Tag Archive for 'Asparges'

19. Maj 1914. Stille Dage med Sol

Fruen med gæst spiller CrocketKære Søren

Tusinde gange Tak for Gaven, det rørte mig dybt, at du saaledes valgte at mindes vor Barndom og Turene til Havet med et fint Smykke, som jeg vil bære nær mit Hjerte saa ofte Lejlighed byder sig. Selvom Fjellerup ikke ligger langt fra Havet, er Kattegats Bølger intet mod det storladne Vesterhav.

De sidste Dage har været stille, den Store Bededag har manet til Eftertanke ogsaa her. Familien havde besøg fra Aalborg, og da Vejret var godt, blev det gamle Crocket-Spil benyttet af Fruerne i Haven. De ekstra Gæster nød godt af Køkkenhavens overflod af hvide Asparges, som under Jomfru Johansens kyndige Vejledning blev til en fremragende Asparges-Suppe fulgt af en Asparges-Salat, som gjorde god brug af den Høne, som blev kogt til Suppen. De mange Asparges havde dog en Bivirkning; en særlig Aroma, som Sofie klagede en Del over, da hun næste Dag skulle tømme Natpotterne.

Jeg har de sidste Dage talt en Del med Asbjørn, den nye Karl, som stammer fra Hornes i Norge. Særligt den 17. Maj sad han længe efter Aftensmaaltidet og talte om sit kære Hjemland, som netop den Dag for 100 Aar siden havde faaet den frieste Forfatning i Norden, udformet og underskrevet paa Eidsvold. Han var meget Vemodig over ikke at kunne deltage i de mange Festligheder i Hjemlandet. Samtalen fortsatte til sent paa Aftenen efter vi begge havde udført vort Arbejde. Han fortalte om sin smukke Hjemegn med de store Gaarde, og om de mærkværdige udhuggede Stenbilleder med store Skibe, som laa tæt ved hans fædrene Gaard. Den lange Aften-Passiar skabte et særligt Baand mellem os. Jeg haaber, der vil komme andre Aftener som denne.

Til sidst vil jeg ønske Dig alt godt ovre i København. Jeg tror, du er kommet paa den rette Hylde, og at Ingeborg kan blive en god Hjælp for Dig i Fremtiden.

De bedste Hilsner fra din Søster

Karoline Sørensen

Asparges-Suppe

1,25 Kilogram hvide Asparges skrælles og skæres i Stykker af omtrent en god Tommes længde, omtrent 4 Centimeter. Stykkerne koges i lidt Suppe et Kvarters Tid. Aspargeshovederne taale mindre kogning end det øvrige af Aspargsene og maa derfor kommes nogle Minutter senere i. I 125 Gram Smør bages 125 Gram Mel og opspædes med omtrent 4 Liter Suppe samt Suppen fra Aspargeskogningen. 4 á 6 Æggeblommer piskes med en Skefuld koldt Vand og blandes derefter med noget af den varme Suppe, forinden de under stadig Omrøring hældes i Gryden. Suppen maa ikke koge, mens Æggene røres deri, og heller ikke efter, thi da skiller den ad. Bruges henkogte Asparges, tages en 1 Kilograms Daase. Vandet, som er ved dem, blandes med Suppen og Aspargsene kommes i Gryden lige før Anretningen. Den spises med ristet eller bagt Brød.

Kokkepigen tilbereder altid Aspargessuppen på en god kraftig Hønsekødsuppe, kogt Dagen forinden. Aspargessuppen smager bedre, hvis den tilsættes lidt Piskefløde inden Æggene kommes i. Ligeledes bør den smages til med baade Salt og sort Peber.

