Kategori: Brød og kager

Kategorier
Bondemad Brød og kager Husholdning Ikke kategoriseret Jul Slagtning

25. November. De første Juleforberedelser

Johansen på høkassen med strikketøj.Kære Moder

En rum Tid er nu gaaet siden mit sidste Brev. Det har været en travl Tid, Julen staar for Døren. November har fra Arilds Tid været Slagtemaaned, og det er den stadig her paa Gaarden. Det er nu mere end en Uge siden Grisen blev slagtet. Heldigvis skulle vi ikke selv føre Kniven, det gjorde Forkarlen, men da først Grisen var hængt op nede i Bryggerset, var det vort Arbejde først at faa alle Indvolde ud uden at der gik Hul paa Tarmene, og bagefter skrabe alle Børster af. De sidste Børster, som Hornet ikke kunne naa, blev taget med en skarp Kniv. Der blev kogt rigeligt Vand i den store Gruekedel til at skolde Grisen i, saa Dampen stod om Ørerne paa alle, vi kunne kna  se en Haand for os.

Heldigvis var Madam Frederiksen kaldt ind til Assistance ved rensning af Tarmene. Moder husker nok, hvor svært jeg altid har haft ved dette Arbejde, som er baade ildelugtende og uhumskt. Jeg fik dog lov til at røre Blod til Blodpølse, og i det hele taget hjælpe ved opskæringen af det store Dyr. Der var rigeligt med Flæsk, som lagt i det store Saltkar med rigeligt Salt og Salpeter. Jomfru Johansen mener, at alt skal bruges, saa ud over den vanlige Spegepølse, Rullepølse og Medisterpølse blev der ogsaa lavet Lungepølse efter Sørine Thaarups gamle Kogebog, som hun sværger til. Jeg haaber ikke, den kommer paa Bordet foreløbigt.

Nu er alt stille efter den sidste uges Travlhed, og Jomfru Johansen har sat sig paa Høkassen med sit Strikketøj ved det stadig varme Komfur. Jeg sidder ved det store Køkkenbord og skriver til dig, kære Moder, og til resten af Familien, som jeg haaber alle har det godt. Anna sender en Hilsen, med Ønsket om at Moder sender et af de gode Kløben-Brød fra Michelsens Gaard til Jul. Hun er min gode Kammerat oppe i Pigekammeret, og hver Aften har vi en god Passiar før Lyset slukkes. Kammeret ligger over Bryggerset, saa jeg ser frem til kolde Morgener, naar Frosten kommer. Heldigvis er der varme Dyner og et godt Komfur i Køkkenet at staa op til.

Din kære Datter

Karoline Sørensen

 

Lungepølse af Svin

Lungen, Hjertet, Milten, Nyren samt Affaldet fra Medisterpølsen hakkes godt tilligemed Rødløg og Salt. Naar det slipper Hakkebrættet, kommes det i dertil bestemt, ren Balje eller Lerskaal, tilligemed stødt Peber, Allehaande og Ingefær. Derefter æltes en god ½ Time, og man kommer da en lille Smule Suppe deri, men ikke for meget. Man smager, om Dejgen er salt nok, og da stoppes den i Tarmene, men ikke for fuldt. Naar man er færdig, da viskes Pølserne rene med et Klæde, lægges paa et Trug, stænkes med lidt Salt og blive liggende saaledes til næste Dag, da de skulle lægges i Saltkarret.

Kløben-Brød

150 Gr. Smør smeltes og blandes med ½ Liter Sødmælk. Naar Blandingen er fingerlun røres 50 Gr. Gær i. 1 Æg, 100 Gr. Sukker og ½ Tskf. Salt tilføjes. Herefter kommes ca. 1 Kilogram Hvedemel i sammen med 100 Gr. Rosiner, 50 Gr. hver af finthakket Sukat, Pomeransskal og tørrede Tranebær eller lignende, samt revet Skal af 1 Citron. Dejgen æltes godt sammen til en ret lind Dejg. (Pas paa den ikke æltes for længe.) Den stilles til hævning paa et lunt Sted i ½ Time

100 Gram Marcipan trilles i to Stænger, Dejgen slaas ned og formes til 2 Brød med en Stang Marcipan i hver. Brødene sættes paa en smurt Bageplade  og efterhæver tildækket et lunt Sted til omtrent dobbelt Størrelse. Pensles med Æg og bages i en varm Oven (200 Grader) i 30 – 35 Minutter.

