Categories
Bondemad Ikke kategoriseret Middagsretter På rejse

Travemünde den 8. September 1780

glas

Til Amtmand m.m. Niels Høyer

Min kiære Fader

Endelig er jeg ankommet til Travemünde efter den lange Ventetid paa Kiøbenhavns Red. Vinden ville ej følge Kaptajnen Vilje, først efter en lille Uge   kom vi afsted. Heldigvis fik jeg efter et par Dages Venten Selskab af den unge Thomas Rennie fra Anstruther i Skotland, som skulle videre til St. Petersborg for der at arbejde for den skotske Købmand William Porter. Vi var ret et et par lystige Ungersvende, som benyttede enhver Lejlighed til at udbringe en Skaal for Danmark og for Skotland.

Rennie var i Skotland medlem af en Klub, The Beggars Benison, som havde en særlig Skaal, som han lærte mig: May your Purse naer be boon and your Horn aye in Bloom. Det skulle være en Tiggerpiges Hilsen til den skotske Konge, da hun havde hjulpet ham over en Flod paa en Jagt. Hvad han ellers fortalte, vil jeg dog ikke nedfælde her, da det ikke er egnet for alles Øjne.

Vor Sørejse forløb uden større Begivenheder. Dog maaatte vi begge ofre til Neptunus paa den første Del, da det blæste hæsligt. Rennies længsel efter den skotske Nationalspise Haggis, som han beskrev i mindste Detalje, gjorde det ikke bedre. Jeg har sjældent hørt om saa skrækkelig en Spise. Jeg fik ham dog til at nedskrive en Opskrift, som jeg vedhæfter til Moder i min bedste Oversættelse. Denne Ret bør nydes med den skotske Drik Uisquebaugh, som jeg fik paanødet som den sidste Skaal, før vi skiltes. Heller ikke denne Drik bekom mig, men heldigvis var jeg da næsten i Land.

Nu sidder jeg paa i Ro Værtshuset i Travemünde, efter at være løbet en sand Spidsrod forbi Byens værste  Betlerkællinger. Jeg sender snarest et Brev fra Lybæk, jeg vil der besøge min Bankør Waht og Fürstenau.

I haab om snarest at høre nyt fra Hjemmet forbliver jeg din kærlige Søn

Thorkel Høyer

Haggis

1 Faaremave, 1 Faarelever, 1 Faarehjerte, 1 Faaretunge, ½ Pund Nyrefedt, 3 hakkede Løg,½ Pund ristede Havregryn eller Byggryn, 1 Teskefuld Salt,½ Teskefuld Sort Peber, Krydderier efter Smag.

Rens Faaremaven og udvand den Natten over. Kog Lever, Hjerte og Tunge i letsaltet Vand, rens dem og hak dem. Bland dem med Grynene, salt, Peber og Krydderier, suppler evt. med lidt af Suppen, hvis blandingen er for tør. Fyld den rensede Faaremave med Blanding, men husk den ikke skal være helt fyldt. Prik den med en spids Gaffel, så den ikke sprænger under Kogningen, og kog den ved god Temperatur i 3 Timer.

Categories
Fisk Ikke kategoriseret

Nyhavn den 1. September 1780

nyhavn04Til Amtmand m.m. Niels Høyer

Min kiære Fader

Jeg er nu vel ankommen til Kiøbenhavn og har indkvarteret mig i Nyhavn, hvor jeg dagligen kan betragte det travle Skue over Havnen mod Charlottenborg. Det var mig en stor Glæde, at Baron Rosencrone  indvilgede i at støtte min Reise til Padua, Galileis gamle Lærestol. Jeg haaber her at kunne faa mulighed at besøge det berømte Specola med sine fine Teleskoper og der betragte Himmelrummet. Min unge Alder tillod mig desværre ikke at betragte Venus’ Passage, som observeret af Jeremiah Dixon ved Hammerfest.

Jeg besøgte i Dag Paquet-Baaden Delphinen, som skal bære mig til Travemünde, hvorfra Turen gaar videre til Lübeck. Kaptajnen modtog mig hjerteligt, og bød paa en Dram. Baaden transporterer blandt sin Last Stok-Fisk fra Lofoten, og da en stor del af Besætningen stammer fra Nord-Norge, blev der denne Dag serveret en Stuvning af den tørrede Fisk, som blev skyllet ned med rigeligt Øl og Brændevin. Da jeg igen forlod Skibet, var det med en let duvende Gang, som ikke blot skyldtes mit Ophold paa Vandet. Det blev aftalt, at jeg skulle komme om bord hurtigst muligt, da Afrejsen vil finde sted, saa snart Vinden er gunstig.

