Tag Archive for 'Postej'

23. December. Julen nærmer sig

FriedrichI disse dage ligger Sneen som et hvidt Tæppe over Gader og Stræder. Det synes, som er den gamle Digters Ord blevet virkelige, thi som han skriver: Den store hvide Flok vi see, som tusind Bjerge fuld af Sne. Smukkere kan det ej beskrives.

Det er bleven Tid at lade Julefreden sænke sig over over det ganske Palais. I Riddersalen, hvor Høyesteret nu holder til efter Christiansborg forskrækkelige Brand, er den sidste Sag netop afsluttet. Vi havde Gestern Visit af Secretair Huitfeldt, som nød et enkelt Aftensmaaltid, bestaaende af Østers-Postej. Hertil drak vi en simpel Rinskviin. Jeg kan ikke noksom berømme Nytten af en  god Kokkepige, som selv i disse Tider formaar at frembringe et saadant Maaltid. Min kiære Mand og Secretair Huitfeldt var ganske enige heri.

Smaae Østers-Posteier

Enten man betiener sig af nys tillavet Butterdei, eller den, som man kan kiøbe færdig baget, saa er Behandlingen den samme; Butterdeien kommes i smaa Forme, Fyldet kommes i, og tildækkes med et Stykke Butterdei oven paa behændigen, de afskiaæres net uden om og oven paa stikkes et lidet Hul, saaledes bages de. Af Østerserne tillaves en god skarp Østerssaus, man regner paa hver Postei 2 Østers, naar denne Saus er paa Ilden afrørt, da kommes noget stødt Tvebak i Sausen, for at den kan blive vel tyk, den kommes da i Posteien, og bages paa en heftig Ild.

Østerssaus

Østers opflikkes over en Tallerken, at Saften ikke spildes, saasom Saften er Essensen af Østersen, herpaa kommes et Glas Gammel- eller Rinskviin, dem gives et Opkog over Ilden, at de bliver stive, Sausen hældes i et Spølkum, saa at den synker. Skiægget pilles af Østersene, hvorefter de toes rene i Vand, nu tillaves en Citronsaus, saaledes: tre Æggeblommer kommes i en Kasserolle, de udtværes med en skefuld koldt Vand, heri kommes sammenæltet Meel og Smør, alt efter Proportion, som man behøver, Skallen af en Citron, samt Saften af samme, to Laurbærblade og et helt Løg, lidet Salt og et Stykke frisk Smør. Heri kommes Østersene, naar de ere vel toede, tillige med den Saus, hvori de er afkogte, samme sies gennem en Sigte pa Sausen. Skulde der ikke kunne blive nok, anfyldes den med lidet Bouillon, Sky eller Vand, den røres saalænge til den begynder at koge, da den saa strax aftages, prøves om den skulde fattes Salt eller Surt, og saaledes benyttes den til det, den er bestemt.

Vildtpostej – rådyr og krondyr

En flok hjorte i skovbrynet. Stik fra 1700-talletI 1700-tallet havde ikke mange mennesker ret til at jage vildt, og da slet ikke hjortevildt. Jagten på de store dyr var et privilegie for kongemagten og godsejerne.

Vildtjagter var en af efterårets og vinterens store fornøjelser, og dyrekødet var et yndet tilskud til retterne på landets fornemste borde.

Udskæringer som køller og hele dyrerygge var populære og flotte sætstykker til store middage – men der findes jo også andre udskæringer og rester, som skal anvendes dagen derpå. Kokkepigen bringer derfor i dag en anvisning på en postej. Postejerne er næsten gledet helt ud af det danske køkken, mens de for et par hundrede år siden kunne være middagens konger.

Inden kødhakkemaskinen kom frem i 1800-tallet, var postejerne noget af det mest tidskrævende, man kunne fremstille, fordi kødet til fars skulle håndhakkes med økser og knive i flere omgange for at blive fint nok.  Fyldet og krydderblandingerne kan varieres i det uendelige, ligesom dekorationen på toppen kan være ganske kunstfærdig. I 1700-tallet var en god postejkok en eftertragtet juvel i ethvert større køkken.

Vi bringer her en opskrift, som er lavet med en spiselig mørdej. I 1700-tallet brugte man ligeså ofte meget tunge og stive bunddeje, som man ikke skulle spise med – de optrådte kun som en slags dejskål til indholdet.