Kategorier
Bondemad Brød og kager

11.11. 1913. En ny Plads i det gamle Land

Kokkpigen med sylteAllerkæreste Moder

Nu er jeg da startet paa den nye Plads. Den 1. November ankom jeg endeligen til Østergaard, fru Justesen tog venligt imod mig. Jeg er blevet fæstet til 1. Maj næste Aar, saa baade Jul og Paaske skal fejres her. Der er jo langt til det kære Hjem i Sønder Sejerslev, men jeg haaber da at komme paa Besøg. Det er godt at faa en Plads her i det gamle Land, godt at Fader stadig har Venner her, som kan hjælpe. Jeg haaber, min Broder ligeledes vil komme i en god Plads som Landvæsenselev her Nord for Grænsen.

I Køkkenet paa Østerggard regerer Jomfru Johansen over en god Stab af Køkkenpiger, hvoraf jeg nu er en. Det gør hun strengt men retfærdigt, der skal jo laves Mad til baade Herskab og Folkestue, saa alt skal gaa ordentligt og probert til. De første Dage gik med at finde Hoved og Hale i alt, men heldigvis er det ikke min første Plads.

Jeg bor nu i et lille Værelse paa Loftet over Bryggerset sammen med den anden Køkkenpige. Det gode Skab, som Fader selv har snedkereret, ankom rettidigt til Randers Station med sit Indhold af Kjoler, Forklæder, Linned og Sko, saa alt var i den skønneste Orden til første Arbejdsdag. Skabet maa dog staa ude paa Loftet, inde i Rummet findes 2 Senge, et Bord med to Stole, et Vaskebord og en Toiletspand. En Kakkelovn er der dog ikke blevet Plads til, saa jeg Haaber, at Vinteren ikke bliver for kold.

Maden paa Stedet er rigelig. Til Aften den første dag serverede Husjomfruen baade Sylte og Ost, og det tørre Rugbrød blev suppleret med Surbrød. Til Aftenkaffen blev givet resten af den gode Kringle, som Herskabet havde faaet til Kaffen om Eftermiddagen. Maden er som vanligt en del af Lønnen. Husjomfruen mener aabenbart, at et godt Bord i Folkestuen holder paa de Bedste og mest Trofaste.

Jeg vil nu slutte mit Brev for denne Gang. Jeg haaber, alt staar vel til derhjemme, og at alle har det godt.

Din trofaste Datter

Karoline Sørensen

Surbrød

50 Gram Gær smuldres i 500 Gram Rugsigtemel, og deri røres 7,5 Deciliter Sødaælk samt lidt Salt. Dejgen stille til Hævning i 3 á 4 Timer og æltes derefter med 500 Gram Rugsigtemel, formes til 2 á 3 Brød, som atter hæves, forinden de pensles med Mælk eller Æg og bestrøs med Kommen. Bages godt trekvart Time ved omkring 200 Grader.

Stor Kringle

50 Gram Gær udrøres med 1 Tskf. Salt. 1 strøget Tskf. Kardemomme, 5 Æg, 175 Gram Smør, 750 Gram Hvedemel og 3½ Deciliter tynd Fløde æltes sammen og tilsættes smaatskaaren Sukat og Rosiner efter eget Skøn. Dejgen røres sammen Aftenen forud, lægges i et Klæde og ombindes med Baad, men saaledes, at Dejgen faar rigelig Okads til at hæve sig i Løbet af Natten. Klædet med Dejgen nedlægges i en Gryde eller Krukke med rigeligt Vand og hensættes til næste Morgen. Paa Kagebrættet lægges lidt Mel, og herpaa udhældes Dejgen, som med let Haand trilles i en Pølse, der formes som en Kringle, idet den lægges paa Pladen og trykkes temmelig flad. Den smøres med Æg, bestrøs med rigeligt Melis og belægges med skaarne MAndler. Naar den er atter er godt hævet, stilles den i en god varm Ovn (220 Grader) og bages ½ Time.

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter vikingetid

Hjemkomst

Gotlandsk billedsten hjemkomst

Jeg, Sigrun, er nu endelig nået hjem. Lang var rejsen, godt at blive vel modtaget ved døren. På vor færd har vi mødt både fred og ufred. Som den Gamle siger: Bo er bedst, selv om blot det er lidet, hver er herre hjemme; blodigt er hjertet i hjemløse folk, der må tigge mad til hvert måltid. Nu venter de lange aftener, hvor vi skal berette om langfærd og møder med gode venner, om god handel og godt håndværk.

Først var det dog tid at få alt båret fra skibet. Smedens arbejde var ofte blevet betalt i sølv, men også gode klæberstenskar og gode kogekar var i skibet. De var en god ballast på færden. Klare farver til farvning af festtøjet og bånd at sætte på var det også blevet til, købt for sølv og godt arbejde. Salt og dyr peber havde vi med hjem, så maden kunne få smag over vinteren.

