Kategori: Brød og kager

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret

9. Maj 1914. Lys over København

Efter begravelsenAllerkæreste søster

Jeg haaber, du stadig har det godt i din Plads paa Østergaard. Jeg fik Brev fra Moder i sidste Uge. Hun skrev om Bedstefaders Begravelse, og det hjærtelige Venskab, hele Familien da mødte fra alle Naboer. Som det altid har være Skik i vor Familie, laa han i aaben Kiste i Storstuen indtil Begravelsen. Moder havde iført ham den gamle Uniform, som han havde bevaret. Det er mange Aar siden han har kunnet fremvise den. Der blev ikke slaaet hul i Væggen til Stuen at bære Kisten ud af, da han skulle køres til Kirken, som det ellers tidligere blev gjort. I disse oplyste  Tider tror ingen længere paa Gengangere og andet Tøjeri. Det solide Maaltid efter Begravelsen blev dog gennemført efter Traditionen. Det var en god Maade at takke alle for god Hjælp og Støtte i en svær Tid.

Med dette Brev sender jeg ogsaa din Geburtsdagspresent. Jeg fortalte Ingeborg om vores Barndom i Sønder Sejerslev og de gode Ture til Havet, hvor du til Tider var saa heldig at finde et lille  Stykke Rav. Ingeborgs Valg blev et Sølvsmykke, som i de bølgende Linjer i gemmer en smuk Ravperle. Jeg haaber, du vil bære den til Erindring om de Broder og de gode Minder, vi har sammen.

Foldhesten Jeppe fodresDe sidste Dage har budt paa megen Travlhed, men i Morgen Søndag skal jeg med hele Familien paa Udflugt. Vi vil starte fra Raadshuspladsen, som jeg passerede efter min Ankomst til den nye Hovedbanegaard. Saa har jeg da endelig Mulighed for at køre en af de moderne elektrificerede Sporvogne, en Linje 2. Maalet er Zoologisk Have paa Toppen af Valby Bakke, hvor vi først skal se Flodhesten Jeppe blive fodret, det skulle være en særlig Seværdighed.

Pile Allé 18Bagefter vil vi gaa til et af de smaa Traktørsteder paa Pile Allé. Vi haaber her at kunne nye en Kop Kaffe eller en god bajersk Øl. Familiens Overhoved mener, at det bedste Øl fås i Pile Allé 18, saa det er nok der, vi begiver os hen.

Madam Sjøgreen sender ogsaa de bedste Hilsner. Skønt I ikke har mødtes, mener hun, at jeg har fortalt saa godt om dig, at I allerede er gode Bekendte. Hun beder mig minde om, at Frk. Jensens Opskrift paa Morgenbrød af forskellig Type er glimrende at bruge i en bedre Husholdning i stedet for de indkøbte fra Bageren. Det vil dog næppe være en Overvejelse, som er nødvendig paa Østergaard.

Jeg vil slutte med at ønske dig alt godt i den næste Tid, hvor Foråret og Lyset breder sig over hele Landet, til København, Djursland og Sønder Sejerslev.

Din Broder Søren

Frk. Jensens Morgenbrød

Berkes-Horn

100 Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel. Deri kommes 1 Tskf. Salt, hvori er udrørt 25 Gram Gær, 2 Tskf. Sukker, ubetydeligt Kardemomme og 6 Deciliter Sødmælk. Dejgen formes som Horn, lægges paa Pladen, pensles med Æg, bestrøs med Berkes og henstilles til Hævning i omtrent 1½ Time. De bages ved god Varme (220 Grader) i cirka 20 Minutter, flækkes og spises smurte med Smør.

Anvendes Bagepulver hertil, tages 4 Teskefulde, og Hornene maa da straks stilles i Ovnen.

Simler

Den samme Dej som til Berkes-Horn kan rulles i Boller, hvori der med en skarp Kniv ridses et Kors. De stilles til Hævning, pensles med Mælk og bages i 25 Minutter.

Rundstykker

Kunne laves som Simler, blot mindre og i langagtige Boller. De gives en Ridse tværs over.

De sort-hvide billeder er fra Væggen: http://vaeggen.copenhagen.dk/

Kategorier
Bondemad Brød og kager Desserter Grød Ikke kategoriseret

28. April 1914. Foraar paa Landet

Vaffelbagning.Kære Moder

Tak for dit sidste Brev. Det var godt at høre, at Gammelfar endelig fik Fred. Jeg husker, hvorledes han hvert Aar genoplevede den frygtelige Slag ved Dybbøl. Hele Familien maatte hjælpe ham gennem de mørke Dage, førend han endelig kunne se Foraaret og Lysets komme.

Jeg havde desværre ikke Mulighed for at komme til Begravelsen. Skønt Familien var paa Skagen i Paasken, skulle Folkene stadig bespises. Jomfru Johansen mente, vi kunne benytte Anledningen til at følge nogle af de gamle Skikke, hun kendte fra sin Ungdom. Skærtorsdag blev den traditionelle Nikaalssuppe serveret med Grønt fra Køkkenhaven. Grønkaalen stod stadig, saa det blev en glimrende Grønkaalssuppe med Diverse Grønt, fra Timian til de sidste smaa Rosenkaal. Langfredags Rugmelsgrød blev dog erstattet af en Byggryns-Vandgrød med lidt af de sidste Æbler fra Frugthaven. Lørdag blev der kogt Æg til Folkene og serveret Skidenæg, som smagte alle.

