Kategori: Bondemad

Kategorier
Bondemad Europa Middagsretter På rejse

9. Marts 1890. En Hilsen fra Staten Washington

Kære Marie, kære Thorvald

En Hilsen her fra Washington, fra den driftige By Port Townsend, hvor vi nu har opholdt os i et Aars Tid. Reisen hertil har været lang og svær, jeg haaber ikke at see Dækket af et Skib igjen, ej heller de indelukkede Kahytter, som vi Dækspassagerer maate udstaa.

Eders kære Fader har faaet et godt Arbeide paa Værftet. Port Townsend er en driftig By, som ser frem til at faa en Jernbane.  Om Sommeren myldrer Havnen af Skibe, her findes Folk fra mange Lande. Jeg har sjældent Leilighed at savne det gamle Europa. Veiret er køligt, omkring 6 Grader om Dagen, men der er ikke megen Regn eller Sne.

Kosten herude en smule Eensidig, med megen Fisk. Vi har kiøbt et lidet Hus udenfor Byen med en god stor Køkkenhave, og naaede at dyrke en smule Kartofler sidste Aar, så jeg har suppleret den megen Fisk med baade Stegt Kartoffelbrei og Stuvede Kartofler.

Endnu har vi kun mødt faa af Byens Indbyggere. Her ses enkelte Indfødte, men langt Hovedparten bor heraf andetsteds. Mange døde ogsaa under den store Epidemi for nogle Aar siden. De skulle have været store Fiskere og Hvalfangere. Naar man ser de Kanoer, de ankommer i, forstaar man næppe, hvorledes de med simple Harpuner kunne nedlægge saa stort et Bytte.  

Paa Havnen traf Fader en Mand, som talte deres Sprog, og kunne fortælle meget om disse Folk. Den gode Swan var ikke for stor til vort beskedne Hus, saa han accepterede en Invitation at spise en Middag herude paa Søndag. Jeg haaber her at høre mere om de spændende Folk, han har truffet paa sine Reiser. Trods vore sparsomme Midler haaber jeg at kunne servere en god Steg.

Jeg haaber snarest at tilskrive Jer igen, og da maaske med nogle gode Fortællinger fra den anden Side af Verden. Det er nu flere Aar siden, vi forlod de hjemlige Strande, men stadig er Mindet stærkt. Her er smukt men vildt, de rullende hjemlige Strande er afløst af Klippeskær og de smukke Bøgetræer af høje Cedre. Alligevel haaber jeg med Tiden at finde mig tilrette. Skriv snarest om hvorledes det gaar alle derhjemme, at vi dog ved en Smule om jert Liv, som vi ikke længere er en Deel af

De kærligste Hilsener fra Eders kære Moder

Stuvede Kartofler

Der smeltes Smør, hvori kommes Mel og Mælk eller Bouillon; naar dette har kogt, indtil det er jævnt, gives de kogte og pillede Kartofler et Opkog deri tilligemed Muskatblomme, Peber og Petersille. Salt komme i tilsidst. De pillede Kartofler kunne ogsaa sættes paa Ilden med Mælk eller tynd Suppe og koge, indtil Saucen er bleven jævn, da røres Smør, Kryderier og Salt deri.

NB: Salt maa først tilsættes til sidst, da Væden ellers ikke kan jævne.

Stegt Kartoffelbrei

De skrællede og kogte Kartofler trykkes itu med en Ske, medens de er varme, derpaa røres lidt Smør og Salt deri. Man kan ogsaa koge Kartofler helst Dagen før, og pille dem varme. Næste Dag rives de; til 1 Pund Kartofler tages 3 Æg, en Spiseskefuld Mel, godt ½ Deciliter Mælk, lidt Salt og en Spiseskefuld smeltet Smør; dette røres godt sammen. Lidt Smør eller Klaret smeltes paa Panden. Kartoffelbreien lægges enten hel eller af Størrelse som Fricadeller deri og steges lysebrun ved jævn Ild. Den vendes og steges med nyt Smør paa den anden Side og spises til Steg, Cotelets, Karbonade og deslige.

Kategorier
Bondemad Europa Vegetarmad

Den største skat – kartoflen

Conquistadorer i SydamerikaDa Columbus i 1492 nåede frem til de amerikanske kontinenter, blev verden aldrig den samme igen. Hårdest gik det ud over de folkeslag, som i flere tusinde år havde været tilstede i “Den Ny Verden”. De faldt i hobetal for spanske klinger, for europæiske sygdomme eller døde som fluer under det europæiske åg som undergivne.

