Categories
Brød og kager Fester og gæster Middagsretter Sovs og saucer

Kokkepigens Vinter – lidt Vinterarbejde

friland_kakken

Vinter er ogsaa Tiden, hvor de smaa Opgaver kan udføres. Det kan være Saucer eller Essenser, som kan gemme og bruges hele Aaret. Det kan  være en grundig Rengøring af Spisekammeret, saa der kan blive ryddet op i Skaale og Fade, og der kan komme nyt Papir paa Hylderne. Og selvom Hønsene ikke lægger saa mange Æg for Tiden, er det stadig muligt at bage godt Brød til baade Herskab og Folkestue.

Der skal ogsaa stadig laves mad til alle. I Folkestuen staar den paa Grød til formad og bagefter saltede Sild og Kartofler med Sovs. Herskabet har Besøg af Familien fra Aalborg. De skal have en god Oksehale-Suppe med Hønsenes sidst lagte Æg og hjemmebagte Simler.

Oksehalesuppe

Halerne bestilles hos Slagteren. De skæres itu Led for Led, vaskes i koldt Vand og skoldes. Smør brunes i en god stor Gryde. Et par ituskaarne Løg, 4 hele Gulerødder og lidt Paprika brunes sammen med de iduskaarne Oksehaler. De koges møre i 5 Liter Vand med Salt, evt. tilsat lidt Bouillon, i mindst 3 Timer eller indtil Kødet kan løsnes fra Benene. Oksehalerne tages op, Suppen sies og smages til med (tør) Sherry, lidt Tomat-Puré og Bouillon, hvis det behøves.  Suppen kan jævnes med en tynd meljævning, ligesom den kan gives farve med Kulør, hvis det ønskes. Oksehalerne lægges tilbage i Suppen og varmes godt igennem. Suppens serveres med overskaarne haardkogte Æg, 1 til hver Tallerken.

Simler (30 stk.)

40o Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel. 25 Gram Gær udrøres med 1 Teskefuld Salt, 2 Teskefulde Sukker, lidt Kardemomme og kommes i Hvedemelen sammen med ca. 7,5 Deciliter Sødmælk. Dejen æltes grundigt og formes til smaa Boller, hvori der med en skarp Kniv ridses et Kors. Stilles til hævning i omtrent 1½ Time og bages i en varm Ovn (ca. 200 Grader ) i 25 Minutter.

Soya

Tre Liter god Kødlage fra Saltkarret sættes over ilden, bringes i Kog, skummes godt og sis gennem et tæt Klæde.  Lagen opspædes med saa meget Vand, at den bliver passende Salt. 3 Liter heraf kommes i Gryden igen sammen med 3 Teskefulde stødt, hvid Peber, 1 do. Paprika, 1 do. Ingefær, 1 do. Nelliker, 2 hakkede Rødløg og 3 Laurbærblade. Lagen koges i mindst 3 Kvarter og sis atter. Imens brunes 750 Gram Puddersukker paa en Pande og kommes i den varme Soya for at give den Farve. Det skal være stærkt brunt, men ikke brændt, da det derved kan faa Afsmag. Til sidst komme ½ Flaske (tør) Sherry deri. Afkøles og hældes på Flasker.

Categories
Husholdning

Nøjsomt, velordnet og videnskabeligt

I august og september overlader kokkepigen sin blog til yngre folk, som i samarbejde med Golden Days-festivalen vil skrive om mellemkrigstidens køkken.  De fleste danskere kender mellemkrigstidens køkken som mormors eller barndommens køkken, hvor sovs, kartofler og kogte grønsager spillede den altdominerende rolle på de danske middagsborde.

Mellemkrigstiden var også præget af en videnskabeliggørelse af husarbejdet. Ikke bare madlavningen, men barnepleje, rengøring, husholdningsbudgetter og hjemmets indretning blev genstand for videnskabelige undersøgelser og målrettet propaganda. Ideerne om, hvad der var rigtigt og forkert i 1920-erne og 1930-ernes moderne hjem blev formidlet gennem opslagsværker, kogebøger, pamfletter og tidens håndarbejds- og dameblade.