Foraaret er nu kommet med Sol paa Himlen, og Køer paa Marken. Hønsene er endelig begyndt at lægge Æg igen. En del maatte dog lade livet, da det viste sig, de ikke lagde Æg. Skærtorsdags Grønkaalssuppe blev lavet paa nogle af de gamle Høns, deres høje Alder taget i Betragtning var det nok den bedste maade at bruge de gamle Æggehøner. Skrogene blev pillet og Kødet brugt til Smørrebrød om Aftenen. Det var baade tørt og trævlet.

De mange friske Æg blev Søndag brugt til Kræmmerhuse med frisk Flødeskum. Egentlig burde de være forbeholdt Herskabet, men siden de ikke var hjemme, mente Jomfru Johansen, at de nok kunne serveres for Folkene i  Folkestuen. Trods alt er Kræmmerhuse en billig Dessert. Jeg har den sidste Tid haft Selskab af den nye Køkkenpige Sofie oppe i mit Kammer, hun fremstillede i smukkeste gyldne Kræmmerhuse, som vi alle nød. Familien kom tilbage Tirsdag Eftermiddag, og alt har siden været i sin gamle Gænge, med megen Travlhed.

Kære Moder, jeg vil nu slutte mit Brev denne Gang med Haabet om, at vi kan ses til Sommer. Skønt jeg ikke kunne være med til Begravelsen, ved jeg, at de mange Venner og Bekendte, I har hjemme paa Egnen, har været Jer en god Hjælp og Støtte. Det er godt at vide her i min udlændighed.Du maa endelig huske at hilse dem alle fra

Jeres kære Datter

Karoline Sørensen

Byggryns-Vandgrød (til 12 Personer)

Naar 6 Liter Vand spilkoger, drysses 750 Gram mellemfine Byggryn i under hurtf Omrøring, for at der ikke skal danne sig Klumper. Vandgrød taaler omtrent 3 Timers Kogning. Den serveres med Smør og Sukker. Hertil Sød Mælk. Lidt før Grøden skal serveres, kan lidt Æbler, skaaret Tærn, tilsættes.

Kræmmerhuse

Hertil kan man anvende Æggehvider og skaffe sig en meget billig Dessert. 125 Gram Smør smeltes, mens det er varmt, røres 125 Gram Sukker og 140 Gram Mel deri samt til sidst 8 stiftpiskede Æggehvider. Pladen, som maa være varm, smøres godt, og Dejen afsættes derpaa med en Teske, men med store Mellemrum. Dejen udgnides med Skeen i langagtige Kager, som bages hurtigt i en god varm Ovn. De maa have en smuk gulbrun Farve. Naar Kagerne er færdige, men endnu staar i Ovnen, løsnes de med en Kniv og drejes i Form af et Kræmmerhus, hvilket maa ske meget hurtigt, da Kagerne knække og ikke lade sig bøje, saa snart de er afkølede. De maa opbevares i en Blikkasse og fyldes med Flødeskum, lige forinden de serveres, da de ellers blive bløde.  Hertil kan spises syltede Jordbær, Kirsebær-Marmelade, Hindbær-do. samt enten Ribs- ellers Stikkelsbærgele.

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret

18. April 1914. Brat af Slaget rammet

Forårsblomster

Min kære Datter

Jeg tilskriver dig for at fortælle, at Gammelfar endelig har faaet Fred efter længere Tids Lidelse. Han døde i Dag paa det selvsamme Klokkeslet, han har frygtet siden 1864, hvor Kanonerne tav ved Dybbøl før Preussernes Angreb. Jeg husker siden min Barndom, at Urene paa denne Dag altid skulle staa stille. Aldrig talte han om den Tid, men den har altid knuget ham, selvom han senere fik et godt og langt Liv med baade Børn og Børnebørn.

Naboerne har hjulpet godt den sidste Tid. Hver Dag er de kommet forbi med forskelligt til Husholdningen. Meta bragte sin gode Kage, som Gammelfar altid havde holdt saa meget af, og de særlige Kaffebrød, som er saa gode at gemme. Ude i Gærdet staar de blaa Perlehyacinther strunke som smaa Soldater, de varsler Foraarets komme trods de sørgmodige Dage

Gammelfar ligger nu i Storstuen i sin gamle Uniform. Utroligt at tænke paa, at den stadig findes saa mange Aar efter. Moder havde pakket den godt ned med Mølkugler, den kunne jo ikke længere vises frem efter 1864. Selv i sin Ungdom var Fader en kraftig og velbygget Mand. Nu er det Tid at gøre klar til Begravelsen, Tidspunktet er allerede aftalt med den gamle Præst i Emmerlev Kirke. Den vil finde Sted Fredag 8 Dage, om du skulle have Mulighed at komme. Jeg ved dog, at det kan blive vanskeligt, baade du og Søren har andre Gøremaal og Forpligtelser.

Tysken har netop i Dag fejret deres Sejr med en stor Parade fra Sønderborg og op til Monumentet paa Dybbøl Banke med Kransenedlæggelse og Taler. Den nys opsatte Mindeplade paa Dybbøl Mølle som en Minderune for de danske Faldne blev her nedtaget og sønderbrudt. Visse Gærninger taler for sig selv.

