Tag: historiske opskrifter

Kategorier
Fester og gæster Frokostretter Middagsretter

19. maj 1750. Afslutning og begyndelse.

KommodeOrtmann1_1Så kan min god Mand Matthias endelig se enden på al sin møje. I vore gode Lokaler er nu indrettet den smukkeste Udstilling af Møbler, som ret vil fryde Besøgende, baade Høj og Lav. Især synes hans Kommoder at vække Lykke, allerede nu er et prægtigt Eksemplar blevet solgt til en Beboer i Dietrich Schaeffers Gaard i Magstræde 6. Jeg haaber, Kommoden kommer til sin ret i de nye Omgivelser. Lejligheden siges at være indrettet efter de nyeste Moder.

Alt er nu ved at være klar til at modtage den lille ny i vort Hjem og vort Hjerte. Længe har jeg følt det lille Liv og nu synes det mig, som om det gerne vil ud at se Verden. Jordemoderen, Jomfru Peber, erklærede efter sidste Besøg, at Tiden nu er inde at sende Bud efter Ammen. Katrine sendte straks Ilbud til Pebringe, at nu maatte hun gerne komme. Som en særlig Gave sendte hun en kold Postej af Pattergris med, som forhaabentlig vil blive nydt efter Fortjeneste. Den havde kostet hende en Deel Arbejde, men hun mente at Resultatet var blevet vellykket. Jeg kunne ikke selv udholde Tanken om at skulle spise den, tanken om at æde en nyfødt Gris var mig vederstyggelig. Jeg synes at mærke smaa Stik, maaske er Tiden inde?

Kold Postej af unge Grise

De Grise, som er 4,5 á 6 Uger gamle, er bedst tjenlige hertil. De skæres op i Brystet, Huden og Kødet sammenhængende skilles fra Benene, en god Portion Svinekøds- eller Kalvekødsfars med Flæsk og Svinelever tilberedes, temmelig skarpt tillavet. Nu bredes Grisehuden, hvor Kødet sidder ved, paa et Bord, og bestryges indvendig med Farsen i en Fingers Tykkelse, dette oprulles og syes tæt sammen, som en Rullepølse. Benene hugges smaa, kommes i en Kasserolle med halv Eddike, nogle Citron-Skiver, heel Peber og Allehaande, Laurbærblade og vel i Skiver skaarne Løg, Salt og Merian, heri kommes denne Roulade. Den koges mør under Laag, og optages. I forvejen har man tilberedt en Form, hvori kommes en vel tillavet og udrullet Mørdej. Heri kommes en Finger tyk af samme Fars, som kom i Grisen, hvori Rouladen lægges med Saften af et par Citroner, den tildækkes først med Fars og siden med Dei, den bages godt og stærkt, omtrent 2 Timer. Saucen, hvori Rouladen er kogt, forbedres med Suurt og Salt, saa den smager vel suur, da den saaledes med 4 Æggehvider sættes paa Ilden, og hele Tiden omrøres med en Suppeske, indtil den begynder at koge, saaledes lader man den løbe igennem en Serviet eller ulden Gelepose, at den bliver klar. Naar Postejen tager fra Ilden, bliver den staaende i Formen, denne anførte klare Saus hældes i den, saa meget den kan tage imod, den staar saaledes Natten over og saaledes serveres den.

Kategorier
Bondemad Brød og kager

11.Maj 1750. Skib fra Ronneby

RonnebyAk! Skønt Dagene bliver stadig lysere, og Foraaret i Aar har været velsignet mildt, bliver det bestandigt sværere at udføre Dagens Gierning. Jeg gaar nu kun til Kongens Have, at bese de smukke Blomster og nyde Træerne, som nu er helt udsprunget. Det er ret som Psalmisten skriver: Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar blant Blomsterne i Enge, naar Fugle-Sangen sammen slaar som Tusind Harpe-Strænge.

Min kiære Mand Matthias hentede i Dag Træ kommen med Skib fra Ronneby. Det skal blive til Møbler efter sidste Mode, som han har lært sig paa sine Reiser. Kaptainen besøgte vort Huus for en lille Frokost.  Som særligt Tractement medbragte han lidt af det Rugbrød, som bliver bagt i Blekinge. Reisen fra Ronneby er kort, saa det havde stadig sin friske krydrede Smag. Jeg har den sidste Tiid følt en Trang til krydrede Spiiser, som jeg ikke har kendt før.

