Tag Archive for 'påskemad'

23. april 1916. Paaskelørdag

Så blev det endelig Lørdag, efter en lang og traurig Fredag. Som altid gik vi alle i Kirke. Men selv ikke Lyden af Klokkerne fra den skønne gamle Emmerlev Kirke, som stadig kalder Sognet til Gudstjeneste, kunne løfte vore Hjerter. I Sandhed blev denne Langfredag en Smertens Dag, hvor vi mindedes de Døde og de Levende ved Fronten.

Lørdag var det endelig Tid at dele de Æg ud, som var indsamlet de sidste Uger. Dette Aar falder Påsken heldigvis sent, Hønsene har lagt rigeligt Æg. Jeg kogte dem med Løgskaller, at Æggeskallen kunne faa en smuk gylden Farve. Alle fik et pænt Antal smukt farvede Æg som en Bebuder om et smukt Foraar og en god Sommer. Til Middag serverede jeg Skidenæg, som det sig hør og bør paa denne Dag.

Vi venter nyt fra vor Karl, som nu skulle være kommen til Ipern. Jeg haaber, han stadig er ved godt Helbred. Jeg har netop sendt ham en Pakke med en smule godt, blandt dette et Honningbrød. Jeg bagte To, at jeg ogsaa kunne give den til Kaffen i dag til alles store Fornøjelse.

Skidenæg

Æg i et passende Antal, mindst 2 pr. Person – gerne flere, koges smilende eller haarde.

Lidt Smør smeltes i en Gryde, en passende Mængde Hvedemel røres heri, og der spædes op med Mælk, til Sovsen har en passende Konsistens. Husk at koge Sovsen op, hver Gang Mælk tilsættes. Til sidst smages til med rigeligt med Sennep efter Smag, samt en smule Salt.

Æggene pilles, skæres over, placeres paa Fadet med Æggeblommen opad og Sennepssovsen hældes over. Serveres med kogte Kartofler.

Honningbrød

½ Kilogram tarvelig Honning, ½ Kilogram Sukker, godt 1 Deciliter Vand, 2 strøgne Teskefulde kanel, 1 strøget Teskefuld stød Ingefær, 1 Kilogram Mel, 3 strøgne Teskefulde Natron, 4 hele Æg.

Sukker, Vand og Honning blandes i en Gryde, sættes paa Ilden og bringes i Kog, hvorefter det tages af Ilden. Krydderierne tilsættes og Blandingen afkøles under omrøren. Melet blandes med Natron, rystes gennem Sigten og røres i Dejgen. Tilsidst tilsættes Æggene, 1 ad Gangen. Dejgen hældes i 2 velsmurte og strøede aflange Forme, og Brødene bages ved svag Varme i cirka 1½ Time. Ved Anretningen skæres Brødes i Skiver, paa hvilke der smøres Smør. Hele Kagen kan ogsaa deles paa langs i 3 Skiver, en god Smørkræm lægges imellem, Kagen lægges atter sammen i Form og glaseres med Overtrækschokolade.

3. april 1788 – Påskelørdags Skidne æg

Annes smukke, brune æg er der rigeligt af til påskeEn dejlig påskelørdag morgen med sol, og ved davren fik vi allerede nogle dejlige hårdkogte æg. Jeg har sammen med pigerne rigtigt samlet sammen, hver gang hønsene har lagt, så vi har rigeligt af æg til både karle og piger. Jo flere æg til alle, jo bedre vil alting gå i det kommende år.

Heldigvis har mine høns altid været gode og pålidelige, så det er de færreste i landsbyen, som har flere æg end os her til påskelørdag. Senere går lillepigen og lillekarlen med landsbyens unger for at trante æg – lillepigen har et godt tag på det, så hun plejer at komme hjem med endnu en mængde æg.

Vi skal lave skidne æg til middagsmad, og jeg har allerede sat Karen i gang med at kværne sennepsfrø til dyppelsen. Vi skal bruge meget, så det tager lidt tid.

Nu er der rigtigt grøde i alting, og jeg aner også, at jeg selv måske er med barn. Men så nyt som det er, venter jeg med at fortælle Rasmus om barnet.

Skidne æg – Kogte æg i sennepssovs

Kog en passende mængde æg, så de er hårdkogte. Smelt ca.10 gr. smør i en gryde, og tilsæt en god håndfuld mel. Bag melbollen op, til den samler sig og er blank. Spæd under omrøring melbollen med suppe eller bouillon. Rør jævnt mellem omgangene, til sovsen er af passende mængde og passende tykkelse. Krydr med salt og peber. Rør en god del sennepspulver i, til sovsen har en passende farve og styrke. Kom de kogte æg i, og varm med i nogle minutter.

