Tag: Hvidkål

Kategorier
Bondemad Jul Middagsretter

¨24. December 1811. Jul paa Læsø

Indlæg 3a

Kære Søster

Det er Juleaftensdag og Forberedelserne til i Aften har været i Gang siden November, hvor vi slagtede Fedegrisen. Vi maatte bestille Slagteren i god Tid, da der altid er Bud efter ham, naar Juletiden nærmer sig. Slagtningen af Fedegrisen skulle sikre, at vi havde fersk Julemad og Flæsk nok i Saltkarret til Vinteren. Heldigvis var det ikke mig, som førte Kniven, du ved, kære Søster, hvor daarlig jeg bliver ved Synet af Blod.

Indlæg 3b

I hele December har vi haft travlt med at gøre Gaarden ren. Bordene er skuret, og Gulvet er blevet strøget med Strandsand. Julebagning og Tøjvask har ogsaa været i fuld Gang. Sengehalmen er blevet skiftet, og Sengeforhænget vasket. Tøjet hænger nu paa Gærderne rundt omkring, men det skal snarest tages ind, ej at forglemme. Den, der klæder Gærder i Julen, skal klæde Lig inden Aaret er omme. Vigtigt er det ogsaa, at vi faar dækket Bordet, og faar Børnene i Bad og iklædt deres fineste Tøj.

Børnene skal ud at gaa med Julekurven til de Fattige i Sognet. I Kurven har jeg paa Fruens Bud lagt Flæsk og Julekager. Ingen skal gaa sulten i Seng Juleaften, ej heller Dyrene og Fattiglemmerne.

Hvide Duge og Gardiner skal pryde Gaarden. Disse er kun forbeholdt Julen. De er svære og meget dyre, har Fruen fortalt. Lys skal der ogsaa til. Fruen har givet mig en Lysestage med to Lys, der skal staa paa Langbordet. Der skal ogsaa staa Lys i Vinduet, saa Gæsterne kan finde Vej i Mørket.

Indlæg 3cVi er nu  klar til at holde julefred. Fruen har fortalt mig, at hvis jeg spinder Juleaften, vil jeg faa bulne Fingre. Hun kender saaledes en gammel Kone, som Juleaften havde siddet og spundet og derfor havde faaet daarlige Hænder. Som det gamle Ord siger: “Se hvad jeg har vunden, fordi jeg Juleaften har spunden.” Fruens Mand er endelig kommet Hjem, og Fruen er glad for at Familien er samlet over Julen. Ogsaa Børnene udtrykker stor Glæde. Manden skal saaledes deltage i Aftenens og de 12 Juledages Festligheder. Han skal først til Havs igen efter Julefreden og Helligtrekonger.

I Aften skal vi have Storkaal og Flæsk. Jeg har brugt langt Tid paa at forberede Maden og haaber inderligt, at det smager. Kære Søster, jeg tænker meget paa Jer derhjemme i denne Tid og ønsker Jer alle en glædelig Jul og et godt Nyt Aar.

Din kære Søster

Maren

Storkaal med røget Flæsk

1-2 store Hvidkalshoveder, 500 Gram fersk og røget Flæsk, Kanel, Sukker

Del Hvidkaalshovederne i Kvart og kog dem i et par Timer sammen med det ferske og røgede Flæsk i en stor Suppegryde med Kaalen nederst indtil Flæsket er kogt.

Kaalen dryppes i et Dørslag og skæres derpaa i Tærninger og lægges i et Lerfad. Man starter med et Lag Kaal, hvorpaa der drysses Kanel og Sukker, derefter endnu et Lag Kaal med Kanel og Sukker ovenpaa. Kaalen skal nu staa og trække Natten over. Næste Dag skæres den i passende Stykker og lægges i et Fad. Flæsket skæres ligeledes i passende Stykker og lægges ovenpaa Kaalen. Det hele steges i en lille Time.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Desserter Supper

14. marts 1905. Paa Visit paa Fattighuset

I denne uge har familiens kvindelige medlemmer været på besøg på fattiggården. I et samfund uden socialt sikkerhedsnet har den private velgørenhed haft en betydning, vi ikke kender i dag. De sociale forskelle har været store, der er langt fra fattiggården til herregården. Den eneste mulighed for at bryde ud har været at flytte ind til byen eller emigrere. For de gamle uden familie har det ikke været en mulighed.

