Tag Archive for '1950-erne'

Kokkepigens køkkenråd 5. Fra Hjemmets Arne nr. 58, 30 september 1958

Kære læser

Sommeren er nu gået, og septembers himmel er ikke længere blå, men grå. Efteråret er kommet, og det er nu tid at få grøntsagerne op i haven. Har De ikke allerede nu brugt de sidste kartofler, er det på tide at få dem op af jorden og gemt et godt sted til den lange vinter. Kartoflen behøver ikke at ende sine dage som en udkogt grøntsag uden smag, men bør være velsmagende og veltillavet. Uden kartoflen vil vi ikke få de vigtige C-vitaminer, som er så vigtige for at få os over de lange vintermåneder med helsen i behold.

En god og varm spise i denne tid, hvor kulden atter står for døren, er Bondekonens suppe. I denne ret benyttes både de store kartofler, som ikke længere egnede til at benyttes som tilbehør til kød og fisk, og de grønne porrer, som står så ranke i køkkenhaven som små grønne soldater. Suppen er velegnet som formad til stegt hornfisk eller anden stegt fisk. Spørg Deres fiskehandler om hvilke fisk, det er sæson for netop nu, så De altid for den friskeste fisk. Skulle De have mulighed for at møde fiskeren ved havnen, når han kommer ind efter sin fangsttur, er De helt sikker på frisk fisk. Bondekonens suppe kan også spises dagen efter som en lun frokostret, hvis der skulle blive lidt til overs.

Hvis kartoflerne har ligget for længe i bunden af skabet, og er begyndt at spire, tager de sig ikke længere pæne ud på middagsbordet. En måde at benytte dem på uden at støde den æstetiske sans er at lave en god Kartoffelmos Savoyard efter fransk forbillede. Denne ret kan spises for sig selv, men ofte kan husets herre ikke undvære smagen af kød. Skulle dette være tilfældet, smager lidt spegeskinke eller kogt skinke udmærket til denne kartoffelret. Til denne ret spises ikke formad, men en lille dessert vil ikke være af vejen. Hekseskum vil være en udmærket ret at spise hertil, især hvis De har husket at sylte hindbær eller jordbær, så det blot er at hente marmeladen på hylden.

Bondekonens suppe

Alt det grønne af 12 porrer skylles og sættes over i 2 liter vand sammen med 8 store, skrællede kartofler, der er skåret i småstykker. Når disse er så møre, at de let kan passeres , går det hele gennem en si, og det tykke tværes igennem den.

Imidlertid er det hvide af porrerne rengjort og skåret i centimetertykke stykker. Disse hældes i den siede suppe, der tilsættes mælk eller fløde, så der atter bliver 2 liter i gryden. Det koger et kvarters tid og smages derpå til med salt og hvid peber. Reven ost drysses i lige før serveringen og ristede brødterninger gives til.

 Kartoffelmos Savoyard

Tag 2 kg af de største og pæneste kartofler og kog dem med skræl på. Pil dem, mens de er varme, og tryk dem itu med en gaffel med det samme. Smag mosen til med salt og peber og en ganske lille smule stødt muskat og lige så meget melis. Pisk 5 æg ind i massen og 1 dessertskefuld kørvel. Hæld det hele i en smurt ildfast form, læg et par småklumper smør hist og her og lad det stå 20 minutter i en varm ovn.

Hekseskum

3 æggehvider piskes til stift skum. Så tilsættes 200 g flormelis og 3 top-spiseskefulde hindbær- eller jordbærmarmelade. Der piskes videre, til massen er tyk og cremeagtig. Den hældes derpå op i en glasskål og belægges med et ikke for tykt lag flødeskum. Et godt drys revne mandler kan evt. drysses over.

 

Kokkepigens køkkenråd 4. Fra Hjemmets Arne nr. 57, 23. september 1958

Mine kære læsere

Jeg har nu de sidste uger søgt at give lidt gode råd til det daglige husholdning. Man må imidlertid ikke glemme, at også fritiden spiller en vigtig rolle i disse tider. Måske har De været så heldig at have den økonomiske formåen, der kræves for at kunne anskaffe en lille bil. En bil er en velsignelse, når man skal besøge familien, købe ind i den nærmeste by og tage på udflugt til andre dele af landet.

En udflugt behøver dog ikke at skulle vare hele og halve dage. En lille udflugt kan forberedes i løbet af dagen, således at den kan tage sin begyndelse, når Deres mand kommer hjem. Til bilens udstyr hører selvfølgelig et lille campingbord med tilhørende klapstole, som kan slås op, så snart det lille selskab ankommer til et passende sted i vejkanten. Maden er forinden blevet tilberedt, således at De straks kan sætte den på bordet. De nye elegante madkasser med små passende bakker giver mulighed for at medbringe pænt pyntet smørrebrød, som kan akkompagneres af en kølig pilsner og måske et lille glas. Et voila – det kedelige aftensmåltid er blevet til en hyggelig fristund udenfor det daglige trummerum.

