Kategori: På rejse

Kategorier
Brød og kager Desserter På rejse

Würtzburg den 9. October 1780

KasselTil Amtmand m.m. Niels Høyer, Roskilde

Min kjære Fader

Endnu et Brev har fra min Rejse, denne Gang fra Würtzburg, som jeg er ankommen til efter korte Besøg i Kassel og Fulda. Byen skulle have et udmærket Universitet, som under den gode Carl Casper Siebold især gør sig gældende indenfor den nyeste Lægekunst. Jeg har dog desværre ikke Mulighed for at stande her mere end en liden Stund.

Jeg har slaaet følge med en ung Student, Walther Brentano, fra Meran i Tyrol. Forhaabentlig vil det give en smule Lejlighed at høre lidt af det italienske Sprog, da han taler baade Tydsk og Italiensk. Han er ogsaa en munter ung Bursche, med stor Viden om de Steder og Veje, vi komme forbi.

Første Deel af vor Rejse gik til Kassel, hvor vi havde et ypperligt logi paa Posthuset. Byen er meget præget af det fransøsiske, med elegante nye Bygninger som vort Amalienborg. Her findes dog ogsaa Bygninger af en mere gotisk Character omkring Altmarkt med det gamle Rathaus. Min gode Ven fortalte at det blot var en liden Forsmag paa, hvad der ventede mig af  Monumenter paa min videre Vej. Vi blev en enkelt Dag for at kunne se den berømte Cascade med Hercules-Statuen ved Weissenstein. 800 mødige Trappetrin førte op til Toppen af Karlsberg og Statuen, men den lange Gaatur lønnede sig dog. Sjældent har jeg set saa smukt et Syn som det, der her aabenbarede sig.

Vor videre Færd tog os først til Fulda, som er regeret af en fyrstelig Ærke-Bisp. Det har et katolsk Universitet, som vi dog ikke naaede at besøge, da vi hurtigt skulle videre, vi hvilede os blot en liden Stund, mens vi ventede paa næste Kutsche. I Würtzburg har vi taget Logi paa det lokale Værtshus, hvor vi nu venter paa den næste Kutche mod Nürnberg og München. Det er vores Maal at naa over Brenner-Passagen, før den første Sne falder.

Jeg vedhæfter til Moder et par interessante Opskrifter paa Kager, som jeg smagte i Kassel. Jeg haaber, at Marie i Køkkenet med lidt Hjælp kan tilberede dem, saa de kan smage alle derhjemme.

De kærligste Hilsener til Jer alle fra Eders gode Søn

Thorkel Høyer

Pain Patience, eller Taalmodighedsbrød

Et halvt Pund fint revet Sukker og otte Æg røres med et Fjerdingpund smeltet Smør, indtil det bliver som en tyk Saus. Heri skal da tre gode haandfulde Mel og skallen af en Citron, som er revet fint, hvilket lidet sammenrøres. En Tærtepande skal nu bestryges med smeltet Smør, og bestrøes med fint revet Brød. Med en Ske sættes disse Kager i Panden. Det maa observeres, at der er tre Tommer imellem hver Kage, da de ved Bagningen flyde. Skulle de ikke ville flyde ud, skal et eller to Æg i dem, at vil de flyde for meget, saa skal de blandes med mere Mel. De bages meget langsomme, at de kan blive lysebrune, og saaledes serveres.

Kartheuserbrød

En Finger lange og tykke netskaarne Skiver Franskbrød blødes i sød Fløde og Sukker. Hernæst afskalles og finstødes seks Lod søde og et Lod bitre Mandler. De kommes i en Kasserolle tilligemed tvende gode haandfulde fint revet Sukker, seks Æg og en haandfuld Hvedemel. Det røres vel tilsammen, og det i Fløde lagte Franskbrød dyppes deri, og vel brunt udbages i flydende Smør, og saaledes serveres.