I den forløbne Uge har Moder besøgt Fattiggaarden. Trods Protester maatte vi tre Piger  tage med paa denne Visit. Moder mener, det er godt for vor Opdragelse at møde Staklerne, som ikke har det saa godt som vi. Frk. Jochumsen maatte ligeledes følge med, skønt hun ikke mente, et saadant Besøg var en del af hendes Opgave. Hertil svarede Moder, at hun som vor Lærerinde ogsaa havde et Ansvar i vor sociale Opdragelse

Den sidste Tids Kulde har været været haard ved Fattiglemmerne. Mange af de gamle , som knap har Klæder paa Kroppen, maa tilbringe det meste af Dagen til Sengs, for dog at holde en smule Varme i Kroppen. De mange Smaa-Unger, som vrimler omkring de stakkels Kvinder, har det heller ikke for godt. Vor Undervisning foregaar i Hjemmet, da Almueskolen ikke giver de bedste Muligheder. Derfor møder vi dem kun, naar Fader har forbarmet sig og antaget en af Drengene som Hyrdedreng eller Moder har ladet en af Pigerne faa en Plads i Køkkenet. De er ofte saa fulde af Lus og Lopper ved Tjenestens Start, at Madam Hansen maa varme Gruekedlen op for at give dem et Bad. Tit brænder hun ogsaa deres Pjalter og giver dem nogle af vore brugte men gode Klæder. Det falder ikke altid i god Jord.

Moder havde taget det aflagte Tøj med fra vore Gemmer, saa der var baade lidt til de voksne og til Pigerne. Drengene maatte undvære. Der var ogsaa lidt godt fra Køkkenet. Der var Kartofler, Gulerødder og Løg, som vi stadig har en Del af, så Fattiglemmerne dog kan faa lidt Grønt. Madam Hansen havde ogsaa sørget for en for Portion Hvidkaalssuppe, kogt paa Svineryg. Den blev straks hældt i den store Gryde, og vi Piger fik lov at hjælpe med at dele den ud. Det var godt at se den megen Taknemmelighed i Øjnene paa de glade Modtagere.

Vel hjemkommen vankede der god varm Chokolade, og Pigerne i Køkkenet havde bagt en Russisk Pandekage. Moder drak The sammen med Frk. Jochumsen. De talte meget om Staklerne paa Fattiggarden. Vi var alle enige om, at vi med Besøget havde gjort en god Gerning.

Hvidkaalssuppe (Paa Svineryg)

Til denne Suppe benyttes ofte Svineryg, som knækkes i Leddene, før den koges, men man kan ogsaa benytte andet Flæsk eller Saltmad. 4 til 5 kg koges med saa meget Vand, at det staar godt derover. Af det faste Hvidkaaalshoved fjernes de yderste Blade og den grove Stok, medens Resten skæres i fine Strimler og tilligemed nogle Gulerødder, Persillerødder og en Selleri kommes i Suppen, naar den har kogt og er skummet. Endvidere lægger man i Suppen i en lille tilbunden Lærredspose 20 hele Peberkorn og en lille Spiseskefuld Kommen. Posen tages op før Anretningen. Naar Kaalen og Rødderne er møre, tages de op, og de sidste skæres itu, Suppen sis, faar paany et Opkog og hældes med Kaalen, Rødderne og nogle skrællede, kogte og ituskaarne Kartofler i Terrinen. Svineryggen bestrøs med lidt Salt og serveres til Suppen.

Russisk Pandekage

125 g Kartoffelmel bages af med 125 g Smør og 2½ dl Vand, hvorefter det hensættes til Afkøling. Naar det er svalet, røres det op med 1 Pægl Fløde og 6 til 8 Æggeblommer, samt tilsidst de piskede Æggehvider. Lidt Vanille forhøjer Smagen. Af denne Dej bages 3 Pandekager lysebrune paa en Pande, hvorefter de lægges ovenpaa hinanden med Syltetøj mellem Lagene og stødt Melis paa den øverste. De serveres varme.

 

Kategorier
Middagsretter Sovs og saucer Vegetarmad

18. Februar 1905. Tid til at spise grønt

Den unge dagbogsforfatter Julie tænker stadig på sin tur til Randers, hvor hun mødte en gammel bekendt, og hørte om hvordan det gik hende og hendes mand. Og så fik mor et nyt korset, som strammede lidt rigeligt. Derfor har familien i denne uge spist vegetarisk kost – slankekure er ikke en ny ting, selvom det kan diskuteres, hvor effektiv denne kur har været.

Saa kom vi da hjem igen fra Randers. Madam Hansen blev glad ved de indkøbte Varer, og tilberedte en sand Festmiddag i Søndags. Desværre havde Moder købt et nyt Korset, som ikke ganske passede, skønt Mette strammede det bedste, hun kunne. Fader mente, at det nok skulle gaa. Han holdt af hende, som hun var. Det huede dog ikke Moder, saa Familien er i den forløbne Uge bleven udsat for vegetarisk Kost, som skulle hjælpe paa Figuren. Det er ikke saa spændende paa denne Aarstid, hvor Køkkenhaven ligger stille hen. Udvalget er Grønt ikke er stort. Madam Hansen er dog god til at trylle med det lidet, hun har. I den forløbne Uge har vi derfor faaet baade Fyldte Kartofler og Farserede Kaalrouletter.

