Kategori: Brød og kager

Kategorier
Bondemad Brød og kager Desserter Supper

14. marts 1905. Paa Visit paa Fattighuset

I denne uge har familiens kvindelige medlemmer været på besøg på fattiggården. I et samfund uden socialt sikkerhedsnet har den private velgørenhed haft en betydning, vi ikke kender i dag. De sociale forskelle har været store, der er langt fra fattiggården til herregården. Den eneste mulighed for at bryde ud har været at flytte ind til byen eller emigrere. For de gamle uden familie har det ikke været en mulighed.

I den forløbne Uge har Moder besøgt Fattiggaarden. Trods Protester maatte vi tre Piger  tage med paa denne Visit. Moder mener, det er godt for vor Opdragelse at møde Staklerne, som ikke har det saa godt som vi. Frk. Jochumsen maatte ligeledes følge med, skønt hun ikke mente, et saadant Besøg var en del af hendes Opgave. Hertil svarede Moder, at hun som vor Lærerinde ogsaa havde et Ansvar i vor sociale Opdragelse

Den sidste Tids Kulde har været været haard ved Fattiglemmerne. Mange af de gamle , som knap har Klæder paa Kroppen, maa tilbringe det meste af Dagen til Sengs, for dog at holde en smule Varme i Kroppen. De mange Smaa-Unger, som vrimler omkring de stakkels Kvinder, har det heller ikke for godt. Vor Undervisning foregaar i Hjemmet, da Almueskolen ikke giver de bedste Muligheder. Derfor møder vi dem kun, naar Fader har forbarmet sig og antaget en af Drengene som Hyrdedreng eller Moder har ladet en af Pigerne faa en Plads i Køkkenet. De er ofte saa fulde af Lus og Lopper ved Tjenestens Start, at Madam Hansen maa varme Gruekedlen op for at give dem et Bad. Tit brænder hun ogsaa deres Pjalter og giver dem nogle af vore brugte men gode Klæder. Det falder ikke altid i god Jord.

Moder havde taget det aflagte Tøj med fra vore Gemmer, saa der var baade lidt til de voksne og til Pigerne. Drengene maatte undvære. Der var ogsaa lidt godt fra Køkkenet. Der var Kartofler, Gulerødder og Løg, som vi stadig har en Del af, så Fattiglemmerne dog kan faa lidt Grønt. Madam Hansen havde ogsaa sørget for en for Portion Hvidkaalssuppe, kogt paa Svineryg. Den blev straks hældt i den store Gryde, og vi Piger fik lov at hjælpe med at dele den ud. Det var godt at se den megen Taknemmelighed i Øjnene paa de glade Modtagere.

Vel hjemkommen vankede der god varm Chokolade, og Pigerne i Køkkenet havde bagt en Russisk Pandekage. Moder drak The sammen med Frk. Jochumsen. De talte meget om Staklerne paa Fattiggarden. Vi var alle enige om, at vi med Besøget havde gjort en god Gerning.

Hvidkaalssuppe (Paa Svineryg)

Til denne Suppe benyttes ofte Svineryg, som knækkes i Leddene, før den koges, men man kan ogsaa benytte andet Flæsk eller Saltmad. 4 til 5 kg koges med saa meget Vand, at det staar godt derover. Af det faste Hvidkaaalshoved fjernes de yderste Blade og den grove Stok, medens Resten skæres i fine Strimler og tilligemed nogle Gulerødder, Persillerødder og en Selleri kommes i Suppen, naar den har kogt og er skummet. Endvidere lægger man i Suppen i en lille tilbunden Lærredspose 20 hele Peberkorn og en lille Spiseskefuld Kommen. Posen tages op før Anretningen. Naar Kaalen og Rødderne er møre, tages de op, og de sidste skæres itu, Suppen sis, faar paany et Opkog og hældes med Kaalen, Rødderne og nogle skrællede, kogte og ituskaarne Kartofler i Terrinen. Svineryggen bestrøs med lidt Salt og serveres til Suppen.

Russisk Pandekage

125 g Kartoffelmel bages af med 125 g Smør og 2½ dl Vand, hvorefter det hensættes til Afkøling. Naar det er svalet, røres det op med 1 Pægl Fløde og 6 til 8 Æggeblommer, samt tilsidst de piskede Æggehvider. Lidt Vanille forhøjer Smagen. Af denne Dej bages 3 Pandekager lysebrune paa en Pande, hvorefter de lægges ovenpaa hinanden med Syltetøj mellem Lagene og stødt Melis paa den øverste. De serveres varme.