Hvis De ønsker at gøre noget særligt ud af Deres lille udflugt, vil jeg her foreslå 3 små retter, som vil egne sig til en søndagsfrokost i det grønne. Først serveres en Brysselsandwich, fulgt af Tunge Surprise med tilhørende brød og salat.  Hertil bør serveres en let hvidvin. Endelig sluttes dette lukulliske måltid af med en lille Madeleinekage. Kaffen til kagen har De selvfølgelig medbragt i en thermokande. Et sådant måltid, pakket i en kurv, hvori De også har lagt dug, tallerkner og hvad der ellers skal bruges, vil helt sikkert vække begejstring hos alle familiemedlemmer.

Brysselsandwich

4 røgede sild, 1 hakket løg, 3 æg, 1 spsk. purløg, 1 spsk. reven ost, salt, peber, 8 tynde skiver franskbrød, smør.

Pil sildene og skær fileterne i mindre stykker. Rist løget i smør og hæld fedtet fra. Pisk æggene med purløg, løg og ost. Hæld æggemassen på panden i lidt smeltet smør og bag æggekagen halvt. Læg sildene på og bag æggekagen færdig. Læg et stykke æggekage mellem to stykker smørristet franskbrød og pynt med agurkeskiver.

Tunge surprise

1 letsprængt kalvetunge, 1 porre, 1 løg, 1 dusk timian.

Leverpostej af: 1 pakke frosne kyllingelever eller 250 gram kalvelever, 100 g hakkede champignoner, 1 æg, 1 fed hakket hvidløg, 1 spsk. mel, 1 dl tungesuppe, lidt salvie, salt, peber.

Kog kalvetungen med porre, løg og timian ca. 2½ time, Fugleleveren hakkes 1 gang gennem kødmaskinen og blandes med de øvrige ingredienser samt salt og peber. Farsen fyldes i en smurt form, der koges i vandbad i 45 minutter.

Sky: 4 dl tungesuppe, 1 dl sherry, 2 tsk kulør varmes til kogepunktet med 9 blade husblas. Hæld suppen i en skål og lad det stivne.

Skær den flåede tunge og leverpostejen i skiver. Læg en skive leverpostej mellem 2 tungeskiver på et fad og pynt med grofthakket sky og kørvel. Hertil serveres grøn salat med fransk dressing samt flutes.

 Madeleinekager

175 g mel, 175 g sukker, 175 g smør, 3 æg, 1 knivspids hjortetaksalt, saften af ½ citron

De hele æg og sukkeret piskes kraftigt. Smørret blødgøres og tilsættes æggemassen sammen med citronsaften. Til sidst drysses mel og hjortetaksalt i, og alt arbejdes sammen.

Små forme, f.eks. tarteletforme eller muslingeskaller smøres med smeltet smør. Formene fyldes 2/3 op med dejen. Bagetid i middelvarm ovn, 170 grader, 30 min. Kagerne tages straks ud af formene og afkøles på en rist.

 


 

 

Kokkepigens køkkenråd 3. Fra Hjemmets Arne nr. 56, 16. september 1958

Kære læsere

Jeg håber, De har haft god tid i den forløbne uge til at nyde de sidste sommerdage. Som altid er septembers himmel blå, med et smukt porcelænslys, som hvælver sig over de høstede marker og de bugnende  træer. Nu nærmer sig efteråret og kartoffelferien, og snart kommer den gode og søde juletid.

I dag vil jeg imidlertid fortælle om et af vor tids store vidundere – køleskabet. I mange år har et godt og bugnende spisekammer været enhver husmors pryd. Ved vintertide er det da også et udmærket sted at opbevare fødevarer af alle typer, men om sommeren vil hun ofte skulle kassere skrøbelige varer som mælk, fløde og fisk, hvis hun ikke køber små kvanta til en ikke ringe merpris. Isskabet er fugtigt og uhygiejnisk, mens køleskabet altid er tørt og rent, så varerne forbliver friske og appetitlige.

Pølse, leverpostej og andet skærepålæg er naturlige indvånere i køleskabet, ligesom frisk fisk, rejer og andre letfordærvelige varer.  Det samme er rester efter måltidet som stegt og kogt kød og kogte kartofler. I dag vil jeg give opskrift på en frokostret, Fin sildesalat, som gør brug af denne opbevaringsmulighed, således at så lidt som muligt går til spilde. Jeg håber, De vil nyde den fine sildesalat, som også gør brug af havens afgrøder. 