Frøken Jochumsen mente, at den megen Postyr om det nye Korset ikke var noget at udsætte vore unge Ører for. Selv er hun nu ikke for god. Jeg saa hende mødes med Gartneren i Porten efter Middagen, hvor de førte en lang og inderlig Samtale. Jeg fortalte det dog ikke til Moder. Frøken Jochumsen kan være en streng Lærerinde, men hun er dog ogsaa en venlig Sjæl, som gerne hører paa vore store og smaa Problemer, naar Moder er for træt.

I Randers mødte vi vor gamle Pige Sofie paa Hotellet, hvor hun nu serverer i Restauranten. Som altid var hun nydelig at se paa. Hun hilste pænt paa alle os Piger, som stadig med Glæde husker, hvorledes vi altid kunne komme ud i Køkkenet for en Snak. Maaske fik vi ogsaa en Kage eller andet godt fra Komfuret. Hun fortalte glad om sit nye Hjem. Hun blev i Efteraaret gift med vor Forkarl Lars. De rejste sidste November, og Lars har siden arbejdet paa Havnen i Randers. Sammen har de købt et lille Hus i Byen, hvor de haaber at blive boende i endnu mange Aar. Endnu er der ikke kommet Smaafolk, men de lægger en smule til side af hendes Løn hver Maaned, saa hun kan blive hjemme, naar det sker.

Fyldte Kartofler (til 12 Personer)

Til de fyldte Kartofler: 40 store Kartofler (ikke Bagekartofler), 250 Gram Smør, 6 Æg.

Kartoflerne afvaskes, tørres og lægges 1 á 1½ Time i hed Aske eller i en varm Ovn. Naar de er møre, aftørres de godt, og der skæres ligesom et Laag af Kartoflerne. Kartoflerne udhules, og den udtagne Kartoffelmasse røres med de 6 Æggeblommer, med Smør og Salt og fyldes atter ind i de udhulede Kartofler, som man har holdt varme.

Det afskaarne Laag lægges paa de fyldte Kartofler. Disse stilles paa et Fad i Ovnen, for at blive godt gjennemvarme.

Til Saucen: 60 Gram Smør, 80 Gram Mel, 1 Liter Fløde, 1 Spsk hakket Petersille, 1 Spsk Purreløg, Salt.

Til Saucen bages Melet i Smørret, indtil det slipper Ske og Kasserolle. Denne Jævning spædes op med Fløden, som skal være kogende, indtil det er en jævn Sauce. Heri kommes Salt. Hakket Petersille og skaaret Purreløg dampes mør i Smør og røres tilligemed lidt koldt Smør i Saucen.

Farserede Kaalrouletter (til 12 Personer)

Til Rouletterne: 1 stort eller 2 mellemstore Hvidkaalshoveder, 6 Skalotteløg, 2 Spsk smeltet Smør, 6 Rundstykker, 6 Æg, Salt, Smør til Stegning.

Af gode faste Kaalhoveder tages de yderste løse Blade. Hovederne skylles, kommes i kogende Vand med Salt i og koges halvmøre. Kaalen tages op og overhældes med koldt Vand. Den lægges paa et rent Klæde. De store hele Blade skilles fra hverandre og lægges saaledes, at alt Vandet kan løbe fra. Det tiloversblevne skæres fra Stokken og hakkes.

Det smeltede Smør kommes i en Kasserolle, og heri svitses først Løgene og derpaa det hakkedes Kaal. Naar den er afkølet, røres den med Krummen af 4 Rundstykker, som er blødt op i Mælk eller Vand, og med 6 Æg til en god Fars.

2 á 3 Kaalblade lægges sammen, herpaa lægges en Skefuld Fars, saa meget som en stor Bolle. Kaalbladene samles om Farsen om ombindes med fint Sejlgarn. Naar alle Kaalrouletterne er ordnede paa denne Maade, brunes de i Smør, og derpaa stilles de ind i Ovnen for at blive stegte. Under Stegningen dryppes de med Kaalvandet.

Naar Kaalrouletterne er anrettede, lader man Fonden koge ind, og den hældes over dem.

Følgende Sauce serveres til Rouletterne: 6 Gram Smør bages sammen med 1 Spsk Mel, og denne jævning spædes op med Kaalvandet. Der tilsættes Saften af 1 Citron. Saucen lieres med 3 Æggeblommer, udrørte i Vand. Der tilsættes Salt og lidt koldt Smør.

Husk at hvidkål og grøntsager generelt ikke var så store som i dag!

 

 

 

 

 

Kategorier
Middagsretter

Kogt fars og vintergrønsager – gode klassikere i kulden

Den danske vinter byder på en symfoni af gode, grove rodfrugter og kål, som kan dyrkes lokalt. I kombination med fars af alle slags bliver de til tung, gedigen vintermad, som passer til de fleste spiseborde. I Birgitte Berg Nielsens “101 Skolekøkkenmiddage” fra 1927 finder vi adskillige opskrifter som kombinerer fars, rodfrugter og kål.