Jeg vil nu slutte mit Brev i Haabet om, at du, min kiære Fader, vil bringe en Hilsen videre til min Moder og mine Sødskende. Da Moder ofte har udtrykt Ønske om at kunne give nye Retter paa sit Bord, vil jeg paa min Reise søge at videregive nogle af de Spiser, som bliver mig til Deel.

Jeg forbliver hermed

din trofaste Søn

Thorkel Høyer

Kogt Tørfisk eller Stokfisk

Man tager et pænt Stykke Tørfisk og slaar forsigtigt paa det med en Træhammer i ca. 1 Timer, til Fisken er blød – husk ikke at slaa den i Stykker. Herefter lægges den i koldt Vand i mindst 1 Døgn. Koges i letsaltet $Vand i 45 Minutter. Husk at skumme af under kogning. Serveres med Smør og kogte Kartofler.

Stuvning af Tørfisk

Lav en hvid Saus af 2 Spiseskefulde Smør og Mel og ½ Liter Mælk, som krydres med Salt, Peber og revet Musket. Rør 2-3 Æg i. Kom 1 dyb Tallerken kogt tørfisk og 2 Kopper kogt Kartoffel i Tærn i Stuvningen, hæld den i en Form og bag den i Ovnen i 45 Minutter ved middel Varme.

Categories
Bondemad Brød og kager

11.Maj 1750. Skib fra Ronneby

RonnebyAk! Skønt Dagene bliver stadig lysere, og Foraaret i Aar har været velsignet mildt, bliver det bestandigt sværere at udføre Dagens Gierning. Jeg gaar nu kun til Kongens Have, at bese de smukke Blomster og nyde Træerne, som nu er helt udsprunget. Det er ret som Psalmisten skriver: Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar blant Blomsterne i Enge, naar Fugle-Sangen sammen slaar som Tusind Harpe-Strænge.

Min kiære Mand Matthias hentede i Dag Træ kommen med Skib fra Ronneby. Det skal blive til Møbler efter sidste Mode, som han har lært sig paa sine Reiser. Kaptainen besøgte vort Huus for en lille Frokost.  Som særligt Tractement medbragte han lidt af det Rugbrød, som bliver bagt i Blekinge. Reisen fra Ronneby er kort, saa det havde stadig sin friske krydrede Smag. Jeg har den sidste Tiid følt en Trang til krydrede Spiiser, som jeg ikke har kendt før.

I Dag blev der sendt Bud til Pebringe at Ammen snart skal komme. Jordemoderen er ogsaa blevet tilsagt, at alt, om Gud vil, kan gaa godt til ved Fødslen. Tøjet til de første Dage er ogsaa ved at være klar, saa forhåbentlig varer det ikke længe endnu.

Groft Rugbrød fra Blekinge

Dejgen opslaaes Dagen før bagningen efter følgende Opskrift: 3 Liter Vand opvarmes. 4 Kilogram groft Ruug-Meel hældes i Dejg-Truuget.  Vandet tilsættes lidt efter lidt under stadig Omrøring. Suur-Dejgen fra sidste bagning opløses i lidt af Vandet og blandes i Dejgen. Dejgen æltes godt til den er blank og smidig, og dækkes til sidste af Klæde og et Tæppe, hvis det er nødvendigt.

Paa Bagedagen æltes Dejgen igennem igen med 2 Spiseskefulde knust Fennikel og 1 Teskefuld Salt. Hvis det er nødvendigt, kan mere Meel tilsættes. Dejgen staar lidt, hvorefter den formes til store runde Brød, som hæver yderligere. Til sidst pensles Brødene med Vand og sættes i en stor Ovn. De bages, til de faar en smuk lysebrun Farve.

Categories
Bondemad Fisk Grød

27.februar 1788 – En død og en begravelse

Selvom døden følger os i disse dage, kommer snart de små tegn på vårenSå skete det da: Jeps og Katrines lille Birthe døde i går aftes. Hun blev aldrig rigtig vel efter den hårde fødsel. Må den gode gud være hendes lille sjæl nådig. Katrine er selv stadig svag, og vi sender vore Karen derover i dag med lidt søbekål og pølse til folkene.