Vildtpostej med mørdej

Beklæd en højvægget rund form (gerne ildfast ler) med et godt lag mørdej. Dejglaget beklædes yderligere med et lag fars, rør af halvt okse, halvt kalvefars (brug ca. 500 – 700 gr. kød i alt). Lav farsen til med bygmel, et par æg, lidt sødmælk og et revet løg. Krydr med salt, peber, rosmarin, muskatblomme eller andre lidt kraftige krydderier.

Tag restekød fra dyrekølle og dyreryg, og hak det fint i hånden med en kniv. Det lægges i formen sammen med nogle lethakkede, rå pillede kastanier og sorte oliven. Krydres let med rosmarin, salt og peber.

Lav en smørbolle, og spæd op med fløde til en tyktflydende sovs. Hvis der er er stegesky til overs fra tegningen af vildskødet, røres dette også i sovsen. Smag til med en kraftig rødvin, rosmarin, salt og peber. En del af den færdige sovs hældes over dyrekødet i postejen. Dæk dyrekødet til med et sidste lag fars, og luk med et låg af mørdej. Skær figurer (blade, hjerter mv.) ud af lidt mørdej og dekorer låget med dem. Pensl låget med æg, og bag postejen i ca. 1 time ved 180 grader.

Server postejen med resten af sovsen som tilbehør sammen med ribsgele eller en krydret æblemos.

6. juni. Barnedaab

Enevold EwaldEndelig blev det da Tid til Daaben, men en smule senere end de 8 Dage efter Fødslen, som det ellers er sædvane. Den gode Professor Enevold Ewald havde indvilget i at varetage Daabshandlingen i Vajsenhusets Kirke, skiønt han ikke er ved godt Helbred. Vor Søns Navn havde været Aarsag til talrige Samtaler inden Fødslen. Til sidst blev der dog Enighed om Navnet Johannes Matthias Ortmann. Saaledes blev ogsaa min kiære Fader Johannes mindet. Forhaabentlig faar vor Søn et lige saa godt og langt Liv.

Jeg opholder mig stadig i mit Soverum, hvor der dagligt kommer Besøg. Som Skik er, kunne jeg ikke selv være med til Daaaben, men maatte vente hjemme. Fru Heieby have venligst indvilget i at være Gudmoder, og gav da ogsaa en Guldmønt i Daabsgave, som det hører sig til. Snedker-Laugets Oldermand havde indvilget i at være Fadder. Listen over Faddere var ikke udtømt hermed, baade gode Venner af Familien og fornemme Personer stod opgivet. Ikke alle var dog med i Kirken, men gav dog gode Daabsgaver, som blev sendt til vort Hjem.   Skiønt jeg ikke selv kunne være til stede, kunne jeg dog trøste mig med disse Ord fra Troens Rare Klenodie: “Vor Børnerets Vidne! Hielp Abba at sige, med Hierte og Mund, og tryk mig den Vished at arve dit Rige i inderste Grund.”

I flere Dage inden Daaben havde min gode Katrine bagt og regeret, at alt kunne være klar til Daabsgildet. Fra Pebringe var kommet baade Giedder og Krebs til Postejer, og det fineste Kalvekød til Stegning og Ragout. Der blev købt Grøntsager og Frugt, Æg, Smør og Fløde, Brød og Kager, Viin og Øl, og lejet Tjenere og Køkkenpersonale. Alt skulle være af bedste Qualitet, at Gæsterne ret kunne faa Indtryk af vort Hjems Formaaen.Alt blev da ogsaa nydt efter Fortjeneste.

