Tag Archive for 'fuglereder'

21. Maj 1841. 1. Beretning fra Skrinet.

 

Kiære Moder

Tak for Skrinet med de interessante Papirer. De ere ganske interessante, den gode Tønnes besøgte virkeligen mange fjerne Steder. Papirerne er dog ganske blevne uden Orden. Jeg vil transkribere enkelte Sider og sende dem Dig, at du kan faa et lidet Indtryk af hans store Berejsthed og Madglæde. Forvent dog ikke en egentlig Kronologi, dertil er Forvirringen for stor.

Din kiære Søn Andreas

Skreven i Bombay det Herrens Aar 1776

Er nu vel ankommen til denne Metropol paa den Indiske Kyst. Her regerer den engelske Ostindiske Handelskompagni paa bedste Viis, Dog er det ikke muligt her at gøre gode Handeler, med mindre man tilhører den engelske, irske eller skotske Nation. Jeg har derfor maattet søge Krigstjeneste at tiene til Føden, men haaber det blot bliver et kort Ophold.

Bombay er en By med Indbyggere fra mange Steder. Jeg har mødt baade Grækere og Armienere, men langt de fleste tilhører indiske Nationer. Her findes ogsaa mange Religioner, som alle nyde Frihed. Grunden hertil er nok, at ønskes en god Handel med Fastlandet er det da vigtigt med gode Kontakter. Blandt de Varer, som sendes til Europa, er den gode Peber fra Malabar og den fineste Lærred. Jeg har ogsaa set de indiske Fuglereder, som kunne serveres med Østers, blandt de Varer, som blev losset paa Skibene. Jeg veed ej, om Varerne ogsaa naar Kiøbenhavn eller Hamborg, da mange Skibe gaar til London og Liverpool.

Øen Elephanta, som ligger udfor Bombay, er et Besøg værd. Her findes et særpræget Tempel, udhuggen i Klipperne. Nu benyttes det som Bolig for Hornkvæg, men tidligere maa det have væren en vigtig Bygning. Jeg saa fine søiler og fantastiske Figurer, udhugne af Klippen. Blandt disse er en Figur formet som et Brystbillede med 3 Hoveder, som er henved 13 Fod høj. Hvem der har skabt dette Tempel vides ikke længere.

Indianske Fuglereder fyldte med Østers

Rederne lægges i lunket Vand, to eller tre Timer, hvornæst al Jorden toes af dem, og Fiederne pilles reent ud af Rederne. De fyldes da med en Ragout af Østers, tillavet som en Østerssaus. Herpaa skal de i en med Smør bestrøgen Tærtepande, og bestrøes med reven Brød. Man har da i Forveien bagt nogle Ringe af Butterdei, hvori disse fyldte Fuglereder sættes, at de ikke skal adskilles eller gaae ud til en af Siderne. De serveres, naar de ere bagte lysebrune. Dette Slags Fuglereder kan og fyldes med alle mulige slags Ragouer, Fisk, Haugesager eller Krebs.

Østerssaus

Østerserne opstikkes, og for at Sausen eller Vandet, som er paa dem, kan blive ved dem, blive de i den dybe Skal, og skiæres derudaf i en Kasserolle med deres egen Saus. Herpaa hældes et Glas ung eller gammel Viin paa dem, og dermed faae de et Opkog paa Ilden. Denne Saus hældes derpaa af dem og giemmes. Dernæst skal Vand paa dem, deres Skiæg reent afpilles, og de toes meget rene i Vand. Med to eller tre Æggeblommer, et heelt Rødløg, et Paar Laurbærblade, et godt Stykke sammenæltet Meel og Smør kommes de nu i en Kasserolle, som og Østerssaucen paa dem, tilligemed, om man har det, en god Skeefuld stærk Sky, Skallen af en Citron, og Saften af een eller to Citroner, ligesom de ere store til. Denne Saus skal da paa Ilden, og røres vel, indtil den begynder at koge, naar den nu tages af Ilden, er den færdig.