I Dag blev der sendt Bud til Pebringe at Ammen snart skal komme. Jordemoderen er ogsaa blevet tilsagt, at alt, om Gud vil, kan gaa godt til ved Fødslen. Tøjet til de første Dage er ogsaa ved at være klar, saa forhåbentlig varer det ikke længe endnu.

Groft Rugbrød fra Blekinge

Dejgen opslaaes Dagen før bagningen efter følgende Opskrift: 3 Liter Vand opvarmes. 4 Kilogram groft Ruug-Meel hældes i Dejg-Truuget.  Vandet tilsættes lidt efter lidt under stadig Omrøring. Suur-Dejgen fra sidste bagning opløses i lidt af Vandet og blandes i Dejgen. Dejgen æltes godt til den er blank og smidig, og dækkes til sidste af Klæde og et Tæppe, hvis det er nødvendigt.

Paa Bagedagen æltes Dejgen igennem igen med 2 Spiseskefulde knust Fennikel og 1 Teskefuld Salt. Hvis det er nødvendigt, kan mere Meel tilsættes. Dejgen staar lidt, hvorefter den formes til store runde Brød, som hæver yderligere. Til sidst pensles Brødene med Vand og sættes i en stor Ovn. De bages, til de faar en smuk lysebrun Farve.

Kategorier
Brød og kager Desserter

26. April 1750. Kaffe og Visit

Gadebillede0003I dag havde jeg besøg af min gode Veninde Anne Finnelstrup. Hun er netop hjemme paa en liden Visit hos sin Broder Peder Heieby og hans gode Hustru Karen. Vi talte indgaaende om min kommende Forløsning. Hun har god Erfaring udi denne Materie, da hun allerede er nedkommet med 2 Sønner og en Datter. Hun gav gode Raad til, hvorledes Fødslen kunne foregaa saa gelinde som muligt. Hun fortalte ogsaa, hvorledes en Pige paa Egnen var blevet forledt til at kravle gennem en Horseham for at undgaa den Smerte, som er enhver Kvindes Kors og Pryd. Straffen var ikke udeblevet. Da Drengen blev født, havde det sammenvoksede Øjenbryn, et sikkert Tegn paa, at han senere ville blive en Varulv.

Efter denne forskrækkelige Historie gjorde det godt med en Kop Kaffe af den gode, stærke og søde Slags. Den blev serveret i de nye Kopper med den gode store Underkop at hælde Kaffen i, saa den ret kan køles. Til Kaffen blev serveret Kandis og Fløde. En smule Æble-Gele fra Efteraarets Høst kom ogsaa paa bordet. Kaffen er en himmelsk Drik, som frisker og klarer Hjernen. Jeg gaar ikke længere selv paa Visit, men kan vel huske, hvorledes jeg ved det sidste Visit ofte ikke var i stand til selv at entrere Vognen, men maatte have hjælp af Kudsken. Det maa jeg ogsaa i disse Dage, men nu af en helt anden Aarsag.

Til Aften fik vi til Dessert en udmærket Svedske-Tærte. Svedsker er en udmærket Spise i min Tilstand, hvor Legemets naturlige Funktioner ikke altid er som de plejer. Min gode Pige Katrine er en sand Mester i denne Tærte.

Svedske-Tærte

En Butterdeistærte, der bestaar af tvende Stykker, Bund og Laag, tillaves og bages hertil. Gode Svedsker toes i lidet Vand, og koges i liidet Viin, noget Vand, Citronskal, et Stykke Sukker og Kaneel. Naar de er meget mørkogte, og Saucen kort henkogt, tages de op og Stenene fratages dem. Naar Kiødet herpaa er meget fiint hakket og anrørt med noget af Saucen og Citronsaft, at det bliver lind, skal det i den bagte Butterdeiskage, og paa den sædvanlige Maade serveres.

Kategorier
Husholdning Middagsretter

18. April 1750. Kirkelammet.

_ANK7397Nu nærmer Foraaret sig endelig, og den lange, kolde Vinter er slut. Jeg bliver bestandig tungere. Det er ved at være en sand Pinsel at skulle  staa op om Morgenen, og iføre sig sine Klæder. Min gode Pige Katrine er mig en stor hjælp i denne Tid. Hun kender og en fornuftig Kone fra Pebringe, som kan være Amme, naar fødselen er vel overstaaet.