Birgitte Berg Nielsen har et længere afsnit om fars i sin bog, som jo var rettet mod elever i de kommunale skolekøkkener og på husholdningsskolerne. I mellemkrigstiden var fars blevet en fast bestanddel af det danske dagligkøkken, og eleverne skulle lære at fremstille den rigtigt. “Har man god Tid, lader man Farsen staa og hvile et Par Timer og rører den derefter op igen” og “Man må passe, at Kød og Mælk, som man benytter til Fars, har samme Temperatur, ellers kan der være fare for, at Farsen skiller ad”

Hun skriver også at fars generelt “anvendes sammen med grønsager som  kålrouletter, farseret porre, farseret blomkål; Fars anvendes som timbale fyldt med ragout eller grønsager og som forloren hare stegt som vildt”.

Kødboller af svinefars

Kødbollerne af svinefars kan anvendes til forskellige retter som boller i karry eller i helt lille udgave som kødboller i klar suppe. Her bruger vi dem i vinterklassikeren boller i selleri. Man bruger snildt en hel knoldselleri til en almindelig familie til retten.

Tag ½ kilo god svinefars. Rør 1 dl mælk, to spiseskefulde mel og et stort revet løg i. Krydr med salt og peber. Kødbollerne skal koges. Birgitte Berg Nielsen skriver således:

“Kødboller koges i Vand med lidt Salt. Vandet fra Kødbollerne anvendes som Sparesuppe til sovs eller som Hjælp til Andendagssuppe. Der skal være rigeligt Vand i gryden i Forhold til de Boller, man skal koge. Man skal ikke have flere Boller i Gryden samtidig, end at de kan svømme ved siden af Hverandre paa Vandets Overflade. Man lader Gryden staa paa knebent Kog og uden Laag ca. 10 minutter.”

Når bollerne er kogte, tages de op med hulske, og skylles evt. hurtigt i koldt, klart vand. Skylningen befrier dem for de løse fnug af fars, der sætter sig under kogningen, og gør dem pænt glatte – noget, man vurderede en husmoders kunnen på i 1927.

Boller i Selleri

Kødbollerne skal ende i en sellerisovs. Skær et helt knoldselleri i mindre tern, og kog ternene i saltet vand til de er møre. Lad ternene dryppe af i et dørslag. Lag en opbagning af 30 gr. hvedemel og 30 gr. smør. Spæd opbagningen op lidt efter lidt med kogesuppen fra kødbollerne, til den har den rette konsistens. Tilsæt evt. lidt fløde. Kom selleristykkerne og bollerne tilbage i gryden, og varm godt igennem. Server retten med kogte ris.

Hvidkålsrouletter

Sæt et hvidkålshoved på ilden med rigeligt vand, og koger uden låg i ca. 15 minutter. Kålhovedet tages op, og bladene løsning forsigtigt fra stokken med en skarp kniv. Bladene skal forblive hele. Bladene skal være bløde og bøjelige. Læg 1 spiseskefuld fars (se ovenfor) på hvert blad. Bladet bøjes om farsen: først stokken ned over farsen, så siderne indover. Så rulles pakken fast sammen. Læg rouletterne tæt side om side i en gryde smurt med et lag smør. Hæld kogende vand ved og lad småkoge under låg i 3/4 – 1 time. Bag 30 gr. hvedemel og 30 gr. smør sammen og spæd sovsen op med kålroulettesuppen. Sovsen skal ikke være for tynd. Smag til med salt og peber.

Farseret porre

Rens 5 porrer og bring i kog i vand med salt. Koges til de er omtrent møre. Dryp af i et dørslag. Lav en portion fars (se ovenfor), og bred halvdelen af farsen ud på en hvid stofserviet strøet med lidt mel. Læg porrerne på farsbunden, og dæk til med resten af farsen. Bind servietten sammen med sejlgarn, og sæt pakken på ilden i kogende vand med lidt salt. Småkoges i ½ – 3/4 time. Bag 30 gr. hvedemel og 30 gr. smør op, og spæd med kogevandet fra porrerne til en lys sovs. Smag til med salt og peber, og rør lidt koldt smør i sovsen lige inden servering. De farserede porrer skæres i skiver og anrettes med sovsen over.

 

Kategorier
Husholdning Middagsretter Sovs og saucer

Høkassen – den sparsommelige husmoders bedste ven

Fru Benedicte Thørrestrup udgav i 1905 kogebogen “Hjemmet. Dets Ledelse og Retternes Tillavning. Smaa praktiske Vink til unge Husmødre”. Bogen var også tænkt som en skriftlig anvisning til brug for Benedictes elever – hun havde sin egen lille husmoderskole.

Louise Nimb. Restauratør, kok og kogebogsforfatterinde.

Benedicte Thørrestrup var en ven af Fru Louise Nimb, en af det danske køkkens tidlige superstjerner. I bogens forord bruges det meste af pladsen på en hyldest til denne og et causeri over valgsproget “Sursum corda” (Hjerterne opad!), som blev brugt ved Fru Louise Nimbs begravelse i 1903.