For europæerne åbnede der sig til gengæld en skatkiste af metaller som guld og sølv i rigelige mængder, mineraler som lapis og jade, og ikke mindst eksotiske vækster og frugter, som man ikke før havde kendt til. De to betydeligste planter hjembragt fra Sydamerika er uden tvivl tomaten og kartoflen. Begge grønsager er blevet basisingredienser i næsten ethvert køkken på jorden, fra Nuuk til Delhi, fra Reykjavik til Beijing.

De første kendte eksemplarer på spisekartofler er ca. 6000 år gamle. I dag dyrkes kartoflen i rigest mål i Kina, mens man i Rusland spiser flest pr. indbygger årligt – ca. 175 kilo. I Danmark har kartoflen været fast indslag på de danske middagsborde i godt 250 år – først lidt tøvende, og senere overbevisende og omfattende. De næste par uger vier vi derfor til kartoflen, som hele verden ikke kan leve uden.

I Europa modtag man i løbet af 1500-tallet kartoflerne med mistro. Nogle forbandt dem med sygdommen spedalskhed, uden tvivl på grund af knoldens rynkede og ujævne udseende. I Sevilla begyndte man at bruge kartoflerne til fattig- og hospitalsbespisning i 1570erne – og derfra bredte de sig langsomt til resten af Europa.

Man fandt hurtigt ud af, at de rynkede knolde var driftsikre og nøjsomme, og at de gav høje udbytter. Der blev dog i mange år sået tvivl om deres næringsmæssige værdi fra mange sider, og skiftet fra afgrøder med brødkorn foregik ujævnt fra land til land. I Frankrig begyndte man f.eks. først at dyrke kartoflen i større mængder så sent som i 1770erne.

I Danmark lå de rigeste og rigeligste landbrugsjorder i 1700-tallet i det slesvigske og sønderjyske grænseland. Danmark har en lang tradition for tysk påvirkning, når det gælder landbrugsudvikling og dyrkning af jorden, og de mest reforminrige og eksperimenterende landbrugere i 1700-tallet var danske godsejere.

På danske godser blev der raskt væk eksperimenteret med forskellige former for afgrøder, markskifter, dræningsteknologi og redskaber. Også Kongehuset var påvirket af disse tendenser, og i 1750erne syslede man med at opdyrke den genstridige og sandede jyske hede. Man inviterede eller hvervede en række tyske gæstearbejdere med løfter om jordlodder, huse og skattefrihed i en årrække, hvis de ville tage bolig på en række hedelodder i det midtjyske.

Gatten Hede. Hans SmidtLøfterne var gyldne, og virkeligheden en ganske anden. De tyske familier ankom gennem nogle få år i små flokke på et par hundrede af gangen til ganske hårde og barske vilkår på den uopdyrkede hede. Med sig havde de den nøjsomme kartoffel. Den viste sig at være noget nær det eneste, der kunne gro under de barske forhold.

Fra godserne, og fra de ydmyge tyskerkolonier syd for Viborg bredte kartoflen sig til de danske bønder, som blandt andet fandt den god og billig som svinefoder. Tit var den lokale præst mellemmand – han var ikke kun sjælesørger uden også foregangsmand og bærer af oplysningstidens tanker ude hos de danske bønder. Ofte indførtes nye planter først hos præsten, og fra hans marker og have bredte nye tanker sig.

Indtil kartoflens komme baserede den danske daglig kost sig på rugbrød og grød, lavet af rug, hirse , boghvede eller byg. Fra 1850erne og frem deltes rugbrød, grød og kartofler om pladsen – med en overvægt af den billige, driftssikre og stivelsesholdige kartoffel, og for de fattigste danskere var kartoflen næsten udelukkende det eneste daglige fødemiddel.

De danske bønder spiste deres kartofler kogte og pillede – og det kan de fleste lave. Vi bringer derfor de næste par uger en række opskrifter med kartoffel, som er lidt anderledes. I Spanien, hvor kartoflen i første omgang landede, spises kartoflen på mange måder, og her bringer vi et par spanske opskrifter.

Tortilla – spansk kartoffelæggekage

Skær 5 kartofler i små tern, og gør det samme med en stribe røget spæk, ca. 150 gr. Brun i en stor pande et finthakket løg sammen med to finthakkede fed hvidløg i en god olivenolie. Steg spækterninger og kartoffelterninger med, til de begynder at blive lidt møre. Drys med salt og peber. Pisk 8 æg med ½ dl. sødmælk og ½ dl. fløde. Hak evt. friske krydderurter efter eget valg som timian eller estragon i æggeblandingen.  Hæld æggeblandingen over løg, spæk og kartofler i panden. Lad simre langsomt under låg, til æggemassen er helt stivnet. Vend hele kagen på et grydelåg, og rist den anden side sprød og gylden.