I Dag var vi i Vajsenhusets Kirke at høre Professor Enevold Ewald. Vi kørte til Kirken. Heldigvis hjalp min Mand Matthias Ortmann med at faa mig gelejdet op i Køretøjet. Min Tilstand forhindrer min sædvanlige Elegance ved Ind- og Udstigning.

Den gode Professer Ewald er en svagelig Person, og hans Prædikener ofte lidt lange. Hans Søn Johannes er et prægtigt og levende Barn, som gerne fortæller Æventyr og Historier. Gid vort Barn maatte blive ligesaa.

Vel hjemkomme indtog vi et simpelt Maaltid af et Lam, som Katrine havde skaffet fra Familien paa Pebringegaarden. Det blev ret et Festmaaltid, efter Vinteren er der ej meget at faa paa Torvet. Selv ikke Bønderne paa Amager kan længere levere det mindste.

Fricassée af Lammekiød

Lammebrysterne er bedst til Fricassé, i Mangel heraf bruges hvad Stykke det end er. Det hugges i Stykker, toes, udvandes og sættes paa Ilden med Vand, saameget at det netop staar over Kiødet, lidet Salt, et Par Laurbærblade, et Par hele Løg. Naar det begynder at koge, skummes det vel, naar det er rent skummet, kommes sameget sammenæltet Smør og Mel deri, at Saucen kan blive jævn deraf. Det koges mørt under lukket Laag, og aflegeres med Æggeblomme og Fløde og lidet frisk SMør, da det saa er færdigt.


Kategorier
Bondemad Brød og kager Jul Middagsretter

6. Januar 1916. Helligtrekonger – nu slutter Julen.

Vinter 3Saa sluttede da Julens travle Dage, og Stilheden sænker sig atter over vores Gaard. Sneen ligger stadig tyk og stille over Mark og Enge, og dæmper Lydene fra Stald og Gaardsplads.

I gaar aftes tændte vi Helligtrekongerslyset med de tre Arme. Alle blev vi en smule forskrækkede ved smældet fra Krudtet, da Flammerne fra de tre Væger mødtes. De gamle kan stadig huske, da Sognets fattige gik med Stjerne til Helligtrekonger, men det var længe siden. Ude i Stalden er der hver Dag blevet sat Julemærker, eet for hver af de 12 Juledage. Ingen tror dog længere, at Vejret det næste Aar vil blive som Vejret i de 12 Juledage. Det er blot gammel Overtro og Tøjeri.

Vi har ikke hørt fra vor Karl siden Julebrevet. Skolelæreren fik i Julen besked om, at Sønnen var faldet ved Ipern. Han har ellers fulgt Tydskens sejrrige Gang over Slagmarken siden Krigens start. Det faar nu nok en Ende. Gid denne Jul maa blive den sidste i Krigens Skygge, at ikke flere skal miste deres Kære.

Igaar kogte jeg en god Suppe af Benene fra Juleskinken og Flæsket, som var blevet gemt. Jeg lavede det til en sursød Suppe med Rismelsboller. Det smagte alle og var en god Afslutning paa Julen. Søndag komme Præstens paa besøg. Jeg har stadig lidt Æg gemt til særlige lejligheder, saa de faar en god Brødtort. Saa kan jeg ogsaa faa brugt lidt af det tørre Rugbrød. Heldigvis har Naboen stadig sin gode store Brødovn.

Sursød Suppe med Rismelsboller

Benene koges med lidt Suppeurter. Husk, at paa denne Tid af Aaret er der stadig gode Porrer at hente i Haven. Benene og Supperurterne tages op og Suppen sies. Den smages til med Eddike og Sukker, og tilsættes udblødte Svedsker og Rismelsboller, til tider ogsaa kaldet Klumper.

For at lave Rismelsboller varmes 7 Deciliter Sødmælk op til Kogepunktet. 250 Gram Rismel røres i (kom eventuelt lidt varm Mælk i Rismelen, før den kommes i Mælken) og  koges til en Grød. Husk at røre jævnligt, at den ikke brænder paa. Grøden køles lidt ned, 3 hele Æg og 3 Spiseskefulde Kartoffelmel pidskes i sammen med en smule Salt. Bollerne sættes med Ske og koges i letsaltet Vand.