Med de bedste Hilsner og Haab om et snarligt Gensyn

Din kære Moder

Ane Mette Sørensen

Metas Kage

250 Gram Smør og 2 Kopper Sukker røres sammen. 2 Æggeblommer, 2 Kopper Hvedemel, 1 Tskf. Bagepulver, 3 Spiseskefulde Kakao og ½ Kop Mælk røres dernæst i. 2 stiftpiskede Æggehvider røres i med let Haand. Til sidst tilsættes 1 lille kop kogende Vand.

Hældes i smurt Sandkageform og bages i Ovn ved omkring 180 Grader.

Kaffebrød

500 Gram Hvedemel, 250 Gram Smør, 250 Gram Sukker, 2 Æg, Tskf. Hjortetakssalt og lidt hakkede Mandler eller Kokosmel æltes sammen og rulles i 6 Stænger, som lægges paa 2 Bageplader og bages i Ovnen ved 200 Grader, til de er gyldne. Naar Stængerne er taget ud af ovnen, skæres de i Skiver af 2 Centimeters tykkelse. De lægges paa Bagepladen med den skaarne Side opad, og bages i Ovnen igen til de er sprøde.

Heraf bliver en stor Mængde.

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager

9. april 1914. Et hastigt Brev.

Sdr. Sejerslev

Min kære Datter

En hurtig Note her fra dit gamle Hjem, hvor alt for Tiden er forrykt. Tiden nærmer sig for Slaget ved Dybbøl i 1864, og Gammelfar er i Aar særlig forstyrret. Jeg tror, det er den sidste Paaske, han vil opleve, om Gud vil.

Det glæder os alle hernede, at du har hørt fra Søren i København, selvom han ikke fik sendt din Gave. Ogsaa godt at høre, at du stadig synes om din Plads. Det synes mig dog, at Familien er lidt rejselysten, men saadan maa det vel være.

Jeg vil slutte dette korte Brev med en Opskrift paa en billig, god Kringle, jeg netop har fundet. Jeg haaber, den vil smage alle.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

En billig, god Kringle

500 Gram Smør eller Margarine, 3 Spiseskefulde stødt Melis, 1½ Æg, omtrent 3 Deciliter Sødmælk, 500 Gram Hvedemel, 1 Teskefuld stødt Kardemomme, 1 Teskefuld Bagepulver, 1 Spiseskefuld skaaret Sukat og 10 Mandler.

Smørret gøres lidt blødt over Varmen uden at smeltes, Sukkeret røres demed, til det bliver hvidt. Ægget røres i, derefter Sukat, Kardemomme og Mælk, derpaa Melet. Tilsidst Bagepulveret, som er blandet først med lidt af Melet. Dejen slaas strax op paa Pladen, som er drysset med Mel. Kringlen smøres med ½ pisket Æg og bestrøs med skaarne Mandler og Sukker. Den bages i 20 Minutter ved god Varme. (200 Grader)

 

 

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret Middagsretter

30. Marts 1914. Nu skinner Solen over Mark og Eng

Fruen gør klar til søndagsmiddag

Kære Moder

Saa fik jeg endelig Brev fra Søren i København. Han er kommet godt frem, og er allerede bleven en del af Familien Meyer. Han sendte mig et fint Fotografi, taget i Flensborg. Jeg haaber, den nye Stilling i København vil gøre ham godt.

Foråret og lyset er endelig kommet til landet, alles Humeur er blevet lettere. Snart bliver der Travlhed paa Mark og Eng, naar Vinterens Forberedelser skal bære Frugt. Sadelmageren har netop været paa Besøg for at gøre Seletøjet klar, og den gode Forkarl Wilhelm har efterset Plov og Harve. Den nyeste Radsaamaskine er netop ankommet fra A. Blom og Søn, anskaffet efter et Besøg i Skanderborg. Alt dette er bleven mig fortalt af Wilhelm, som dog er en smule for Altmodisch efter min Smag.

Denne Søndag havde Familien Besøg efter Kirkegang af Præsten og Organisten med Fruer. Den unge Maler Frederiksen, som for Tiden bor i Strandhuset, var ogsaa inviteret. Fruen er meget glad for den unge Frederiksens Billeder, selvom Herren synes, det er nogle Smørerier. Vi var alle blevet hjemme hos Jomfru Johansen, saa alt kunne være klar til Søndagsmiddagen og de mange Gæster. I Dag var det Flæskesteg, den sidste Slagtegris  maattet lade Livet. Efter Middagen blev der spadseret i Haven i det gode Vejr, før Kaffen og de spændende Ginger Cakes, bagt efter Frk. Jensen.

Paasken har Familien tænkt sig at tilbringe i Skagen, hvor Fruen vil nyde Lyset og det særegne Landskab. I den berømte Maler Krøyers hus skulle være indrettet et Museum med Malerier, som nok vil være et Besøg Værd. Det nye Karstens Hotel er Stedet, hvor Familien vil opholde sig. Det er dog kun Herskabet, som drager afsted, vi andre maa blive tilbage paa Gaarden. Nogen skal jo tage sig af det daglige Arbejde.

