Tag Archive for 'påsketraditioner'

29. Marts 1890. En Hilsen fra Danmark til det Fremmede

Kiære Moder, kiære Fader

En Hilsen her fra det gamle Land, hvor Lyset atter er vendt tilbage. Vinteren har være os venlig i Aar, endnu er baade Dyr og Mennesker ved godt Huld. Baade Kartofler, Gulerødder og Løg findes endnu i de gode Kuler, og paa Marken staar stadig lidt Grønkaal.

Paasken nærmer sig, snart myldrer det nye Liv igen frem. Skiønt det er bleven moderne ej længere at bruge de gamle Retter, vil vi dog alligevel nyde Nikaals-Suppe Skærtorsdag og Rugmelsgrød Langfredag. Jeg husker ej klart, hvorledes Moder plejede at lave Suppen, men da der stadig er Kaal paa Marken, vil det nok blive en god Grønkaalssuppe. Gammel Skik tilsiger ni slags Grønt af foraarets friske Skud fra Have og Grøftekant. Der er stadig lidt Timian, og Persille og Purløg begynder at titte frem, saa den skal nok blive god.

Maaske har Paaskeharen ogsaa gemt et Æg eller to Paaskedag. Denne Skik er kommen til os Sydfra, men spreder dog stor Glæde blandt vore Yngste.

Jeg haaber Besøget af hr. Swan gik godt. Jeg ved, at du, kiære Moder, vil have skrevet et Brev om Besøget, men vort Savn kan ikke overvinde Afstanden til Port Townsend. De spændende Historier, han maaske fortalte, ville jeg gerne have hørt. Selv havde vi Søndag besøg af Pastoren og hans Hustru til en Kop Kaffe og lidt gammeldags Æblekage lavet af de sidste Gemme-Æbler. Den smagte alle. Jeg lavede ogsaa lidt smaa Thekager, hvortil der skulle benyttes Kartoffelmel.

Jeg vil nu slutte dette Brev med en Hilsen fra os alle med Haabet om, at vi snart maa ses igen. Siden Jer Bortrejse er sket meget. Til Sommer vil I endnu engang om alt gaar vel blive Bedsteforældre. Jeg ved, det vil Glæde Eder begge.

Det kærligste Hilsener fra Eders Datter

Grethe Ingwersen

Gammeldags Æblekage

En god Æblemos koges under Laag af faste, ikke for vandige Æbler (som Belle Boskop) og smages til med Sukker. Mosen kan jævnes med en smule Kartoffelmel, om den ikke opnaar den rette Konsistens ved Kogning. En Æblekagerasp tillaves ved at smelte Sukker paa Panden og heri komme lidt Smør. Rasp, som kan være tillavet af knuste Tvebakker, vendes i den varme Sukker, til det er blevet brunt – men ikke sort. I en Skaal lægges Rasp og Æblemos lagvis. Øverst lægges et lag Flødeskum. Har man lidt Gele til overs fra sidste Aars Syltning, kan det lægges paa Flødeskummet med en Ske.

Smaa Tekager

125 Gram Kartoffelmel og 250 Gram Hvedemel sigtes sammen. 250 Gram blødt Smør røres med 250 Gram Sukker og 1 strøget Spiseskefuld Vanillesukker. 2 Æg piskes sammen og tilsættes skifteves med Melet i mindre Portioner. Kagerne sættes med en Teske paa den velsmurte, kolde Plade og bages lysebrune ved god Varme (omkring 200 Grader).

3. april 1788 – Påskelørdags Skidne æg

Annes smukke, brune æg er der rigeligt af til påskeEn dejlig påskelørdag morgen med sol, og ved davren fik vi allerede nogle dejlige hårdkogte æg. Jeg har sammen med pigerne rigtigt samlet sammen, hver gang hønsene har lagt, så vi har rigeligt af æg til både karle og piger. Jo flere æg til alle, jo bedre vil alting gå i det kommende år.

Heldigvis har mine høns altid været gode og pålidelige, så det er de færreste i landsbyen, som har flere æg end os her til påskelørdag. Senere går lillepigen og lillekarlen med landsbyens unger for at trante æg – lillepigen har et godt tag på det, så hun plejer at komme hjem med endnu en mængde æg.

Vi skal lave skidne æg til middagsmad, og jeg har allerede sat Karen i gang med at kværne sennepsfrø til dyppelsen. Vi skal bruge meget, så det tager lidt tid.

Nu er der rigtigt grøde i alting, og jeg aner også, at jeg selv måske er med barn. Men så nyt som det er, venter jeg med at fortælle Rasmus om barnet.

Skidne æg – Kogte æg i sennepssovs

Kog en passende mængde æg, så de er hårdkogte. Smelt ca.10 gr. smør i en gryde, og tilsæt en god håndfuld mel. Bag melbollen op, til den samler sig og er blank. Spæd under omrøring melbollen med suppe eller bouillon. Rør jævnt mellem omgangene, til sovsen er af passende mængde og passende tykkelse. Krydr med salt og peber. Rør en god del sennepspulver i, til sovsen har en passende farve og styrke. Kom de kogte æg i, og varm med i nogle minutter.

Server groft rugbrød til. Garner evt. med friskklippet purløg.

1. april 1788 – Skærtorsdagskål med ni slags grønt.

De rugende gæs kommer på græs en gang om dagenI dag har vor Rasmus læst beretningen om Jesus sidste nadver og Judas forrædderi for de tredve sølvpenge højt. Jeg tænker altid, at Getsemane Have må minde lidt om parken oppe ved godset med alle  de smukke træer og blomster. Præsten holder altid så smuk en prædiken om Jesu sidste dag på jorden her skærtorsdagsaften.

Det er jo en kraftfuld dag, så vi har hængt vore sengeklæder og klæder ud til luftning – så lever hverken lopper, lus eller møl længe. Lillepigen tror stadig på de gamle historier om, at man kan se heksene i kirken i aften, hvis tager et æg i lommen. Forhåbentlig ser hun intet – for jeg ved da, at gamle Mette fra overmarken sjældent kommer i kirke her skærtorsdag, og hun er vidst den eneste med onde øjne her i sognet.

I dag fik vi nikålssuppe – for suppen med de ni slags grønt beskytter jo godt mod den kolde syge i det kommende år. Heldigvis er der en smule grønkål tilbage, og jeg har kommet nogle friske skud fra haven og stengærdet i kålen også, så vi får de ni slags grønt. Jeg lavede kålsuppen på en gammel høne, som ikke lægger mere.

Jeg sætter pris på et rent hus til påske, og både høns og gæs er nu kommet i udhusene. Vore gæs ligger fint på deres æg, og vi kan snart begynde at håbe på et kuld fine gæslinger. Karen og jeg har pudset og poleret, så alt blev rent her til skærtorsdag, og der er strøet nyt sand på gulvet.

Hele ugen har vi samlet æg sammen, så vi har rigtig mange til på søndag, og de skal koges. Men jeg laver måske  også en æggekage til på lørdag.

Nikål

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Anne tilsætter sin kålsuppe ni salgs frisk grønt: brændenældeskud, skvalderkål, mælkebøttespirer,græsstrå eller hvad man ellers kan finde i haver og ved gærder. Moderne mennesker med adgang til råvarerne året rundt kan tilsætte purløg, friske bladkrydderurter, blade fra selleri og andet, der falder en ind.