Vi var hjemme senere end ventet, men mor havde brygget godtøl smagt til med porse, som stadig stod i tønden. Mens far sammen med Sven, Ulf og Fionn bar op fra skibet, hjalp jeg med ved slagtningen af den lille gode gris, som svinehyrden bragte ind fra skoven, hvor den havde gået på olden. Den blev stegt over et bål. Hele dagen sad en dreng og drejede den, når det blev nødvendigt, så skindet blev sprød, men ikke brændt. Over bålet inde i huset kogte majroer, som var blevet hentet i kulen, lystigt over ilden. De blev senere rørt til en god mos og serveret til grisen sammen med sprøde boghvedepandekager. Den aften gik alle, både høj og lav, mætte og glade til hvile.

 

Svineskank og skinkesteg

Det er nok de færreste, som har mulighed for at stege en hel pattegris over bål i haven. Derfor er her en mere brugbar opskrift på grisesteg, stegt på en bund af urter. Det er en skinkesteg, jeg har stegt, købt hos en lille god slagter – det giver den bedste steg og de fineste svær, når den bliver tilberedt godt!

Skinkesteg med svær

 

Boghvedepandekager (Galette)

350 gram boghvedemel blandes med 2½ tskf salt. 7½ dl vand røres i lidt efter lidt, så det bliver til en jævn dej. 1 æg piskes i, hvorefter dejen hviler tildækket i en times tid på et køligt sted. Pandekagerne steges tyndt i fedtstof. Evt. fyld kan kommes i, når de er vendt.

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret vikingetid

Ophold

Handelsplads ved strand

Jeg, Sigrun, vil nu fortælle om en trist begivenhed. Vor færd over havet gik stille, vinden vuggede skibet, alt var godt. Kosten var god, vi spiste stokfisk og fladbrød og drak god øl. Men inden vi nåede vort endemål, greb en sot os. Ingen ønskede at dø på havet, så vi måtte søge havn ved en lille plads. Måske kunne vi finde de urter, som kunne jage soten bort. Her groede dog mest strandkål, som ikke længere kunne spises, men det friske kildevand gjorde godt efter den sure øl. Dog måtte vi tage afsked med Niall. Han blev begravet efter sin egen skik med fødderne i vest og hovedet mod øst, så han på den sidste dag kunne rejse sig og se mod den nye sol. Fionn sagde nogle ord over graven, men sært var det ikke at skulle give gaver med til rejsen.

Vi var ikke alene på pladsen. Her mødtevi gamle venner på vej hjem fra sommertogtet.  Skønt det er sent på sommeren, er der stadig enkelte steder handel. Handel og håndværk er altid ønsket, når den lokale stormand garanterer markedsfred. Alle var vi dog på vej hjem, så det var kun beskedent, hvad der var tilbage i lagrene. Far havde stadig lidt knive at sælge, og der var også lidt reparation for de lokale bønder. oppe i skoven kunne samles æbler og frugt, så jeg lavede lidt søde pandekager. Vort ophold var kort, så de store gryder blev på skibet, men panderne var fundet frem.

Vi er nu endelig på vej hjem, den hjemlige kyst nærmer sig. Høsten derhjemme er nok overstået, men mor har god hjælp, så det er nok gået godt. Nu skal der blot samles ind fra skov og mark af frugter bær og nødder til most og tørring, så det kan gemmes til vinteren.

 

Pandekager

Sigruns pandekager er lidt anderledes end vores flade pandekager. Det er en bolledej med fyld, stegt på en pande. Både frisk og tørre frugt kan bruges som fyld, og vil man have lidt sødt over, er flydende nyslynget honning godt – og det er lige årstiden til det.

Kokkepigen laver pandekager.

 

Sød dej til pandekager

Godt 3 dl. sødmælk varmes op til det er fingerlunt og hældes over 25 g gær. Tilsæt lidt salt og sukker og 50 g smør samt 1 æg. Hæld mel i – der skal bruges omkring ½ kg mel, men tilsæt ikke det hele på en gang. Dejen skal  være blød og ikke for fast, så rør den først med skeen, hænderne skal først bruges til allersidst. Lad dejen hæve, slå den ned, og del den i mindre boller, som rulles fladt ud og fyldes med fintskårne æbler, hakkede nødder, tørret frugt eller hvad der ellers kunne ønskes. Man kan også hælde sukker og kanel over fyldet – men så er man ikke i vikingetiden længere! De små pandekager lukkes godt, så de ikke åbner sig, og steges på panden i smør.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Supper vikingetid

På vandet

VikingeskibeJeg, Sigrun, vil nu berette om vor videre færd. Vi var endnu nogle dage på markedspladsen, hvor der blev handlet og arbejdet. I stedet for redskaber og jern, som far havde bragt med hjemmefra, kunne vi nu fylde skibet med klæberstensgryder, som gav god vægt. Dertil kom rigeligt med stokfisk, så der både var til hjemrejsen og til vinteren. Dertil kom silke og sølv, smykker og beslag, salt og honning.