Jeg haaber, alt er vel Sønden for Konge-Aaen. Skønt det er muligt at rejse over Grænsen, er der dog Bomme og Vagter at passere. Endnu haaber jeg dog at kunne komme paa Besøg i Sønder Sejerslev senere i Aar, naar Sommeren er kommen, og før Høsten skal i Hus. Maaske kan det blive til August, om Gud vil.

Indtil da forbliver jeg Eders kære Datter

Karoline Sørensen

Flæskesteg

En Flæskesteg paa 10 á 12 Pund maa stege omtrent 4 Timer. Skinken er det Stykke af Svinet, som i Regelen anvendes til en større Steg, men i mindre Husholdninger steges dog ofte Boven. Godt Svinekød maa have en lys, rød Farve, og Sværen være tynd. Først afhugges Skanken og derefter skrabes Stegen godt paa Sværsiden. Med en skarp Kniv ridses i Skinken enten i Striber paa Tværs eller i Terninger, men ikke for dybt ned i Flæsket. Skinken vaskes i koldt Vand, og Sværen gnides derefter godt med lidt Salt for at blive rigtig sprød. Stegen lægges i Bradepanden, som sættes ind i en god varm Ovn, og først efter nogle Minutters Forløb hældes kogende Vand ved den tillige med Salt. En Flæskesteg maa ikke dryppes, thi det forhindrer Sværen i at blive sprød, ligesom ogsaa for megen Damp i Ovnen bevirker det samme. Mange bruger at komme et Par Laurbærblade, nogle hele Peberkorn samt enkelte Nelliker ved Stegen, men det beror paa Smagen. ½ Time før Stegen er færdig, sis Skyen til Dels fra, Fedtet skummes af, og noget af det kan benyttes til at bage Melet i til Saucen, som opspædes med Skyen og derefter maa koge godt. Den tillaves med Salt og gives mere Farve med Kulør, saafremt det er nødvendigt.

Ginger Cakes

½ Kg Hvedemel, ½ Kg Sirup, 3 Spsk finthakket Pomeransskal, 2 gode Tskf Hjortetaksalt, 1 toppet Tskf stødt Ingefær, 125 Gram tilberedt Sigtebrødsdej.

I det lunkne Sirup, som maa være af bedste Sort, røres Mel, Ingefær, Hjortetaksalt og den hakkede Pomeransskal, hvorefter Sigtebrødsdejen æltes deri. Dejen lægges over paa en smurt Plade og udrulles med Kagerullen til en jævn Flade, der prikkes med en Gaffel og pensles med Æggeblomme, stærkt fortyndet med Mælk. Pladen maa stilles i Ovnen saa hurtigt, det kan lade sig gøre, og Kagen bages ved 200 Grader cirka 20 Minutter.

Naar Pladen er taget af Ovnen og Kagen blevet fuldstændig kold, udskæres den i mindre Kager, der ligesom Honningkager spises smurte med Smør til Te. Disse maa helst bages samme Dag, der bages Sigtebrød.

Sigtebrødsdej til Ginger Cakes.

1 Spsk Smør smeltes og blandes med 2 Deciliter Mælk. 10 Gram Gær udrøres i den fingerlune Væde. Der tilsættes ½ Tskf Sukker og ½ Tskf Salt sammen med 250 Gram Sigtemel. Dejen æltes godt og hæver 20 Minutter, før den slaas sammen igen.

Kategorier
Brød og kager Middagsretter

15. Marts 1914. En god Fødselsdag

_ANK1189

Kære Moder

En hjertelig Tak for den tilsendte Præsent, som allerede er bleven flittigt brugt. Frøken Jensens Kogebog er altid en fin Gave, men at modtage et Eksemplar med Syltebogen isat, og med Frk. Jensens 5 O´Clock Tea med de gode Kageopskrifter vedlagt var en stor Lykke. Jeg husker stadig den Dag, vi sammen brugte Tid paa at fremstille de gode Imperials, dækket i din hjemmelavede Æble-Gele og Tesukker. De vakte Glæde hos Gæsterne til Søndagens Kaffebord.

For at glæde mig bagte Jomfru Johansen paa min Fødselsdag en god Lagkage, som blev samlet med sidste Aars Æblegele, Vanille-Creme og Flødeskum, som det jo hører sig til. Jeg fik lov at lave Nougat af de sidste Nødder fra Nøddehegnet til at komme paa Toppen af Lagkagen. Opskriften skrev jeg af efter den nye Kogebog, saa den ikke tilsmudses i Køkkenet. Nougat er også et glimrende Udgangspunkt, hvis man vil lave Is.

Vejret er dog ikke til fremstilling af Is-Creme, Foraaret er paa Vej, og i Haven er Vintergæk og Erantis ved at blive afløst af Krokus. Jeg længes efter de smukke Krokus, som altid staar langs Huset i Sønder Sejerslev. Det glædeligste Syn her paa Gaarden er dog Rækkerne af Grønkaal i Køkkenhaven. De betyder, at det stadig er muligt med en smule Grønt til Maden, som er godt for baade Høj og Lav.

Fruen havde den nyeste Kogebog fra Ingeborg Suhr med tilbage fra København til Brug i Køkkenet. I Dag har vi lavet Kaalrouletter efter hendes nye Opskrift. Heldigvis var det Jomfru Johansens gode Kødfars, som blev lagt i Maven paa hver lille Roulette, Kaalhovederne er ikke, hvad de har været. Kaalormene har holdt Fest i de sidste Hoveder, men det skyldes nok, at vi har taget de Pæneste ved hvert Besøg i Kælderen.

