal runde, flade kager. På hveranden kage lægges i tsk. gul kagecreme. Herover lægges en anden kage, smurt på oversiden med hvid glasur (af vand og flormelis). Læg en klat rød ribsgele ovenpå den hvide glasur.

Kagecreme 

2 æg, 4 spsk sukker, 6 tsk hvedemel, ½ liter sødmælk, ½ stang vanille. Rør æggene med sukker og vanillekorn og tilsæt derefter mel. Køg mælken med selve vanillestangen. Når den koger, hældes den lidt efter lidt i æggeblandingen under stadig piskning. Hæld derpå cremen tilbage i gryden og omvarm den til lige under kogepunktet, stadig under piskning. Den skal tykne, og tages så af ilden og stilles til afkøling.

Søndagens arrangement bringes i samarbejde med Golden Days-festivalen i København.