Alle længtes efter hjemmet, men inden skulle naboerne på pladsen beværtes. Et godt måltid vel tilberedt og givet til gode venner. Det glæder guderne og giver en god hjemrejse. En skinke blev kogt og givet med gode ærter og nybagt fladbrød, hertil blev nydt rigeligt med øl. Njord i Noatun kunne ikke ønske sig bedre føde. Det blev en god nat.

Vi er nu på havet med god vind og rolige vande. Rejsen går hjem til Gefions ø, hvor høsten venter.  Snart skal leen skærpes, når karlene går over mark for at høste den gode byg og rug og den tætte hvede. Det skal give godt brød og god øl indtil næste høst. Gid vinden holder ved, så vi får en god hjemfart.

 

FladbrødBrød har gennem tiden været en vigtig del af kosten, ikke blot som tilbehør, men også som en form for tallerken eller emballage. Tænk på retter som pizza, forårsruller, tortilla og tærter – listen kan fortsættes i det uendelige.

Kokkepigen laver fladbrød

 

Ærter og bønner har været en del af kosten siden bronzealderen. De høstes og tørres i efteråret, og kan så holde vinteren over som et godt og næringsrigt tilskud til kosten. Opskriften er endnu engang fra Sørine Thaarups kogebog, lidt modereret, jeg har udeladt sukker og nelliker, da det er mere middelalder end vikingetid. Men eddike i form af malteddike har man allerede kendt dengang – man kan søde med sødt øl eller honning. Bemærk, at tilberedningen foregår på et åbent ildsted og ikke et komfur. Vikingetidens madlavning har foregået over åben ild og en god husmor har vidst, hvor hun skulle stille sine potter og pander i forhold til varmen.

Gråærter

Dertil har man i reglen en røget flæskeskinke, som udvandes godt. Ærterne må sættes i blød aftenen i forvejen. Man sætter skinken over ilden i en suppekedel med vand og ærterne i en gryde med koldt vand og tildækket, men uden salt. Når ærterne er møre, sættes de på et sted, hvor de kunne holdes varme. Man tager derpå en jernpande og sætter over ilden, deri kommes et godt stykke smør, og når det er lysebrunt, da kommes der hvedemel deri, og man lader det blive mørkebrunt. Man har da i beredskab en jydepotte, suppen siet og fedtet afskummet af suppen fra skinken. Det brunede mel kommes i jydepotten og det spædes op med suppen, til det bliver en jævn sovs. Deri kommes eddike og sødt (øl eller honning) efter smag. Det får nu et lille opkog, og derefter hændes den mørke suppe fra ærterne igennem et dørslag. Ærterne kommes i en terrin,  og derpå hældes sovsen. Man anretter da med det samme skinken, af hvilken man først har afflået sværen. Ærterne og skinken sættes in på bordet på en gang. Dertil kan man give lidt hjemmebagt brød.

 

Kategorier
Brød og kager Fisk Frokostretter Oldtidsmad

Opbrud

Markedsplads i morgenlysJeg, Sigrun, nu vil redeligt fortælle om vor rejse, og vor ankomst til handelspladsen.

Sjældent stort var offeret inden, guderne blev beværtet, og skibet stod ud i en kraftig brise, som rask førte os over havet til vort mål, den store handelsplads ved åens munding. Lasten var lette skind og det tunge smedeværksted. Godt var det stuvet af vore irske trælle Fionn og Niall og de to karle Sven og Ulf, at skibet ikke skulle kæntre under den tunge vægt. Far Sigurd og bror Sigbjørn så til at alt kom med, det ville forhåbentlig blive en travl uge.

Ankomsten til vigen var stille og god, derfor blev der givet en mønt til guderne, at vi også kommer vel derfra. På vejen havde der været tid til at sætte fiskekroge ud, og der blev fanget både makrel og torsk. Fra hjemmet havde vi medbragt mel, gryn, salt og tørrede krydderurter, men mælk og smør blev købt på markedspladsen mod at far lovede senere at reparere gryder og ordne knive. Teltene blev rejst på den angivne plads, og jeg tilberedte vort første måltid i gløderne fra bålet, stegt makrel fyldt med urter og pakket ind i blade. Til det blev også givet syrnet mælk med urter og nybagte fladbrød.

Skibet står nu stille på stranden og bålet er brændt ned. Natten bliver fulgt af morgen, og alt er klar til en uge med arbejde og handel, men også med fest og fredelig dyst med fremmede. Min næste fortælling vil handle herom.