Benedicte Thørrestrups lille bog er praktisk og ligefrem i sine anvisninger, og den anpriser gode råvarer og en sparsommelig brug af dem. Når man læser, at hun for en husholdning på 6 personer anser 2 tønder kartofler til en vinter over og 25 pund (12 kilo) margarine som passende for en måneds forbrug, aner man, at datidens køkken var tungt og rigt på kulhydrater.

Benedicte Thørrestrup vier et lille kapitel til høkassen, denne nyttige indretning, som sparer husmoderen for udgifter til el, gas eller brændsel. Hun skriver:

“Den tid, som fødestoffernes omdannelse ved varmens indvirkning fordrer, beror paa en naturlov, og denne lader sig ikke ændre. Docent Fjords mange og indgaaende forsøg har bevist, at de ønskede forandringer i stoffernes kun hidføres ved en jævn vedvarende varme og ikke ved kogningen. Ikke alene bliver saaledes maden bedre ved høkogning, men den sparer ogsaa meget paa gassens forbrug”

Retter i høkasse

Kogetiden for de enkelte retter forlænges dog noget, så man skal starte aftensmaden i god tid. 

Røget skinke og salt kød koger først 3 kvarter på gas, og derefter 5-6 timer i høkassen. Kødsuppe (okse eller svin) koges en ½ time, og sættes i kassen i 4-5 timer. Høns, okse- og lammebryst eller oksetunge koges op et kvarter, og koger færdig i kassen i et par timer. Et fyldt hvidkålshoved skal koges 3 kvarter, og koger færdig i kassen i 4 – 5 timer.

Et stort, flot hvidkålshoved

Fyldt hvidkålshoved

Udhul et hvidkålshoved og fyld det med 750 gr.flæskefars. Farsen er rørt med et revet løg, lidt mælk, et æg og havregryn samt salt, peber og lidt muskatnød. Ombind det fyldte hoved med sejlgarn, og kog det uafbrudt i 4 timer, et lille hvidkålshoved i 3 timer. Med høkasse koges hvidkålshovedet op på komfur i 3 kvarter, og sættes i kassen i 4-5 timer.

Tomatsovs

30 gr. smør og 30 gr. mel bages op. spædes langsomt op under omrøring med ca. 3,5 dl  oksebouillon og 1 dl tyk tomatpure. Sovsen kan legeres med 1 æggeblomme og tilsættes lidt citronsaft eller hvidvin efter smag.

Ved servering skæres hoved i fine skiver, og serveres med tomatsovs. De udhulede rester fra hvidkålshovedet bruges næste dag til stuvet hvidkål, som kan serveres til medisterpølse eller frikadeller.

Sådan laver du en høkasse:

En firkantet trækasse med plads til to gryder ved siden af hinanden pakkes med et tykt lag hø. Det skal luftes og skiftes jævnligt, så høet altid er tørt og friskt. Sy en pude af groft, tætvævet lærred, og stop den godt til med hø. Puden skal lægges som øverste lag over gryderne, når de er sat ned i høbunken. Kassen skal have sit eget trælåg, som lukkes ned over puden.

I høkassen koger for eksempel risengrød fint færdig på ca. to timer uden at brænde på. Den sættes ned, når ris og mælk er bragt godt i kog. Løft ikke på grydernes låg lige inden de sættes i kassen, og lad lågene slutte tæt til.

Bloglæser Vibeke har sendt os dette link til moderne høkasser: www.høkassen.dk – så kan man selv prøve kræfter med fænomenet uden at skulle ulejlige en landmand i nærheden!

Kategorier
Jul Middagsretter

3. Januar 1799. Et nyt Aar oprinder.

wright

Saa oprandt da det nye Aar.  Vi havde en stille Aften med kun enkelte Gæster. Min kære Søsters Mand havde medbragt et Orrery, en Del af Aftenen gik med en Demonstration af Planeternes Stilling og Bevægelse. Især Familiens Børn var interesserede.

Nytaars Aften blev Kokkepigen belønnet for sit gode Arbejde det forgange Aar. Uden hendes gode og kyndige Hjælp var mit Bord ej blevet rost af Gæster fra nær og fjern. Jeg er blevet forespurgt om Muligheden at stille hendes Kundskaber til Raadighed ved Nytaarskuren i de kongelige Gemakker.

Kulden er stadig haard. Planeternes Stilling fortalte ikke, hvor længe den ville vare. Maatte Kyndelmisse oprinde uden haard Frost. Juledagene slutter heldigvis snart. Vor gode Kokkepige serverede et Fyldt Hvidkaalshoved i Dag, en simpel Ret, som bringer Mindelser fra min Barndoms Juletid.

De sidste Dage har jeg været en smule sløj, og har derfor ikke modtaget Visitter. Min gode Veninde kom dog forbi med en Nytaarsgave, hvori hun havde skrevet Som en nyttig Gave for en god Husmoder foræres denne Bog til Nytaarspresent 1799. Amalie Tügendzeich Fischer.