Asparges-Salat

1 Kilogram Asparges skrælles og skæres i korte Stykker, intet træet maa komme med. De koges møre i Salt og Vand, rystes i et Dørslag, afkøles under Laag. Naar Aspargesstykkerne er kolde, tages de op, og 100 Gram Smør tilligemed det lidet Vand, som kan være trykkes ud af dem, røres først alene, til det er jævnt, derefter med 3 Spiseskefulde Olie og tilsidst 2 Spiseskefulde Eddike og lidt Salt, om det behøves. Aspargesstykkerne kommes heri tilligemed lidt smaatskaaret Hønsekød. Denne Salat har en frisk Smag og er god paa Frokostbordet.

8. Maj 1916. Kom Maj du søde, milde

I Dag var Vejret som i gaar atter klart og lysende. Man glemmer helt de skrækkelige Tider, naar Solen skinner, og Køer og Faar danser paa de grønne Marker. Gestern gik jeg til Nørre Sejerslev at besøge min gamle Tante, som stadig bor i den gamle Knipleskole. Det er nu længe siden, at smaa Piger anstrengte deres Øjne og Rygge for gøre de smukke Kniplinger. Tante holder dog Traditionen ved lige, og forærede mig det fineste stykke Knipling at sætte paa kanten af et Lommetørklæde.

Jeg blev trakteret paa det hjerteligste med Kaffe, hjemmebagte Boller og hendes gode Kræmmerhuse med Flødeskum. Jeg havde selv medbragt nyskummet Fløde, Køerne giver nu igen Mælk. Endnu har vi lidt at give, det er en god Ting i disse Tider at kunne øse af den smule Overflod, vi har.

Paa Hjemvejen hentede jeg de Kartoner, som skal benyttes til Feltpostpakker. De flade, smalle aflange Kartoner med de sorte og røde Striber rummer desværre ikke meget, men til lidt Flæsk og Pølse er der dog Plads. Jeg sender til vor Karl og til Naboens Mand, som stadig er ved Fronten. Hos Naboens gaar det ej vel, selvom hun har Hjælp. Hun mangler sin Mands Stemme, naar Ordrer skal gives og udføres.

I vor Køkkenhave har de hærlige Asparges stukket hovederne op. Den sjældne Spise kan jeg takke min Tante for. Hendes Mand tjente som Gartner paa et Gods, og fik nogle enkelte Planter med, da han rejste. Jeg havde slagtet en Høne i gaar, som ikke længere lagde Æg, og kogt en god Suppe. I morges stak jeg de fine hvide Asparges, skrællede dem, og lavede den herligste Asparges-Suppe, som vi alle nød til Middag med nybagte Simler.

Aspargessuppe

Godt 1 Kilogram Asparges skrælles og skæres i Stykker af en god Tommes Længde og koges et kvarters Tid i Suppen, som er kogt i forvejen med en god Visk. Aspargeshovederne taale mindre Kogning end det øvrige af Aspargserne og maa derfor kommes nogle Minutter senere i.

I 125 Gram Smør bages 125 Gram Mel og bages op med Suppen til en passende Konsistens er opnaaet. 4 á 6 Æggeblommer piskes med en Skefuld koldt Vand og blandes derefter med noget af den varme Suppe, forinden de under stadig omrøring hældes i Gryden. Suppen maa ikke koge, mens Æggene røres deri, og heller ikke efter, thi da skiller den.

Simler

½ Liter Sød Mælk lunes, og 40 Gram Gær opløses heri. 850 Gram Hvedemel, 2 Spiseskefulde Sukker og 3 Spiseskefulde Smør tilsættes. Dejgen æltes, den skal være temmelig lind. Naar den omtrent har naaet sit dobbelte Omfang, deles den i 16-18 Dele, der trilles til høje, runde Boller, sættes paa den smurte, med lidt Mel strøede Plade og stilles atter til Hævning paa et lunt Sted i 15-20 Minutter. Simlerne pensles med Mælk og bages derefter ved stærk Varme. Skal de serveres som Morgenbrød, lægges Dejgen til kold Hævning Aftenen forud.