Jeg haaber i mit næste Brev at kunne fortælle, at jeg har modtaget nyt fra Søren i København. Jeg ved, at Posten ikke altid naar rettidigt frem til Jer. Indtil da forbliver jeg Jeres kære Datter

Karoline Sørensen

Nougat af Nødder

175 Gram skoldede og afskaldede Nødder skæres i Stykker og kommes i en Kasserolle tillige med 250 Gram Sukker, 4 Spiseskefulde Vand og ganske lidt Smør. Saa længe det staar over Ilden, maa der røres forsigtigt deri, for at Mandlerne ikke skulle gaa itu eller brænde paa, og først naar Sukkeret er tilstrækkeligt brunt som Karamelsukker, tages det af Ilden og lægges hurtigt i smaa Klumper paa et Fad, smurt med Smør. Naar Nougaten er haard, knuses den.

Nougat kan ogsaa fremstilles af skoldede Mandler, som skæres paa langs i fine Strimler.

Nødde-Is

Otte Æggeblommer røres hvide med 125 Gram Sukker, og heri røres 1 Liter Fløde, kogt med ½ Stang Vanille. Creme hældes tilbage i Gryden for under fortsat Piskning med Riset at bringes lige paa Kog. Den ophældes og røres jævnliget, indtil den er kold, for at forhindre, at den trækker Skind. Den knuste Nødde-Nougat røres i, og først da hældes den i Frysebøssen.

Kaalrouletter

Stokken skæres af Hovedet. Bladene skæres løse ved Stokken, koges ca. 10 Minutter, og lægges derefter paa en Sigte, for at Vandet kan løbe fra. I hvert Kaalblad lægges nu 1 Spiseskefuld Kødfars, Bladet rulles fast om denne og ombindes derefter med tyndt Sejlgarn eller Bomuldssnor. Rouletterne brunes i det brunede Smør. Naar de alle er brunede, tilsættes lidt Fløde og kogende Vand. Efter ca. trekvart Times Forløb er Rouletterne møre, de tages da op, og Baandene aftages. Skyen jævnes med udrørt Sago- eller Hvedemel, Salt og Peber tilsættes. Saucen hældes over Anretningen

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager

6. Marts 1914. Gammelfar og nissepigen

NissepigenMin kære Datter

Allerførst maa jeg sende de hjerteligste Hilsner med ønsket om, at du faar en glædelig Fødelsesdag med mange gode Mennesker. Jeg har vedlagt en liden Præsent, som jeg haaber vil blive Dig til Nytte i din Plads.

Her i Sønder Sejerslev har der været Travlhed. Forgangen Uge blev i Forsamlingshuset opført Stykket “Husmanden og Nissepigen” til megen Moro for alle, baade Skuespillere og Tilskuere. Hertil var forinden bleven brugt megen Tid med Forberedelser af Kostumer her paa Gaarden og Prøver i Forsamlingssalen, som jeg skrev i mit sidste Brev.

Man maa nu endeligt sige, at Gammelfar er gaaet i Barndom. Da den unge Marie Michelsen, som fremstiller den uartige Nissepige, ville drille ham ved at bortføre hans gode Merskumspibe, var han sikker paa at en rigtig Nisse havde taget den. Der gik en rum Tid, før den arme Pige fik overbevist Gammelfar om, at hun var et rigtigt Menneske.

Efterfølgende var der i Salen et godt Kaffebord, som alle havde bidraget til. Her var Boller med Tandsmør, Kringle, Brødtorter baade med og uden Chokolade, og Fedtkager, som Bedstemor bagte dem. Selv havde jeg fundet Sørine Thaarups gamle Kogebog frem med Opskrift paa Wienertærte, som ganske vist er en smule besværlige, men som kan bages god Tid. Jeg fik Kogebogen af min Moder, da jeg startede i min førte Plads.

Din Broder Søren har faaet en Læreplads hos en Købmand i København. Han har faaet Pladsen gennem Faders Bror, som jo arbejder i Flensborg. Det er godt, der stadig er gode Forbindelser til den gamle Hovedstad, hernede kan det knibe med at finde en ordentlig Plads. Din Broder Peter gaar dog stadig din Fader til Haande her paa Gaarden. Ad Aare vil han sikkert selv sidde her med Familie og Børn. Saa er det os, som bliver Gammelfar og Bedstemor.