Stegt makrel med urtesauce

En fersk makrel renses grundigt, og fyldes med krydderurter som timian og merian, rørt op i lidt smør, før den lukkes og pakkes ind i store blade. Den lægges på ilden til den er færdig. Til makrellen kan serveres en urtesauce, lavet på syrnet mælk med de samme urter som i fisken. Til fladbrød laves en simpel dej af rugmel, vand og salt, som steges over ilden på en flad pande.

I stedet for blade kan man pakke fisken ind i stanniol og lægge den på grillen. I vikingetiden fandtes forskellige syrnede mælkeprodukter, bl.a. skyr, men jeg vil foreslå, at man bruger creme fraiche. Beregn 1 lille makrel til hver!

FladbrødKokkepigen fortæller om vikingetidens råvarer, tryk her for at se filmen.

 

Kategorier
Brød og kager Desserter

Morbær på solskinsøen Bornholm

Bihaven ved Frilandsmuseets gård fra Bornholm
Bihaven ved Frilandsmuseets gård fra Bornholm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1880erne og 1890erne udvandrede titusindvis af svenskere, især fra Skåne og det sydlige Sverige. De var drevet af fattigdom og håbet om en bedre tilværelse. Mange af dem tog over Atlanten til den uopdyrkede prærie i Midtvesten i USA – men en del tog det kortere spring til København og Danmark, hvor de fik arbejde som lavt betalt arbejdskraft i landbruget og industrien. På Bornholm blev de svenske indvandrere daglejere hos øens gårdmænd – og det er den historie, Martin Andersen Nexø brugte som baggrund for Pelle Erobreren.

På Bornholm er der en gammel tradition for, at gårdene ikke lå i landsbyer. Gårdene lå som hovedregel enkeltvist i landskabet, og markerne var ofte store, og gårdene rige. Øen havde en stolt og selvbevidst landbokultur med en rig madtradition. Øens milde klima har tilladt dyrkningen af planter, frugter og grønsager, som man ellers ikke kendte eller havde i resten af Danmark.

I dag bringer vi derfor opskrifter med morbær – en eksotisk vækst, som kræver læ, solskin og kærlig pleje. På Bornholm havde gårdene en lille smukt indhegnet gårdhave, bihaven, i læ op ad en sydvendt mur på gårdspladsen. Her stod krydderurter, frugttræer og duftblomster smukt i solen, og her stod morbærtræerne også

Når den bornholmske gårdejerfrue bød til kaffe var der måske morbærsyltetøj i lagkagen eller syltede morbær til vinterens desserter. Vi finder opskrifterne hos Frk. Jensen, hvis kogebog udkom første gang i 1901.

Morbær- og ribsgele

Tag bærsaft og sukker i størrelsesforholdet 1 l. saft til 1. kg. sukker.

Saften laves således: Morbær og ribs kommes i hver sin gryde og varmes igennem, til de safter godt. Bærrene gnides i stykker med en ske, og hældes hver for sig i et geleklæde (saften fra bærrene drypper/vrides gennem et stofklæde ned i en skål). Saftmængden udmåles, og ribssaft og morbærsaft blandes sammen, halvt af hver. Blandingen tilsættes en tilsvarende sukkermængde og koges op i 5 minutter, skummes. Den hældes straks i skoldede glas, som bindes til med det samme. Stilles køligt i fadeburet.

Syltede morbær

1 kg. morbær til 750 gr. sukker

De modne morbær drysses med sukkeret og hensættes til næste dag. Det hele hældes i gryden og koges ca. 5 minutter. Bærrene tagews op med en hulske og lægges i skoldede glas. Saften koges igennem i mindst ti minutter og skummes. den hældes kogende over bærrene, og glassene bindes straks til. Efter nogle dage må syltetøjet tilses. er saften for tynd hældes den fra, gives et opkog og hældes straks over bærrene igen.

God fornøjelse!

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager

30. April 1905. Foraarsminder

Kokkepige - miniDer er opbrud i luften, både hos familien på herregården og nede på fattiggården, hvor det gode vejr har fået de overvintrende trækfugle ud på landevejen igen. Det er rejsens tid, og hos familien på herregården ser man på gamle billeder fra dengang, bedstemor var en ung pige. Foråret bringer minder og længsler frem hos alle. 

Det gamle billede

De forgangne Uger har været fyldt med Travlhed baade ude og inde. Der er blevet vasket og gjort rent overalt med god Hjælp fra Husmandskonerne. De tunge Vintergardiner er taget ned og rystet, før de blev lagt op i Kisterne paa Loftet. Moder saa til, at Vinduerne blev pudset, saa de skinnede, før de fine lyse Sommergardiner blev hængt op.