Brødtort

6 Æg deles i Blommer og Hvider. Blommerne pidskes godt med 250 Gram Sukker. 1 Spiseskefuld Kartoffelmel, 1 Spiseskefuld Kakao og 150 Gram reven Rugbrød vendes i Æggemassen sammen med de stiftpidskede Hvider. Bages i 2 Bunde i 15-20 Minutter ved god Varme. Lægges sammen med Gele og Flødeskum.

Kategorier
Brød og kager Frokostretter Jul

2. Januar 1916. Godt Nytaar til alle!

AnkerTiedemann_Hus_32 (21a)Saa startede da det nye Aar. Det blev en stille Begyndelse her i Landsbyen. Der blev kun berettet om enkelte gale Streger. Disse Tider giver ingen Lyst eller Lejlighed til den Løssluppenhed, som ellers hører denne Aften til. Ligesaa har den strenge Frost, vi har haft de seneste Dage, medvirket hertil.  Men i Vindueskarmen staar den lille Hyacinth i Blomst og giver Haab om bedre Tider.

Vi fik Julebrev fra vor Karl, hvor han takkede for Julepakken, jeg sendte ham, og for Skriveartiklerne, han havde ønsket i sit sidste Brev. Han ligger stadig i Champagnen, men har Haab om at blive flyttet snarest. Der bliver stadig fortalt om Juleaften 1914, hvor baade Venner og Fjender var mødtes mellem Skyttegravene for at ønske hinanden Glædelig Jul. En saadan Glæde har dog ikke været mulig i denne Jul.

Helligtrekongers Aften nærmer sig nu. Snart slutter de 12 Juledage.  Vi har haft mange Besøgende fra Nær og Fjern, og har ogsaa selv nydt godt at Julens Gæstfrihed hos Venner og Bekendte. Endnu har ingen skullet bære Julen ud, men det begynder at knibe lidt med at fylde Saltmadsfadet og Bunden af Smaakagedaaserne er ogsaa ved at være naaet. Heldigvis fik jeg et godt Slag til Rullepølse, og der er stadig lidt Mel, Æg og Sukker, at jeg kan bage lidt simple Smaakager.

Rullepølse

Et godt Slag fra Grisen drysses med Salt og Peber og finthakket Løg efter ønske. Husk, at Svinekød er temmelig ferskt, saa det skal krydres godt. Rulles sammen, snøres og koges, eventuelt med et stykke røget Bacon eller saltet Flæsk, hvis det ikke er muligt at lægge det i Saltkar inden. Læg eventuelt Suppeurter, Salt, Peber samt Laurbærblade i Suppen for at give Rullepølsen ekstra Smag. Naar Rullepølsen er kogt færdig, tages den op af Suppe og lægges i Pres i en Rullepølseform eller mellem to Skærebrædder med en tung Gryde eller lignende paa Toppen. Stilles køligt og presses i cirka 1 Døgn, før den kan skæres.

Tynde Sukker-Kringler

500 Gram Mel, 125 Gram Sukker, 175 Gram Smør, 1 Æg, 1 strøget Teskefuld Hjortaksalt og lidt stødt Kardemomme æltes sammen. Dejgen udrulles i meget tynde Stænger, der formes som Kringler, som trykkes ganske flade med Haanden. De dyppes i Æg, blandet med lidt Fløde, og derefter i rigeligt stødt Melis. Kringlerne flyder meget ud og maa derfor ligge langt fra hinanden. Bages smukt lysebrune i en godt varm Ovn og tages hurtigt af Pladen, mens de endnu er bløde af Varmen.

Ingefær-Kager

125 Gram Smør smuldres sammen med 500 Gram Mel og 375 Gram Sukker. 3 Æg røres i sammen med 30 Gram Ingefær og 1 Teskefuld Hjortetaksalt, opløst i 2 Skefulde Mælk. Udrulles tyndt, afstikkes med et Glas eller en Form og belægges med et lille Stykke kandiseret Pomeransskal. Sættes paa smurt Plader og bages i en god varm Ovn.

Kategorier
Bondemad Fester og gæster Frokostretter Jul Middagsretter

25. December 1915. Nu starter de gode Juledage!

AnkerTiedemann_Jul (22a)Saa kom da endelig Julen med sin stille Glæde og Varme. I Piselen staar nu det grønne Træ smukt pyntet med Flag paa de øverste Grene, fint Glaspynt og runde Gåsehalse i smukke røde Silkebaand. I gaar var vi i Kirke i den gamle Emmerlev Kirke med sit store Taarn. Præsten forkyndte Jule-Evangeliet for alle, og bad ogsaa en Bøn for de Fædre og Sønner, som nu maa kæmpe i et fremmed Land langt fra Familie  og Venner.