De kærligste Hilsener med et Ønske om en god Fødselsdag fra os alle, ogsaa din Moder

Ane Mette Sørensen

Wienertærte

500 Gram Smør, 500 Gram Sukker, 500 Gram Hvedemel, 10 Æg

Smørret smeltes, og det klare hældes forsigtigt i et dybt Fad. Smørret skal røres, til det bliver som en tyk hvid Salve, da røres 10 Æggeblommer deri, og naar det er aldeles udrørt, saa kommes Sukkeret deri og tilsidst Melet. Man maa sørge for, at der er fuldkomment godt sammenpidsket. Nu piskes Æggehviderne til et stift Skum og røres med forsigtighed over i Dejgen. Man tager derpaa rent, hvidt Skrivpapir (eller bagepapir!)i hele, hvide Ark; paa hvert af disse ridses der i Midten en Runddel saa stor, som man ønsker, at Kagen skal være, og denne Runddel smører man med smeltet Smør, hvortil man bruger en Pennefjer. Nu maa Ovnen være passende varm, og man tager da med en Spiseskee af Dejgen og oversmører dermed den omtalte Runddeel paa Papiret Det Lag af Dejg, som man kommer paa, maa nok være saa tykt som en Specie. Det glattes ud, hvilket skeer bedst ved at lade en Kniv gaae let over Dejgen. Nu lægges Papiret med Dejgen paa en Plade og sættes ind i Ovnen; men der maa passes godt paa, thi Kagen brændes let. Man maa være færdig med flere af de bestrøgne Ark Papir med Dejg paa, inden man begynder af bage, da de bages meget hurtigt. Saasnart Kagen er lysebruun, saa er den bagt. Naar den er bagt, sættes strax en anden ind paa Pladen i Ovnen, og saa  hurtigt man kan, lægger man den Kager, man tager af Ovnen,  paa et rent Brædt. Man tager derpaa en tynd Bordkniv, stikker den forsigtigt iind under Kagen og løsner den hen paa et fladt Fad. Saaledes bærer man sig ad med dem alle. Nu lader man Kagerne staa til næste Dag, men ikke ovenpaa hinanden. Da tager man en Kage, lægger den paa et Bræt og skærer med en Kniv de smaa Ujævnheder fra, Saa lægges de hen paa Fadet igen, indtil man har gennemset dem alle. Da tager man det runde Fad, som er bestemt til at sætte Kagen ind paa Bordet i; derpaa lægger man den mindst pæne af Kagerne og oversmører den med Ribs- eller Hindbærgele, da atter en Kage, som oversmøres, og saaledes vedbliver man, saalænge der er nogle tilbage; men det bemærkes, at den sidste paa Overfladen ikke maa oversmøres, hvorimod man altid udtager den pæneste til at ligge øverst. Nu trykkes hele Massen lidt fast, og Kagen kan da staa i 14 Dage. Naar den skal anrettes, pynter man gerne Fadet med lidt Grønt eller levende Blomster; i Mangel heraf med noget Syltetøj.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Frokostretter Ikke kategoriseret

4. Februar 1914. Saa kom da Kjørmes-Knud.

Jomfru Joahnsen vender udKære Moder

Jeg længes efter snart at høre nyt hjemmefra. En rum Tid er forløbet siden det sidste kære Brev fra den gamle Gaard. Jeg haaber, baade Fader og mine kære Brødre er ved godt Helbred, og at de Gamle har det godt i Aftægtsboligen. Det kolde Vejr er ikke godt for de Gamle, jeg ved, at Bedstefar altid giver sig og klager over Smerte i sin gamle Krop, naar Sne og Kulde nærmer sig. Skønt han kun var en ung Knøs i 1864, har han siden maattet lide med de gamle Krigsskader.

Her er alt igen ved det gamle. Fruen har haft enkelte Visitter siden sin Hjemkomst. Det gav Jomfru Johansen lejlighed til at fremstille nogle gode Medaljer, selvom Hønsene ikke længere lægger Æg. Heldigvis har hun gemt et lille Overskud i Kælderen, pakket ind i Avispapir. Hver Uge bliver vi sendt ned for at vende dem, at Blommen ikke sætter sig fast i den ene Ende.

Ogsaa her er det blevet koldt, med Rimfrost og Taage paa de bare Marker. Huset er koldt, Familien tilbringer Aftenen inde i Fruens Kontor eller Spisestue med at spille Kort eller læse i de nyeste Journaler, som Fruen bragte med tilbage fra København. Der bliver tændt op om Eftermiddagen i Kakkelovnen, alligevel er der brug for baade Tæpper og Sjaler for at holde Varmen. I Køkkenet er der Ild i Komfuret fra Morgen til Aften, saa alle, baade Høj og Lav, kommer forbi. Paa Komfuret varmes hver Aften Vand til Varmedunke til Familien, og gode varme Mursten til os Køkkenpiger, som vi pakker ind i Avispapir for at tage dem med op i Sengen. Jeg staar tidligt op hver Morgen for at varme Vand til Servanten, Fruen ønsker ikke at staa op til koldt Vand. Det er mørkt, men heldigvis gaar vi nu mod lysere Tider.

I Dag fremstillede Jomfru Johansen en garneret Kødbudding til Familiens Frokostbord, som smagte alle. Hun havde dog en del Mas med at faa den ud af Formen, men til sidst lykkedes det. Næste Gang husker hun nok at smøre og drysse den ordentligt. Den smagte ret Familien, og der blev ogsaa lidt tilovers til os ude i Køkkenet. Karlene i Folkestuen maatte nøjes med den vanlige Grød, fulgt af Kartofler med Dyppelse. Der var dog rigeligt, jeg har endnu ikke hørt Klager.