Vi Piger maatte hjælpe til med Oprydningen inde i vort Værelse. Bøgerne skulle anbringes pænt paa Hylderne, Legetøjet lægges i Kisten, og de fine Møbler i Dukkehuset tørres af og sættes paa deres rette Plads. Marie har en daarlig Vane med at anbringe Sofaen i Soveværelset, og Kokkepigen i Stuen, hvor de ikke hører til. Men i et Dukkehus skal alt være paa sin rette Plads. Moder hjalp med at sætte Møblerne og de smaa Dukker ind. Dukkehuset havde været hendes, da hun var en lille Pige.

Bagefter sad vi i Sofaen ved hendes Skrivebord og saa paa Billeder i det gamle Fotoalbum. Vi haaber alle tre at blive lige saa smukke som Bedstemoder, naar vi bliver voksne. Moder huskede dog især de gode Kager, som Bedstemor altid serverede, særligt de lækre Muffins og de stærke smaa Ingefærkager. Maaske skyldes det, at der blev serveret The til Kagerne. Det kan vi Piger ogsaa godt lide.

Ude i Køkkenet var der et særligt Besøg. Efter den lange Vinter havde Solen faaet gamle Bødker-Tammes ud af sin Seng paa Fattiggaarden for at starte Aarets Rejse paa Landevejen. Men før den startede, besøgte han Madam Hansen i Køkkenet. De har et helt særligt Venskab. Hun sørgede for, at han fik lidt Brød og Pølse, saa han ikke sultede. Det var hendes gode hjemmebagte Surbrød med Kommen paa Toppen. Heldigvis var der bagt Brød til alle, baade i vores Stue og i Folkestuen.

Surbrød

50 Gram Gær smuldres i 500 Gram Rugsigtemel, og deri røres 7½ Deciliter Sødmælk samt lidt Salt. Dejgen stilles til Hævning in 3 á 4 Timer og æltes derefter med 500 Gram Rugsigtemel, formes til 2 á 3 Brød, som atter hæves, forinden de pensles med Mælk eller Æg og bestrøs med Kommen. Bages 3 Kvarter til en Time ved god Varme.

Muffins

375 Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel sammen med 4 tskf Bagepulver, 1 tskf Salt og 125 Gram Sukker. ½ Liter Sødmælk og 2 Æg røres deri, og Dejen samles med hurtig og let Haand. Den udrulles i en Centimeter tyk Plade, hvoraf udstikkes runde Kager, som straks bages paa en smurt Plade ved 200-225 Grader i 15-20 Minutter.

Mens Kagerne er varme, flækkes de, pensles med Smør, sammenlægges og spises helst straks. Eller ogsaa stilles de i Ovnen for at gennemvarmes, inden de serveres. Heraf omtrent 30 Muffins.

Ingefær-Kager

126 Gram Smør smuldres sammen med 500 Gram Hvedemel og 375 Gram Sukker. 3 Æg røres deri tillige med 30 Gram stødt Ingefær og 1 tskf Hjortetaksalt, opløst i lidt Mælk. Kagerne udrulles tyndt, afstikkes med et Glas eller en Form og belægges med et lille Stykke kandiseret Pomeransskal. De sættes paa smurte Plader og bages i en god varm Ovn.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Frokostretter

14. April 1905. Endelig Foraar.

Efter en lang og kold vinter er det blevet forår. Selvom det endnu er koldt, glæder alle, både høj og lav, sig over endelig at se solen på himlen og høre fuglene synge om morgenen. Det gælder både vores lille dagbogsforfatter Julie og hendes familie, men også konerne i husmandshusene ved siden af herregården. Måske vil der så også være arbejde at få oppe på herregården, så den magre indtægt kan blive suppleret. Efter den lange vinter kan det være nødvendigt!

Endelig er det blevet Foraar og Lys, skønt det endnu er en smule koldt. Overalt er der Travlhed, ogsaa hos Smaafuglene, som har travlt med at gøre klar til de nye Kuld. Skovduerne har fundet en Gren til deres Rede. Man maa haabe, at de bygger bedre end sidste Aar. De fede Dueunger faldt ud af Reden, til stor Glæde for Katten. Den sidder allerede klar ude i Haven.

I Køkkenhaven er det endelig muligt at komme i Jorden med hjælp fra Forkarlen. Mistbænkene skulle tilsaas, og ude i vores Have blev der klippet af Træerne og Buskene. Det gav Arbejde til Husmændene og deres Koner, som nok kunne trænge til lidt Indtægt efter Vinteren. Moder saa også paa Linned og Gardiner, snart vil det blive Vaskedag. Det betyder mere Arbejde til Konerne. Efter en lang Vinter bliver det godt at hænge Vasketøjet ud i Solen i stedet for paa Tørreloftet.