I løbet af de næste uger kommer vi med opskrifter og fortællinger fra perioden – og vi byder også på tidens gode spareråd og en række typiske husmoderfif, som selv den moderne husmoder i et nyt årtusind kan få glæde af !

Her vil vi også gerne hylde mellemkrigstidens husmødre. De kunne lave mirakler ud af restemad, få et rigtigt forråd ud af det rene ingenting, og satte en ære i at servere to retter mad hver dag til aften.

Hvis du har gode tips, historier og opskrifter fra din bedstemors køkken, så del dine erfaringer med os her på siden !

Categories
Brød og kager Drinks og drikke Fisk Fødselsdag Grød Middagsretter Sovs og saucer Supper Vildt

Kokkepigens Sommer

Endnu en uge er gået nede i køkkenet på Østergård. Ugen har været varm, så der blev tilberedt en del kolde retter. Fruen kom endelig hjem, det gav igen liv i stuerne. Ugens gang kan stadig følges på siden Kokkepigens Sommer.

Tirsdag den 29.de Juli

Koldskaal

2 pasteuriserede Æggeblommer eller 1 helt Æg røres med Sukker og Vanillesukker til en Æggesnaps. 1 Liter Kærnemælk hældes i sammen med en smule Citronsaft.

Smaa, fine Tvebakker (Kammerjunkere)

4 Æg røres godt med 175 Gram Melis. 1 Kg. Mel, 1 strøget Tskf. Kardemomme, 4 Tskf. Bagepulver, 1 Tskf. Salt kommes i. 250 Gram Smør hakkes i Dejgen. Til sidst samles Dejgen med Ca. 3,5 Dl. Mælk ot æltes godt igennem.

Et stykke af Dejgen rulles i en lang Pølse, hvoraf skæres Stykker af en lille Valnøds Størrelse. De rulles i smaa, glatte Boller, evt. i lidt Mel udenfor Vægten og bages lysebrune i en god, varm Ovn (ca. 210 Grader). Naar Bollerne er blevet afsvalede, flækkes de med en skarp Kniv og lægges igen på Pladen med en Bløde, overskaarne Side opad. De stilles i en ikke for varm Ovn for at tørres og blive lysebrune og sprøde. Heraf 2½ Pund Tvebakker.

Orangeade i en fart

Saften af 3 Citroner og 3 Appelsiner samt Skallen af 1 Citron og 1 Appelsin – pas paa det hvide Skind ikke kommer med – røres med 300 Gram Sukker og tilsættes 2½ Liter Vand. Staar køligt i mindst 1 Time, men gerne Natten over. Sies og drikkes afkølet.

Torsdag den 31.te Juli

Muslingeskaller

75 Gram Mandler hakkes gennem en Mandelkværn. 315 Gram Mel, 190 Gram Smør, 190 Gram Sukker samt 1 Æg æltes sammen med Mandlerne til en Dejg, som udrulles meget tyndt. Hermed beklædes smaa Muslingeskaller eller andre Blikforme. Kagerne bages lysebrune i Ovnen og serveres med stiftpisket Flødeskum og en lille klat Gele.

Sodakage nr. 1

4 Æg og 250 Gram Sukker røres godt. ½ Kg. Mel, 60 Gram blødt Smør og 3,5 Dl. Mælk røres i sammen med Saften af 1 Citron og 2 store Tskf. Bagepulver. Kommes i en smurt Form og bages i omtrent 1 Time ved 180 Grader.

Fredag den 1.te August

Vienerbrød

½ Kg. Mel, 60 Gram Gær, 100 Gram Sukker, 3,5 Dl. Mælk lægges til en Dejg med kold Hævning; Naar Dejgen har staaet til Hævning en Nat over, udtrilles den; 250-300 Gram Smør bankes i som til Butterdejg.

Dejgen udtrilles og formes som Konvolutter, Hanekamme m.m. Creme og Frugt bruges som Pynt, pensles med Mælk og drysses med Sukker. Eller der pensles med Æg og drysses med skaarne Mandler eller Nødder.