 

Kategorier
Brød og kager Fisk Frokostretter Middagsretter

10. Februar 1905. En Tur til Randers

I denne uge har den unge dagbogsforfatter været på besøg i Randers med familien. Når man bor ude på landet, men også gerne vil vise sig standsmæssigt frem, må man tage til de nærmeste større byer, i dette tilfælde Randers, for at købe ind. Og så skal man både ud at spise og handle – januar er udsalgsmåned, og selv i en bedrestillet familie må man passe på pengene!

I Dag har været en stille Dag efter en travl Uge. Hvert Aar i Januar tager hele vor Familien paa en Tur til Randers. Familien er Fader, Moder, Frk. Jochumsen og os 3 Piger, Emilie, Marie og Julie. Vi kan takke vor Gaards  Beliggenhed i det nordlige Djursland for denne Udflugt. Skønt mange Ting kan skaffes i vore nære Omgivelser, mangler der en del af det, som hører til Livets Nødvendigheder. Madam Hansen udstyrede før Afrejsen Moder med en Indkøbsseddel over Fornødenheder, som vi absolut ikke kan leve foruden, som Sukker, Salt og Peber. Der var dog ogsaa Krydderier, Vanille, Mandler, Rosiner og kandiserede Frugter paa Listen. Moder fandt den en smule overdreven, men uden disse Varer vil vort Bord blive sørgeligt at gæste. Listen blev afleveret hos Købmand Jensen i Voldbrohus før vor Indkvartering paa Hotellet.

Efter Indkvarteringen skiltes vor Veje. Fader havde et Møde angaaende den nye Landvæsenselev, som han haaber at kune ansætte til den 1. Maj. Det blev aftalt at vi alle mødes til Aftenspisning paa Hotellet Klokken 7. Det gav os Tid til først at besøge  Forretningen med det berømte Randers Handsker. Baade Moder og Frk. Jochumsen behøvede nye Handsker, i denne Kulde er det ikke nok med en Muffedisse. Moder købte ligeledes et par smukke lange Handsker til Brug med den smukke Aftenkjole, hun fik taget Maal til hos Dameskrædderen. Bagefter fik vi Piger ogsaa nye klæder og Tilbehør. Januar er heldigvis Udsalgsmaaned.

Til Hotellets Aftensmad blev serveret Laks, tilberedt som i England. Det er en god Spise, uden den megen fed Mayonaisse, som ellers tit hører til Fiskeretter. Jeg haaber, Moder giver Madam Hansen besked om Tilberedningen, saa vi slipper for den Laks i Mayonnaise, som ellers plejer at staa paa Bordet til Søndagsmiddagen. Til Kaffen blev serveret Mariane-Kager. De var dog en smule for krydrede for den lille Marie, men jeg nød 2.

Laks paa Engelsk

Laksen skæres i runde Skiver og koges. Den anrettes paa et aflangt Fad, paa en Fiskerist eller paa en Serviet.

Smukt afrundede Kartofler lægges paa hver Side af Fisken, og ved Hovedet og Halen lægges en Buket Petersille og 1 Citron. I en Sauceskaal serveres smeltet SMør med Citronsaft i, og særskilt anrettes hertil forskellige engelske Fiskesauce, som faas i hver større Delikatessehandel.

Da Fiskesauce ikke længere hører til det sædvanlig Udvalg i Butikker, følger her til Inspiration

Mrs. Beetons Fish Condiment Sauce

½ Liter Malt-Eddike, 1 Spiseskefuld Valnøddeketcup, 1 Spiseskefuld Soyasauce, 10 Gram Cayennepeber, 1 Fed Hvidløg, 1 hakket Skalotteløg puttes i en stor Flaske og rystes dagligt i 14 Dage. Når det er færdigt, sies det og hældes paa mindre Flasker, som lukkes med en Prop.

Endelig er her Opskriften paa de Kager, Julie var saa glad for:

Mariane-Kager

Smør- eller Mørdej rulles tynd ud og skæres i Firkanter paa omtrent 12 Centimenter. Sukat, syltet Pommeransskal, skoldede Mandler, blancherede Rosiner og Korender skæres i smaa Firkanter og blandes sammen med Sukker og stødt Kanel. Denne Blanding lægges paa Skraa paa Dejen, som foldes sammen til en Trekant, klemmes godt sammen, pensles med Æg og bages i en hed Ovn. (220 Grader).

 

Vil man vide mere om Randers’ historie, er et godt sted at starte

RANDERS-TÆPPET

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager

1. februar 1905. Paa Herregaarden

I mine gemmer har jeg været så heldig at finde dagbogen efter datteren på en lille herregård, som fortæller løst og fast om dagligdagen både inde og ude – og i den nærmeste landsby med sine store og små gårde, husmænd og fattiggård. Som altid må man konstatere, at børn ser alt!