Patatas Bravas med aioli

Patatas bravas – eller “Seje kartofler” spises som tapas eller snack dyppet i aioli, en kold hvidløgssauce. Lad skrællen blive på små, runde kartofler, eller skær uskrællede større kartofler i både. Læg i et ildfast fad, vend generøst i olivenolie og drys me groft køkkensalt. Steg i ovnen ved ca. 200 grader. når kartoflerne er møre, er de færdige.
Aioli kræver tålmodighed og knofedt. Hak tre fed hvidløg fint, og knus dem i morteren med 5 tsk. salt til en grødet, ensartet masse. Hæld meget langsomt og under omrøring ca. 2½ til 3 dl. god olivenolie i i en tynd stråle. Massen vil efterhånden samle sig og blive maoynnaiselignende. Smag til med hvid peber og ca. 1 tsk. citronsaft.


 

 

 

Kategorier
Bondemad Frokostretter Husholdning Middagsretter Slagtning

6. Juni 1910. Slagtning på Herregaarden


Saa blev Slagtningen da endelig overstaaet! Alt har staaet paa den anden Ende de sidste Dage, men nu skulle alt af Grisen endelig være kommet paa sin rette Plads. Det var en fin lille Gris, men den var ikke Gammel. Der var ikke meget Fedt paa Dyret, men der blev fine Pølser og et par gode smaa Skinker ud af den.

Meget ligger nu i det store Saltkar i den gode Saltlage, som forhaabentlig er gjordt stærk nok. De sidste Dage har været solrige. Alle husker stadig det Aar, da en tidlig Sommers Varme og en for tynd Saltlage, som ikke havde dækket Kiødet, havde givet Spyfluer og deres Larver i Mængder.

En særlig Spise, som kun gives, naar der slagtes, er Blodpølse, som hele Gaarden ser hen tid. Det var en særlig Opgave for Børn at røre i det varme Blod, før Bygmelen kunne røres i. Næste Dag skulle Pølsen gøres færdig med Krydderier og andre gode Sager, før den blev stoppet i Tarmen, kogt og spist med Kanelsukker. En himmelsk Spise til baade Folkestuen og Forpagterens Bord. Der blev ogsaa fremstillet en Pressesylte, som Forpagteren med Familie nød efter Søndagens Grundlovsmøde.

Sønderjysk Blodpølse

200 Gram Flomme skæres i Tærninger og gives et kort Opkog i 2 Deciliter Flæske-Vand, at  de ikke skal klæbe sammen. 1 Liter ffriskt Svineblod sies og piskes. ½ Kilogram Rugmel røres ud i den kolde Flæskesuppe, og 3 teskefulde stødt Koriander og 2 teskefulde Allehaande pidskes i Blodet. Rugmelet, Flommen, 2 finthakkede mellemstore Rødløg, 125 Gram Sultana-Rosiner, 1 Spiseskefuld Fedt, og cirka 3 Deciliter smaatskaarne Æbler, 4 Spiseskefulde Sukker og 2 Spiseskefulde Salt tilsættes. De rensede, skyllede Kalvetarme afskæres i passende Længde, syes for den ene Ende, fyldes løseligt med Bloddejgen, bindes godt for den anden Ende, lægges i en Gryde med kogende Vand og koges over svag Ild i ½ – 3/4 Time. Prøves med en fin Strikpind, som stikkes midt ind i dem; naar intet Blod pibler ud, er Pølserne færdige. De spises nykogte eller skæres i Skiver, steges og serveres med Kanelsukker.

Pressesylte

Et godt, kødfuldt Svinehoved flækkes og renses, Hjernen, Øjnene og Tungen udtages. Ørene maa omhyggeligt rengøres, eller, som mange foretrække, helt afskæres. Trynebrusken bortskæres for bedre at kunne faa Blodet udvasket, og Trynen afpudses eventuelt. Hovedet lægges i Vand Natten over, skylles derefter i flere Hold koldt Vand, skoldes til sidst i kogende Vand og er da færdigt til Kogning. Det sættes over Ilden i koldt Vand med Salt og helt Peber, og Suppen maa, naar den koger, skummes godt. Sammen med Hovedet kan koges 1 á 2 Pund mager Svinekam af Mørbradstykket, som fordeles i Sylten. Naar Hovedet er kogt, saa Kødet løsner sig fra Benene, tages det op. I en Form eller et dybt Fad bredes et i kogende  Vand opvredet Klæde. Sværen skæres af Hovedet og bruges til at beklæde Formen med, hvorefter det øvrige Kød skæres i mindre Stykker; det fede og magre fordeles; herimellem strøs Salt og stødt Peber. Klædet bindes med et Baand stramt sammen, og herover lægges et Laag med en god Vægt paa. For at Sylten skal kunne presses godt, maa Laaget ikke være større, end at det kan naa ned i Formen, da Sylten svinder meget under Presningen. Den følgende Dag tages Klædet af, og Sylten nedlægges i en kold, mild Lage, bestaaende af 2 Haandfulde Salt, nogle Laurbærblade, helt Peber og lidt Eddike, hvorpaa skænkes 2 Potter kogende Vand. Ved Anretningen skæres Sylten i Skiver og spises med Eddike, Peber, Sennep og Rødbeder eller stuvede Kartofler. Tungen kan koges og kommes i Sylten, eller ogsaa saltes den til Paalæg. Hovedsuppen kan finde anvendelse til Ærter, Grønkaal- eller Brunkaal-Suppe eller koges sammen med Urter og Stegeben og anvendes i Husholdningen som Sparesuppe.