Lars har fået tidender tilbage om Gamle Per i Gamtofte. Han udåndede i onsdags, og der skal holdes begravelse med ligprædiken i morgen. Rasmus ved, at godset vil se venligt på Lars som fæster, så han vil gå på frierfødder om nogle dage. Så kan vi holde trolovelsesgilde i marts og bryllup først i maj.

Vi talte om sagen ved vor davre i morges. Nu hvor fåresveden er opspist, får vi igen øllebrød. Til øllebrøden gav jeg nogle stegte torskehaler, vi havde fået gennem Hans Eriksen, der har været en tur sydover.

Annes Øllebrød

Skær en passende mængde lidt gammelt rugbrød i store tærninger. Læg brødet i blød i mørkt øl natten over. Sæt over ilden om morgenen, og kog godt igennem, så massen bliver lind. Spæd op med vand, så den ikke bliver alt for knoldet og tyk. Tilsæt en lille smule salt. Anne og folkene spiser grøden med lidt mælk.

Annes Øllebrød er ikke sødet – for moderne ganers skyld bør man tilsætte en ordentlig håndfuld sukker eller to og lidt citronsaft – så bliver øllebrøden sød og lidt skarp. Spises med en god klat piskefløde.

Stegte torskehaler

Skær nogle skiver røget flæsk i terninger og brun dem på panden. Tages af igen. Vend de flåede torskehaler i mel, og steg dem på oanden i fedtet sammen med et eller to snittede løg. Kom flæsekterningerne tilabge på panden, og varm alt igennem sammen. Stænk fisken med lidt eddike.

Categories
Bondemad Brød og kager

15. februar 1788 – Flæskemandag

En god æggekage kræver mange æg og nogle runder stribet, saltet flæskSå kom da Flæskemandag efter en bidende kold Fastelavnssøndag, hvor vor karl Lars hele dagen var på benene som Kong Vinter, klædt i Faders gamle ulvepels. Han kom noget besoffen hjem fra landsbyoptoget med lommerne fulde af æbleskiver og et skrækkeligt blåt øje.

Kong Forår kom til at give ham en proper næve under de forslagne løjer. Men da Søren Petersens Marie hang over ham med kys og gode råd resten af dagen, tænker jeg ikke, at han var fortrydelig….

I dag skal vi have en god flæskeæggekage, og nogle af de sidste æbleskiver, jeg bagte til fastelavnsfolkene i går.

Men ellers piber vintervinden værre end nogensinde om hushjørnet, og våren synes uendeligt langt væk. Jeps lille pige kæmper stadig for sit skrøbelige liv, så de tog ikke del i søndagens løjer. Det er Katrines første, så hun tager sig det nært, den stakkel. Præsten bad i kirken for den lille pige – vi må håbe at den gode Gud vil frelse hende igennem de første, kolde måneder.

Æbleskiver med bygmel

Bland bygmel og sigtemel i en ligelig blanding (ca. 250 gr.)Røres til en jævning med 2½ dl. sødmælk og 2½ dl hvidtøl. Rør 3 æg og en knivspids salt i blandingen.  Serveres lune med æblemos eller sirup.

Flæskeæggekage

Pisk 10 æg sammen med 1½dl. sødmælk og en håndfuld sigtemel. rør lidt salt og peber i. Steg ca. 10 skiver stribet, saltet flæsk i en stor jernpande, og tag dem op, når de er godt stegte. Hæld æggemassen i panden i stegefedtet. Massen steges for jævn varme, indtil massen er stivnet på toppen. Læg flæsket på igen, lige inden den bliver færdig. Serveres på godt, groft rugbrød.

Categories
Bondemad Brød og kager Fisk

8. februar 1788 – Ulykker i tærskeloen

Gårdens stue. Bagerst alkoven, hvor Rasmus ligger og ømmer sigDagen i dag var ganske forskrækkelig !

Vor karl ramte Rasmus på skulderen med plejlen, da de stod ved tærskningen i loen, så den ret gik af led.

Pludselig hørte vi et gebrækkeligt vræl fra tærskeloen, og så Rasmus komme vaklende over gårdspladsen, helt hvid i hovedet og med en strøm af eder.

Jeg sendte straks Karen af sted efter Bolette, den kloge kone. Jeg så, at Bolette her til morgen gik ind hos Katrine og Jep, hvor deres lille pige stadig er syg og skravlet.