1 lod = 15 gram

Kategorier
Fester og gæster Frokostretter Middagsretter På rejse

Göttingen den 1.te October 1780

HogarthTil Amtmand mm. Niels Høyer, Roskilde

Min kiære Fader

Dette vil blive det sidste Brev her fra Göttingen, hvor jeg har være saa lykkelig at kunne opfylde to af mine vigtigste Maal: et Besøg i Observatoriet og en Samtale med den gode Professor Lichtenberg. Under Besøget i Observatoriet fik jeg Tid at observere Himlen en enkelt Aften. Dette gav Anledning til en del Tanker om Himlens Beskaffenhed og Guds Nærhed.  Endnu er ikke opstillet en Spejl-Kikkert, men der tales stærkt om en saadan.

Jeg har tilbragt en lykkelig Dag hos Hr. Prof. Lichtenberg. Her fik jeg lejlighed til at disputere Jens Krafts Theorier om Cosmologien, som Professoren dog ikke kendte. Efter et godt Middags-Maaltid, hvor der blandt andet blev serveret en fransk Fade-Postej af Kalvefilets, var det dog Tid til en mere frimodig Samtale. Prof. Lichtenberg ejer en komplet Samling af Hogarths Kobber, heriblandt the Rakes Progress. Det var mig ret en Øjenaabner at se, hvorledes denne Verdens Lyster kan Ende i Sygdom og Fordærv.

Jeg sidder nu paa mit Kammer. Jeg vil senere gaa til et Værtshus, hvor jeg er blevet inviteret af nogle Studerende at komme til et godt Glas Øl eller Vin og en god og kammeratlig Samtale. Det vil gøre mig godt at komme væk fra dette Sted, som synes mig at være et skrækkeligt Frøken-Kontor, med bestandig Rend paa Trapperne og Larm i Gaden. Heldigvis gaar min Rejse snart videre. Du vil snarest faa Besked om min videre Rute, som ikke er helt fastlagt endnu.

En hjertelig Hilsen fra din trofaste Søn

Thorkel Høyer

Fransk Fadepostej af Kalvefilets

Smaa tynde Kalvekøds-Skiver bankes lidet og spækkes smukt. Man overstryger et Tin- eller Sølvfad i Bunden, en Finger Tyk, med en god Kalvekødfars De spækkede Filets lægges derpaa med lidet Salt, Saften af en Citron, lidet finthakket Skalotteløg og ansjoser, noget revet Hvedebrød og nogle Skeefulde Franskvin, samt nogle aflange Farskløser. Naar dette er sket, overlægges dette igen med spækkede Filets, ligeledes med det øvrige anførte, og saaledes vedbliver man lagvis. Dernæst belægges Randen af Fadet med en Strimmel af Butterdej, saa bred som Randen er; saa tildækkes hele Postejen med et stykke Butterdej, og trykkes vel fast paa den anlagte Rand, hvilken i Forvejen er bestrøgen med udtværet Æggeblomme. Dejen skæres da net af efter Fadets Størrelse og kruses med en Kniv. Naar den derpaa er bagt omtrent en Time, saa serveres den, som den er.

Kategorier
Bondemad Middagsretter På rejse Vegetarmad

Göttingen den 23.de September 1780

UniversitetGeorg-August Universitet den 23.de September 1780

Til Marcus Gerhard baron Rosencrone

Min kære Ven og Velgører

Jeg er nu ankommen til Universitet i Göttingen, hvor jeg ønsker et tilbringe et par Uger. Jeg har hørt meget godt om baade Studerende og Professorer. Forhaabentlig vil jeg med de Introduktioner, De har været saa venlig at give, faa Mulighed for at disputere Materier udi baade Kosmologi og Astronomi, og besøge Byens fremragende Biblioteker. Det vil ogsaa give Mulighed for at udvide mit Kundskab til det Tydske og Latinske Sprog, som jeg senere vil faa god Brug for.

Jeg rejste med Skib fra Hamburg til Harburg, og videre om Natten med Land-Kutche til det smukke Celle. Udenfor Byen saa jeg det fyrstelige Slot, hvor Højsalig Dronning Caroline Mathilda døde. Hendes Lig staar nu i en Fløjls-Kiste i Kirken. Hun skulle stadig være meget elsket i Byen. I Gaar var jeg i Hanover, hvor jeg besaa den berømte Fontæne i det smukke kongelige Lystslot, Herrenhausen kaldet. Her mødte jeg den danske Student Andreas Hviid i Samtale med Filosoffen Lessing. Vi hilste kort paa hinanden, og lovede at mødes igen i Göttingen.