Bages ved god Varme.

Berkes-Horn

100 Gram Smør smuldres i 1 Kg. Mel. Deri kommes 1 Tskf. Salt, hvori er udrørt 25 Gram Gær, 2 Tskf. Sukker, Kardemomme og 6 Dl. Mælk. Dejgen formes til Hor, lægges paa Pladen, pensles med Æg og strøs med Berkes. Stilles til Hævning i omtrent 1½ Time.

Bages ved god Varme i ca. 20 Minutter, flækkes og spises smurte med Smør.

Lørdag den 2.den August

Laks og anden Fisk i Gele

Laksen skæres itu, koges og afkøles i Suppen. Tages op af Suppen, løber af og lægges på et Linnedstykke. Skindet aftages forsigtigt og Fisken deles i smukke Stykker.

Geléen laves paa følgende maade: Fedtet skummes af Suppes, som sies og maales. Til hver Liter Suppes tager 2 Sksf. Eddike, 6 sorte hele Peberkorn, 2 Laurbærblade, 2 knuste Æggeskaller, 3 Æggehvider og 12 Blade Husblas. Hviderne piskes i lidt af den kolde Suppe, før det hele hældes sammen i en omhyggeligt rengjort emallieret Gryde. Man pisker med Riset uafbrudt i den kolde Suppe til det koger. Den koger sagte i 5 Minutter. Allerede nu ses hvordan den klare Suppe skilles fra grumset. Geléen stilles nu i Ro i et Kvarter. En tyk Serviet vrides op i koghedt Vand og lægges over en Si, og herigennem sies Geléen ned i et Fad. Det første, som løber igennem, er sjældent klart og maa hældes op igen i Sien. Undertiden maa Geléen hældes igennem flere Gnage, inden den er fuldstændig klar.

Formen, som bruges til Geléen, maa ikke være større en at Geléen og Fisken kan fylde den. Dette maa maales forud, thi hvis Geléen ikke naar omtrent til Randen, vil den let revne, naar den skal vendes paa Fadet. Først hældes lidt Gelé i Bunden af Formen og sættes køligt til stivning. Herpaa lægges Pynten – Citronskiver, Laurbærblade, Grøntsager eller andet efter personlig Smag. Igen kommes lidt Gelé i og Fisken lægges meget akkurat med den smukkeste Side i Formen. Der hældes Gelé halvt op om Fisken, og Formen stilles igen koldt. Naar det er stivnet, hældes resten af Geléen i. Staar køligt Natten over. Løsnes med en skarp Kniv og vendes ud på et Fad. Evt. kan et varmt Klæde lægges over Formen for at faa Geléen til at løsne sig, eller den kan dyppes i koghedt Vand.

Rulletærtekage

500 Gram Sukker røres med 16 Æggeblommer, indtil de er . !6 Æggehvider piskes til meget stift Skum og vendes i Blommerne. 150 Gram Mel og ½ Tskf. Hjortetaksalt sigtes og vendes i Æggemassen uden at knuse Skummet for meget. Dejgen bredes ud på en Plade, eller evt. et stykke smurt brunt Papir af Størrelse Pladen, hvor Siderne er bøjet op og samlet i Hjørnerne. Sættes nogle Minutter i en god varm Ovn til den stivner og bliver Gyldenbrun. Hold Øje med den, den maa endelig ikke blive for brun. Tages ud af Ovnen og vendes over paa et stykke brunt papir, hvorpaa er strøet Sukker. Oversmøres med Marmelade og rulles sammen fra den bredeste Side til en Pølse. Naar den er kølet, skæres den i Skiver. Rullen kan gemmes længe i en Kagekasse, naar den ikke skæres itu.

Dette er en meget stor Portion, med fordel kan den halveres, og man faar da stadig en god Rulletærtekage.