Vel hjemkommen blev de sidste Forberedelser gjort, saa vi endelig kunne sætte os til Bords og nyde den gode Julemad. Før vi gik i Kirke, var den saltede og røgede Skinke gjort klar, at den kunne komme i  Ovnen og blive brunet. Pigen var bleven hjemme fra Kirken for at holde Komfuret varmt. Køerne giver ikke megen Mælk, saa i Aar blev Formaden Risengryns-Vandgrød. Jeg haaber ikke, Nissen bliver alt for skuffet over den Grød, jeg satte op til ham, vi skulle jo nødig have for mange Ulykker i Stalden. Heldigvis kunne jeg give en god Klat Smør med.

I dag havde vi de første Visitter før Middag. Jeg satte Saltmadsfadet frem i Mellem- Dørns med baade flere slags Pølse, Sylte og Blodpølse fra vor egen Gris. Jeg havde lavet Sirop i Efteraaret, saa der var Flæske-Sirop til Blodpølsen. Jeg haaber, der er Brød nok til hele Julen. Jeg har stadig Mel tilbage til at bage  egne Brød, men det skal holde længe endnu. Hønsene giver heller ikke længere saa mange Æg. Vi har ikke nok Korn at fodre dem ordentligt, saa et par Stykker vil nok ryge i Suppegryden her til Vinter.

Risengryns-Vandgrød

500 Gram Risengryn sættes i blød i koldt Vand nogle Timer i forvejen. 4 Liter Vand sættes over Ilden. Naar det koger, rører man Risngrynene i. Husk at hælde tiloversbleven Vand fra Grynene, før de hældes i det kogende Vand! Koges over en stille Varme. Man rører saa lidt som muligt i Grøden, for at Grynene ikke skal gaa i Stykker. Naar Grøden er kogt og skal anrettes, kommes lidt Smør og Salt i. Spises med Sukker og evt. Kanel.

Røget, kogt og brunet Skinke

En saltet og røget Skinke sættes over Ilden i koldt Vand, bringes i Kog, koges ved sagte Ild til Sværen er løs, cirka 3 Timer, og tages op. Sværen flaaes varsomt af, 1 topspiseskefuld Sukker og 3 Topspiseskefulde fint Rasp, som er blandet sammen, strøs paa, og Skinken sættes paa en Bradepande i den hede Ovn, til den er smukt brun. Serveres paa et stort Fad, skaaret i Skiver og atter lagt sammen i Form. Spises med kraftig brun Madeira-Sovs, rørt Smør og kogte Kartofler.

Sønderjysk Flæske-Sirop

150 Gram letsaltet røget Flæsk skære i fine Tærninger, som steges, til de er lysebrune, men ikke til de er haarde. Siroppen hældes deri og gives et godt Opkog. Flæske-Sirop serveres til Blodbudding, Blodpølse samt til kogte Brødboller eller Brødbudding.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Jul

9. December 1915. En hilsen fra Fronten

scan0001aSaa fik vi da endelig en Hilsen fra vor gode Karl. Han er nu kommen til Champagnen. Her skulle der være roligt, selvom han fortæller, at Fransosen sender en forfærdelig mængde Granater ind over dem. Hidindtil har Herren dog hjulpen ham, endnu er hans Kompagni ikke blevet truffen.Vejret er forskrækkeligt, en kold Regn staar ned, saa de maa være forsigtige, at Vandet ikke staar ind i deres Støvler.

Heldigvis har han haft Glæde af de smaa Pakker med gode Ting, jeg har sendt til ham. Han takkede særligt for Grønkaalen, som jeg havde pakket i en Blikdaase, og for den smule Surrib, der var bleven Plads til i den lille Pakke. Jeg skal huske at sende et dusin Feltpostkort, som han bad om i sit sidste Brev, at han kan sende Julehilsner hjem. I sidste Uge naaede vi endelig at faa bagt Musser og Rugmels-knepkager. Jeg vil lægge lidt af dem med i næste Pakke, og haabe, at de maa smage ham.