Karen kom farende med Bolette, og fik sat Rasmus arm i led igen. Men både karlen og drengen må nok passe det meste de næste dage, for Rasmus er både stiv og øm i armen, og lige nu ligger mandfolket og ømmer sig gevaldigt i alkoven efter et par varme dramme. Bolette rådede mig til at lægge varm kogødning i et omslag på Rasmus arm, hvis ikke ømheden fortog sig i dagene herefter – det skulle hjælpe straks.

Heldigvis havde jeg lavet an til sortsild, som Rasmus holder meget af. Vi har stadig sild tilbage i sildetønden, så jeg tog lidt flere til den stakkels mand. Vi har også lige haft bagedag, så jeg kunne give et stykke god prossekage til silden.

Fynske sortsild

Udvand saltede sild natten over  i vand. Skift vand et par gange undervejs. Dryp sildene af, og rist dem på stegeristen over en kraftig ild og røg fra tørrede brændenælder og halm. Sildene skal kun ristes, til de bliver sorte. Spis de varme sild på tykke skiver rugbrød med sennep til.

Prossekage

Sæt aftenen før bagningen ½ kilo byggryn i blød i 2 liter sødmælk. På selve bagedagen røres ca. 3 æg i massen. Tilsæt lidt salt og kanel, kardemomme og nogle tørrede pærer skåret i små tern eller rosiner. Man kan også tilsætte ca. 50 gr. sukker, hvis kagen skal være sødlig. Hæld dejen i en lerskål eller et fad, som kan tåle ovnvarmen. Kagen skal bage længe, ca. 2-3 timer ved ca. 150 grader. Kagen spises med fedt eller sirup til.

Categories
Bondemad Brød og kager

2. februar 1788 – Kyndelmisse

Anna kålgård er sneet helt til. Det er ikke til at gøde jorden med vinterens møg fra hønsehusetSå kom da Kjørmes, og vinteren synes nu mere hård og streng end nogensinde – som får den aldrig ende. Vor brønd iser til, og det vil endnu vare længe, inden vi kan komme i kålgården med hønsemøget.

Rasmus og Lars var i færd med at lave gærder omkring kålgården, men måtte komme indendøre, da sneen pludselig kom med storm. Heldigvis har mandfolkene nok at tage fat på i stuen. Lars laver min rok, som knak et ben, og Rasmus har sine rivetænder at snitte.

Lykkeligvis blæser det i aften så stærkt, at de atten kællinger ikke ville kunne holde den nittende ved jorden – det lover for et tidligt forår. Jeg har lavet bygpandekager til os alle, for så skal byggen nok gro stærkt og med gode fold.

Kjørmespandekager

Rør 20 gr. gær ud i 6 dl lunken mælk. Kom 500 gr. bygmel, 2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde. Server med sirup til.

Rasmus elsker sine pandekager med æbleflæsk – og saltekarrets bund kan vi da endnu ikke se. Vi har og nogle skæpper æbler på loftet endnu, som jeg kan tage af, og nogle af sommerens løg, der hænger der til tørre.

Annas æbleflæsk

Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær en omgang (ca. 400 gr.) saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.

Categories
Bondemad Brød og kager Jul Middagsretter

6. Januar 1916. Helligtrekonger – nu slutter Julen.

Vinter 3Saa sluttede da Julens travle Dage, og Stilheden sænker sig atter over vores Gaard. Sneen ligger stadig tyk og stille over Mark og Enge, og dæmper Lydene fra Stald og Gaardsplads.

I gaar aftes tændte vi Helligtrekongerslyset med de tre Arme. Alle blev vi en smule forskrækkede ved smældet fra Krudtet, da Flammerne fra de tre Væger mødtes. De gamle kan stadig huske, da Sognets fattige gik med Stjerne til Helligtrekonger, men det var længe siden. Ude i Stalden er der hver Dag blevet sat Julemærker, eet for hver af de 12 Juledage. Ingen tror dog længere, at Vejret det næste Aar vil blive som Vejret i de 12 Juledage. Det er blot gammel Overtro og Tøjeri.

Vi har ikke hørt fra vor Karl siden Julebrevet. Skolelæreren fik i Julen besked om, at Sønnen var faldet ved Ipern. Han har ellers fulgt Tydskens sejrrige Gang over Slagmarken siden Krigens start. Det faar nu nok en Ende. Gid denne Jul maa blive den sidste i Krigens Skygge, at ikke flere skal miste deres Kære.