Jeg har nu indlogeret mig paa et lille Værelse paa et Værtshus, hvor jeg haaber at blive et par Uger. Kosten er simpel, men god. Her har jeg Selskab af baade Studerende og Rejsende. Maaske kan det give nye Erfaringer, som jeg kan benytte paa min videre Rejse.

Jeg vedhæfter en Opskrift, som anviser, hvorledes nedsyltet Surkaal kan tillaves. Det er en Ret, som her er almindelig. Maaske kan den gøre Nytte blandt de simplere Folk, som jeg ved, De bekymrer Dem om.

I haabet om snarligen at høre fra Dem igen

forbliver jeg Deres gode Ven

Thorkel Høyer

Om nedsyltet Surkaal at tillave

Er Surkaalen godt nedsyltet, at den ikke er for salt, da bør den ikke udblødes eller komme i Vand, i andet Fald sættes den en Timestid i lunket Vand for at udtrække Saltet. Den koges da i en Saus, som bestaar af lidet Vand, et Glas hvid Vin, et Par hele Løg, meget lidet Mel og Smør, en Skefuld hel Kommen, under Låg koges den mør, dog ikke for meget Saus. Kort førend den anrettes, kommes 1 á 2 Citroners Saft, lidet Sukker og et godt Stykke Smør deri, hvormed den kun omrøres, men ikke koger dermed. Paa denne Maade tillavet er denne slags Kaal bedst passende til røgede Fisekarter, man kan og bruge den til alle Sorter Kød, saavel røget, som saltet.

For en stor Husholdning eller Bondestanden er en anden Maade at koge den paa bedre nyttig, nemlig naar Kaalen er udvandet en Time i lunket Vand, koges den mør med et Stykke Flkæsk i, omtrent saa meget fed Flæsk, som Husmoderen har bestemt til sit Bord. Naar den er næsten mør, da kommes en god haandfuld Kommen og et Par i Skiver skaarne Løg, lidet Jævning og Eddike derpaa, hvormed den koges noget, at Sausen bliver kort, og saaledes anrettes den med Flæsket, som i forvejen er skaaret i Portioner.

Kategorier
Bondemad Ikke kategoriseret Middagsretter På rejse

Travemünde den 8. September 1780

glas

Til Amtmand m.m. Niels Høyer

Min kiære Fader

Endelig er jeg ankommet til Travemünde efter den lange Ventetid paa Kiøbenhavns Red. Vinden ville ej følge Kaptajnen Vilje, først efter en lille Uge   kom vi afsted. Heldigvis fik jeg efter et par Dages Venten Selskab af den unge Thomas Rennie fra Anstruther i Skotland, som skulle videre til St. Petersborg for der at arbejde for den skotske Købmand William Porter. Vi var ret et et par lystige Ungersvende, som benyttede enhver Lejlighed til at udbringe en Skaal for Danmark og for Skotland.

Rennie var i Skotland medlem af en Klub, The Beggars Benison, som havde en særlig Skaal, som han lærte mig: May your Purse naer be boon and your Horn aye in Bloom. Det skulle være en Tiggerpiges Hilsen til den skotske Konge, da hun havde hjulpet ham over en Flod paa en Jagt. Hvad han ellers fortalte, vil jeg dog ikke nedfælde her, da det ikke er egnet for alles Øjne.

Vor Sørejse forløb uden større Begivenheder. Dog maaatte vi begge ofre til Neptunus paa den første Del, da det blæste hæsligt. Rennies længsel efter den skotske Nationalspise Haggis, som han beskrev i mindste Detalje, gjorde det ikke bedre. Jeg har sjældent hørt om saa skrækkelig en Spise. Jeg fik ham dog til at nedskrive en Opskrift, som jeg vedhæfter til Moder i min bedste Oversættelse. Denne Ret bør nydes med den skotske Drik Uisquebaugh, som jeg fik paanødet som den sidste Skaal, før vi skiltes. Heller ikke denne Drik bekom mig, men heldigvis var jeg da næsten i Land.

Nu sidder jeg paa i Ro Værtshuset i Travemünde, efter at være løbet en sand Spidsrod forbi Byens værste  Betlerkællinger. Jeg sender snarest et Brev fra Lybæk, jeg vil der besøge min Bankør Waht og Fürstenau.