Søndag den 3.de August

Smaa, skøre Kringler

500 Gram Mel, 160 Gram Skoldt Smør, 1,25 Dl. Fløde og 30 Gram Gær æltes saa lidt som mulig, dog indtil Dejgen slipper, derpaa stilles den hen et par Timer. Trilles da ud til smaa Kringler, som bestrøs med hvidt Demerara Sukker (Rørsukker) eller almindelig Strøsukker. Bages ved hurtig Varme.

Dejgen maa ikke være for tør, den skal let kunne trilles til Kringler. Bliver den for tør, tilsæt da lidt mere Fløde.

Svinenakke eller Kam, kogt med Vildtsauce

Svinekødet brunes paa alle Sider, og koges i 2-3 Timer i en Marinade af Rødvin og Sky, hvori er kommet 1 par ituskaarne Løg, 1 Selleri, 2 Gulerødder, Laurbærblade, hele, sorte Peberkorn og 1 Citron, skaaret i Skiver. Efter kogning staar Kødet til afkøling i Marinaden/Skyen. Tages op og skæres i Skiver.

Efter smag kan man enten lave en opbagt Sauce af Skyen, eller en Cumberlandsauce. Hertil indkoges noget af Marinaden, hvori Kødet er kogt, saa det bliver en stærk Sky. Saften af 1 eller 2 Citroner tillige med Skallen af 1 Appelsin uden det hvide Skind kommes i Saucen og gives et godt Opkog. Rødvin, Sennep og Paprika kan kommes i efter Smag. Sis og jævnes med en Meljævning.

Categories
Brød og kager Desserter Drinks og drikke Middagsretter Sovs og saucer

Kokkepigens Sommer

På den lille herregård Østergård er der stille i varmen. Kokkepigen og hendes køkkenpige skal dog stadig lave mad til folk og fæ. Du kan følge dagens gang på siden Kokkepigens Sommer. De enkelte dages opskrift kan du også få her.

Tirsdag den 22. juli

Æble-Gele

½ kg. Melis og 1,25 dl. Vand til ½ Pund Frugtsaft.

Æblerne skylles og befris for Kærnehus, Stilk, Blomst og stødte Pletter, men skrælles ikke, da Gele-Stoffet sidder lige under Skallen. Frugten koges mør i ½ Liter Vand til hvert ½ Kg. Frugt. Hældes i Geleklædet og står til afdrypning Natten over. Næste Dag vejes den klare Saft og Mængden af Melis og Vand beregnes efter ovenstaaende. Melis og Vand koges over en svag Ild til Sukkeret er smeltet. Siruppen skummes under Kogningen, som maa foregaa over jævn Varme, til Vandet er fordampet. Den sidste Tid røres i Gryden, saa det tørre Sukker ikke brænder paa. Saften hældes i det tørre Sukker, koges og skummes i 10 Minutter. Geleen ophældes i Gele-Kopper og tilbindes, naar den begynder at blive stiv.

Onsdag den 23.de Juli

Jubilee Buns

½ kg. Hvedemel, 100 Gram Smør, 100 Gram Sukker, 1 Æg, 2,5 Dl. Mælk, 2 Tsk. Bagepulver, lidt stødt Kardemomme.

Smørret smuldres i Melet med fingrene, hvorefter Bagepulver, Kardemomme, Æg, Sukker og Kardemomme røres deri. Dejgen æltes sammen og formes til runde Boller, der rulles i Mel udenfor Vægten. Toppen af Bollerne drejes med Fingrene i en Spids, og drysses med Kokosmel og Sukker. Bages ved 200 Grader i højst 15. Minutter. Heraf bliver 15 Boller.

Rabarbersaft

Rabarberstænglerne skæres i Stykker på omkring 8 Cm og skylles godt. Bunden i Gryden dækkes med Vand, så Rabarberne ikke koger på. Udkoges under jævnlig Omrøring og over meget svag Ild. Hældes i udpændt Geleklæde og står til afdrypning Natten over.

125 Gram Melis tilsættes pr. Liter Saft – lidt mere, hvis Saften er sur. Koges og skummes i 10 Minutter. Saften hældes varm på Flasker og tilproppes straks.