Moder gav Frk. Nicolaisen besked om at give os godt med T’øj paa, saa vi kunne lege ude i Haven. Endnu er alt dog bart, saa der var ikke meget at gemme sig bag. Vi hjalp Køkkenpigen med at hente Æg hos Hønsene. De er endelig begyndt at lægge Æg igen. Der var ikke mange Æg i Paasken, saa der var Glæde i Folkestuen over den gode Æggekage. Den var tillavet efter alle kKunsens Regler, Madam Hansen har netop erhvervet Fru Konstantins Kogebog under sit sidste Besøg i Randers hos sin Familie.  

Til Eftermiddagenss The havde hun lavet Glazed Balls, som Moder insisterer paa at kalde dem. Hendes Kendskab til det engelske Sprog er ikke saa stort som Faders, som spruttede af Latter, da han hørte Navnet. Da vi spurgte hvorfor, ville han ikke svare. Maaske kan vi faa det at vide, naar Fætter Hans komme paa Besøg. Vi fik ogsaa en let og fin Sandkage med mange Æg i. Forhaabentlig blive Hønsene ved med at lægge mange Æg, ellers har Madam Hansen truet med at putte dem i Suppegryden.

Æggekage efter Fru Konstantin

50 Gram Hvedemel udrøres i 1½ dl Sødmælk og 6 Æggeblommer røres godt ud heri. De 6 Æggehvider, og helst 4-6 andre, dersom man har nogen staaende, piskes til saa fast Skum, at man kan vende Skaalen, hvori de piskes, uden at de bevæger sig. Nu røres de i Dejgen, saa at man faar alt godt blandet, lidt Salt og Sukker tilsættes, og Dejgen hældes paa de varme Pande, hvori der er smeltet en Theskefuld Smør eller Margarine og sættes over meget svag Ild. Med en Gaffel eller Kniv stikker man hist og her ned til Bunden af Panden og løfter Dejgen op, saa dee kan flyde vaad Dej ind under den, som er stivnet, inden den faar Tid til at brunes.

Man søger at faa Dejgen bort fra Siderne af Panden ind i Midten og taarner den skumagtige Dejg saa højt op som mulig, idet man stadig lader løbe vaad Dejg underst. Man stikker lidt SMør ind ved Siderne, saa at Panden ikke bliver tør. Naar man mærker, at Dejgen er saa stiv, at der ikke kan løbe mere af den ind i de Aabninger, man laver med Kniven, er det Tid at vende den. Først følger man godt efter med en blød Kniv, om den ikke hænger fast i Panden nogetsteds, skaber den saa løs ved at stikke Kniven in under allevegne og forsøger at løfte den. Tilsidst lægger man nogle smaa Stykker Smør ovenpaa Kagen, og nu vender man den paa følgende Maade:

I den venstre Haand holder man et Laag, som maa være lidt større end Panden, ryster den lidt og lader Kagen forsigtig glide over paa Laaget. Nu holder man godt fast i Laaget, saa Hanken hviler fast indeni Haanden, smækker den tomme Pande (med Bunden i Vejret) lige ovenpaa Kagen og vender behændig og rask omkring med det hele – kun nogle Øjeblikke over Ilden med Panden, og Kagen er stivnet paa den anden Side. Den sidste Side er tit den smukkeste, derfor lader man Kagen endnu engang glide over paa Laaget og vender den atter over paa Panden, thi det er lettere at lægge den paa Fadet fra Panden end fra Laaget. Æaagekagen skal nu være høje som en Omelet og luftig som en Soufflé.

Glazed Balls

100 Gram Smør smeltes i 2½ dl kogende Vand, hvorefter 250 Gram Mel drysses deri og bage sammen, indtil Dejen slipper Gryden. Dejen hældes op, afsvales og røres med 1 Æg ad Gangen, 5-6 mellemstore Æg i alt, og samtidig røres 25 Gram Sukker i. Dejen skal være fast og ikke flydende.  Paa en kold, melet Plade afsættes Dejen i smaa Klumper med en Teske og bages straks ved 200 Grade i 20 Minutter. Naar Kagerne er lidt afsvalede, men ikke kolde, paasmøres de med en Kniv en Glasur, lavet af 250 Gr Flormelis, 1 spsk hvid Rom og 2 Skefulde Vand. Kagerne behøver ikke stilles i Ovnen igen. Kagerne maa spises samme Dag, de er bagte.

Egg Cake

7 Æggeblommer røres med 350 Gram Sukker i 1 Kvarter, hvorefter Saft og finthakket eller revet Skal af 1 Citron røres deri tillige med de meget stift piskede Hvider. 250 Gram Hvedemel drysses deri, og saa snart det er blandet med Æggemassen, hældes Dejen i en smurt Form. Kagen bages omtrent 1 Time ved 175 Grader.

