Tag Archive for 'melboller'

25. Oktober. Saa kom Efteraaret!

Markedet er endelig draget af By, og man kan igen hænge Vasketøj til tørre og sende Pigen i Byen. Det har længe ikke været sikkert at lade hende gaa Ærinder af Frygt for Gøglerne og deres uartige Sprog. Især ved Kraftprøven synes hun at have dvælet lidt for ofte, man maa haabe, at det ikke giver mere haandgribelige Resultater næste Sommer.

Høsten er heldigvis kommet godt i Hus, Markerne er blevet pløjet, og nu venter den lange Vinter med Kulde og Blæst. Julen staar snart for Døren, men forinden skal der slagtes, bages og gøres grundigt rent, før vi endelig kan fatte hverandres Hænder og gaa med Lovsang om det smukt pyntede Træ.

Intet er dog saa godt i dette Vejr som en god Suppe med Kød- og Melboller og de gode Brødboller, som Kokkepigen laver. Hele Familien har nydt med stor Glæde nydt den her til Aften. Naar denne Dag er slut, vil alle gaa til Ro i Haaabet om en god Fremtid med Fryd og Glæde for alle.

Kødboller

Af 500 Gram Svinekød, hakket 2 Gange, 2 Spiseskefulde Mel, ca. ½ Liter Sødmælk og 1 Æg faas omtrent 1 Kilogram tillavet Fars. Bollerne maa, for at Suppen kan blive klar, helst koges for sig enten i kogende Suppe eller i Vand med Salt. Farsen afstikkes med en Teske i ganske smaa Boller, som kun gives et Opkog. Koges de længere, bliver Farsen tør. Bollerne afpudses, forinden de kommes i Suppen.

Melboller

125 Gram Smør smeltes, og deri bages 125 Gram Mel, der opspædes med 2½ Deciliter kogende Vand. Naar Dejgen er afsvalet, røres den med 5 Æggeblommer, ubetydeligt Salt, Sukker, Kardemomme og til sidst de pidskede Hvider. Bollerne afstikkes straks i kogende Vand med Salt og maa kun koge svagt et Øjeblik. De tages op med en Hulske, afspudses og kommes i Terrinen. Bollerne kunne koges flere Timer i Forvejen, men maa da lige før Serveringen gives et Opkog i Suppen eller i Vand.

Brødboller

Af et 10 Øres Franskbrød (et Formbrød eller andet lignende hvidt Brød med fast Krumme) afskæres Skorpen, og Brødet skæres i tykke Skiver, som dyppes i Mælk og staar tildækket et par Timer, hvorefter det udgnides med en Træske. 100 Gram Smør smeltes, og deri bages Brødet, indtil det er godt sammenhængende. Naar Dejgen er lidt afsvalet, røres den med 6 Æg, Salt, Sukker og Kardemomme. Bollerne koges i Vand med Salt.

29. marts 1788 – Påskeugen er begyndt

Også fattigfolkenes geder får kid til påske. I påsken smovser man i friske æg og nye mælkeretterSå kom da den stille påskeuge efter nogle milde dage, som hurtigt har gjort jorden tjenlig. Præsten prædikede så smukt om Jesu indtog i Jerusalem i kirken i går. Tænk at vor Frelser blot kom ridende på et ydmygt æsel.

Her i påsketiden begynder vi at få travlt med dyrene igen. Hønsene lægger smukt, og fårene er allerede begyndt at læmme. Vi har fået 3 små nye lam i år – heldigvis er kun en af dem et vædderlam. Ham beholder vi, for vor gamle vædder holder ikke mange år endnu.

Vi var kede af at se det regne i går på Palmesøndag. Man siger jo, at det giver en dårlig høst. Og med den kolde vinter, vi har haft, kan vi frygte en dårlig, kold sommer. Men tø og mildt vejr gør nu kålgården grøn. Jeg får ikke besvær med at finde friske skud til skærtorsdagssøben.

Vi har også frisk mælk igen, så vi fik en dejlig dyppelse til rugbrødet idag.

Flødedyppelse

Skær en passende mængde røget flæsk ( mindst½ kilo) i mindre terninger, og rist dem på en tør pande. Når flæsket er brunt og sprødt, tages det op af panden. Hak 4-5 løg, og rist dem i fedtet på panden, til de er gyldebrune. Kom flæsk tilbage på panden, og jævn med 3-4 dl. fløde. Kog det hele sammen, til sovsen er tyk og jævn. Krydr med peber og timian.

Sykager (melboller)

Smelt 125 gr. smør i en pande, og bland 125 gr. bygmel heri under omrøring. Spæd med 2½ dl. vand, som røres i lidt efter lidt, og køl den tykke blanding. Rør fire æg i et efter et, og lidt salt. Form dejen til små boller med en ske, og kog dem et øjeblik i kogende vand. Køl dem af i koldt vand umiddelbart efter kogningen.

Bollerne spises med varm mælk, hvori man evt. kan røre lidt kanel og kardemomme. For moderne folk kan mælken også tilsættes sukker, så det bliver en sød ret, som en slags dessert. Anne og folkene på gården har spist melboller og mælk som en hovedret.

Bollemælk og Kakaosuppe

Et godt råd fra "Nutids Mad og Husførelse"Med et lille barn i huset laver Edith megen mælkemad. Edith har i hjemkundskab lært, at mælk er grundstenen i ethvert sundt hjem. Og mælkemaden er heldigvis billig, både til for- og efterret.

I dag spurgte en af nabokonerne efter en god opskrift på kakaosuppe. De fik besøg af en kusine, og hun ville servere den til efterret.

Edith greb straks efter Carla Meyers “Nutids Mad og Husførelse”, som hun fik til sit bryllup. Det er den kogebog, hun bruger mest – for her står der opskrifter på snart sagt alt. Carla Meyer angiver altid retten i tre udgaver: en billig, en mellem og en dyr. Edith bruger som regel de billige til daglig, men hun giver den dyre til nabokonen, fordi den skal bruges til gæster.

Kakaosuppe (dyr udgave) 

1 liter sødmælk koges med en halv stang flækket vanille. Bland 20 gr. kartoffelmel, 30 gr. sukker og 75 gr. kakao. Rør lidt efter lidt blandingen i den kogende mælk. Smag suppen til med yderligere sukker. Server med små tvebakker. Suppen er meget hurtig at tilberede, og bør laves umiddelbart før servering.

Samme aften vil Edith lave bollemælk til forret, fordi hun har nogle melboller til overs fra hønsekødssuppen fra i går. Hun holder lidt høns i den lille have, og når de bliver for gamle som læggehøns, ryger de i suppegryden.

Bollemælk med melboller

Kog 6½ dl sødmælk med et lille drys salt. Anret den varme mælk med melboller og server med sukker og stødt kanel.

En portion melboller

Smelt 75 gr. margarine, og bag op med 100 gr. mel. Blandingen spædes lidt efter lidt med 2 dl vand. Rør over ilden til dejen slipper ske og gryde. Afkøles lidt og røres grundigt med 2 æg – et ad gangen. Smages til med salt og lidt sukker.

Bring en gryde letsaltet vand i kog, og få den ned fra spilkogende til småkogende. Put dejen i en bollesprøjte, og skær dejen af i passende størrelse fra sprøjtens ende. Bollestykkerne vil straks synke til bunds i det kogende vand, og de koges færdig under svag varme. Når de er færdige, kommer de op til overfladen. De tages op med en hulske og lægges på et dørslag, hvor de overhældes roligt med koldt vand for ikke at klæbe sammen.