Frk. Jensen tilsætter Salicyl-Syre som konserveringsmiddel. Det er ikke længere muligt – men en Kombination af Non-Oxal og Citronsyre kan benyttes i Stedet.

Torsdag den 24.de Juli

Jomfru Nicoalisens syltede Rødbeder

1 Kg. Rødbeder vadskes og koges i letsaltet Vand i ½ til 1 Time alt efter Størrelse. Der bruges 1 Spkf Salt til 1 Liter Vand. Det kogende Vand hældes fra og Rødbederne overhældes straks med koldt Vand til Rødbederne er kolde. Det bratte Temperaturskift giver Rødbederne et Chock, hvorved de blver møre. Rødbederne flåes, skæres i Skiver og lægges i vadskede og skoldede Sylteglas eller -Krukker.

7,5 Dl. Eddike og 375 – 500 Gram Sukker pr. Kg. Rødbeder gives et Opkog og hældes over Rødbedeskiverne.

Hertugindekartofler (Pommes de Terre á la Duchesse)

Kartofler skrælles og koges i Vand og Salt. Naar de er kogter, hældes Vandet fra. Tørres lidt i Gryden og Ilden og gnides derpaa gennem en Sigte. Pureen kommes i Kasserollen , og deri røres kogende Fløde, en ubetydelig smule stødt Melis, lidt reven Muskatnød, og stil sidst et stykke Smør og lidt Salt. Kartoffelmassen maa hverken være for lind eller for tør. Massen kommes i en Sprøjtepose og trykkes ud på en bageplade i forskellige Faconer. Pensles med Æg og bages lysebrune i Ovnen ved god Varme.

Fredag den 25.de Juli

Høns á la Marengo

Hønsene renses, afvadskes og udhugges i 6 stykker. Svitses i Salat-Olie (Oliven-Olie) eller en Skive Smør og overhældes med 1 Liter Suppe, 5-6 Spiseskefulde Tomat-Puré, Friske Champignon, 1,25 Dl. Madeira samt Salt og en god mængde Paprika. Hønsene koges møre og tages op. Saucen jævnes og tilsættes Kulør for at faa en smuk Farve. Hønsene anrettes på et fad med høje sider og overhældes med Saucen.

Søndag den 27.de Juli

Medisterpølse

Svinekød – gerne Svinenakke – hakkes 3 Gange gennem Kødhakkemaskinen. Æltes godt med Salt og Peber, Allhånde, Nelliker og lidt Suppe. Stoppes i rengjorte Svinetarme. Koges, brunes i Smør eller Svinefedt og spises ferske.

Caramel-Sauce

Sukker smeltes på Panden, til det er mørkt – men ikke brændt. Koldt Vand hældes på det smeltede Sukker. 2,5 Dl. Piskefløde piskes stift. Den afkølede Sukkersirup hældes i den stiftpiskede Fløde lige før servering.

Categories
Brød og kager Desserter Middagsretter

Kokkepigens Sommer

På denne side er det muligt at følge livet i køkken og herskabsstuer nede på den lille herregård Østergård. Der vil også være opskrifter på de retter, som tilberedes dernede, i det omfang det er muligt. Opskrifter vil også blive lagt ind i kokkepigens blog. De følgende opskrifter er blevet tilberedt i køkkenet de sidste dage. Hvad der ellers er sket i løbet af ugen kan læses på siden Kokkepigens Sommer

Rugkiks

500 Gram Rugmel, 125 Gram Smør, 2½ Deciliter Fløde, 1 Teskefuld Salt og 1 Spiseskefuld Kommen (kan være mindre) æltes sammen, udrulles tyndt og prikkes med en Gaffel. Bages i en varm Ovn (ca. 200 Grader).

Æbleskiver

500 Gram Hvedemel, 1Liter Sødmælk, 4 Æggeblommer, lidt Sukker, 1 Tskf. Salt, lidt revet Citronskal, Kardemomme og 1 Tskf. Hjortetaksalt røres sammen, og deri kommes de stiftpiskede Æggehvider. Bages i Smør i en godt varm Æbleskivepande.