 

Det er nu blevet den 1. Februar. Kyndelmisse nærmer sig, og udenfor falder Sneen igen. Moder satte sig ved Klaveret og sang “I Sne staar Urt og Busk i Skjul” til Faders store Fortrydelse. Det kolde Vejr er ikke godt ved Dyrene, ejheller ved Menneskene. Karlene ligger og skutter sig i det kolde Karlekammer. Her er kun Varmen fra Hestene, Fader vil ikke have en Ovn i Rummet. Han frygter Ildsvaade, hvis den bliver glemt. Hver Aften varmer Kokkepigen Mursten paa Komfuret, som de kan tage med sig i Seng, indpakket i Aviser. Det giver dog en smule Varme.

I Dag var jeg i Køkkenet med Kokkepigen, Madam Hansen. Moder synes, at jeg skal lære lidt om Hushold. Heldigvis har jeg endnu ikke skullet hjælpe med ved Slagtning. Madam Hansen fører et godt Køkken, der er syltet og surt paa Hylderne i Spisekammeret og i Kælderen, og i Saltkarret ligger Flæsk og andet godt fra den sidste Slagtning. Det kom alle, baade Høj og Lav, til gode i Dag, hvor vi fik Stegt Flæsk til Middag. Den blev serveret med Kartofler og Løgsovs, det varer endnu en rum Tid, før der kommer Persille i Haven. Der staar en smule saltet og tørret Persille i Spisekammeret, men Madam Hansen vil gemme det til vort næste Selskab.

I den varme Folkestue sad Karlene sent i Aftes, drak Brændevin og spillede Kort. Moder holdt os inde i sin Stue, hun mente ikke, at det var Selskab for os Piger. Deri kan hun have ret, naar Brændevinen gaar ind, gaar Forstanden ud. Køkkenpigen fortalte, at der blev spillet Mousel om Penge, og Forkarlen fik blanket de stakkels Karle af. Fader bryder sig ikke om Hasard-Spil, men han var hos Naboen. Før Sengetid fik de stakkels Karle et stykke Sigtebrød og en Kop Kaffe at trøste sig paa. Heldigvis opbevarer Fader Karlenes Løn indtil næste Skiftedag.

Stegt Flæsk

Til 6 Personer tages ½ kg saltet stribet Flæsk. Flæsket skæres i halvtommetykke Skiver, der lægges paa en med Fedt smurt Pande og steges lysebrune i nogle Minutter paa begge Sider. Flæsket maa ikke stege saalænge, at det smelter for meget og bliver haardt og tyndt. Naar det er nok, lægges det i et varmt Laagfaad. Fedtet hældes af Panden, som vaskes fri for Bundfaldet; det kommes atter paa Panden, og ganske tyndt snittede Løgskiver brunes deri, lyse og sprøde, men endelig ikke brændte. Løgene lægges over Flæsket, Fedtet hældes over. Kartofler gives hertil. Mange holder af Løgsauce hertil.

Flæsket kan dyppes i et pisket Æg og Rasp, det udsættes herved ikke saa let for at smelte.

Sigtebrød

6½ dl Mælk lunes og hældes i et Fad, 20 gr Pressegær og ½ Tskf. Salt opløses her. ½ kg sigtet Rugmel og 250 gr. Hvedemel hældes til, og det hele arbejdes med let Hånd. Dejgen skal ikke knuges og presses for mege, men æltes med lette Tag. EFter 10 Minutters Forløb prøver man, om den er æltet nok, der den øjnet indei, naar man skærer i den med en Kniv, er den god. Den pakkes nu løselig ind i et rent Klæde, hvorpaa er strøet Mel, og lægges paa Bordet, eller, hvis der ikke er 13 á 14 Graaders Varme, i Nærheden af Komfuret. Efter en Times Forløb ældtes Dejgen igennem, ganske let, og Brødne slaas op og lægges paa Bagepladen, hvorpaa der er strøet lidt MEl. De hæver til dobbelt Størelse, hvorefter de smøres med Æggehvide, pisket med lidt Vand, dog ikke paa Siderne, da de saa hæves mindre grod. Bages i en varm Ovn.

Da nogle Mennesker foretrækker den ejendommelige Smag, som Sigtebrød af Rugmel alene har, kan man udelade Hvedemelet, men Brødet bliver en Smule tungere af Rugmel alene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Desserter Middagsretter

15. januar 1937. Afsked med Stationsbyen

Kære Læsere,

Jeg vil nu slutte for denne Gang. Julen er vel overstaaet, med Helligtrekongers Aften som den sidste Højtid. Nu vil vi se frem mod det nye Aar og de nye Sorger og Glæder det vil bringe. Endnu er der dog Tid til lidt løst og fast fra Stationsbyen.