Kategorier
Bondemad Fester og gæster Middagsretter

14. Maj 1916. En Sorgens Dag

I Dag gik jeg en Spadsergang over de nypløjede Marker i det dejlige Solskinsvejr. Kornet, som skal give Brød i det nye Aar, er netop ved at blive saaet. Paa min Vej stødte jeg paa de sørgelige Rester af en Muse-Rede, som Ploven havde vendt op. Mine Tanker rettede sig mod det stakkels lille Dyr, som nu maatte se alle sine Planer gaa til. Ak, saaaledes er det ogsaa med os Mennesker i disse Tider. Krigen giver og tager, snart gaar det op, snart gaar det ned.

Hos Naboens fik hun forleden Dag besked om, at hendes Mand var meldt savnet. Det bedrøvede os alle, han var en sand Ven. Vore Tanker gaar til hende og hendes Familie, som nu maa klare sig alene. Heldigvis har vi stadig Mulighed at hjælpe med Saaning og andet Mark-Arbejde, men kun Gud ved, hvor længe endnu det varer. Alle vaabenføre Mænd vil snart være ved Fronten i Øst eller Vest.

Vor Karl er hjemme paa Orlov. Han har berettet levende om Skyttegravene og de kolde og vaade Vagter, han der har maattet gaa. Megen Tid gaar med at reparere Skyttegravene, saa de ikke falder sammen i Regnen, og med at gaa Vagt. Ventetiden er ofte lang og trøstesløs. Ind imellem bliver der skudt fra Fjendens Stilling, men for det meste raader Fred. Et Billede at vise havde han ogsaa med tilbage. Det er et sørgeligt Syn at se Børn staa i Gaden i den sønderbombede By. Gud ved, hvorledes de skal komme gennem Livet.

Vor So havde faret lige før Paaske, men ikke alle Pattegrise var ved god Helse. For at give vor Karl et ordentligt Maaltid, som han ej har faaet længe, har jeg slagtet den mindste Grisling. I Morgen Søndag vil jeg tilberede en stegt, fyldt Pattegris. Jeg haaber, den vil smage ham.

Stegt fyldt Pattegris

1 Pattegris paa cirka 4 Uger

Til Fyld: ½ Kilogram Svedsker, 1 Liter skrællede, smaatskaarne Æbler, 3 Spiseskefulde fin, lys Rasp, 2 Teskefulde stødt Kardemomme, 2 Spiseskefulde Sukker, 3 Spiseskefulde Vand.

Øjnene stikkes ud, Grisen efterses og renses overordentligt omhyggeligt i Bughulen og paa Tæerne, samt i Ørerne, der skrubbes indvendigt med en lille, stiv Pensel, og i Munden, hvor Tænderne børstes. Derefter skylles den flere Gange i lunkent Vand og aftørres.

Æblerne skrælles, befries for Kærnehus og Pletter, deles i Snitter, som atter skæres over paa tværs, lægges efterhaanden i Vand og derefter paa Sigte for at rinde af. 2 smukke Svedsker tages fra, Resten skylles i hedt og koldt Vand, blandes med Æbler, Rasp og Kardemomme, Sukker og Vand, og Blandingen fyldes i Grisen, der sys sammen med skyllet Bomuldsgarn. Benene knækkes i Leddene og bøjes ind under den. Grisen lægges paa Fødderne og stives eventuelt af med nogle Gulerødder, for at den ikke skal falde omkuld. 1 Spiseskefuld Smør eller Fedt samt kogende Suppe, iblandet Salt og Soja, tilsættes med det samme. Under Overøsning med Skyen hvert 10-15 Minut steges Grisen i 1 Time. Efter den Tid øses den ikke mere, men gnides i Stedet flittigt med 1 tyk Skive fersk Spæk. Stegetid i alt cirka 2-3 Timer. Skyen hældes fra, skummes og sies. Der laves en opbagt Sovs, som tilsættes nogle Spiseskefulde tyk Fløde. Grisen rettes an paa et stort Fad paa Grønkaalsblade, en Citron sættes i dens Mund, Svedskerne i den Øjenhuler og dens Øren sættes op med Pyntespyd. Stegen præsenteres hel paa Bordet, men kan skæres for ved et Sidebord. Serveres med brunede Kartofler, Rødkaal, samt Rønnebærgele.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter Påske