Beuf a la Mode

Et velhængt stykke Oksekød af passende Størrelse spækkes på alle Sider tæt med syltede Løg og strimler af røget Spæk, dyppet i en Blanding af Salt, stødt Peber, Allehånde og Nelliker. Kødet gnides med resten af Krydderiblandingen og brunes på alle Sideri en Stegegryde i Klaret eller Smør (Gryden må ikke være for stor!). Efter bruningen hældes Vand på, så det dækker Stegen. Koges i omkring 3 Timer efter Størrelse, og vendes under Stegningen. Serveres med en opbagt Sauce, lavet af Skyen, Kartofler eller Kartoffelmos og Asier eller andet Surt.

Fast Cremeis med Vanille

1 Liter Fløde koges med en Stang Vanille (ikke for tør). 10 Æggeblommer piskes hvide med 125 Gram Flormelis. Den kogende Fløde blandes forsigtigt i Æggesnapsen. Det hele hældes tilbage i Gryden og opvarmes til det bliver tykt, men Massen skal ikke koge. Cremen hældes i en Skaal, og afkøles under Piskning. Til sidst hældes Cremen i en Isformen, og stilles til frysning. Det bedste Resultat opnås, hvis den stivnede Iscreme skrabes af Formens Sider med jævne Mellemrum, til Cremen er helt stivnet.

Vrøvl

500 Gram Mel, 250 Gram Sukker, 250 Gram Smør, 1 Tskf. Hjortetaksalt, 3 Æg.

Mel, Sukker og Hjortetaksalt vejes af og hældes i en Skål. Smørret smuldres fint i Melblandingen. Til sidst samles Dejgen med Æggene. Dejgen rulles tyndt ud, og udstikkes i forskellige Figurer. Bages i ovnen ved god varme – ca. 200 Grader.

White Scones

750 Gram Mel, 2 Tskf. Bagepulver, 65 Gram Sukker og lidt Kardemomme blandes. 200 Gram Smør udgnides i Blandingen. ” æg, 125 Gram Sultana-Rosinder, 3,5 Dl. Sødmælk røres i Blandingen. Dejgen æltes og udrulles i 6 flade, runde Kager af ca. 1 Cm. Tykkelse, som deles i 4 Stykker. Trekanterne lægges på Pladen og bages i 20 Minutter i en god varm Ovn. Kan pensles med Mælk 5 Minutter før de tages ud af Ovnen. Flækkes, smøres med Smør og spises varme.

Imperials

200 Gram Mel, 200 Gram Smør, 200 Gram Sukker, 80 Gram Mandler (hakkede eller kørt gennem en Mandelkværn), 4 Æg, 1 Tskf. Bagepulver, 1 Kop Ribsgele, Tesukker.

Smør, Sukker, Mandler og Æg røres til en tyk Creme, hvorefter Bagpulver og Mel røres i. Dejgen fyldes i smaa riflede Bageforme, som er blevet smurt godt. Bages i godt varm ovn (ca. 200 Grader) i ca. 10-15 Minutter, og tages straks ud af Formene. Kagerne dyppes herefter i Ribsgeleen, som forinden er blevet smeltet, og vendes i Tesukker. Skal Kagerne gemmes, skal dette først ske lige før servering.

Categories
Frokostretter Middagsretter Sovs og saucer

Agurketid

Når aviserne bringer historier om badevandstemperaturer og billeder af et ferierende kongehus, har vi mærkbart ramt agurketiden. Jeg vil derfor gerne slå på tromme for den udmærkede grønsag, agurken, som kan spises både frisk og konserveret.

Agurkesalat

Snit to agurker i meget tynde og fine skiver. Lav en marinade af 1 dl vand, ½ dl eddike og en ½ dl. sukker, friskkværnet peber og en smule citronsaft. Lad de saltdryssede agurkeskiver trække i marinade i mindst et par timer. Agurkesalaten gives som tilbehør til hovedretten, f.eks frikadeller, stegt kylling eller karbonader.