I Søndags var vi til Middag hos Karetmagerens. Fruen er efterhaanden ved at være ganske svær. Ikke alt kan dog henføres til den forestaaende glædelige Begivenhed. Hun tog særdeles godt for sig af de velsmagende Retter, som hendes dygtige Datter havde tilberedt, Ribbensteg med Kartofler og syltede Rødbeder fra Efteraarets Høst, fulgt af en Rombudding.  Til Kaffen var der bagt Sultanakage.

Den sidste Uge har det store Samtalemne været den nye Jernbanebro over Storstrømmen. Alle haaber, at det vil give Sommergæster fra København. Den store Interesse for Natur og Fritid bør give mange nye Besøgende til vor dejlige Ø. Enkelte er dog ogsaa lidt sørgmodige over, at de ikke længere skal tage Færgen fra mellem Masnedø og Orehoved. En Del af det travle Liv i Havnen vil nok ogsaa forsvinde uden Færgens Passagerer.

Jeg vil nu lægge Pennen fra mig for denne Gang. En hjertelig Tak til mine trofaste Læsere, som har fulgt mig gennem den søde Juletid. Det kommende Aar ser lovende ud, maa det blive lyst og legende for alle.

Ribbensteg

Hertil anvendes et Ribbenstykke paa 3 kg, hvoraf det meste Fedt er afskåret. Benene knækkes paa midten, og herpaa lægges et Lag af 400 g skrællede ituskaarne Æbler og 400 g skoldede, stenfri Svesker. Benene bøjes mod hinanden og sammensys. Ribbensteg kan steges i Ovn eller i Gryde, men maa i sidste Tilfælde brunes, inden der paahældes Vand eller Suppe. Melet til Saucen kan bages i noget af Fedtet fra Skyen; den maa koge godt og have en smuk, brun Farve. Ved Anretningen trækkes Traaden ud, og Stegen serveres med Rødkaal eller Kartofler og Rødbeder til.

Rombudding

5 Æggeblommer røres med 125 g Melis, og piskes i ½ l kogende sød Mælk. 12 Blade Husblas, opløst i kogende Vand røres i Cremen, som, naar den er afsvalet, tilsættes 2½ dl hvid Rom samt Flødeskum af 2½ dl Piskefløde. Naar Massen begynder at stivne, hældes den i en vædet Form. Denne Budding laves Dagen før den skal bruges. En kold Saftsauce, helst af Hindbærsaft, serveres til.

Sultana-Kage

250 g Sukker røres godt med 250 g Smør og tilsættes 2 Æg, inden der tilsættes 125 g pillede og skoldede Sultana Rosiner, 50 g smaatskaaret Sukat, Kardemomme eller Appelsinessens efter Smag. I denne Masse røres 500 g Mel, 4 dl Mælk og 2 Tsk. Bagepulver. Dejgen bages i en smurt Form i omkring 1 Time ved 180 Grader. 

 

De kommende tid vil pennen blive overtaget af datteren på herregården, som vil fortælle om livet for herskab og tyende, husmænd og gårdmænd, som det har udfældet sig omkring 1910. 

Kategorier
Brød og kager Desserter Ikke kategoriseret

4. Januar 1937. Et nyt Aar er kommet.

Kære Læsere,

Et gammelt Aar er sluttet, et nyt Aar er kommet. I vor lille By forløb Nytaarsaften med de vanlige Løjer. Børn og Unge havde en Fest med at bytte om paa Havelaager, kaste Urtepotter og andet paa Døre og hænge Cykler og Retiradespande op i Flagstænger. Der blev også fyret en Del Hundepropper og andet Fyrværkeri af. Som altid var der enkelte Jeronimusser, som mente, at nu var Ungdommen igen gaaet for vidt.

I vor lille Brugsforeningen forløb aftenen som altid roligt, med kun enkelte urolige Øjeblikke. Havelaagen stod i det forsvarligt lukkede Vaskerum, alle Cykler var sat i Kælderen og Snoren paa Flagstangen var sikret. Nogle Drenge havde dog udvist stor Opfindsomhed. Da Thorvald stod op Nytaarsmorgen, laa Flagstangen ned i Haven.

Menuen Nytaarsaften var som altid Hamburgerryg med Grønlangkaal, fulgt af en Appelsin-Gele, som blev lavet af Butikkens sidste Appelsiner. Hvert Aar bestiller Thorvald en Kasse Appelsiner, men i Aar var Salget ikke saa stor som ventet. Derfor blev der lidt til over til Desserten. Til Kaffen kom min Søster med sin særlige Vaudois-Kage, som hun kun laver ved Juletid. Kokkepigen på Vennerslund mener, at den smager som de særlige Julekager, Italienerne forærer bort ved Juletid.