Kræmmerhuse

3 hele Æg vejes, og samme Vægt tages af Smør, Sukker og Mel.

Smørret lunes og røres hvidt med Sukkeret. Melet sigtes deri, og tilsidst tilsættes Æggene, eet ad Gangen. Dejgen lægges skefuldevis paa Pladen og tværes ud til ganske tynde, aflange  Kager, der bages ved jævn Varme, til de  er Lysebrune i Kanten. De løsnes fra Planden med en tynd Kniv og drejes, saa hede som muligt, til Kræmmerhuse, enten i Haanden eller over et Kræmmerhusjern. Ved Anretningen fyldes Kræmmerhusene med Flødeskum og serveres med fint Syltetøj. Kan ogsaa gives som Dessert.

Brev fra Bidstrup

scan0003

Bidstrup den 17. juli 1775

Min kiære Moder

Jeg er nu ankommet til Bidstrup, hvor den nådige Frue tog vel imod mig. Jeg haaaber ret at blive en god Støtte og Trøst for hende her i den svære Stund saa kort efter den nadige Herre blev revet bort. Den lille Gerdth er stadig sund og rask. Man maa haabe, at han slægter sin salig Bedstefader paa, hvad angaar Virketrang og Fornuft. Rygterne siger, at den salige Herre har efterladt Stamhuset uden pekuniære Midler at udrede Arv og Gæld med. Heldigvis synes den naadige Frue at have baade Viljestyrke og Intelligens, trods en Svaghed for at spille om Penge, og ikke altid med Fru Fortunas Gunst.

I Heste-Haven dansede Bønderne og holdt Fest til Spillemændenes Musik. Det var ret en Begivenhed. Hestehaven er som det smukkeste Paradis, her kommer Naturen til sin Ret. I Bidstrups store Have, som benyttes til Spadsere-Gang er Naturen dog indrettet i den bedste Orden. Den samme Orden kan skues i Frugt- og Grøntsagshaverne, hvorfra Køkkenet faar en del af sine Varer. Tit kommer dog smaa Piger og Drenge fra de omliggende Gaarde at sælge Bær, de har samlet. Det giver dem en god Indtægt og Køkkenet mulighed at lave de bedste Safter at nyde i Haven og til Dessert.  I Dag fik vi Himbærsaft. Til Aften vil Køkkenet servere de absolut sidste Asparges fra Haven, en sand Gudespise.

Med haab om et snarligt Gensyn forbliver jeg din kære Datter

Johanne Elisabeth Carlsdatter Dønop

Asparges at koge

Naar de net er skrabede, rentoede, sammenbundne og Skaarne lige på Stilkenderne, saa koges de i Vand og lidet Salt, og serveres med Saus.

Optrakt Smørsaus til Asparges

Udvasket Smør sættes til Ilden i en Kasserolle, tilligemed en eller to Skefulde Aspargesvand. Naar dette nu er smeltet, trækkes Sausen med en Skee, indtil den er jævn.

Himbærsaft

Himbærren moses i Stykker og afpresses Saften igennem et Klæde. Af hvide Ribs presse ogsaa noges Saft, og deles saaledes, at tre Fjerdingpund Himbærsaft sættes imod et Fierdingpund Ribssaft. Til hvert Pund Saft hører et Pund fint Sukker, der koges med lidet Vand, indtil den er ganske tyk og bobler, hvori Saften da skal, og maa vel skummes. Dette sidste skal i Særdeleshed ved al Syltning iagttages. Naar Saften endelig er kogt saa tyk og kort, at den, naar den paa en Thekop prøves, da befindes tyk og stiv, maa den saaledes fyldes i Krukker og forvares efter foregaaende Erindringer.

