Tag: Flæskesteg

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret Middagsretter

30. Marts 1914. Nu skinner Solen over Mark og Eng

Fruen gør klar til søndagsmiddag

Kære Moder

Saa fik jeg endelig Brev fra Søren i København. Han er kommet godt frem, og er allerede bleven en del af Familien Meyer. Han sendte mig et fint Fotografi, taget i Flensborg. Jeg haaber, den nye Stilling i København vil gøre ham godt.

Foråret og lyset er endelig kommet til landet, alles Humeur er blevet lettere. Snart bliver der Travlhed paa Mark og Eng, naar Vinterens Forberedelser skal bære Frugt. Sadelmageren har netop været paa Besøg for at gøre Seletøjet klar, og den gode Forkarl Wilhelm har efterset Plov og Harve. Den nyeste Radsaamaskine er netop ankommet fra A. Blom og Søn, anskaffet efter et Besøg i Skanderborg. Alt dette er bleven mig fortalt af Wilhelm, som dog er en smule for Altmodisch efter min Smag.

Denne Søndag havde Familien Besøg efter Kirkegang af Præsten og Organisten med Fruer. Den unge Maler Frederiksen, som for Tiden bor i Strandhuset, var ogsaa inviteret. Fruen er meget glad for den unge Frederiksens Billeder, selvom Herren synes, det er nogle Smørerier. Vi var alle blevet hjemme hos Jomfru Johansen, saa alt kunne være klar til Søndagsmiddagen og de mange Gæster. I Dag var det Flæskesteg, den sidste Slagtegris  maattet lade Livet. Efter Middagen blev der spadseret i Haven i det gode Vejr, før Kaffen og de spændende Ginger Cakes, bagt efter Frk. Jensen.

Paasken har Familien tænkt sig at tilbringe i Skagen, hvor Fruen vil nyde Lyset og det særegne Landskab. I den berømte Maler Krøyers hus skulle være indrettet et Museum med Malerier, som nok vil være et Besøg Værd. Det nye Karstens Hotel er Stedet, hvor Familien vil opholde sig. Det er dog kun Herskabet, som drager afsted, vi andre maa blive tilbage paa Gaarden. Nogen skal jo tage sig af det daglige Arbejde.

Jeg haaber, alt er vel Sønden for Konge-Aaen. Skønt det er muligt at rejse over Grænsen, er der dog Bomme og Vagter at passere. Endnu haaber jeg dog at kunne komme paa Besøg i Sønder Sejerslev senere i Aar, naar Sommeren er kommen, og før Høsten skal i Hus. Maaske kan det blive til August, om Gud vil.

Indtil da forbliver jeg Eders kære Datter

Karoline Sørensen

Flæskesteg

En Flæskesteg paa 10 á 12 Pund maa stege omtrent 4 Timer. Skinken er det Stykke af Svinet, som i Regelen anvendes til en større Steg, men i mindre Husholdninger steges dog ofte Boven. Godt Svinekød maa have en lys, rød Farve, og Sværen være tynd. Først afhugges Skanken og derefter skrabes Stegen godt paa Sværsiden. Med en skarp Kniv ridses i Skinken enten i Striber paa Tværs eller i Terninger, men ikke for dybt ned i Flæsket. Skinken vaskes i koldt Vand, og Sværen gnides derefter godt med lidt Salt for at blive rigtig sprød. Stegen lægges i Bradepanden, som sættes ind i en god varm Ovn, og først efter nogle Minutters Forløb hældes kogende Vand ved den tillige med Salt. En Flæskesteg maa ikke dryppes, thi det forhindrer Sværen i at blive sprød, ligesom ogsaa for megen Damp i Ovnen bevirker det samme. Mange bruger at komme et Par Laurbærblade, nogle hele Peberkorn samt enkelte Nelliker ved Stegen, men det beror paa Smagen. ½ Time før Stegen er færdig, sis Skyen til Dels fra, Fedtet skummes af, og noget af det kan benyttes til at bage Melet i til Saucen, som opspædes med Skyen og derefter maa koge godt. Den tillaves med Salt og gives mere Farve med Kulør, saafremt det er nødvendigt.

Ginger Cakes

½ Kg Hvedemel, ½ Kg Sirup, 3 Spsk finthakket Pomeransskal, 2 gode Tskf Hjortetaksalt, 1 toppet Tskf stødt Ingefær, 125 Gram tilberedt Sigtebrødsdej.