I denne Uge skal vi i gang med den sidste Bagning. Jeg har samlet Brødmærker, saa vi kan faa nok Brød. Den store Brødovn har vi ikke mere, men heldigvis er der en god lille Ovn i Brændekomfuret. Her kan der stadig bages fine Sigtebrød og Kager, og den skal nok gøre god gavn, naar vi skal stege Flæskestegen Juleaften. Mad har vi heldigvis stadig nok af.

Surrib

Magert Flæsk skæres i Skiver og lægges i en bredbundet Gryde. Vand hældes ved, saa de lige dækker Skiverne, og der tilsættes Salt, hele Peberkorn og Laurbærblade. Kødet koges, til det er mørt, tages op og lægges i et Fad med lidt høje Kanter. Kødsuppen smages til og koges ind. Husblas blødes op og kommes i den varme Suppe, som omrøres, indtil de er smeltede. Suppen hældes over det kogte Flæsk. Fadet stilles køligt, saa Suppen hurtigt kan stivne til Gele. Til 500 Gram Flæsk skal bruges omtrent 5 Deciliter Kødsuppe og 8 Blade Husblas.

Musser (Sønderjyske Pebernødder)

1½ Kilogram Mel, 500 Gram Sukker, 500 Gram Svinefedt, en stor Kop Vand, stødt Annis, Gevyrst (Kardemomme, Kanel og lignende) æltes sammen. Dejen udrulles i cirka 1 Centimeter Tykkelse og skæres i smaa Kvadrater. Bages i en god varm Ovn. Heraf bliver en stor Portion.

Kan man ikke faa stødt Annis, kan stødt Koriander ogsaa bruges.

Rugmels-Knepkager

250 Gram Mel, 250 Gram Rugmel, 250 Gram Sukker, 250 Gram Smør, en Kop Fløde og Kanel æltes sammen til en god Dej, som rulles ikke for tyndt ud. Dejen skæres i med Kniv i Stykker paa 8 x 10 Centimeter. Overfladen præges med et Mønster inden Bagningen i en god varm Ovn.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Middagsretter

15. November 1915. Besøg fra Fronten

SoldstSaa kom da endelig den længe ventede Orlov for Sørensen paa Nabogaarden. Konen har klaret sig nogenlunde med hjælp fra den gamle Sørensen og de unge Karle, men det har været haardt at skulle undvære Mandens daglige Hjælp og Støtte. Da Indkaldelsen kom til ham, maatte han følge di gode Raad fra Nordslesvigsk Vælger-forening, selvom han ikke ønsker at kæmpe Tydskens Sag.

I dag Søndag var vi budt til Middag for at høre om Krigens Gang og hvorledes det var fat med Livet som Soldat. Som tak for Hjælpen ved Slagtningen af Koen i sidste Uge havde jeg lovet at tage en god Sursteg med. Konen sørgede for Kartofler og Gemyse til Stegen, og for Nougat-Fromagen vi fik til Dessert. Det var et sandt Traktement i disse Tider. Sørensen forstod at tage for sig af de gode Retter, men sagde ikke meget om Livet ved Fronten. Dog fik vi at vide, at hans gamle Ven fra Broager stadig var i god behold og i samme Kompagni.

Vor bedste Karl har faaet sin Indkaldelse og skal møde i Morgen. Jeg ved ikke, om han kommer tilbage, eller om han følges med sin gode Ven over Grænsen til Danmark for ikke at komme til Fronten. Vi kan ikke raade ham i denne Sag.

Sursteg

Tyksteg af Oksekød, 1 Liter Eddike, hel Ingefær, hel Peber, Rødløg, Smør, Salt.

Man tager saa meget Vand, som kan staa over Stegen, deri kommer man 1 Liter Eddike og lidt Salt, og Stegen lægges i. Den skal ligge i Lagen i 2 Dage. Man vender den Morgen og Aften, paa den tredje Dag tages den op og tørres godt. Smør brunes i en Gryde over Ilden, og Stegen lægges i tilligemed lidt Salt, hel Peber, Rødløg og helt Ingefær. Stegen brunes paa alle Sider, og lidt Vand kommes ved. Gryden dækkes med et Laag og den sættes over en jævn Ild. Man maa passe den godt, vende og spæde den med mere Vand, naar det behøves. Naar den er mør, tages den op paa et Fad og holdes varm, til den skal paa Bordet. Saucen sies gennem en Haarsigte. Gryden skylles af med lidt Vand, dette lader man gaa igennem Sigten med det Øvrige, Gryden vaskes af, Saucen kommer deri igen, og der gives et lille Opkog. Den hældes derpaa i en Skaal, der røres lidt koldt Smør deri, og saa er den færdig. Til denne Steg er Kartofler mest passende.