Her på herregården er den stegte kylling på sommerens søndagsmiddagsborde utænkelig uden en omgang frisklavet agurkesalat.

Syltede agurker

1 kg små grøne drue – eller asieagurker, 400 gr. sukker 3/4 liter eddike, 6 skærme dild og 200 gr. skalotteløg.

Gennemprik agurkerne overalt, og lad dem stå i en 10% saltlage i et døgn. (mængden af salt udgør 10 %, mængden af vand 90 % af blandingen). Hæld derpå lagen bort.

Eddike, sukker, løg og dild koges sammen og hældes kogende over de aftørrede agurker. Læg pres på karret. Efter en uge gives agurkelagen et opkog, og hældes igen over agurkerne, der nu er fordelt i det antal helt rene og skoldede sylteglas, man vælger at bruge.

Farseret agurk

Her på herregården er vi meget glade for kødhakkemaskinerne, som uden besvær sikrer os god, frisk fars til den store husholdning. Til herskabet laver jeg af og til farseret agurk – en let og sommerlig ret.

Skær et par skrællede agurker i skiver på ca. 4 cm. tykkelse. Giv et meget hurtigt opkog og læg til tørring. Udhul skiverne som små reder og placer i et ildfast fad. Fyld rederne med en fint rørt svinekødsfars, krydret efter behag (som frikadellefars). Læg små stykker smør over rederne, og bag i ovnen ved ca. 150 grader i 25 minutter.

Dertil gives madeirasauce

40 gr. smør brunes og afbages med 40 gr. mel til klumpen er mørk gylden. 5 dl sky eller kødbouillon piskes i af flere omgange over god varme. Krydr med salt og peber. Tilsæt 1 dl madeira. Hvis saucen bliver meget tynd, efterjævnes med 1 tsk maizena, udrørt i lidt koldt vand.

Categories
Drinks og drikke Fester og gæster

Studenterfester og sommerglæder

Fejringen af årets studenter er ikke helt slut endnu. De fleste byder enten familie eller den unges egne venner til en festlig markering af begivenheden, og jeg giver derfor nogle gode drinksopskrifter, der køler i sommerheden.

Nutidens travle husmødre har ikke altid tid til at stå længe i et varmt køkken, så jeg foreslår, at man overlader en del af selskabeligheden til husets herre.

Det er hans opgave at holde hjemmet vel forsynet med vin og spiritus, og mon ikke han har nogle gode opskrifter til venlige sommerbowler eller gode punches ?

Til bowler og drinks kan gives lette sandwiches (se tidligere indlæg), små rugbrødstrekanter med en god, hjemmelavet leverpostej eller slagterens bedste pølse, saltmandler og frisk frugt (jordbær, druer, fersken og melon).

Æblebowle fra 1939

Skræl en citron ganske tyndt, og læg citronen i en stor kop. Hæld kogende vand på. Riv 6 æbler med skal på råkostjernet og læg de revne æbler i bowleterrinen med 250 gr. sukker. Hæld citronaftræk og en flaske moselvin (hvidvin) over. Kom 1/2 flaske sød sherry i, 2 flasker æblevin og 2 snapse cognac. Stil bowlen på is og server iskold.

Sherry Kobler

250 gr. sukker lægges i bowleterrinen og en flaske god sherry samt 2 dl cognac hældes på ved langsom omrøring. En appelsin skrælles ganske tyndt, og skrællen trækker et par timer i bowlen. Tag skrællen op, og server i høje glas fyldt med knust is lagt lagvis med enkelte jordbær eller hindbær. Drikkes med sugerør.

God fornøjelse !

Categories
Drinks og drikke Fester og gæster Ikke kategoriseret

Den unge studine

De nye studenter er altid blevet fejret. Det gælder også den unge studine på billedet, som forventningsfuldt ser ud mod fremtiden. Selvom antallet af kvindelige studenter ikke var stort, var de der – og de forstod at markere sig. Med til fejringen har hørt en stor familiemiddag, tilberedt af familiens kokkepige eller den lokale kogekone.