Postei ef Giedder med Krebs og Asparges

Hertil bruges gerne skikkelig store Giedder, de skrabes, flækkes og skæres i skikkelige Portionsstykker, de afkoges i en Kasserolle med et Par hele Løg, lidet Salt, Muskat, Meel og Smør og meget Lidet Vand. De koges under Laag, dog ikke mere end halvt kogt, da de saa tages op af Sausen. Krebs afkoges, hvorefter de udbrækkes ligesom til Krebsesuppe. Skallerne stødes med Smør meget fine, dette kommes i Fiskesausen med et Par Skiver Franskbrød, samt 3 á 4 i tynde Skiver skaarne Persillerødder. Naar dette saaledes har kogt i en halv Time stryges og presses det gennem en Sigte, at al Kraften og det røde Smør kommer vel igennem. En Fiskefarce, som i forvejen er tillavet, kommes lidet af det røde Smør i, og omrøres vel med den. Aspargsene skiæres i smaa Stykker og koges i lidet Vand og Salt, naar de er møre hældes de paa et Durkslag og kommes i den gennemsiede Fiskesaus tilligemed Krebsesvansene, som forud er skaarne i fine Strimler, og saaledes sættes det paa Ilden. Naar det begynder at koge og man har prøvet det og rettet Smagen, som den bør, da aflegeres den med Æggeblomme, Fløde og en god Skvæt Smør. Nu stryges en halv Finger tyk af Fiskefarcen paa et Kobberfad, herpaa lægges Fiskene, hvorpaa kommes nogle faa Skeefulde af Sausen, den tildækkes da med den øvrige Farce, paa Randen af Fadet lægges Butterdej, som bestryges med udtværede Æggeblommer, hele Postejen tildækkes saa med Butterdej, som skæres net omkring Kanten, samt bestryges med Æg overalt. Oven paa gøres en lille Aabning, saaledes bages den og serveres med den tillavede Sause.

19. maj 1750. Afslutning og begyndelse.

KommodeOrtmann1_1Så kan min god Mand Matthias endelig se enden på al sin møje. I vore gode Lokaler er nu indrettet den smukkeste Udstilling af Møbler, som ret vil fryde Besøgende, baade Høj og Lav. Især synes hans Kommoder at vække Lykke, allerede nu er et prægtigt Eksemplar blevet solgt til en Beboer i Dietrich Schaeffers Gaard i Magstræde 6. Jeg haaber, Kommoden kommer til sin ret i de nye Omgivelser. Lejligheden siges at være indrettet efter de nyeste Moder.

Alt er nu ved at være klar til at modtage den lille ny i vort Hjem og vort Hjerte. Længe har jeg følt det lille Liv og nu synes det mig, som om det gerne vil ud at se Verden. Jordemoderen, Jomfru Peber, erklærede efter sidste Besøg, at Tiden nu er inde at sende Bud efter Ammen. Katrine sendte straks Ilbud til Pebringe, at nu maatte hun gerne komme. Som en særlig Gave sendte hun en kold Postej af Pattergris med, som forhaabentlig vil blive nydt efter Fortjeneste. Den havde kostet hende en Deel Arbejde, men hun mente at Resultatet var blevet vellykket. Jeg kunne ikke selv udholde Tanken om at skulle spise den, tanken om at æde en nyfødt Gris var mig vederstyggelig. Jeg synes at mærke smaa Stik, maaske er Tiden inde?

Kold Postej af unge Grise

De Grise, som er 4,5 á 6 Uger gamle, er bedst tjenlige hertil. De skæres op i Brystet, Huden og Kødet sammenhængende skilles fra Benene, en god Portion Svinekøds- eller Kalvekødsfars med Flæsk og Svinelever tilberedes, temmelig skarpt tillavet. Nu bredes Grisehuden, hvor Kødet sidder ved, paa et Bord, og bestryges indvendig med Farsen i en Fingers Tykkelse, dette oprulles og syes tæt sammen, som en Rullepølse. Benene hugges smaa, kommes i en Kasserolle med halv Eddike, nogle Citron-Skiver, heel Peber og Allehaande, Laurbærblade og vel i Skiver skaarne Løg, Salt og Merian, heri kommes denne Roulade. Den koges mør under Laag, og optages. I forvejen har man tilberedt en Form, hvori kommes en vel tillavet og udrullet Mørdej. Heri kommes en Finger tyk af samme Fars, som kom i Grisen, hvori Rouladen lægges med Saften af et par Citroner, den tildækkes først med Fars og siden med Dei, den bages godt og stærkt, omtrent 2 Timer. Saucen, hvori Rouladen er kogt, forbedres med Suurt og Salt, saa den smager vel suur, da den saaledes med 4 Æggehvider sættes paa Ilden, og hele Tiden omrøres med en Suppeske, indtil den begynder at koge, saaledes lader man den løbe igennem en Serviet eller ulden Gelepose, at den bliver klar. Naar Postejen tager fra Ilden, bliver den staaende i Formen, denne anførte klare Saus hældes i den, saa meget den kan tage imod, den staar saaledes Natten over og saaledes serveres den.

5. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher

blog-brede1Brede Werck Lørdag den 11.te Juuli

Min kiære Veninde

Det glæder mig at læse, at De faar saa fornemt Besøg. Derfor vil jeg ile med at sende Dem lidt Opskrifter, samt enkelte Henviisninger, som De maaske kan benytte ved Deres kommende Arbeide. Jeg har talt med Etatsraadinden, som har været saa venlig at indvi mig i enkelte af de Overveielser, hun har giort ved de Middage, hun har afholdt i dette smukke Hus. Her benyttes stadig den franske Maade, hvori indgaar flere Retter til hver enkelt af de 2 eller Serveringer, som Maaltidet bestaar af.

Først og fremmest er det vigtigt at Dækketøjet er i orden. Dugen skal være Hviid og Pletfri og passe til Bordets Størrelse, som afgøres af Antallet af Gæster. Paa denne Dug stilles Husets bedste Dækketøj, her i Brede benyttes det blå og hvide fra Kiøbenhavns Porcelains-Fabrik.  I midten sættes den store Suppeterrin og omkring det sættes Fadene symmetrisk til første Servering. Desuden skal der til Krydring af Retterne staa Olie, Citron, Sukker og Krydderier, samt Vineddike og Salt, alt anbragt i passende Kar og Bøsser, at blive staaende paa Bordet til Maaltidet er slut. Til hver enkelt dækkes med 1 Tallerken, paa hvilken stilles den hvide Serviet i saa smuk en Opstilling som mulig. Der stilles 1 Glas ved hver Tallerken, og i Husets bedste Sølvtøj gives til hver Couvert Kniv, Gaffel og Ske. Husk at Glassene skal udskiftes alt efter hvilken Type Viin der drikkes til de forskellige Retter.

En perfekt Bord-Opstilling er dog ikke tilstrækkelig. Der skal ogsaa god Mad paa Bordet, gerne kogt paa de bedste Raavarer og af Egnens bedste  Kock. Jeg veed, Kiære Veninde, at De i Deres Køkkenhave har fremragende urter og Grøntsager, og at der paa Gaarden gives god Mælk, Smør, Fløde og forskellige Sorter Kød, som Deres  Køkken formaar at udnytte dette paa bedste Maade. Caneel, Citroner, Kaffe og andre eksotiske Varer kan De sikkert købe i Randers.  Jeg vil dog ikke i dette Brev give Anvisninger paa, hvorledes Menuen skal sammensættes, men blot vedhæfte et par Opskrifter paa Dei til Posteier til Afprøvning. En god Postei vil altid være en del af Menuen.

Jeg er desværre nødt til i al hast at afslutte dette Brev. Etatsraad van Hemerts Svigersøn Consul Romeis er netop overraskende ankommet med sin Hustru Elisabeth, og der vil derfor i Aften være et mindre Selskab. Jeg vil hurtigst muligt udforme et nyt Brev med de manglende Oplysninger, men forbliver

Deres Veninde

Adelaide van Hemert

Butterdei

Paa hvert Pund bedste Hvedemeel tages 1 Pund Smør, som i koldt Vand bliver toet, at Saltet gaar fra det, Melet lægges paa Bordet, hvori brækkes det ene Fierdingpund af Smørret i smaae Stykker i Melet, det rives med Melet imellem Hænderne, at det omtrent bliver som revet Brød, i midten af dette Meel og Smør giøres en Fordybning, hvori kommes saa meget koldt Vand, at ved Sammenæltningen af dette bliver en ikke alt for sei og haard Dei; den rulles med en Kage-Rulle i en rund Plade saa tyk som en god FInger er tyk, derpaa lægges Resten af Smørret i en Skive, det lægges atter sammen og udrulles ligesaadan; det lægges atter tredie Gang sammen og udrulles saa tykt eller tyndt, som man vil have det, saa er den færdig.

En mør Dei til Posteier

Paa hvert Pund fiint Hvedemel tages ½ Pund Smør, som rives med Hænderne ligesom til Butterdei, heri kommes saa meget sød Fløde med 2 Æg, at deraf kan blive sammenæltet en temmelig sei Dei brugelig til Posteier eller Popitons.