Fyldt Hvidkaalshoved banderet

Et bredt og ret hvidt Kaalhoved fraskiæres de yderste Blade, og et rundt Hul skiæres derpaa fra Stilksiden, og det udhules ganske. Heri fyldes en Kalvekiødsfars. Hernæst tildækkes det med et Oar af de afskaarne Blade, bindes i en Serviet og koges i kogende Vand, hvori er noget Salt og lidet Smør. Naar de er mørkogte og Vandet fra dem afløbet, da banderes de med Butterdej i en Tærtepande. Den bages og farseres med Blanche- eller Hvid Saus.

At bandere

Med et Sporejern skiæres fine Strimler af Butterdej. Dernæst lægger man disse Strimler paa den netteste Facon, saa at det kan have Lignen efter noget. Det er da ukiendeligt, hvad slags Kiød det er, og giver det en ret  behagelig Anseelse.

Kalvefars til fyldt Hvidkaalshoved, eller til Kløser, som bruges i Suppe

Kalvekiød hakkes meget fiint, og stødes i en Morter med en Skive Smør, at det bliver seit. Heri kommer man noget fint hakket Tælle eller Marv, og noget i Vand eller Mælk udblødet og vel udtrykket Hvedbrød. Brødet maa være vel halvt saa meget, som Kiødet og Tællen er. Hertil skal og lidet Salt, tre, fire eller fem Æg, ligesom men har meget eller lidet til.

Gevyrs, eller de saa kaldte Kryderier, overlades uden min Forskrivt udi enhvers eget Behag at betjene sig af, som de synes; jeg for min Part har Erfaringer og Exempler paa, at de oftere anvendes til Skade en til Nytte (Carl Müller)

Kategorier
Bondemad Middagsretter På rejse Vegetarmad

Göttingen den 23.de September 1780

UniversitetGeorg-August Universitet den 23.de September 1780

Til Marcus Gerhard baron Rosencrone

Min kære Ven og Velgører

Jeg er nu ankommen til Universitet i Göttingen, hvor jeg ønsker et tilbringe et par Uger. Jeg har hørt meget godt om baade Studerende og Professorer. Forhaabentlig vil jeg med de Introduktioner, De har været saa venlig at give, faa Mulighed for at disputere Materier udi baade Kosmologi og Astronomi, og besøge Byens fremragende Biblioteker. Det vil ogsaa give Mulighed for at udvide mit Kundskab til det Tydske og Latinske Sprog, som jeg senere vil faa god Brug for.

Jeg rejste med Skib fra Hamburg til Harburg, og videre om Natten med Land-Kutche til det smukke Celle. Udenfor Byen saa jeg det fyrstelige Slot, hvor Højsalig Dronning Caroline Mathilda døde. Hendes Lig staar nu i en Fløjls-Kiste i Kirken. Hun skulle stadig være meget elsket i Byen. I Gaar var jeg i Hanover, hvor jeg besaa den berømte Fontæne i det smukke kongelige Lystslot, Herrenhausen kaldet. Her mødte jeg den danske Student Andreas Hviid i Samtale med Filosoffen Lessing. Vi hilste kort paa hinanden, og lovede at mødes igen i Göttingen.

Jeg har nu indlogeret mig paa et lille Værelse paa et Værtshus, hvor jeg haaber at blive et par Uger. Kosten er simpel, men god. Her har jeg Selskab af baade Studerende og Rejsende. Maaske kan det give nye Erfaringer, som jeg kan benytte paa min videre Rejse.

Jeg vedhæfter en Opskrift, som anviser, hvorledes nedsyltet Surkaal kan tillaves. Det er en Ret, som her er almindelig. Maaske kan den gøre Nytte blandt de simplere Folk, som jeg ved, De bekymrer Dem om.

I haabet om snarligen at høre fra Dem igen

forbliver jeg Deres gode Ven

Thorkel Høyer

Om nedsyltet Surkaal at tillave

Er Surkaalen godt nedsyltet, at den ikke er for salt, da bør den ikke udblødes eller komme i Vand, i andet Fald sættes den en Timestid i lunket Vand for at udtrække Saltet. Den koges da i en Saus, som bestaar af lidet Vand, et Glas hvid Vin, et Par hele Løg, meget lidet Mel og Smør, en Skefuld hel Kommen, under Låg koges den mør, dog ikke for meget Saus. Kort førend den anrettes, kommes 1 á 2 Citroners Saft, lidet Sukker og et godt Stykke Smør deri, hvormed den kun omrøres, men ikke koger dermed. Paa denne Maade tillavet er denne slags Kaal bedst passende til røgede Fisekarter, man kan og bruge den til alle Sorter Kød, saavel røget, som saltet.