I Haabet om snart at maatte høre nyt fra Jer alle forbliver jeg Jer kære Datter

Karoline Sørensen

Medaljer

Til Mørdejen smuldres 150 Gram Smør i 175 Hvedemel og 50 Gram Sukker. Der tages saa meget af ½ Æg, som det er nødvendigt for at faa Dejen til at hænge sammen. Denne lægges paa et køligt Sted i 2-3 Timer. Dejen udrulles i en ikke for tynd Plade, hvoraf runde Kager stikkes ud med et Glas eller en Form og bages Gulbrune ved god Varme (omkr. 200 Grader). Halvdelen af Kagerne glaseres med en Glasur tilberedt af 125 Gram Flormelis tilsæt 3-4 Skefulde Vand, og evt. en smule Rom., og stilles til tørring i et tørt Rum eller i den næsten kolde Ovn. Paa hver af Resten lægges 1 Teskefuld Kræm, de glaserede Kager lægges ovenpaa, og midt paa hver trykkes et lille Stykke Gele ned i Glasuren, inden den stivner.

Garneret Kødbudding

½ kg skært, benfrit Okse- eller Svinekød eller halvt af hvert males gennem Kødhakkemaskinen 2-3 Gange og røres med 1 Skefuld Salt. 1 top Spiseskefuld Mel og 50 Gram fin, lys Rasp tilsættes sammen med 2 Æggeblommer. Farsen røres godt med Skeen mens 5-6 Deciliter Sødmælk tilsættes lidt af Gangen. (Husk at røre Farsen godt sammen mellem hver tilsætning af Mælk.) Til sidst vendes de stiftpiskede Æggehvider i. En aflang eller rund Blikform smøres godt og drysses med Rasp. Buddingen koges eller bages, til den er færdig, hvilket prøves med en tynd Spækkenaal eller en tynd Træpind.

Den færdig Budding vendes paa et varmt Fad og garneres med alle Slags kogte Grøntsager af forskellig Farve. Ovenpaa Buddingen kan f.eks. lægges Blomkaal, deromkring en Krans af kogte, grønne Ærter. Opad Buddingen, staaende paa den bredeste Ende, anbringes Karotter og Porrer. Udenom lægges andre Grøntsager og Smaabunker. For øvrigt kan Grøntsagerne varieres efter Smag, Aarstid og Lejlighed.

Serveres med rørt Smør og kan gives som Frokostret eller som Mellemret til Selskaber.

Kategorier
Brød og kager Jul

Den15. December 1811. Den første Tid på Læsø

Indlæg 1aKære Søster

Det er nu to Maaneder siden vor Broder, Jens, og jeg ankom til Læsø. Her ser ud, som jeg er bleven fortalt hjemmefra. Landskabet er meget sandet, og der er langt færre Træer end hjemme. Smukt er her, især naar man skuer ud over Vandet. Gaarden, jeg bor paa, har Tang som Tag. Det er ikke særligt, eftersom Aalegræs findes i rigelige Mængder paa Øen.

Gaarden er en Tvillingegaard. Det kendes paa, at i Gaardens andre Længer bor et andet Hushold. Man bor tættere her, end vi gør derhjemme. Men der er ikke rigtige Landsbyer, da Gaardene er store nok til at rumme flere Hushold, saa de føles som smaa Landsbyer i sig selv. Til vor Gaard hører en lille Stubmølle, som vi bruger, naar der skal males Korn til Mel og Dyrefoder. Gaarden tilhører Fruen i Huset. Manden er jo oftest til Havs. saa hun overtod Gaarden fra den tidligere Ejer. Jeg er blevet velsignet med en flink Frue, som har taget godt imod mig. Manden her jeg endnu ikke mødt, men Fruen haaber, han kommer Hjem til Jul.

Indlæg 1bJeg har siden min ankomst været i fuld gang med Arbejdet. Alle har nok at se til, ogsaa Jens. Han har arbejdet mest med Leen. Det gælder de fleste Klunter her paa Øen. Klunt kalder Læsøboerne Mændene udfra, som kommer til Øen for at arbejde. De fleste Klunter er fra Vendsyssel ligesom os. De skal tage sig af det arbejde, som Mændene til havs ikke kan gøre. Jens siger, at han er troværdig med Leen, som han jo kender hjemmefra. Her i den kolde Tid skal han tage sig af Træhaandværk og reparere Redskaber. Jeg er glad for, at Jens er paa Øen med mig. Saa har jeg noget af Familien hos mig i min første Jul paa Øen.

Kære Søster, her paa Læsø er Tiden op til Højtiden altid travl, meget skal naas, inden Julefesten og julefreden kommer. Jeg staar for Madlavningen og Gøremaalene i Huset. Det er jeg meget tilfreds med, særlig Madlavningen er jeg glad for. Jeg har allerede stiftet Bekendtskab med flere Opskrifter, særlige for Øen, som jeg ikke kendte førhen. Fruen i Huset er en god Læremester i Køkkenet. Den næste Tid vil jeg bruge mange Timer i Køkkenet paa Juleforberedelser. Jeg har ladet mig fortælle, at flere af Mændene kommer hjem til Juletid, og jeg kan mærke paa Fruen, at hun glæder sig til at se sin Mand.

Indlæg 1cJeg ville ønske, at jeg skulle finde de fine Kvindedragter frem, men dem skal vi ikke bruge i Højtiden. Det er en Skam, da jeg forestiller mig, at de er meget smukke. Sølvbelagte og med flotte Broderier. Mandens Dragt er anderledes. Det er en sømandsdragt, manden hører hjemme paa Havet og befinder sig ikke saa ofte paa Øen. Festdragterne bruges kun, naar der holdes stor Fest som ved Bryllupper og Barnedaab. De fine Dragter skulle være noget helt særligt for Læsø. Jeg har kun den Kjole, jeg gaar med til Hverdag. Hvis jeg er heldig, skal Fruen i den anden Længe have en ny Dragt, saa kan jeg maaske overtage hendes Aflagte. Det ville glæde mig meget.

