Tag: gamle opskrifter

Kategorier
Bondemad Brød og kager Fisk

Fisk på bondevis

Jeg har skrevet lidt om fiskens betydning for oldtidskosten. Fisk har altid spillet en rolle for den danske kost, og af og til serveres den i forbløffende sammenhænge. De fleste danske bønder fik jævnligt nedsaltet fisk i form af saltede sild eller fladfisk.

Kun folk i kystnære områder nød jævnligt friske fisk, eller folk der boede nær større søer eller åer. I åerne stangende man ål. Ved limfjorden spillede ålefiskeriet tidligere en meget væsentlig rolle, og herfra kendes også den helt særlige Ålekage. Som navnet antyder, er det faktisk en kage med ål.

De friske ål lagdes på langs på en smørsmurt flad kage af sigtemel. Lidt dej blev trimlet i pølse og lagt mellem ålene. Dejstykket blev dærnæst lagt sammen om ålene og bagt til en kage. Til præsten var der en ålekage med tre ål, til degnen to. Hjemme ved hverdagsbordet vankede der kun en ål i hver kage.

Hvis man selv skulle få lyst til at genoplive Limfjordsegnens ålekage, kræver det blot, at man laver en god og solid sigtebrødsdej af sigtet rugmel. Hos fiskehandleren kan man i sæsonen få flåede ål.

Server ålekagen med rigtig æblecider eller godt, mørkt øl.

God fornøjelse !

 

�

Kategorier
Fisk Grød Oldtidsmad

En god gammel fiskesuppe!

Mad har været vigtig gennem hele menneskets historie, en nødvendighed for at overleve og en måde at opnå status og nydelse. Måltider er tidligt blevet beskrevet i litteraturen. Men skal man finde frem til oldtidens mad, må man lede andre steder – i affaldsdynger og på potteskår.

I Tybrind Vig ud for Vestfyn ligger affaldet fra en boplads fra jægerstenalderen. Her er man kommet for 6000 år siden hvert forår og efterår i mange år for at fiske. Bopladsen findes ikke mere, men det gør bopladsens affald, som blev smidt ud på havbunden. På grund af særlige omstændigheder er ikke blot stenredskaber, trægenstande og lerkar bevaret, men også den mad, som er brændt fast på lerkarrene.

Jægerstenalderens lerkar er specielle. Det er tykke kar, pølset op af grov, stenmagret ler. De er spidse i bunden, så de har kunnet holde balancen, når de blev sat ned i gløderne efter et bål. På skår fra nogle af karrene fra Tybrind Vig fandt man rester af mad, som var brændt på – eller kogt over. Det sad i en tynd skorpe, så karret er blevet gjort rent efter brug. I skorpen fandtes skæl og ben efter småtorsk, og aftryk af græs. Formentlig er torsken blevet pakket ind i græs og lagt ned i det vandfyldte kar, evt. sammen med urter og bær fra skoven. Karret er så blevet sat over ilden, hvor fisken er blevet kogt. Det har været en langsom kogning, lerkarrene er porøse og derfor svære at få til at koge. Græs kan ikke spises, men ligesom kogningen har det været med til at holde på fiskens smag. Så selvom oldtidens mad ikke ligner vor tids mad, har fisken og suppen måske alligevel ikke blot været mad til overlevelse, men også til nydelse.

 

Kategorier
Frokostretter

Kølig mad til varme dage

På de varme dage er det godt med kølig mad – som den klassiske engelske agurkesandwich. Her følger opskriften fra den engelske kogebogsklassiker Mrs. Beetons All-about Cookery – i udgaven fra 1920-erne. Man drikker selvfølgelig the til sin sandwich – eller en iskølet limonade.

Mrs. Beetons Cucumber Sandwiches

2 agurker

Et godt fast brød (sigtebrød eller lignende – både brunt og hvidt brød kan bruges)

Salatolie (olivenolie)

Citronsaft, salt og peber.