20. april 1916. Påsken nærmer sig

Saa blev da den Sorgens Dag, den 18. April, endelig overstaaet. I disse Tider, da Krigen atter staar paa vor Dørtærskel, mindedes vi alle en anden Krig.

Min kære Mand fortalte om sin Onkel, som i de bitre Dage i 1864 havde spændt to gode Heste for Vognen og og sat sig op for at køre Ægtkørsel mellem Dybbøl og Sønderborg. Dag efter Dag kørte han Forsyninger fra Sønderbborg til Soldaterne i Skanserne og tilbage igen ad de haarde Veje med saarede og syge. Paa Baarer blev de lagt i lange Rækker i Kirken for at blive behandlet eller sendt tilLazarettet. Sultet og frosset havde baade han og Hestene. Da alt endelig var Slut den 18. April 1864 var han vendt tilbage. Men ingen kendte hverken ham eller Hestene igen. Paa Gaardspladsen holdt en gammel, daarlig Vogn forspændt med et par Ralliker. Og i Bunden af Vognen laa en træt og mærket Mand med graanende Haar.

I Morgen er det Skærtorsdag. Da vil jeg tilberede den sidste Skinke fra Grisen med Grønlangkaal, som Traditionen byder. Allerede i Dag har jeg kogt Skinken. Den sidste Grønkaal, som har faaet lidt Frost, er bleven ribbet og lagt i Vand, at Sandet trækkes ud. I morgen vil jeg koge Kaalen i Suppen. Til Eftermiddags-Kaffen har jeg bagt Mamas “hvide” Kager. Heldigvis har jeg stadig Mulighed at skaffe en smule Sukker og andre gode Sager.

Grønlangkaal

1½ Kilogram ribbede Grønkaalsblade

Til Stuvningen: 2 Spiseskefulde Smør, 2½ toppet Spiseskefuld Mel, godt 1 Liter Sødmælk, Salt, Sukker.

Grønkaal er mest velsmagende, naar den har faaet lidt Frost. Den ribbes, vejes, lægges i Vand 10-12 Timer, til Frosten er trukket ud, og Sand m.m. har løsnet sig, og skylles i saa mange Hold Vand, at der ikke findes Bundfald i dette. Kaalen sættes over Ilden i kogende Suppe eller Vand, koges cirka 1 Time, til den er mør, og lægges paa Dørslag for at rinde af, hvorefter Resten af Væden med Hænderne knuges af Kaalen, der klemmes til smaa, haarde Bolde, som males 2-3 Gange gennem Kødmaskinen.

Smørret brunes let, bages med Melet og spædes efterhaanden med Mælken til en tynd Jævning. Den hakkede Kaal piskes heri, dampes over ganske svag Ild i cirka ½ Time og smages til. Ved anretningen bredes brunede eller stegte Kartofler ovenpaa Kaalen. Efter sønderjysk Skik kan der tilsættes de stegte Kartofler 2 strøgne Teskefulde Sukker, 1½ top. Spiseskefuld fin Rasp og 1 Spiseskefuld Smør. Grønlangkaalen kan serveres som selvstændig Ret med Spejlæg eller overskaarne Æg og ristet Brød, Kartofler gives da ikke til.

Mamas “hvide” Kager

1 Kilogram Mel, ½ Kilogram Smør, ½ Kilogram Sukker, finthakket Skal af 2 Citroner, 125 Gram skoldede Mandler, 1 Teskefuld Hjortetaksalt, 2 hele Æg, 2 Spiseskefulde Fløde.

Hjortetaksalt blandes med Melet og lægges på Kagebrættet, smuldres fint ud med Smørret og blandes med Sukkeret, Citronskallen og de smuttede, grofthakkede Mandler. Midt i Dejgen laves en Fordybning. Heri slaas de piskede Æg og Fløden, og Dejgen æltes, til den er ensartet, og til den slipper Hænderne. Den udrulles i lange Pølser, cirka 3 Centimeter i gennemsnit, som lægges paa et Fad og stilles paa et køligt Sted til næste Dag. Pølserne skæres da i skrå Skiver, cirka ½ Centimeter tykke, og Kagerne bages ved stærk, til de er rustbrune i Kanterne.