For en stor Husholdning eller Bondestanden er en anden Maade at koge den paa bedre nyttig, nemlig naar Kaalen er udvandet en Time i lunket Vand, koges den mør med et Stykke Flkæsk i, omtrent saa meget fed Flæsk, som Husmoderen har bestemt til sit Bord. Naar den er næsten mør, da kommes en god haandfuld Kommen og et Par i Skiver skaarne Løg, lidet Jævning og Eddike derpaa, hvormed den koges noget, at Sausen bliver kort, og saaledes anrettes den med Flæsket, som i forvejen er skaaret i Portioner.

Kategorier
Bondemad Middagsretter

3. maj 1750. Foraars-Tanker

_ANK0461aVejret har i Dag atter været velsignet. Den gode Katrine holdt en Pause i Porten, så hun kunne nyde synet af Kongens Have, hvor vi om Sommeren saa ofte spadserer. Solen staaer klart paa Himlen, ret som den gamle Digter skriver: Ak see, hvor pyntet Solen Gaaer, med lange Straaler i sit Haar, den varme Krands er rette Kands for alle Ting, som nu maa grye paa nye.

En travl Tid er oprunden her i vort Hus. Min velsignede Ægtemand Matthias vil udstille de bedste Møbler i sine Lokaler, at han maaske vil faa Muelighed at levere til de nye Palaiser i den nyeligen planlagte Frederiksstad. Det siges, at fine Folk allerede har ytret Ønske om at bygge der. Maaske vil Matthias faa Lejlighed at levere til Grev von Dehn eller Grev Bernstorff? Der er allerede trykt Plakat til Udstillingen, saa maaske vil de rette besøge den. Vi bor godt og moderne i de nye Huse i Gothersgade, som blev bygget efter Branden i 1723, og Lokalerne i Stue-Etagen giver de bedste Mueligheder at vise de mest moderne Møbler.

Jeg forhørte mig hos min gode Veninde om den bedste Jordemoder, som gives i Kiøbenhavn. ikke alle Jordemødre har et godt Ry. Drikfældighed synes at være fremtrædende hos nogle af Erhvervets Udøvere. I Gothersgade findes allerede Inger Pedersen, men jeg fik anbefalet Else Sophia Peber, som ganske vist er ny, men med gode Anbefalinger fra ærværdige Matroner. Hun har indvilget i at mødes med mig for at træffe nærmere aftale. Jeg har længe mærket det velsignede Liv, som vokser under mit Hjerte, saa det kan ej vare længe, før Dagen oprinder. Gud give, at den vil blive velsignet.

I dag fik vi til Middagsmaaltidet en udmærket hvid Søbekaal. Katrine havde skaffet baade Kaal og Pølse fra Torvet til en rimelig Priis. Hertil godt Øl og Brød fra vort eget Hushold. Næste Søndag vil Jordemoderen komme forbi at træffe nærmere Aftale.

Hvid Søbekaal

Kaalen hakkes fiin, grønsaltet Kiød, Pølse eller hvad det end er, naar det er udvandet og kogt, kommes af denne Suppe paa Kaalen, to Laurbærblade, noget Kummen, nogle fiint hakkede Rødløg,, lidet sammenæltet Smør og Meel, at den kan blive jævn, ssaledes koges den, og ved Anretningen kommes lidet Smør deri, og saaledes spises med det kogte Kiød.

Kategorier
Bondemad Jul

15. December 1915. Kål og kulde.

DSC_0040Så kom da den første Sne. I Køkkenhaven lagde den sig paa den fine Palme-Kaal, som var blevet sat i Foraaret, en Gave fra Familien i Byen. Vor Tanke gik til de mange Soldater, som maa ligge i de kolde Skyttegrave. Hos Naboen gaar det nu paa bedste beskub nu, hvor Manden ikke længere er der. Jeg har dog store forhaabninger til den gode Kone, hun skal nok forstaa at faa sat Skik paa Folkene.

I gaar fik vi Brun-Kaal med lidt af det gode Kød fra Salt-Karret. Grøn-Kaalen staar stadig paa Stokken sammen med de fede Porrer, men Hvid-Kaalen ligger nu i fine Hoveder til de skal bruges. Jeg haaber, der er nok til baade Julen og de lange mørke Maaneder indtil Paaske.

Bagningen er nu ved at være overstaaet. Igen i aar blev der bagt Kleiner efter Müllers gamle Kogebog, som har været i Familien i mange Aar. Der blev ogsaa bagt lidt Tvebakker, saa den gode Komfurvarme blev brugt i Ovnen.

Brun-Kaal

Et Kaalhoved snittes fint. Sukker brunes i en god tykbundet Gryde til det har faaet en god Farve, hvorefter en klat Smør kommes ved. Den snittede Kaal brunes godt. Saltet Flæsk, Nakkekam eller andet Svinekød kommes i Kaalen, sammen med en smule Suppe. Kaalen og Kødet koges færdig under Laag. Hvis Gryden er for lille, kan Kaalen brunes over 2 Gange – der er stort Svind.