Skræl 2 agurker, skær dem i tynde skiver på agurkeskæreren, læg dem i en sigte og drys med rigeligt salt. Lad det stå, mens smørret – Creamed Butter – tilberedes.

Skær brødet i tynde skiver, og smør det med smørret. Brug herefter en metalkageform til at trykke de smurte brødskiver i rondeller, som står, mens agurken gøres færdig.

Tør agurkestykkerne godt, hæld lidt olie over og smag dem til med citronsaft (ikke for lidt), salt og peber.

Læg de færdige agurkestykker mellem to rondeller brød, pres dem godt sammen og læg dem på en tallerken på en serviet.

Creamed butter:

200 g. smør

1,4 dl. piskefløde

Sennep, salt og peber, cayennepeber.

Rør smørret til det bliver blødt. Pisk fløden stift og rør den i i smørret. Smag til med sennep, salt og peber og cayennepeber. I modsætning til fordommene, så skal der bruges godt med cayennepeber, så det får en frisk smag.

Kategorier
Brød og kager Desserter

Varme hveder – dagen efter

kokkepige.jpgAftenen før Store Bededag spiser man ifølge traditionen fra det sene 1800-tal varme hveder – dejlige, friske hvedeknopper med et tykt lag smør. Jeg kan kun anbefale, at man opsøger en bager, der leverer velæltet, velhævet hvedebrød af bedste kvalitet.

Hvis man mod forventning ikke får spist alle sine friske hveder i aften, følger her et par dejligt nemme opskrifter, som laves af daggammelt hvedebrød. På den måde forlænges fornøjelsen ved hvederne – og intet går til spilde !

Arme Riddere

12-15 skiver (en hvede skæres i tre skiver), ca. ½ liter sødmælk, sukker og kanel, smør.

Skiverne vendes i mælk, og trækker til de er blevet lidt bløde. Derefter vendes de i sukker og kanel og steges gyldne på en pande i smør. Server med ribsgele.

Brødbudding med æbler

300 gr. gamle hveder, 1/4 liter sødmælk til udblødning, sødet mos af ½ kg æbler. 2 æg, 60 gr. sukker, 2 dl. mælk, rasp og smør.

Udblød hvedeskiverne i mælken. Læg lagvis hveder og sødet æblemos i et ildfast fad. Strø med lidt kanel på hvert lag. Rør æggene med sukker og mælk. Æggeblandingen hældes over lagene. Strø med rasp og læg små klatter smør ovenpå. Bag i en 175 grader varm ovn 15-20 minutter. Husk at forvarme ovnen.

Brødbuddingen kræver lidt mere forberedelse, men hvis man oven i købet har nogle lidt gamle æbler, kan de udnyttes sammen med hvederesterne.

Opskrifterne stammer fra det særdeles righoldige 2-bindsværk “Dansk Husmoderleksikon”, 1948. Ikke blot rummer leksikonet opskrifter på nærende og billig hverdagsmad, men også anvisninger på alt, hvad der har det mindste med husholdningen eller familielivet at gøre. Tusindvis af husmødre har gennem tiden konsulteret leksikonet for råd, vejledning eller nye tips til hverdagskøkkenet.

Kategorier
Brød og kager Husholdning Middagsretter Supper

Historisk mad til nutidskøkkenet

Kokkepigen tager imod i køkkendørenFrilandsmuseets kokkepige byder velkommen til en helt ny madside, hvor der hver måned kommer nye historiske madopskrifter.

Opskrifterne stammer fra alle slags husholdninger – store som små, fra byen og landet. 

Museets kokkepige kigger dybt i gamle kogebøger, husmodermanualer og en overleveret folketradition for at bringe spændende, gamle danske opskrifter til dig og dit eget køkken.

Opskrifterne følger årstiderne, højtiderne og råvarernes sæsoner. Du kan skrive sammen med kokkepigen, og udveksle kommentarer med andre interesserede her på siden.

Velkommen – og velbekomme !