Et andet af tidens vidundere er frysehuset, som nu rejser sig i mange småbyer rundt omkring i landet. Her kan den flittige husmoder opbevare det nyslagtede kød i stedet for at salte eller røge det. Nu er det muligt byde på frikadeller, flæskesteg eller koteletter, også selvom der ikke er er blevet slagtet en af de foregående dage. Hun skal blot hente det frosne kød i frysehuset, og kan efter optøning tilberede det efter bedste evne og med årstidens grøntsager. I dag vil jeg dog give opskrift på en Flødeis, som bruger køleskabets fryserum til isterninger. Dette lille rum er ikke brugbart til indfrysning af de store mængder, som kød, fjerkræ og fisk ofte vil udgøre, men vil egne sig glimrende til en lille portion til søndagens dessert.

Fin sildesalat

En rest på ca. 150 g kogt kalve- eller oksekød, 3 udvandede og vel istandgjorte spegesild, 12 middelstore, kogte og pillede kartofler, 125 g syltet agurk, 80 g kogte rødbeder, 125 g æbler, 10 g kapers, 2 hårdkogte æg, ½ kogt selleriknold, 50 g skinke og 1 lille løg.

Alt hakkes, men går ikke gennem kødhakkemaskinen. Saucen laves af 3 spiseskefulde olie, 3 spiseskefulde eddike, lidt rødvin, peber og 1 teskefuld sennep, og blandes med de hakkede ingredienser.  Hvis denne portion sauce er for lille til at give den fine sildesalat den rette konsistens, tilsættes lidt kold bouillon. Salaten pyntes med hakket hårdkogt æg.

Flødeis

2 æggeblommer, 2 spiseskefulde sukker, ½ stang vanille, 2 dl piskefløde

Har man køleskab, er det nemt at lave flødeis selv i rummet til isterninger. Kun parfait-is egner sig dertil, og den må ikke indeholde for meget sukker. Termostaten indstilles på lavest trin et par timer, før isen skal fryses.

Fløden piskes til skum og æggeblommerne røres med sukker og tilsættes vanillen. Flødeskummet kommes forsigtigt i. Iscremen hældes i mindre portionsforme, der anbringes i køleskabets frysboks. Efter ½ times forløb røres der op i cremen. Cremen fryses 4-6 timer.

 

Kokkepigens køkkenråd 2. Fra Hjemmets Arne, nr. 55, 9. september 1958

Kære læsere

En uge er nu gået, siden vi sidst mødtes. Jeg haber, De har haft tid til sylte både frugter og grøntsager til den lange vinter, så der er lidt hjemmelavet at finde frem til både hverdag og fest. Skønt det nu er muligt at købe konserves til en rimelig pris, er det godt at kunne sætte egne produkter på bordet. Hermed kan den gode husmoder vise, at hun både har økonomisk sans og gode evner i køkkenet.

Endnu er dog ikke blevet tid til at hente krukker og glas fra hylderne. Hvis De bor på landet, er der sikkert stadig friske grøntsager i køkkenhaven, som skal bruges inden vinterens komme. Måske hører De til de heldige, som er flyttet ud i et af nye kvarterer, som skyde op omkring byerne. Til et hus hører en have, og selvom De endnu ikke har anlagt staudebede og græsplæne, har De sikkert allerede en lille køkkenhave med de nødvendigste grøntsager som gulerødder, kartofler, porrer og løg, og måske også lidt purløg og persille til det friske grønne drys. Og hvorfor ikke fremstille en god juliennesuppe, som De kan servere for familien som et godt, sundt og kalorielet aftensmåltid?

En suppe vil dog næppe være nok til at fylde familiens maver. Derfor vil jeg foreslå, at De allerede aftenen inden lægger dej til et godt franskbrød, som De så stiller køligt. Hvis De former brødet og stiller det til efterhævning om morgenen, vil De kunne bage et godt brød, som vil vække glæde både når børnene kommer hjem fra skole og til aftensmåltidet. I stedet for en efterret vil en ostemad på friskbagt franskbrød være en god afslutning på måltidet. Skulle De ikke have nået at få lagt en dej, kan De benytte min opskrift på hurtigbagt franskbrød.

Aftenkaffen skal heller ikke glemmes. I disse tider, hvor vi endelig kan drikke en god kop rigtig kaffe, hører en hjemmebagt småkage til afslutningen på en god dag. Sammen med opskriften på Julienne-suppe og franskbrød vil der i denne uge køkkenråd derfor også være opskrift på Finsk brød. Jeg håber, De vil benytte disse opskrifter i Deres husholdning. Skulle De have ideer til andre retter eller bagværk, er De velkommen til at skrive til mig. Jeg vil så sørge for, at de kommer læserne til gode.

Juliennesuppe

200 gram gulerødder, 200 gram selleri, 200 gram kartofler, 2 porrer, 30 gram margarine, 1 liter vand, 2 tsk. vand, lidt hvid peber.