Igaar kogte jeg en god Suppe af Benene fra Juleskinken og Flæsket, som var blevet gemt. Jeg lavede det til en sursød Suppe med Rismelsboller. Det smagte alle og var en god Afslutning paa Julen. Søndag komme Præstens paa besøg. Jeg har stadig lidt Æg gemt til særlige lejligheder, saa de faar en god Brødtort. Saa kan jeg ogsaa faa brugt lidt af det tørre Rugbrød. Heldigvis har Naboen stadig sin gode store Brødovn.

Sursød Suppe med Rismelsboller

Benene koges med lidt Suppeurter. Husk, at paa denne Tid af Aaret er der stadig gode Porrer at hente i Haven. Benene og Supperurterne tages op og Suppen sies. Den smages til med Eddike og Sukker, og tilsættes udblødte Svedsker og Rismelsboller, til tider ogsaa kaldet Klumper.

For at lave Rismelsboller varmes 7 Deciliter Sødmælk op til Kogepunktet. 250 Gram Rismel røres i (kom eventuelt lidt varm Mælk i Rismelen, før den kommes i Mælken) og  koges til en Grød. Husk at røre jævnligt, at den ikke brænder paa. Grøden køles lidt ned, 3 hele Æg og 3 Spiseskefulde Kartoffelmel pidskes i sammen med en smule Salt. Bollerne sættes med Ske og koges i letsaltet Vand.

Brødtort

6 Æg deles i Blommer og Hvider. Blommerne pidskes godt med 250 Gram Sukker. 1 Spiseskefuld Kartoffelmel, 1 Spiseskefuld Kakao og 150 Gram reven Rugbrød vendes i Æggemassen sammen med de stiftpidskede Hvider. Bages i 2 Bunde i 15-20 Minutter ved god Varme. Lægges sammen med Gele og Flødeskum.

Categories
Bondemad Fester og gæster Frokostretter Jul Middagsretter

25. December 1915. Nu starter de gode Juledage!

AnkerTiedemann_Jul (22a)Saa kom da endelig Julen med sin stille Glæde og Varme. I Piselen staar nu det grønne Træ smukt pyntet med Flag paa de øverste Grene, fint Glaspynt og runde Gåsehalse i smukke røde Silkebaand. I gaar var vi i Kirke i den gamle Emmerlev Kirke med sit store Taarn. Præsten forkyndte Jule-Evangeliet for alle, og bad ogsaa en Bøn for de Fædre og Sønner, som nu maa kæmpe i et fremmed Land langt fra Familie  og Venner.

Vel hjemkommen blev de sidste Forberedelser gjort, saa vi endelig kunne sætte os til Bords og nyde den gode Julemad. Før vi gik i Kirke, var den saltede og røgede Skinke gjort klar, at den kunne komme i  Ovnen og blive brunet. Pigen var bleven hjemme fra Kirken for at holde Komfuret varmt. Køerne giver ikke megen Mælk, saa i Aar blev Formaden Risengryns-Vandgrød. Jeg haaber ikke, Nissen bliver alt for skuffet over den Grød, jeg satte op til ham, vi skulle jo nødig have for mange Ulykker i Stalden. Heldigvis kunne jeg give en god Klat Smør med.

I dag havde vi de første Visitter før Middag. Jeg satte Saltmadsfadet frem i Mellem- Dørns med baade flere slags Pølse, Sylte og Blodpølse fra vor egen Gris. Jeg havde lavet Sirop i Efteraaret, saa der var Flæske-Sirop til Blodpølsen. Jeg haaber, der er Brød nok til hele Julen. Jeg har stadig Mel tilbage til at bage  egne Brød, men det skal holde længe endnu. Hønsene giver heller ikke længere saa mange Æg. Vi har ikke nok Korn at fodre dem ordentligt, saa et par Stykker vil nok ryge i Suppegryden her til Vinter.

Risengryns-Vandgrød

500 Gram Risengryn sættes i blød i koldt Vand nogle Timer i forvejen. 4 Liter Vand sættes over Ilden. Naar det koger, rører man Risngrynene i. Husk at hælde tiloversbleven Vand fra Grynene, før de hældes i det kogende Vand! Koges over en stille Varme. Man rører saa lidt som muligt i Grøden, for at Grynene ikke skal gaa i Stykker. Naar Grøden er kogt og skal anrettes, kommes lidt Smør og Salt i. Spises med Sukker og evt. Kanel.