De sidste Dage har Roen atter sænket sig over alle. I Butikken ligner de julepyntede Vinduer igen sig selv. Juletræet har mistet den fine Julepynt og er sat ud i Haven til Glæde for Smaafuglene, som nyder de Fedtkugler, som nu pryder den. Hver dag nyder vi selv igen at kunne indtage vort daglige Maaltid i vanlig Ro og Orden. Gid resten af Aaret maa forløbe lige saa roligt, ogsaa for Jer mine kære Læsere.

Appelsingele

375 gr Sukker koges med trekvart Liter Vand, hvorefter den udpressede og siede Saft af 8 Appelsiner hældes deri, og det hele hældes igennem Geleposen eller en fin Sigte. Hver liter Saft tilsættes 12 Blade Husblas opløst i lidt kogende Vand. 6 Appelsiner skrælles, skæres i Skiver, befris for Kærner og lægges lagvis i Formen med Geleen; det foregaaende Lag maa være stift, inden et nyt lægges over. Formen stilles paa Is eller hensættes til næste Dag paa et koldt Sted. Vendes, garneres med grønne Druer og Cremesauce eller Flødeskum. Spises med Makroner til. Benyttes en Randform, kan Flødeskum arrangeres i en Top indeni. (Til 12 Personer.)

Vaudois Cake

125 gr smør smeltes og røres sammen med 2½ dl Mælk, saa det bliver fingervarmt. 50 gr Gær udrøres heri og der tilsættes 125 gr Sukker, 1 tskf Salt og 2 sammenpiskede Æg. Det røres godt, før 375 gr Hvedemel, 1 tskf Kardemomme og 2 finthakkede, syltede Appel.sinskaller kommes deri. Naar Dejen er godt sammenrørt, hældes den i en smurt Form og stilles tildækket til hævning et par Timer. Kagen bages cirka 40 Minutter i en varm Ovn (175-200 Grader)

 

Kategorier
Brød og kager Jul Supper

3. December 1936. Flere Juleforberedelser.

Kære Læsere,

Endnu en Uge er gaaet, og den søde Juletid nærmer sig med hastige Skridt. Thorvald og hans gode Kommis Børge har i den forløbne Uge haft travlt med de sidste Bestillinger, saa alt kan være klar, naar Gaardmændenes Koner kommer ind til Byen for at købe de gode Sager, de skal bruge i Juledagene. Paa den lange Liste kom baade Portvin, Sherry og Frugtvin, og der blev ogsaa købt Marcipan, Kakao, Overtrækschokolade og andet ind til den fine Konfekt, som skal laves i næste Uge. Saa maa man blot haabe, at konerne har Penge med, saa det ikke skal skrives paa Bogen. Sidste Jul havde enkelte først Raad til at betale før i Maj Maaned, og det var ikke fra de mindste Gaarde

Forgange Søndag var der Kaffeslabberads i Forsamlingssalen. Karetmageren holdt Juletræsfest for Børnene i Garagen, hvor hans flittige Datter sang og dansede med Børnene. Imens kunne de Voksne mod en lille Erkendtlighed nyde en Kop Kaffe og et stykke Marmorkage i Forsamlingssalen. Den var nu ikke nær saa god som den Kage, som Svigermor havde faaet Opskriften paa i sin Ungdom, da hun arbejdede paa en Herregaard i Jylland, en Chocolate Cake eller Chokoladekage. Marmorkagen er en tarvelig Efterligning, en Sandkage, hvori er rørt Kakao i en Del af den færdige Dej, som saa er lagt ovenpaa den øvrige Dej i Formen, hvorefter der er rørt rundt med en Strikkepind eller lignende.

Fra Vennerlund fik vi i denne Uge Familie-Journalen. Heri var en spændende Artikel om Præsidentfruen Eleanor Roosevelt, en gæv Kvinde, som er sin Mand en god Støtte. Artiklen var skrevet i Anledning af Valget i USA, som fandt Sted den 3. november. Vi kendte dog allerede Resultatet fra Statsradiofonien og Avisen. Hendes Mand vandt en stor Sejr, med god Hjælp fra sin Hustru. Hun har faaet en Del af sin Dannelse i Europa, hvor hun saa Betydningen af, at en Land tager Haand om de svageste. Hun er et sandt Forbillede for Kvinder i alle Lande.

De første Gæs er blevet slagtet til Salg i Københavne. Derfor fik vi fra Vennerlund sammen med Ugebladene fire gode Kraaser, som heldigvis var pakkede i Aviser for sig. De blev til en god Kraasesuppe. Den varmede godt i denne kolde Tid.