Jeg har i dag lavet Pebernødder til Julen. Det er en Tradition paa Øen at bage dem med Bygmel. Opskriften er ny for mig, saa Fruen har lovet at hjælpe mig denne Gang. Jeg haaber, jeg faar lov at smage inden Juleaften.

Din Søster

Maren

Opskrift paa de dejligste pebernødder med Bygmel

125 Gram Sirup, 125 Gram blødt Smør, ½ Teskefuld Peber, ½ Deciliter Piskefløde, 400 Gram Bygmel, ½ Teskefuld Allehaande

Smørret smeltes i en Gryde og blandes derefter sammen med Sirup og Fløde. Alle de tørre Ingredienser røres sammen i en Skaal for sig. De vaade Ingredienser blandes i Skaalen med de tørre Ingredienser. Da Siruppen gør Dejen noget flydende, kan der være Behov for mere Mel. Det vigtigste er, at Dejen er fast og nem at forme og ælte sammen.

Ælt Dejen og form dem til smaa runde Kugler. Sæt dem paa en Bageplade og bag dem i Ovnen ved 200 Grader i omkring 8-10 Minutter.

 

Formidlingsstudenter LæsøprojektDe næste 4 indlæg er skrevet af seks 2. års etnologistuderende, der som led i et kursus om formidling på Københavns Universitet har arbejdet med Kokkepigens Blog. Deres fortælling tager udgangspunkt i Frilandsmuseets gård fra Læsø, og den unge pige Maren, som er startet i en ny plads på et nyt og fremmedartet sted.

Forfatterne er: Josefine Laura Loop, Emilie Lyngholm Rasmussen, Ulrikke Strandby Arentoft, Josefine Malue Bovbjerg, Signe Falgaard Jensen, Sasha Isabelle Bisschop

 

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret Jul

9. December 1913. Julen staar for Døren

Der laves kranse

Kære Moder

Jeg haaber, alt staar vel til hjemme. Jeg tænker ofte paa Jer alle hjemme paa Gaarden i Sønder Sejerslev. Jeg kommer nok hjem til Jul, selvom det kan være svært at forlade det danske Land. Heldigvis kan vi hjemme vise vort Hjerte i de mange røde og hvide Farver, som vi pynter Juletræet hjemme med. Her kan vi ogsaa endelig vise det danske Flag, som vi ikke kan hænge op i Flagstangen udenfor vor Dør.

Her er nu startet paa Julekagerne.  Jomfru Johansen har lagt den første Dej til de brune Kager. Hun sværger til Fru Konstantins Brune Julekager, som altid bliver gode og sprøde, hvis de rulles godt og tyndt ud. Der skal bages mange, ikke blot til Herskab og Folkestue, men ogsaa til de mange gode Folk, som har hjulpet paa Gaarden i Aarets Løb. Det er Tradition, at Husmænd og Haandværkere kommer forbi lige før Jul for at faa en Gave, og Fruen har da ogsaa strikket Huer og Halstørklæderne til Børnene, saa der er Gaver til alle i Famlierne.

Husmandskonerne kommer i næste Uge for at hjælpe med de mange Smaakager. Saa skal der bager Brune Kager, Vanillekranse, Jødekager og Pebernødder, som bliver sat i Daaser og Kasser oppe paa Loftet til Julen kommer. Klejner bliver ogsaa kogt og Æbleskiver bagt, men det sker først lige før de skal spises. Her er det Skik at hænge Klejner paa Juletræet i røde Bånd, saa den første Portion bliver allerede bagt i næste Uge. Saa er de ikke alt for sprøde, naar de bliver hængt paa.

Jomfru Johansen bagte Fløde-Kranse i Gaar. Det var en ny Smaakage, som hun ville prøve før Juledagene, saa alle fik lov at smage, ogsaa Bryggerskarlen. Saa er Brændet til Julebagningen ogsaa sikret. Der skal fyres op i Brændekomfuret fra tidlig Morgen paa den store Bagedag, og naar vi er færdige hen under Aften vil der ikke være meget Brænde tilbage ude i Brændeskuret.

Nu vil jeg slutte for denne Gang. Jeg har kun godt at sige om denne Plads, og haaber at blive her det næste Aar, Fruen har udtalt Tilfredshed med mit Arbejde. Det glæder mig at have en Plads i mit eget Land.

Med de bedste Ønsker og kærligste Hilsner til jer alle

Din kære Datter

Karoline Sørensen

 Fløde-Kranse

500 Gram Mel, 300 Gram Smør, 175 Gram Sukker samt 6 Spiseskefulde Fløde æltes sammen og trilles i smaa Kranse, som dyppes i Piskefløde og Sukker. Pladen smøres med Smør, og Kransene maa stilles paa Pladen med Mellemrum.

 

Brunkager, vanillekranse, klejner og de andre julesmåkager kan man finde opskrift på under Kokkepigens Juleopskrifter.