Middagen er i byen blevet indledt med tidens stor dille: en cocktail. Det kunne være en Bronx, årets cocktail i 1934, som er en variation af den klassiske Martini. Hertil bruges 6 dele gin, 3 dele sød, rød vermouth, 2 dele tør vermouth og 3 dele appelsinsaft. Alle ingredienserne hældes i en cocktailshaker med is, rystes godt og sis op i et cocktailglas.

På landet har man nok holdt sig til den mere klassiske hjemmelavede jordbær- eller hindbærlikør, som tilberedes således: 1 kg. bær overhældes med 1 flaske hvid rom (helst en klassisk rom), og står tildækket i 8 dage, hvorefter den sis. ½ kg. sukker og 2.5 dl. vand koges til en sirup og hældes over. Likøren hældes i tørre flasker.

 

Categories
Bondemad Brød og kager Fisk

Fisk på bondevis

Jeg har skrevet lidt om fiskens betydning for oldtidskosten. Fisk har altid spillet en rolle for den danske kost, og af og til serveres den i forbløffende sammenhænge. De fleste danske bønder fik jævnligt nedsaltet fisk i form af saltede sild eller fladfisk.

Kun folk i kystnære områder nød jævnligt friske fisk, eller folk der boede nær større søer eller åer. I åerne stangende man ål. Ved limfjorden spillede ålefiskeriet tidligere en meget væsentlig rolle, og herfra kendes også den helt særlige Ålekage. Som navnet antyder, er det faktisk en kage med ål.

De friske ål lagdes på langs på en smørsmurt flad kage af sigtemel. Lidt dej blev trimlet i pølse og lagt mellem ålene. Dejstykket blev dærnæst lagt sammen om ålene og bagt til en kage. Til præsten var der en ålekage med tre ål, til degnen to. Hjemme ved hverdagsbordet vankede der kun en ål i hver kage.

Hvis man selv skulle få lyst til at genoplive Limfjordsegnens ålekage, kræver det blot, at man laver en god og solid sigtebrødsdej af sigtet rugmel. Hos fiskehandleren kan man i sæsonen få flåede ål.

Server ålekagen med rigtig æblecider eller godt, mørkt øl.

God fornøjelse !

 

Categories
Fisk Grød Oldtidsmad

En god gammel fiskesuppe!

Mad har været vigtig gennem hele menneskets historie, en nødvendighed for at overleve og en måde at opnå status og nydelse. Måltider er tidligt blevet beskrevet i litteraturen. Men skal man finde frem til oldtidens mad, må man lede andre steder – i affaldsdynger og på potteskår.

I Tybrind Vig ud for Vestfyn ligger affaldet fra en boplads fra jægerstenalderen. Her er man kommet for 6000 år siden hvert forår og efterår i mange år for at fiske. Bopladsen findes ikke mere, men det gør bopladsens affald, som blev smidt ud på havbunden. På grund af særlige omstændigheder er ikke blot stenredskaber, trægenstande og lerkar bevaret, men også den mad, som er brændt fast på lerkarrene.

Jægerstenalderens lerkar er specielle. Det er tykke kar, pølset op af grov, stenmagret ler. De er spidse i bunden, så de har kunnet holde balancen, når de blev sat ned i gløderne efter et bål. På skår fra nogle af karrene fra Tybrind Vig fandt man rester af mad, som var brændt på – eller kogt over. Det sad i en tynd skorpe, så karret er blevet gjort rent efter brug. I skorpen fandtes skæl og ben efter småtorsk, og aftryk af græs. Formentlig er torsken blevet pakket ind i græs og lagt ned i det vandfyldte kar, evt. sammen med urter og bær fra skoven. Karret er så blevet sat over ilden, hvor fisken er blevet kogt. Det har været en langsom kogning, lerkarrene er porøse og derfor svære at få til at koge. Græs kan ikke spises, men ligesom kogningen har det været med til at holde på fiskens smag. Så selvom oldtidens mad ikke ligner vor tids mad, har fisken og suppen måske alligevel ikke blot været mad til overlevelse, men også til nydelse.