 

 

Kategorier
Brød og kager Påske

24. Marts 1905. Til Kirke i Sne Palmesøndag

Vejret er stadig koldt – selv til påske er der sne på markerne. Alle på herregården længes efter blot en smule varme, selvom dagene er blevet længere, ligger der stadig sne på markerne. Det giver anledning til at husets herre erindrer sin ungdomstid i Rusland, hvor han var forvalter på et gods, med sne og troikakørsel. Turen til kirke palmesøndag foregår dog i familiens sædvanlige hestevogn. 

Kulden bider stadig i disse Dage. Moder klager over de kolde Gulve, Frk. Jochumsen er endnu engang forkølet, og ude i Køkkenet, hvor Brændekomfuret dog giver en smule Varme, er ogsaa Madam Hansen og hendes Køkkenpiger begyndt at blive en smule Kuldskære. Selv det vanlig Aftensæde i Folkestuen er blevet stille. Alle længes efter igen at se Solen. Lidt Glæde er der dog ved Sneen. Den fine Snemand, vi har lavet i Haven, staar stadig strunk med sine sorte Kul-Øjne og røde Gulerodsnæse. Faders gamle udtjente Hat og Moder gamle Halstørklæde pynter ogsaa. Fader sagde, at Snemanden gør os Piger stor Ære.

Lørdag Aften var der tændt op i Kakkelovnen i vor Spisestue. Fader var i sit bedste Hjørne, den megen  Sne og Kulde havde faaet ham til at mindes sin Tid som Forvalter paa et Gods i det store Rusland. Han fortalte om Turene over den russiske Steppe med den særlige russiske Kane med tre Heste forspændt, Troikaen. For os Piger var Eventyret om Snegurochka et kært Genhør, selvom Historien om Pigen af Sne, som til sidst smelter, er baade Tragisk og Sørgelig.

Søndag var det Palmesøndag, og hele Herregaarden drog til Kirke. Der blev spændt for Vognene, saa alle kunne faa en Plads. Madam Hansen var blevet saa inspireret af Faders Historier om russiske Kaneture og Snepiger, at hun havde tilberedt Pirogier, som vi spiste undervejs. Der var dog ikke megen Glæde ved Kirkegangen. Kirkerummet var saa koldt, at de stakkels Fattiglemmer paa bagerste Række frøs jammerligt. Alle havde vi svært ved at holde Varmen. Præsten havde valgt, at vi skulle synge Kingos Salme “Se hvor nu Jesu træder”. Moder mente ikke, at den var egnet for os Piger. Jeg kunne nu godt lide den. Hans Prædiken var dog ikke for munter, og saa var den alt for lang. Maaske skyldes det den Hosten, Nysen og Sprutten, som ledsagede den. Hvis vi er uheldige, er vi alle forkølede i Morgen. 

Hjemturen fra Kirken forløb uden Begivenheder, og hjemme ventede Madam Hansen paa os alle med dejlig varm Kaffe og The, og den bedste hjemmebagte Kringle til alle, baade Herskab og Tyende.

Pirogier

259 g Mel sigtes, lægges paa Kagebrættet og gnides omhyggeligt sammen med 3 Spsk. Smør. Et Hul laves midt i Bunken, heri lægges 1½ sammenpisket Æg, 2 Spsk Fløde og 1 Spsk Sherry, Dejen æltes herefter til den slipper Hænderne.og er glat og ensartet og stilles til Side i ca. 1 Time. Dejen rulles derefter tyndt ud med Mel udenfor Vægten, og runde Kager, ca. 10-12 cm i Gennemsnit, stikkes ud heraf. Lidt kold Stuvning lægges paa den ene Halvdel af hver Kage, den anden Halvdel klappes over, Kanten af den nederste Halvdel bøjes i en smal Rand op over Kanten af den øverste og trykkes godt fast med en Gaffel. Er der blot en lille Aabning, flyder Stuvningen ud ved Bagningen. – Pirogierne sættes paa en smurt Plade, pensles med pisket Æg og bages lysebrune i en hed Ovn, rettes an paa et varmt Fad og serveres med Citronsovs, hollandsk Sovs eller Olivensovs. (De kan dog ogsaa spises som de er – det er en udmærket Madpakke at bringe med.) 

Stuvning

En Opbagning laves af 1 spsk Smør og 1 Spsk Mel, som spædes op med 2½ dl Sky, og smages til med Salt, Sukker, Peber og Sherry og farves med Soje (Madkulør). Heri kommes 250 g grofthakket Steg. Stuvningen hældes paa et Fad for at blive kold og stiv.

Pirogierne er det russiske svar på den engelske pie eller den italienske pizza – man kan komme næsten hvad som helst i dem, blot det er ordentligt tilberedt. Derfor er de også gode, når man har en rest af steg, kylling eller fisk, som man gerne vil have brugt på en appetitlig måde.