Kategorier
Bondemad Middagsretter Påske

12. april 1916. Endelig Foraar!

Saa kom Foraaret! Den lange Vinter er endelig ved at Slutte, men ogsaa vore Lagre er ved at faa en Ende. Smaa grønne Planter titter frem mellem det visne Græs, og i Kaalgaarden er stadig enkelt Stokke tilbage. Maatte det snart blive Tid at pløje og saae, at vi kan faa en god Høst.

Hos Naboens har hun faaen Hjælp af Krigsfanger fra Øst-Fronten, nu hvor hendes Mand er ved Fronten. En enkelt kunne lidt Tydsk. Han fortalte om sin Hjemby, en liden By Nord for Zagreb kaldet Kumrovec, hvor hans Forældre havde en Gaard. Søndag blev alle bespist med en Ret fra hans Hjemland, Grisesteg med Rødkaal, efter en Gris uheldigen havde brækket et Ben og maatte slagtes. Dog maatte han undvære den Viin, som ellers hører til, men baade Rødkaal og Løg kunne stadig findes.

Nu nærmer sig Paasketiden, med dens stille Højtid. Jeg haaber, vor Karl faar en stille Paaske ved Fronten i Verdun, hvor han nu er. Freden synes alt mere fjern, i Horisonten høres bestandigen Kanontorden fra Fronterne i Øst og Vest. Vi maa blot udføre vore daglige Dont og Haabe paa det bedste.

Grisesteg med Rødkaal

1 Kilogram Grisesteg med Svær, 500 Gram Rødkaal, 100 Gram Løg, Lidt Olie (eller Svinefedt), 2 Deciliter Rødvin, 1 Knivspids Muskat, Salt og Peber.

Grisestegen vadskes og de sidste Børster svitses og skrubbes af. Skær Sværen i Firkanter som et Net, og gnid den med Salt. Kødes lægges med Sværen nedad i en Gryde af passen Størrelse, Vandet skal kun være omkring 3 Fingre højt. Efter 10 Minutter tages Stegen op og sættes i en forvarmet Ovn ved Middel Varme (120 Grader) i 2 Timer. Imens skylles Rødkaalen, og den skæres i Strimler. Løget pilles og hakkes fint. Løget steges i Olie eller Fedt, til de er klare. Herefter tilsættes Rødkaalen, Vin, Muskat, Peber og Salt. Koges i 20 Minutter ved Middel Varm under stadig Omrøren. Læg det ved Stegen i Ovnen og steg i endnu 1 Time.

 

 

Kategorier
Bondemad Grød Jul Middagsretter Sovs og saucer

25. December. Den første Juledag

scan0002 Så kom da den første af de 12 Dage, hvor intet maa gaa rundt og ingen Naal maa bruges. Saaledes fortæller min kære mand, at de simple Bønder fejrer Juledagene. I stedet holdet de Julestuer, med Lege og Nattesæde. Julenat blev paa forskellig viis tage Varsler om det kommende Aar, og i Stalden vilde de umælende Dyr tale. Saadant overtroisk Tøjeri hører dog ikke hjemme her i vort oplyste Hjem.

Juleaften blev spist simple Bonderetter efter Tradition fra min kære Mands Barndomshjem. Derfor blev ved baade vort Bord og Tjenerskabets nydt Risengrød og Skinke med Grønlangkaal. Vi fik dog god Confekture til Kaffen, købt hos Byens bedste Sukkerbager.

Kirkegangen foregik i Holmens Kirke. Vi mindedes sammen Julen sidste Aar, som blev tilbragt i Wien. Her gik alle til Kirken ved Midnatstide. I St. Stephanskirken hørtes Pastoralmusik, og i den oplyste Kirke læste Præster ved hvert af de 38 Altre Messe for den store Menneskemængde. Et saadant Syn kunne denne Gudstjeneste dog ikke leve op til. Vi sang Brorsons Psalme Den yndigste Rose er funden, som altid bringer en særlig Julefred til mit Hjerte.

I Dag har jeg aflagt Visit hos Familien i Bredgade. Bag deres Hus laa Sneen, og skjulte Stierne i den lille Have,  vi i Sommer havde nydt mangen Spaziergang. I Nat har vi haft den haardeste Frost, paa Vinduerne er store Is-Blomster og Kokkepigen berettede om Rimfrost paa Sengetæppet. Gid Frosten dog snart vil slippe sit Tag.