I det lunkne Sirup, som maa være af bedste Sort, røres Mel, Ingefær, Hjortetaksalt og den hakkede Pomeransskal, hvorefter Sigtebrødsdejen æltes deri. Dejen lægges over paa en smurt Plade og udrulles med Kagerullen til en jævn Flade, der prikkes med en Gaffel og pensles med Æggeblomme, stærkt fortyndet med Mælk. Pladen maa stilles i Ovnen saa hurtigt, det kan lade sig gøre, og Kagen bages ved 200 Grader cirka 20 Minutter.

Naar Pladen er taget af Ovnen og Kagen blevet fuldstændig kold, udskæres den i mindre Kager, der ligesom Honningkager spises smurte med Smør til Te. Disse maa helst bages samme Dag, der bages Sigtebrød.

Sigtebrødsdej til Ginger Cakes.

1 Spsk Smør smeltes og blandes med 2 Deciliter Mælk. 10 Gram Gær udrøres i den fingerlune Væde. Der tilsættes ½ Tskf Sukker og ½ Tskf Salt sammen med 250 Gram Sigtemel. Dejen æltes godt og hæver 20 Minutter, før den slaas sammen igen.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter vikingetid

Hjemkomst

Gotlandsk billedsten hjemkomst

Jeg, Sigrun, er nu endelig nået hjem. Lang var rejsen, godt at blive vel modtaget ved døren. På vor færd har vi mødt både fred og ufred. Som den Gamle siger: Bo er bedst, selv om blot det er lidet, hver er herre hjemme; blodigt er hjertet i hjemløse folk, der må tigge mad til hvert måltid. Nu venter de lange aftener, hvor vi skal berette om langfærd og møder med gode venner, om god handel og godt håndværk.

Først var det dog tid at få alt båret fra skibet. Smedens arbejde var ofte blevet betalt i sølv, men også gode klæberstenskar og gode kogekar var i skibet. De var en god ballast på færden. Klare farver til farvning af festtøjet og bånd at sætte på var det også blevet til, købt for sølv og godt arbejde. Salt og dyr peber havde vi med hjem, så maden kunne få smag over vinteren.

Vi var hjemme senere end ventet, men mor havde brygget godtøl smagt til med porse, som stadig stod i tønden. Mens far sammen med Sven, Ulf og Fionn bar op fra skibet, hjalp jeg med ved slagtningen af den lille gode gris, som svinehyrden bragte ind fra skoven, hvor den havde gået på olden. Den blev stegt over et bål. Hele dagen sad en dreng og drejede den, når det blev nødvendigt, så skindet blev sprød, men ikke brændt. Over bålet inde i huset kogte majroer, som var blevet hentet i kulen, lystigt over ilden. De blev senere rørt til en god mos og serveret til grisen sammen med sprøde boghvedepandekager. Den aften gik alle, både høj og lav, mætte og glade til hvile.

 

Svineskank og skinkesteg

Det er nok de færreste, som har mulighed for at stege en hel pattegris over bål i haven. Derfor er her en mere brugbar opskrift på grisesteg, stegt på en bund af urter. Det er en skinkesteg, jeg har stegt, købt hos en lille god slagter – det giver den bedste steg og de fineste svær, når den bliver tilberedt godt!

Skinkesteg med svær

 

Boghvedepandekager (Galette)

350 gram boghvedemel blandes med 2½ tskf salt. 7½ dl vand røres i lidt efter lidt, så det bliver til en jævn dej. 1 æg piskes i, hvorefter dejen hviler tildækket i en times tid på et køligt sted. Pandekagerne steges tyndt i fedtstof. Evt. fyld kan kommes i, når de er vendt.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Jul Middagsretter

24. December 1936. Juleaftensdag

Kære Læsere,

Nu er den store Dag sig endelig kommen, som Børnene i vor lille By saa længe har glædet sig til. Juletræet er pyntet med ny og gammel julepynt, som er gaaet i Arv i Familien, en Erindring om tidligere Juleaftener i Familien. Nu staar Træet i vor fine Stue, hvor det venter paa at Lysene bliver tændt.  I vor Familie sker det først i Aften efter Julemiddagen.

Det er blevet koldt udenfor, saa det er godt, at vi kan tænde op i Komfur og Kakkelovn. Døren ind til den fine Stue er lukket, her bliver der først tændt op i Eftermiddag. I Køkkenet er der Travlhed, Flæskestegen skal gøres klar. Vi var saa heldige at kunne dele en nyslagtet Gris med Karetmagerens, saa der er hjemmelavet Sylte og Medisterpølse og andet godt til Juledagene. Den fine Svinekam har Slagteren lovet at salte og røge til en Hamburgerryg til Nytårsaften, hvor den skal serveres med Grønlangkaal.