Müllers Kleiner

I 500 Gram Hvedemel kommes Skallen af 2 Citroner, lidt Kardemomme og Kanel, noget suur Fløde, 100 Gram Sukker, 6 Æg, hvoraf æltes en temmelig sej Dej. Udrulles, skæres med Kleinesporen, vrides og koges i Svinefedt.

Smaa, fine Tvebakker

4 Æg røres godt med 175 Gram Sukker, 250 Gram Smør, 1 strøget Teskefuld Kardemomme, 4 Teskefulde Bagepulver og 1 Teskefuld Salt. Til sidst kommes 3,5 Deciliter Sødmælk og 1 Kilogram Mel deri, og det æltes til en Dej. Et stykke af Dejen rulles i en lang Pølse, hvoraf skæres Stykker af en lille Valnøds Størrelse, de rulles i smaa, glatte Boller, lægges paa Pladen og bages ganske lysebrune i en god varm Ovn. Naar Bollerne er afkølede, flækkes de med en skarp Kniv og lægges igen paa Pladen med den bløde, overskaarne Side opad. De stilles i en ikke for varm Ovn for at tørres og blive lysebrune og sprøde.

Heraf bliver en god stor Portion, som kan gemmes i en Kagedaase, til de skal bruges.

Kategorier
Bondemad Husholdning Høst Middagsretter

9. Breve. Charlotte Sophie Secher til Adelaide van Hemert

billede29Østergaard den 8.de Augusti

Kiære Veninde

Tak for Deres venlig Brev med de ønskede Opskrifter. Desværre har det ikke vist sig muligt at imødekomme den venlige Henvendelse fra Grev Scheel, da min Mand har vist sig upasselig trods den travle Tid. Om han blot snarligen maa blive bedre, at der igen kan komme Glæde i Huset. Jeg har gemt Deres Breve med gode Råd og Opskrifter et sikkert Sted i Haab om at kunne benytte dem ved en senere Leilighed.

I Aar har Høsten ret været tidlig, saa der har været Travlhed i Kiøkkenet med tilberedning af Mad til de mange Høstfolk. Heldigvis har Kiøkkenhaven givet godt Udbytte i Aar og paa Markerne staar det fineste Kaal. Det har gjort Nytte paa Bordet hos baade Høi og Lav. Jeg vedhæfter Opskriften paa Kaalpølser, maaske kan den gøre Nytte ogsaa i Deres eget Kiøkken.

Jeg kan af Deres Brev see, at De snart skal tilbage til Kiøbenhavn. Jeg haaber, De faar en god Reise tilbage uden for megen Besvær. Nyd nu den gode frisk Luft, saa længe De kan. Det kan tidsnok blive Tid at indaande de tunge Dunster bag Byens Mure. Men maaske kan det opvejes af de Mennesker, De nu kan møde. Jeg hører, at den unge Oehlenschläger netop har udgivet en Digtsamling, hvor han ogsaa skriver om de nyeligen forsvundne Guldhorn. Det skulle ret være et fint Stykke Poesie med baade Drama og Naturspil. Jeg haaber, De vil faae Mulighed for at læse det, og maaske betænke Deres Veninde med et Exemplar.

Jeg forbliver, med de bedste Ønsker for Deres videre Færd,

Deres kære Veninde

Charlotte Sophie Secher

Om Kaal-Pølse med Bugflesk

Man tager de største Blade af Hvidkaal, Savoi- eller Rødkaal, en rummelig Kiedel med Vand og Salt sættes paa Ilden, naar det koger kommes Bladene deri og nedtrykkes tit. Naar de begynde at koge, fratages de Ilden og hældes paa et Dørslag. Paa et Par Spækbrætter eller et reent Brod udbredes disse Kaalblade, med en fingertyk Fars bestryges disse Kaalblade, hvorefter de oprulles. Nogle fint hakkede Scharlotter eller Løg steges i lysebrunt Smør med en haandfuld Hvedemeel indtil det begynder at skumme, herpaa kommes Bouillon eller Suppe. Af tynd Bugflesk skiæres meget tynde Skiver, som kommes heri, med lidet Salt og heel Peber, dette opkoges. Naar saa er sket, da lægger man de oprullede Kaal-Pølser tæt ved hverandre deri, de koges under Laag til de ere møre, da de saa optages, derpaa smages om noget skulle feile, hvorefter de med Kaalen saaledes anrettes.

Farce til Kaal-Pølser (Denne Farce kan og benyttes til Boller)

I almindelighed bruges Kalvekiød hertil, dette skrabes og hakkes fiint, samt stødes i en Morter, at det bliver seit, noget Tælle fiint hakket, samt Hvedebrød, udblødt i Melk, Salt, lidet stødt Muskatblomme, noget fiint hakket Persille og lidet Charlotteløg, alt dette hakkes fint sammen, lidet Smør efter Proportion smeltes, heri kommes Farcen, med nogle Æg efter Quantitetens Størrelse, dette røres sammen med lidet Fløde, saaledes er denne farce brugelig til de anførte Kaal-Pølser eller Boller.