Server groft rugbrød til. Garner evt. med friskklippet purløg.

1. april 1788 – Skærtorsdagskål med ni slags grønt.

De rugende gæs kommer på græs en gang om dagenI dag har vor Rasmus læst beretningen om Jesus sidste nadver og Judas forrædderi for de tredve sølvpenge højt. Jeg tænker altid, at Getsemane Have må minde lidt om parken oppe ved godset med alle  de smukke træer og blomster. Præsten holder altid så smuk en prædiken om Jesu sidste dag på jorden her skærtorsdagsaften.

Det er jo en kraftfuld dag, så vi har hængt vore sengeklæder og klæder ud til luftning – så lever hverken lopper, lus eller møl længe. Lillepigen tror stadig på de gamle historier om, at man kan se heksene i kirken i aften, hvis tager et æg i lommen. Forhåbentlig ser hun intet – for jeg ved da, at gamle Mette fra overmarken sjældent kommer i kirke her skærtorsdag, og hun er vidst den eneste med onde øjne her i sognet.

I dag fik vi nikålssuppe – for suppen med de ni slags grønt beskytter jo godt mod den kolde syge i det kommende år. Heldigvis er der en smule grønkål tilbage, og jeg har kommet nogle friske skud fra haven og stengærdet i kålen også, så vi får de ni slags grønt. Jeg lavede kålsuppen på en gammel høne, som ikke lægger mere.

Jeg sætter pris på et rent hus til påske, og både høns og gæs er nu kommet i udhusene. Vore gæs ligger fint på deres æg, og vi kan snart begynde at håbe på et kuld fine gæslinger. Karen og jeg har pudset og poleret, så alt blev rent her til skærtorsdag, og der er strøet nyt sand på gulvet.

Hele ugen har vi samlet æg sammen, så vi har rigtig mange til på søndag, og de skal koges. Men jeg laver måske  også en æggekage til på lørdag.

Nikål

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Anne tilsætter sin kålsuppe ni salgs frisk grønt: brændenældeskud, skvalderkål, mælkebøttespirer,græsstrå eller hvad man ellers kan finde i haver og ved gærder. Moderne mennesker med adgang til råvarerne året rundt kan tilsætte purløg, friske bladkrydderurter, blade fra selleri og andet, der falder en ind.

29. marts 1788 – Påskeugen er begyndt

Også fattigfolkenes geder får kid til påske. I påsken smovser man i friske æg og nye mælkeretterSå kom da den stille påskeuge efter nogle milde dage, som hurtigt har gjort jorden tjenlig. Præsten prædikede så smukt om Jesu indtog i Jerusalem i kirken i går. Tænk at vor Frelser blot kom ridende på et ydmygt æsel.

Her i påsketiden begynder vi at få travlt med dyrene igen. Hønsene lægger smukt, og fårene er allerede begyndt at læmme. Vi har fået 3 små nye lam i år – heldigvis er kun en af dem et vædderlam. Ham beholder vi, for vor gamle vædder holder ikke mange år endnu.

Vi var kede af at se det regne i går på Palmesøndag. Man siger jo, at det giver en dårlig høst. Og med den kolde vinter, vi har haft, kan vi frygte en dårlig, kold sommer. Men tø og mildt vejr gør nu kålgården grøn. Jeg får ikke besvær med at finde friske skud til skærtorsdagssøben.

Vi har også frisk mælk igen, så vi fik en dejlig dyppelse til rugbrødet idag.

Flødedyppelse

Skær en passende mængde røget flæsk ( mindst½ kilo) i mindre terninger, og rist dem på en tør pande. Når flæsket er brunt og sprødt, tages det op af panden. Hak 4-5 løg, og rist dem i fedtet på panden, til de er gyldebrune. Kom flæsk tilbage på panden, og jævn med 3-4 dl. fløde. Kog det hele sammen, til sovsen er tyk og jævn. Krydr med peber og timian.

Sykager (melboller)

Smelt 125 gr. smør i en pande, og bland 125 gr. bygmel heri under omrøring. Spæd med 2½ dl. vand, som røres i lidt efter lidt, og køl den tykke blanding. Rør fire æg i et efter et, og lidt salt. Form dejen til små boller med en ske, og kog dem et øjeblik i kogende vand. Køl dem af i koldt vand umiddelbart efter kogningen.

Bollerne spises med varm mælk, hvori man evt. kan røre lidt kanel og kardemomme. For moderne folk kan mælken også tilsættes sukker, så det bliver en sød ret, som en slags dessert. Anne og folkene på gården har spist melboller og mælk som en hovedret.