Kraasesuppe

4 gode Gaasekraaser flækkes, renses og skoldes, og Yderhinden trækkes af, ligesom ogsaa den tykke Hinde paa den indvendige Side af Kraasen flaas af. Naar Kraaserne er tilstrækkeligt renset og udvasket, sættes de over Ilden i koldt Vand med Salt, saa det staar i Højde med dem. Suppen skal, naar den har kogt i ca. 10 Minutter, skummes, derefter tilsættes Visk og Rødder. Kraaserne koges i ca. 2 á 3 Timer, eller indtil de er møre. Imens skrælles 4 store Æbler (gerne Belle Boskop), som deles i 4 Dele, og Kærnehuset skæres af. De koges i Vand med Sukker, og tages op, naar de er møre. Lidt skyllede Svedsker koges i samme Vand, hvori Æblerne er kogt. Naar Kraaserne er møre, sies Suppen til dels fra, og kun ganske lidt bliver tilbage i Gryden, hvori Kraaserne holdes varme. I Smør eller Margarine bages Mel, som spædes med den afsiede Suppe og Vandet, hvori Æblerne og Svedskerne er kogt. Suppen tillaves med Eddike og Sukker efter Smag. Den hældes skoldende hed i Terrinen over Æbler, Svedsker og Melboller og de ituskaarne Rødder fra Suppen. Kraaserne kan serveres i Suppen eller Særskilt.

Chocolate Cake

250 gram Smør røres med 500 gram Sukker og 6 Æggeblommer i et Kvarter, da tilsættes 2 teskefulde Bagepulver og 1 teskefuld god Vanillesukker, som omrøres godt, før 500 gram Mel, 3½ Deciliter Sødmælk og til sidste de stiftpiskede Hvider røres i.

Omtrent en tredjedel af Dejen lægges over i et andet Fad, og heri røres 125 gram reven Chokolade af en god og kraftig Type. Den øvrige dej tilsættes 75 gram revne Mandler. I en stor smurt Form eller lille Bradepande lægges først et Lag af den lyse Kagedej, derover bredes Chokoladedejen, som dækkes med resten af Dejen. Kagen drysses med Sukker og hakkede Mandler.

Bages ved 160-175 Grader godt en Time. Hvis Overfladen bliver for mørk, lægges smurt Pergamentpapir over.

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter

22. November 1936. Et kært Besøg.

Kære Læsere

I den forgangne Uge har vi haft et kært og længe ventet Besøg. Syersken kom med sin trofaste Singer Symaskine, og tryllede fine Kjoler og Kostumer til den årlige juleforestilling frem. Karetmagerens Kone kom for at få et Julekjole, som ikke strammede. Det samme gjorde Mejeribestyrerens Emma. Også hun havde Besvær med at passe sin Kjole, men det skyldes nok den Kost, der tilberedes og spises derhjemme. Ost og Fløde er godt, men helst med måde.

De mange Gæster, som skulle have taget Mål og prøve deres nye Dragt, skulle også gerne have lidt Kaffe og Kage. I Køkkenet fremstillede Pigen den ene fine Kage efter den anden, men heldigvis havde hun en god hjælp i den nye Frk. Jensens Kogebog, en Gave fra den gode Præstekone i den Plads, hun sidst havde haft. Især Sodakagen vakte glæde, med den gode Margarine fra Brugsens eget Lager.

Julens Overflod nærmer sig hastigt. Endnu er der dog Tid at tilberede god og jævn Kost, som fylder i tomme Maver. Brødkurven var fyldt med gammelt Rug- og Sigtebrød, som blev en fremragende Øllebrød. Selv den gode Uddeler, som ellers foretrækker stegt Flæsk med Persillesovs, havde kun godt at sige. Syersken fik som altid Mad med, en ringe Betaling for hendes Hjælp.

Øllebrød

Omtrent 1 kg gammelt Rug- og Sigtebrød sættes nogle Timer i blød i Vand og udkoges der. Det gnides gennem en grov Sigte eller et Dørslag og opspædes med Hvidtøl. Øllebrøden kan koges nogle Minutter med Citronskal og hel Kanel. Sødes efter Smag. Der kan serveres Spegesild eller Ansjoser og raa Fløde til. Kan også tilberedes med 300 g Sukker rørt med 3 á 4 Æggeblommer i Terrinen, hvorefter den kogende Øllebrød hældes i under stadig omrøring.

Sodakage

½ kg Margarine gnides fuldstændig ud i ½ kg Mel sammen med 1 Tsk. Bagepulver og ½ kg Sukker, derefter røres ca. 3½ dl Mælk samt 3 hele Æg, 65 g hakket, syltet Pomeransskal eller ogsaa Citronessens og 125 g Korender i. Bages 1 Time. Formen smøres hertil.