6. juni. Barnedaab

Enevold EwaldEndelig blev det da Tid til Daaben, men en smule senere end de 8 Dage efter Fødslen, som det ellers er sædvane. Den gode Professor Enevold Ewald havde indvilget i at varetage Daabshandlingen i Vajsenhusets Kirke, skiønt han ikke er ved godt Helbred. Vor Søns Navn havde været Aarsag til talrige Samtaler inden Fødslen. Til sidst blev der dog Enighed om Navnet Johannes Matthias Ortmann. Saaledes blev ogsaa min kiære Fader Johannes mindet. Forhaabentlig faar vor Søn et lige saa godt og langt Liv.

Jeg opholder mig stadig i mit Soverum, hvor der dagligt kommer Besøg. Som Skik er, kunne jeg ikke selv være med til Daaaben, men maatte vente hjemme. Fru Heieby have venligst indvilget i at være Gudmoder, og gav da ogsaa en Guldmønt i Daabsgave, som det hører sig til. Snedker-Laugets Oldermand havde indvilget i at være Fadder. Listen over Faddere var ikke udtømt hermed, baade gode Venner af Familien og fornemme Personer stod opgivet. Ikke alle var dog med i Kirken, men gav dog gode Daabsgaver, som blev sendt til vort Hjem.   Skiønt jeg ikke selv kunne være til stede, kunne jeg dog trøste mig med disse Ord fra Troens Rare Klenodie: “Vor Børnerets Vidne! Hielp Abba at sige, med Hierte og Mund, og tryk mig den Vished at arve dit Rige i inderste Grund.”

I flere Dage inden Daaben havde min gode Katrine bagt og regeret, at alt kunne være klar til Daabsgildet. Fra Pebringe var kommet baade Giedder og Krebs til Postejer, og det fineste Kalvekød til Stegning og Ragout. Der blev købt Grøntsager og Frugt, Æg, Smør og Fløde, Brød og Kager, Viin og Øl, og lejet Tjenere og Køkkenpersonale. Alt skulle være af bedste Qualitet, at Gæsterne ret kunne faa Indtryk af vort Hjems Formaaen.Alt blev da ogsaa nydt efter Fortjeneste.

Postei ef Giedder med Krebs og Asparges

Hertil bruges gerne skikkelig store Giedder, de skrabes, flækkes og skæres i skikkelige Portionsstykker, de afkoges i en Kasserolle med et Par hele Løg, lidet Salt, Muskat, Meel og Smør og meget Lidet Vand. De koges under Laag, dog ikke mere end halvt kogt, da de saa tages op af Sausen. Krebs afkoges, hvorefter de udbrækkes ligesom til Krebsesuppe. Skallerne stødes med Smør meget fine, dette kommes i Fiskesausen med et Par Skiver Franskbrød, samt 3 á 4 i tynde Skiver skaarne Persillerødder. Naar dette saaledes har kogt i en halv Time stryges og presses det gennem en Sigte, at al Kraften og det røde Smør kommer vel igennem. En Fiskefarce, som i forvejen er tillavet, kommes lidet af det røde Smør i, og omrøres vel med den. Aspargsene skiæres i smaa Stykker og koges i lidet Vand og Salt, naar de er møre hældes de paa et Durkslag og kommes i den gennemsiede Fiskesaus tilligemed Krebsesvansene, som forud er skaarne i fine Strimler, og saaledes sættes det paa Ilden. Naar det begynder at koge og man har prøvet det og rettet Smagen, som den bør, da aflegeres den med Æggeblomme, Fløde og en god Skvæt Smør. Nu stryges en halv Finger tyk af Fiskefarcen paa et Kobberfad, herpaa lægges Fiskene, hvorpaa kommes nogle faa Skeefulde af Sausen, den tildækkes da med den øvrige Farce, paa Randen af Fadet lægges Butterdej, som bestryges med udtværede Æggeblommer, hele Postejen tildækkes saa med Butterdej, som skæres net omkring Kanten, samt bestryges med Æg overalt. Oven paa gøres en lille Aabning, saaledes bages den og serveres med den tillavede Sause.