Røget, kogt og brunet Skinke

En saltet og røget Skinke sættes over Ilden i koldt Vand, bringes i Kog, koges ved sagte Ild til Sværen er løs, cirka 3 Timer, og tages op. Sværen flaaes varsomt af, 1 topspiseskefuld Sukker og 3 Topspiseskefulde fint Rasp, som er blandet sammen, strøs paa, og Skinken sættes paa en Bradepande i den hede Ovn, til den er smukt brun. Serveres paa et stort Fad, skaaret i Skiver og atter lagt sammen i Form. Spises med kraftig brun Madeira-Sovs, rørt Smør og kogte Kartofler.

Sønderjysk Flæske-Sirop

150 Gram letsaltet røget Flæsk skære i fine Tærninger, som steges, til de er lysebrune, men ikke til de er haarde. Siroppen hældes deri og gives et godt Opkog. Flæske-Sirop serveres til Blodbudding, Blodpølse samt til kogte Brødboller eller Brødbudding.

Categories
Bondemad Brød og kager Jul

9. December 1915. En hilsen fra Fronten

scan0001aSaa fik vi da endelig en Hilsen fra vor gode Karl. Han er nu kommen til Champagnen. Her skulle der være roligt, selvom han fortæller, at Fransosen sender en forfærdelig mængde Granater ind over dem. Hidindtil har Herren dog hjulpen ham, endnu er hans Kompagni ikke blevet truffen.Vejret er forskrækkeligt, en kold Regn staar ned, saa de maa være forsigtige, at Vandet ikke staar ind i deres Støvler.

Heldigvis har han haft Glæde af de smaa Pakker med gode Ting, jeg har sendt til ham. Han takkede særligt for Grønkaalen, som jeg havde pakket i en Blikdaase, og for den smule Surrib, der var bleven Plads til i den lille Pakke. Jeg skal huske at sende et dusin Feltpostkort, som han bad om i sit sidste Brev, at han kan sende Julehilsner hjem. I sidste Uge naaede vi endelig at faa bagt Musser og Rugmels-knepkager. Jeg vil lægge lidt af dem med i næste Pakke, og haabe, at de maa smage ham.

I denne Uge skal vi i gang med den sidste Bagning. Jeg har samlet Brødmærker, saa vi kan faa nok Brød. Den store Brødovn har vi ikke mere, men heldigvis er der en god lille Ovn i Brændekomfuret. Her kan der stadig bages fine Sigtebrød og Kager, og den skal nok gøre god gavn, naar vi skal stege Flæskestegen Juleaften. Mad har vi heldigvis stadig nok af.

Surrib

Magert Flæsk skæres i Skiver og lægges i en bredbundet Gryde. Vand hældes ved, saa de lige dækker Skiverne, og der tilsættes Salt, hele Peberkorn og Laurbærblade. Kødet koges, til det er mørt, tages op og lægges i et Fad med lidt høje Kanter. Kødsuppen smages til og koges ind. Husblas blødes op og kommes i den varme Suppe, som omrøres, indtil de er smeltede. Suppen hældes over det kogte Flæsk. Fadet stilles køligt, saa Suppen hurtigt kan stivne til Gele. Til 500 Gram Flæsk skal bruges omtrent 5 Deciliter Kødsuppe og 8 Blade Husblas.

Musser (Sønderjyske Pebernødder)

1½ Kilogram Mel, 500 Gram Sukker, 500 Gram Svinefedt, en stor Kop Vand, stødt Annis, Gevyrst (Kardemomme, Kanel og lignende) æltes sammen. Dejen udrulles i cirka 1 Centimeter Tykkelse og skæres i smaa Kvadrater. Bages i en god varm Ovn. Heraf bliver en stor Portion.

Kan man ikke faa stødt Annis, kan stødt Koriander ogsaa bruges.

Rugmels-Knepkager

250 Gram Mel, 250 Gram Rugmel, 250 Gram Sukker, 250 Gram Smør, en Kop Fløde og Kanel æltes sammen til en god Dej, som rulles ikke for tyndt ud. Dejen skæres i med Kniv i Stykker paa 8 x 10 Centimeter. Overfladen præges med et Mønster inden Bagningen i en god varm Ovn.