 

 

Kategorier
Brød og kager Husholdning Middagsretter Sovs og saucer

12. November 1936. Et er Søkort at forstaa…

Mine kære Læsere

Endnu en Uge er nu gaaet i vor lille By, med store og smaa Begivenheder. Hos Karetmagerens er der endnu engang Smaafolk i vente, skønt Konen efterhaanden nærmer sig de fyrretyve Aar. Det er da ogsaa en lille Efternøler, som er paa Vej. Plads er der nok af derovre, nu, hvor Sønnen er draget ind til Nykøbing for at komme i lære. Nu bor kun Agnes hjemme. Hun er en god Hjælp, hvad der nok kan være brug for i denne Tid

Brugsforeningens Forsamlingssal havde den forgangne Uge Besøg fra den lokale Husmoderforening. Her var gode Raad om den forestaaende Jul, saa vi Husmødre kan faa Tid til selv at nyde Juledagene. Der staar allerede en del paa Hylderne ude i Spisekammeret og i Kælderen af baade Sødt og Surt, og med Hjælp fra min gode Pige skal det nok gaa. Alle havde medbragt Kage til Mødet, saa det var kun Kaffe, vi skulle sørge for ude i mit lille Køkken. Selv havde jeg bagt en Sandkage med Maizena.

Men som skrevet staar: Et er Søkort at forstaa, andet er Skib at føre. Selv de bedste Raad og nye Ideer er for intet at regne mod et godt og velsmagende Maaltid, tilberedt med kærlige og øvede Hænder. Thorvald har altid sat Pris paa en god gang Kødboller, saa Dagens Ret blev Boller i Selleri. Ikke alle sætter Pris paa Sellerien, men det er Tid nu at bruge de sidste fra Køkkenhaven, før Frosten endelig sætter ind. Grøntsager bør altid indgaa i den Kosten. En jævn og afvekslende Kost med baade Kød, Fisk og Grøntsager er det bedste Middel mod Sygdom og Sot.

Kalvekødfars.

En Fars tillaves af 375 g Svinekød og 375 g kalvekød, som hakkes 4 Gange gennem Kødmaskinen, den sidste Gang med et Løg. Kødet hældes i et Fad og røres først med 3 Tsk. Salt og herefter med 130 g Mel, før ca. trekvart Liter Mælk røres langsomt i, saa Melet før Tid til at opsuge det. Lidt hvid Peber kommes ogsaa i. For at sikre sig, at Farsen er velrørt og tilpas krydret, gør man klogt i at koge en Prøvebolle, inden man afslutter Røringen.

Kødboller i Sellerisauce

Et kg Selleri skrælles, skylles godt og skæres i smaa Tærninger, som koges i Vand eller Suppe. Naar Sellerierne er kogt, tages de op, og Bollerne koges i Suppen. Til Saucen bages Smør eller Margarine og Mel, som opspædes med den afsiede Suppe og lieres til sidst med et par Æggeblommer; den tilsættes stødt hvidt Peber og evt. et Glas Sherry.

Sandkage med Maizena

250 g Margarine eller Smør, 135 g Maizena, 325 g Hvedemel, 1 Tsk Bagepulver, 300 g Sukker, 2 dl Sødmælk, Vanilleessens, 7 Æggehvider

Margarine eller Smør smeltes og deri røres Maizenamel og Hvedemel, blandet med Bagepulver, Sukker, Sødmælk og lidt Vanilleessens. Piskede Hvider røres i til sidst. Dejgen hældes straks i en Form, godt smurt og bestrøet med Rasp. Bages ved jævn Varm (180 Grader) i 1 Times Tid. Dette er en god og billig Kage, der kan holde sig frisk. Æggehvider, man har faaet til overs, kan samles hertil.

Kategorier
Brød og kager Desserter

16. Oktober. Lidt mere fra Markedspladsen.

Saa blev det endelig godt Vejr efter Dage med Regn og Rusk. Blandt Gøglere og Godtfolk vakte det Glæde, at Gæsterne igen fandt vej til Markedspladsen. I Æbleskiveboden var Glæden særlig stor, de varme Æbleskiver fyldte godt i maverne paa baade store og smaa. Kokkepigen lod sig inspirere, og bagte Munker til Familiens Dessert, da hun kom hjem. Det var ganske vist ikke helt rigtige Æbleskiver, men det smagte da lidt derefter.

Ude paa Pladsen havde Gøglerne travlt med at passe Fornøjelserne, saa Børnene kunne faa en god Tid. Forhaabentlig betød det ogsaa klingende Mønt i Kassen, der skulle betales for baade leje af Pladsen til det lokale Sogneraad og lægges Penge til Side til Vinteren. Ikke alle kunne være sikre paa at kunne brødføde sig selv Julen over.