Urterne gøres i stand og skæres i fine strimler, porrerne skæres i tynde skiver. De svitses og koges ca. 10 minutter. Suppen smages til med salt og peber, og pyntes evt. til sidst med lidt grønt drys.

Hurtigbagt franskbrød

1½ dl vand, 30 gram margarine, 2 tsk. sukker, 1 tsk. salt, 1½ dl mælk, 50 gr gær, ca. 500 gr mel.

Kog vand og margarine og hæld det i fadet med mælk, salt og sukker. Lad det afkøle til det er fingerlunt, og rør så gæren ud i væsken. Rør og slå melet i med en ske, form dejen og læg den i en smurt form. Der skæres en ridse i brødet, det smøres og sættes straks i ovn, samtidig med at denne tændes. Brødet bages nu 40 minutter, 20 minutter ved undervarme og 20 minutter ved ovenvarme. Det lægges på en rist med det samme, da skorpen ellers bliver blød.

Finsk brød

300 gr mel, 1/4 tsk hjortetaksalt, 120 gr sukker, 200 gr margarine, ½ æg, 30 gr groft sukker (tesukker), 50 gr mandler.

De tørre dele sigtes, margarinen skæres og smuldres i. Dejen æltes sammen og trilles i lange, tynde stænger, der skæres i ca. 3 cm lange stykker. De smøres med æg og dyppes i groft sukker og hakkede mandler, inden de sættes på plade. Bagetid ca. 10 minutter.

Kokkepigens køkkenråd 1. Fra Hjemmets Arne, nr. 54, 2. september 1958.

Mine kære læsere

På mange opfordringer vil jeg nu forsøge at gengive nogle af de mange erfaringer, jeg har opnået både som kokkepige i hushold på større og mindre herregårde, og som husmoder i mit eget hjem gennem mange år. I disse tider, hvor krigens mange udfordringer til den danske husmoder er ved at blive afløst af større muligheder i køkkenet, og hvor de nyeste landvindinger indenfor hygiejne og hjælpemidler har gjort køkkenet til et laboratorium for opdagelse af nye og gamle retter, vil jeg søge at fastholde nogle af de gamle dyder. Hertil hører mådehold og sparsommelighed, men også eventyrlyst og kreativitet. De vil, kære læsere, de næste måneder støde på gamle retter, sylteråd, køkkenregler og andet, som er med til at gøre Deres tid i køkkenet både underholdende og givtigt for hele familien. Der vil være opskrifter fra gamle og nye kogebøger og fra gamle optegnelser, som jeg er stødt på i mit arbejde. En god og gennemprøvet opskrift skal man aldrig kimse af.

Netop nu er det tid at gemme det første af træernes frugt, de røde og gyldne æbler og søde blommer. De har sikkert, kære læser, tidligere syltet den gode frugt fra frugtbuskene, og har nu hylderne bugnende af solbærsyltetøj og ribsgele og andre gode sager. Den gode sukker er atter blevet tilgængelig, og som De sikkert ved, er den uundværlig i køkkenets laboratorium, den giver både smag og sørger for en god konservering. Dog bør man ikke overdrive brugen af sukker! En god hygiejne ved syltning med grundigt skoldede  glas i et rent køkken er  også er Alfa og Omega.

Jeg vil i dag give opskrift på henkogte grønne blommer og æblemarmelade. Æblegele har De sikkert allerede opskrift på, men æblemarmelade er en smule mere usædvanlig, derfor bliver den videregivet her. Disse opskrifter stammer fra optegnelser, gjort af Valborg Rasmussen, en god landhusmoder fra Tybjerglille. Også gamle og prøvede opskrifter har deres berettigelse i det moderne køkken.

I de næste udgaver af Kokkepigens køkkenråd vil jeg forsøge også at inddrage de nyeste ideer. Tiderne skifter, som de altid har gjort, med nye varer og nye opskrifter til brug i køkkenet. Men som altid er det kun den gode husmoder, som ved, hvorledes de til rådighed stående levnedsmidler bedst kan udnyttes til gavn for alle.

Æblemarmelade

Æblerne skrælles og skæres i stykker. ½ kg æbler drysses med 250 gram sukker. Det står natten over, og koges så 20 minutter til ½ time. Citronskal og saft eller vanille kommes i. Marmeladen kommes på glas og gemmes som syltetøj. (Hvis det kan undgås, kommes æblerne ikke i vand, når de skrælles.)

Henkogte grønne blommer

Blommerne skylles og tørres med et klæde, fyldes tæt i glassene og overhældes med en sukkeropløsning af 750 gram sukker til hver liter vand. Koges i glassene i ½ time. (Husk at anbringe en rist i bunden af gryden og dække de lukkede glas helt med vand.)