Netop nu er Thorvald paa Besøg paa Vennerslund, som han er hvert Aar til Jul. Det har været Tradition siden Brugsforeningen i Stadager blev startet. Jeg husker tydeligt, hvorledes Gaasestegen blev gjort klar nede i Godsets store Køkken til Servering ved Herskabets Bord. Her var altid Liv og glade Dage, naar hele Familien kom paa Besøg i Juledagene. I Aar har været et særligt Aar, Kammerherren deltog i Olympiaden i Berlin paa sin smukke hest Grey Friar.

Som Traditionen foreskriver, er første Ret i Julemiddagen her i vort Hjem Risengrød med Kanel og Smørklat, serveret varm sødet Øl, som dog ikke falder i alles Smag. Børnene sætter altid en Skaal Risengrød ud i Vaskehuset til Nissen. Sjovt nok er den altid væk næste Dag. Maaske har Katten noget at gøre med det, den synes at være i rimelig Foderstand for Tiden. Herefter Flæskestegen, som serveres med baade hvide og brunede Kartofler og Rødkaal, som netop nu er ved at blive gjort klar. I Aar er Desserten Paddehatte, en lille Frugtdessert. Hvert Aar serverer jeg en ny og anderledes Dessert, som følger efter de to meget traditionelle Retter.

Jeg ønsker mine læsere en god Jul, maa den bringe Fred og Glæde til alle.

Gaasesteg

En Gaas paa omtrent 5½ kg renses grundigt. Hovedet med Halsen, Vingerne, Fødderne, Kraasen og Hjertet benyttes til Suppe eller Ragout, eller koges af til en Kraftsky til Saucen, mens Leveren kan benyttes til Postej. Flommerne lægges i koldt Vand med Salt tillige med det Fedt, der pilles af Tarmene. Gaasen vaskes godt i koldt Vand, gnides indvendigt med Peber og Salt og fyldes med skrællede Æbler, skaaret i 4 Dele, samt med skoldede Svedsker. Gaasen sys derefter sammen, gnides udvendigt med Salt lægges i Bradepanden og stilles nogle Minutter i den varme Ovn, inden der hældes lidt kogende Vand og Salt ved den. Skal Skindet være rigtigt sprødt, dryppes Gaasen kun i Begyndelsen. ½ Time før Anretningen hældes Skyen fra igennem en Sigte, og Gaasen sættes atter i Ovnen med ganske lidt Vand i Bradepanden. Gaasen steges i 2½ á 3 Timer.

Til Saucen brunes Smør, og heri bages Melet, der spædes med Skyen, hvoraf alt Fedtet er afskummet. Den tillaves med Kulør, Salt og lidt Kødekstrakt, hvis Skyen ikke er kraftig nok. Er det vanskeligt at samle Saucen, kan en smule Mælk eller Fløde tilsættes.

Naar Stegen serveres, trækkes Traaden ud, og Gaasen pyntes med 2 á 4 Dannebrogsflag. Hvis der i Familien findes en fingersnild Person, ser det fint ud med en Papirmanchet paa Gaaselaarene.

Flæskesteg

5 kg Skinke (til 10-12 Personer) skal stege i ca. 4 Timer. Godt Svinekød maa have en lys, rød Farve, og Sværen skal være tynd. Først afhugges Skanken, og derefter skrabes Sværen godt. Med en skarp Kniv ridses den i Striber paa tværs eller i Tærninger, men ikke for dybt ned i Flæsket. Skinken aftørres med et Kødklæde opvreden i varmt Vand, og Sværen gnides derefter godt med lidt Salt og evt. med lidt tør Sennep for at blive rigtig sprød. Stegen lægges i Bradepanden, som sættes ind i en godt varm Ovn, og først efter nogle Minutters Forløb hældes kogende Vand ved tillige med Salt. En Flæskesteg maa ikke dryppes, da det hindrer Sværen i at blive sprød. Mange bruger at komme et Par Laurbærblade, nogle hele Peberkorn samt enkelt Nelliker ved Stegen. ½ Time før Stegen er færdig, sis Skyen til Dels fra, Fedtet skummes af, og noget af det kan benyttes til at bage Melet i til Saucen, som opspædes med Skyen og derefter maa koges godt.

Paddehatte

Denne lille Frugtdessert er en behagelig Afslutning efter den tunge Hovedret. Den serveres i lave Portionsglas eller i almindelige Glasasietter. I hvert Portionsglas lægges en lille Skefuld Creme, derpaa en Appelsinskive uden Skræl. Det hele dækkes af et tyndt Lag Flødeskum, iblandet en Anelse grøn Frugtfarve (Skovbund). Herpaa stilles et Stykke Banan vendt i lidt Citronsaft, og paa hver Banan anbringes en kogt Abrikos, der i sidste Øjeblik drysses tæt med reven Chokolade.