I haab om snarest at høre nyt fra Hjemmet forbliver jeg din kærlige Søn

Thorkel Høyer

Haggis

1 Faaremave, 1 Faarelever, 1 Faarehjerte, 1 Faaretunge, ½ Pund Nyrefedt, 3 hakkede Løg,½ Pund ristede Havregryn eller Byggryn, 1 Teskefuld Salt,½ Teskefuld Sort Peber, Krydderier efter Smag.

Rens Faaremaven og udvand den Natten over. Kog Lever, Hjerte og Tunge i letsaltet Vand, rens dem og hak dem. Bland dem med Grynene, salt, Peber og Krydderier, suppler evt. med lidt af Suppen, hvis blandingen er for tør. Fyld den rensede Faaremave med Blanding, men husk den ikke skal være helt fyldt. Prik den med en spids Gaffel, så den ikke sprænger under Kogningen, og kog den ved god Temperatur i 3 Timer.

Kategorier
Brød og kager På rejse

Kokkepigens Vinter – Sommerminder fra Skotland

pumpehus

Nu nærmer Foraaret sig endelig efter den lange og kølige Vinter. Fruen har fundet gamle Minder frem fra sit sidste Ophold paa Skodsborg Sanatorium. Her havde hun mødt den fine Grosserer-Frue, som senere paa Sommeren med Togbanen var rejst fra London til Skotland, hvor hun havde opholdt sig paa det mondæne Kursted Strathpeffer. Fruen havde ogsaa faaet et Postkort med et Billede af Pumpehuset, hvor det helsebringende Vand blev pumpet op. Her skulle alle hver Dag indtage en ordineret Mængde Vand. Det havde ikke været rart, Vandet baade lugtede og smagte af raadne Æg. For de særligt Syge var der ogsaa mulighed for Mudder-Bade og meget andet. Meget af Tiden havde Grosserer-Fruen dog tilbragt med at spadsere i Hotellets Park og den smukke Natur, som omgiver Byen. Det engelske Sprog var blevet opøvet gennem Konversation med de øvrige Gæster paa Highland Hotel og Læsning af Sir Walther Scotts Romaner. Eftermiddags-Teen havde været et Højdepunkt, med Scones, Sandwhiches, Dundee Cake og Shortbread.

Scones

200 Gram Hvedemel, 1 Teskefuld Bagepulver og ½ Teskefuld Salt blandes. 50 Gram Smør smuldres i Blandingen, til det ligner Brød-Krummer. Der røres godt 1 Deciliter Mælk, maaske lidt mere, i Blandingen, til det bliver en blød Dejg, som æltes let på et melet Bord. Rulles ud i en tykkelse paa omkring 2 Centimeter og udstikkes med en ikke for lille rund Form. Bages i Ovnen ved 220 Grader i omtrent 10 Minutter. Serveres overskaarne, smurt med Smør.

Dundee Cake

Rør 150 Gram Smør godt med 150 Gram mørk Rørsukker eller Puddersukker. Kom den revne Skal af 1 Citron i. Pidsk 4 Æg sammen og rør dem i Smør-Blandingen. Si 200 Gram Mel og 1 Teskefuld Bagepulver sammen og fold det i Blandingen sammen med 75 Gram Korender, 75 Gram Rosiner, 75 Gram Sultana-Rosiner og 25 Gram smuttede, hakkede Mandler. Hældes i  en smurt rund Form (Springform) og pyntes med smuttede, hakkede Mandler. Bages ved 180 Grader i omkring 2½ Time eller til en Strikkepind kan stikkes i Kagen uden der hænger Dejg ved. Dækkes med brunt Papir eller Pergament-Papir, hvis Toppen bliver for mørk.

Shortbread

200 Gram Mel blandes med 50 Gram Sukker. 100 Gram Smør smuldres i Blandingen, som æltes godt sammen. Rulles ud paa Brodet og skæres i Strimler. Prikkes og bages i Ovnen ved 180 Grader i cirka 30-40 Minutter, eller indtil de er lysebrune. Skæres i firkantede Kager, mens de endnu er varme. Tilsættes Dejgen ½ Teskefuld Ingefær, bliver det Ginger Shortbread, som er ypperlige til Te.