Det maae iagttages, at der kommer saa meget Meel og Smør i den, at, naar den er afrørt paa Ilden, den da bliver fuldkommen jevn, som en Saus, hvilket i alle Sausers Anrettelse bør være en Regel. Man forestille sig kuns dette: Er en Sus tynd, saa kan den ikke følge med Kiødet, eller med det, hvormed den skal nydes. Det er altsaa en Nødvendighed, at alle Sauser ere vel jevne, dog med Maade. Denne Saus er brugelig til mange Slags Retter, som herefter bliver visst.

 

 

 

Selskabelighed i hovedbygningen

Brede Hovedbygning, hvor direktør Carl Leo Daverkosen bor med sin familieI Brede Hovedbygning bor  Brede Klædefabriks tekniske direktør Carl Leo Daverkosen med sin familie. Familien har en stor omgangskreds, og fører en del selskabelighed. Edith hjælper til i Hovedbygningen ved storvask, hovedrengøring og når de faste tjenestefolk har brug for ekstra hænder. Fru Daverkosen bruger også Edith til selskaber på grund af Ediths nydelige udseende og fikse servering. Inden sit ægteskab var Edith en årrække i huset hos en grosserer i Valby, og her lærte hun en masse om servering og selskabelighed.

I lørdags havde direktørens indbudt til midddag, og Edith var med hele dagen som køkkenhjælp og senere serveringsdame. Middagsselskaberne hos direktørens bliver altid indledt med aperitiffer og små forfriskninger som saltmandler, ostekiks og oliven. Menuen består altid af fire retter og kaffe med kage – Daverkosen kokkepige er særligt kendt for sin gode kransekage, så til kaffen er der næsten altid kransekagekonfekt med røde eller grønne coctailbær som pynt.

Aftenens menu er noget særligt, fordi direktørens har en direktør fra en fransk klædefabrik på et længere besøg. Derfor skal der serveres snegle som indledende forret. Edith bryder sig slet ikke om tanken – tænk at spise den slags kryb fra haven……

Så forstår hun bedre den store steg, som skal serveres til hovedret med kogte grønsager, ribsgele og fuglereder med Waldorfsalat. Inden stegen skal selskabet have Fisketimbale au Printemps, og desserten er hjemmelavet citronis anrettet med små vafler, flødeskum og karamel. Citronerne til isen stammer fra orangeriet bagerst i haven ved hovedbygningen.

Fisketimbale au printemps

Ca 75 gr. fiskefars pr. person. Spinat efter behov. Rasp, salt, peber, lidt reven citronskal. Kog frisk spinat i dens egen saft, og gnid spinaten gennem en sigte. Tilsæt 2-3 spiseskefulde af spinatmassen til fiskefarsen (ca. 3 spsk til ca. 300 gr. fiskefars) og rør godt igennem. Krydr med peber og reven citronskal. Smør små skåle eller timbaleforme godt, og beklæd med rasp. Kom den nu grønlige fiskemasse i, og kog i vandbad i ovnen i ca. 40 minutter ved 175 grader. Portionsanret og servér med Sauce Hollandaise.

Sauce Hollandaise

3 æggeblommer, saft af en halv citron, ½ dl. vand og 100 gr. smør. Pisk æggeblommerne godt med lidt salt og tilsæt citronsaft, vand og det smeltede, lidt afkølede smør. Abring kasserollen med blandingen i en lidt større kasserolle med kogende vand. Fortsæt på svag varme og pisk saucen til den er som tyk Creme. Skal anrettes straks inden servering.

Fuglereder

6-8 store skrællede kartofler skæres i ganske tynde strimler. Beklæd fugleredejernet med strimlerne, til de danner en lille skål. Luk jernet og stil det i kogende svinefedt. Fuglerederne koges lysebrune og sættes til afdrypning på fedtsugende papir. Fyldes med Waldorfsalat.

Edith var godt træt, da hun kom hjem. De var først færdige i køkkenet kl. halv to med den sisdste oprydning.