Nougat-Fromage

3 Æg, 50 Gram Sukker, ½ Liter Sød Mælk, ½ Stang Vanilje, 7 Blade Husblad og Nougat af 100 Gram Sukker og 25 Gram Mandler, 1 Deciliter Piskefløde og Karamelsovs af 100 Gram Melis og kan 2 Deciliter Vand.

Æggeblommerne røres hvide med Sukkeret og Kornene fra Vaniljen. Heri røres forsigtigt den kogende Mælk, hvori er kommet den skrabede Vaniljestang, hvorefter det hele hældes i Gryden og bringes omtrent til Kogepunktet. Naar Cremen perler i Kanten, løftes Gryden af Ilden, og den udblødte Husblas tilsættes. Der røres jævnligt i Cremen under afkølingen, og naar den begynder at jævne sig, tilsættes de stivpiskede Hvider, omtrent halvdelen af den piskede Flødeskum og den smaat knuste  Nougat. Cremen hældes i en Form, der er vædet med koldt Vand, og vendes, naar den er stivnet. Resten af Flødeskummet blandes i Karamelsovsen.

Kategorier
Bondemad Husholdning Slagtning

8. November 1915. Vinterkulde og vintertanker.

AnkerTiedemann_Hus_32a (0)Saa nærmer sig da den 2.den Jul i denne Krig, som blot skulle vare kort. Di første Soldater fra Sønder Sejerslev har nu været hjemme paa Orlov fra Krigen. Vi i Nord-Slesvig har ogsaa maattet gøre vor Del, hvor nødig vi end vil kæmpe i Tydsklands Krig. Heldigvis er endnu ingen af vore egne Karle kommet i tydsk Krigstjeneste. Maatte Krigen være forbi, før det skeer.

Di Køer, som ikke er bleven solgt efter den lange Sommer paa Græs, er nu kommen i Stald.  Di giver stadig Mælk, saa hver Dag maa jeg vække Pigerne til malkning. I sidste Uge brækkede den bedste Malkeko Benet paa de skæve Steen i Baasen. Maaske skulle Stenene skiftes ud med en god jævn Cement-Belægning. Det maa dog nok vente, til Krigen er slut.

Koen med det brækkede Ben stod ej at redde, vi maatte slagte den. Det betyder mindre Mælk, men også gode Sager til Julen, som hastigt nærmer sig. Der blev baade til Finker og Pølser, og gode Stykker til det store Saltkar. Den yngste Pige var ikke meget for at rengøre Tarmene, selvom hun ikke skulle gøre det alene. Jeg har faaet en Opskrift paa Kødpølse af Oksekød fra Nabogaarden, som jeg vil benytte i morgen. Jeg vil dog nok køre det nogle gange gennem Kødhakkemaskinen i stedet for at bruge Hakkebræt.

Kødpølse af Oksekød

Saa meget skært Kød, som man vil anvende til Kødpølse, skæres i smaa Stykker og Senerne pilles ud. Det kommes paa Hakkebrættet med nogle pillede Rødløg og Salt og hakkes meget fint. Det hakkede Kød komme i et Fad af passende Størrelse, og æltes godt igennem med Hænderne. Naar det er æltet i omtrent ½ Time begynder man saa smaat at komme den kolde afsiede Suppe, som er bestemt til Pølsen, i Dejgen, men ikke for meget af Gangen. Naar Dejgen slipper Hænderne – det kan godt tage 2 Timer – æltes den i forvejen fint hakkede Nyretalg i, sammen med stødt Ingefær. Pølsedejgen stoppes nu i Tarmene, men ikke alt for fast. Nu tørres Pølserne af med et rent Klæde, og lægges i et Trug skiftevis med Salt til næste Dag. De koges forsigtigt, og lægges i en Jydepande. Suppen smages til med ekstra Salt, at Pølserne kan holde sig. Ved Ophældningen skal den staa lige over Pølserne. Nu kommes saa meget afklaret Fedt i over Pølserne, som kan overdække dem godt, at de ikke bliver daarlige. De sættes et koldt Sted, til de skal bruges.