Risengrød

Grødrisene skylles, og koges først i en smule Vand, forinden den ikke for magre Mælk tilsættes. Der benyttes omtrent 1 Pot Mælk til 1½ Kop Grødris. Der røres jævnligt i Grøden, at den ikke brænder paa i Bunden. Mælk kan tilsættes, hvis den bliver for fast.

Grønlangkaal

Grønkålen skæres smaat og koges i den Suppe, som Julens Skinke er bleven kogt i. Man vedbliver at fylde grønkaal paa, efterhaanden som denkoger sammen. Kaalen omrøres,og naar den er tyk som en Dejg, øses den op i et sold, at Væden kan løve fra. Om man vil, kan tilsættes en smule Fløde og Smår. Kaalen smages til med Salt.

Kategorier
Bondemad Middagsretter På rejse Vegetarmad

Göttingen den 23.de September 1780

UniversitetGeorg-August Universitet den 23.de September 1780

Til Marcus Gerhard baron Rosencrone

Min kære Ven og Velgører

Jeg er nu ankommen til Universitet i Göttingen, hvor jeg ønsker et tilbringe et par Uger. Jeg har hørt meget godt om baade Studerende og Professorer. Forhaabentlig vil jeg med de Introduktioner, De har været saa venlig at give, faa Mulighed for at disputere Materier udi baade Kosmologi og Astronomi, og besøge Byens fremragende Biblioteker. Det vil ogsaa give Mulighed for at udvide mit Kundskab til det Tydske og Latinske Sprog, som jeg senere vil faa god Brug for.

Jeg rejste med Skib fra Hamburg til Harburg, og videre om Natten med Land-Kutche til det smukke Celle. Udenfor Byen saa jeg det fyrstelige Slot, hvor Højsalig Dronning Caroline Mathilda døde. Hendes Lig staar nu i en Fløjls-Kiste i Kirken. Hun skulle stadig være meget elsket i Byen. I Gaar var jeg i Hanover, hvor jeg besaa den berømte Fontæne i det smukke kongelige Lystslot, Herrenhausen kaldet. Her mødte jeg den danske Student Andreas Hviid i Samtale med Filosoffen Lessing. Vi hilste kort paa hinanden, og lovede at mødes igen i Göttingen.

Jeg har nu indlogeret mig paa et lille Værelse paa et Værtshus, hvor jeg haaber at blive et par Uger. Kosten er simpel, men god. Her har jeg Selskab af baade Studerende og Rejsende. Maaske kan det give nye Erfaringer, som jeg kan benytte paa min videre Rejse.

Jeg vedhæfter en Opskrift, som anviser, hvorledes nedsyltet Surkaal kan tillaves. Det er en Ret, som her er almindelig. Maaske kan den gøre Nytte blandt de simplere Folk, som jeg ved, De bekymrer Dem om.

I haabet om snarligen at høre fra Dem igen

forbliver jeg Deres gode Ven

Thorkel Høyer

Om nedsyltet Surkaal at tillave

Er Surkaalen godt nedsyltet, at den ikke er for salt, da bør den ikke udblødes eller komme i Vand, i andet Fald sættes den en Timestid i lunket Vand for at udtrække Saltet. Den koges da i en Saus, som bestaar af lidet Vand, et Glas hvid Vin, et Par hele Løg, meget lidet Mel og Smør, en Skefuld hel Kommen, under Låg koges den mør, dog ikke for meget Saus. Kort førend den anrettes, kommes 1 á 2 Citroners Saft, lidet Sukker og et godt Stykke Smør deri, hvormed den kun omrøres, men ikke koger dermed. Paa denne Maade tillavet er denne slags Kaal bedst passende til røgede Fisekarter, man kan og bruge den til alle Sorter Kød, saavel røget, som saltet.

For en stor Husholdning eller Bondestanden er en anden Maade at koge den paa bedre nyttig, nemlig naar Kaalen er udvandet en Time i lunket Vand, koges den mør med et Stykke Flkæsk i, omtrent saa meget fed Flæsk, som Husmoderen har bestemt til sit Bord. Naar den er næsten mør, da kommes en god haandfuld Kommen og et Par i Skiver skaarne Løg, lidet Jævning og Eddike derpaa, hvormed den koges noget, at Sausen bliver kort, og saaledes anrettes den med Flæsket, som i forvejen er skaaret i Portioner.