Inde i Bernhards Kro var der ogsaa travlt. Kokkepigens Søster havde faaet det varme Tøj paa. Det var gammelt Tatertøj, de mange gode lag Uld gjorde godt i Kulden. Der blev solgt godt med Smørrebrød og Suppe, selvom Brødet ikke var det gode Formbrød, som Kokkepigen selv bagte. Den gode Øl ville ikke mange have. Det var nye Tider, Markedsgæsterne kom ikke længere for et Krus Øl og et godt Slagsmaal, men for at se paa Gøgl og Forlystelser. Kun Lommetyve og andre Skurke beklagede dette.

Munker

500 Gram Mel, 250 Gram Smør, 1 Liter Sødmælk, 8 Æggeblommer, Kardemomme, reven Citronskal og Sukker efter behag. Hviderne piskes og kommes i til sidst. De bages, saa snart dejgen er rørt sammen, og kunne fyldes med Æbler, eller ogsaa serveres Frugten særskilt, som H.C. Andersen foretrak det.

Franskbrød, bagt i Form

40 Gram Gær udrøres med 2 Teskefulde Salt, 2 Teskefulde Sukker, hvorefter der kommes 1 Kilogram Mel og 7,5 Deciliter Sødmælk deri og arbejdes godt med Skeen, indtil Dejgen slipper Fadet. 2 Franskbrødsforme smøres med Smør, forinden Dejgen lægges deri og stilles 2 á 2½ Time til Hævning. Brødes bages i en meget varm Ovn i omtrent 1 Time.

Denne Dej skal være meget let, naar den puttes i Form, saa brug Skeen i stedet for Hænderne, da den ellers kan blive for tung!

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager

14. Oktober. Paa Markedspladsen

Herre Jemini! Nu er Markedet kommet til Byen, med Gøgl og Gynger, Karrussel og Kager. Nu er det Tid at tage Vasketøjet ind, før det forsvinder. Ikke at det er et Problem disse Dage, Efteraaret har meldt sig med fuld Musik, hele Dagen har Regnen og Kulden gjort Livet surt for alle paa den lille Markedsplads.

Hele Familien var i Dag paa Tur for at se nærmere paa Fornøjelserne. Pigerne prøvede den fine Karrussel, og selv Luftgyngen vakte Jubel, skønt den saa farlig ud. Far svang den store Hammer i Kraftprøven, men fik dog ikke Klokken til at ringe. Saa gik det bedre med Tyren, som pænt lagde sig ned med en Brølen, da den blev slaaet for Panden.

I Grønthandlerens Bod blev der købt Grønkaal. Kaalen staar stadig strunk i hjemme i Haven, som den gerne skulle gøre indtil Jul. Kokkepigen vil gerne lave Grønkaal med Gryn til Aften, som hun har lært det hjemme, skønt ikke alle er glade for den Ret. Honninghjerterne og Æbleskiverne vakte straks større Lykke. I en Bod blev ogsaa købt Honning til Kokkepigens gode Honningkage.

Inde i Bernhards Kro mødte Familien Kokkepigens Søster, som igen i Aar har lavet en lille Krostue kaldet Bernhards Kro. Her nød alle et stykke Smørrebrød eller en Portion Suppe med en Øl eller en Vand til. Alle gik glade hjem efter en god men kold Dag.

Grønkaal med Gryn

½ kg ribbede Grønkaalsblade, 2½ l Suppe af 1-1½ kg Flæsk eller Kød, 3/4 kg skrællede Kartofler, 1 Suppevisk, ca. 125 g Byg- eller valsede Havregryn.

Er Kødet eller Flæsket stærkt saltet, vandes det godt ud forinden. Det koges saa betids, at det kan tages op, inden det øvrige skal koges i Suppen.

Suppen koges med Gryn, de skrællede Kartofler og en Suppevisk, til Gryn og Kartofler er møre. Den omhyggeligt skyllede Kaal gives et lille Opkog i Vand, presses af med Hænderne, males 3 Gange gennem Kødmaskinen og koges til sidst i Suppen i 5 Minutter. Fordampet Væde erstattes med Suppe eller Vand. Flæsk eller Kød samt Brød serveres til Grønkaalen.

Honningkage

750 g Mel, 500 g Honning, 6 dl Vand, 2 Æg, 2 tskf. Natron, 2 tskf. Nelliker, 2 tskf. Kanel, 1/4 tskf. Peber, 1 Par Pomeransskaller, 375 g Sukker.

Sukker, Honning og Vand sættes over at koge, Æggene piskes med Natronet, Pomeransskallerne hakkes og ellers kan det røres sammen efter Behag. Sættes i en ikke altfor varm Ovn, og bages ca. ½ Time  á 3/4 Time