Kategorier
Bondemad Ikke kategoriseret Middagsretter På rejse

Travemünde den 8. September 1780

glas

Til Amtmand m.m. Niels Høyer

Min kiære Fader

Endelig er jeg ankommet til Travemünde efter den lange Ventetid paa Kiøbenhavns Red. Vinden ville ej følge Kaptajnen Vilje, først efter en lille Uge   kom vi afsted. Heldigvis fik jeg efter et par Dages Venten Selskab af den unge Thomas Rennie fra Anstruther i Skotland, som skulle videre til St. Petersborg for der at arbejde for den skotske Købmand William Porter. Vi var ret et et par lystige Ungersvende, som benyttede enhver Lejlighed til at udbringe en Skaal for Danmark og for Skotland.

Rennie var i Skotland medlem af en Klub, The Beggars Benison, som havde en særlig Skaal, som han lærte mig: May your Purse naer be boon and your Horn aye in Bloom. Det skulle være en Tiggerpiges Hilsen til den skotske Konge, da hun havde hjulpet ham over en Flod paa en Jagt. Hvad han ellers fortalte, vil jeg dog ikke nedfælde her, da det ikke er egnet for alles Øjne.

Vor Sørejse forløb uden større Begivenheder. Dog maaatte vi begge ofre til Neptunus paa den første Del, da det blæste hæsligt. Rennies længsel efter den skotske Nationalspise Haggis, som han beskrev i mindste Detalje, gjorde det ikke bedre. Jeg har sjældent hørt om saa skrækkelig en Spise. Jeg fik ham dog til at nedskrive en Opskrift, som jeg vedhæfter til Moder i min bedste Oversættelse. Denne Ret bør nydes med den skotske Drik Uisquebaugh, som jeg fik paanødet som den sidste Skaal, før vi skiltes. Heller ikke denne Drik bekom mig, men heldigvis var jeg da næsten i Land.

Nu sidder jeg paa i Ro Værtshuset i Travemünde, efter at være løbet en sand Spidsrod forbi Byens værste  Betlerkællinger. Jeg sender snarest et Brev fra Lybæk, jeg vil der besøge min Bankør Waht og Fürstenau.

I haab om snarest at høre nyt fra Hjemmet forbliver jeg din kærlige Søn

Thorkel Høyer

Haggis

1 Faaremave, 1 Faarelever, 1 Faarehjerte, 1 Faaretunge, ½ Pund Nyrefedt, 3 hakkede Løg,½ Pund ristede Havregryn eller Byggryn, 1 Teskefuld Salt,½ Teskefuld Sort Peber, Krydderier efter Smag.

Rens Faaremaven og udvand den Natten over. Kog Lever, Hjerte og Tunge i letsaltet Vand, rens dem og hak dem. Bland dem med Grynene, salt, Peber og Krydderier, suppler evt. med lidt af Suppen, hvis blandingen er for tør. Fyld den rensede Faaremave med Blanding, men husk den ikke skal være helt fyldt. Prik den med en spids Gaffel, så den ikke sprænger under Kogningen, og kog den ved god Temperatur i 3 Timer.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter Sovs og saucer

Brev fra True

_ANK0388Engkjær, True ved Tilst den 15.de Augusti 1785

Dette Brev skriver Søren Hanssøn for den gode Kone i True, at hun faar høre nyt fra den stor Stad.

Min kære Søn

Det har nu varet en Rum Tid uden Kundskab om dit Liv og Levned. Jeg haaber, du snarligen vil Glæde os med et Besøg fra Kiøbenhavn. Det vil nok glæde Godsejeren at høre nyt fra dine Studier.

Vejret er ret saa varmt trods Dage med Regn. Hver Dag gaar med daglige Sysler. I gaar blev der bagt Brød i den store ovn i Bryggerset, baade Rugbrød og de gode Sætkager, som blev nydt med Duelse til Aften. Kan du huske, hvorledes du spiste hver Krumme af Kagen, som blev sat foran dig?

Jeg havde Besøg af den gode Nabokone i Formiddags. Vi satte os paa Gaardspladsen at nyde en smule af den gode Sol. Vidste du, at Kirsten Hansdatter er kommet i ulykke med en Karl fra Nabogaarden, skønt hun er trolovet med Jens Pederssøn? Det passer ej hendes Moder, at hun skal holde Barnedaab og Bryllup paa samme Tid, og at Datteren faar saa daarligt et Parti. Det skulle dog være en ret saa duelig Karl, saa maaske er Ulykken ikke saa stor.

Høsten ser god ud. Maaske vil det ogsaa kunne give lidt til dit Underhold. Jeg ved, at det er strengt at skulle klare sig for de beskedne Penge, du modtager. For at du ikke skal bruge for mange Penge på Klæder, sender jeg ogsaa lidt strikkede Strømper og Klæde til en god Kjol, som Væveren har gjort af Uld fra vore egne Faar. Du faar selv finde en Skrædder, at den kan blive efter bedste Mode.

Den lille Sara sender sine bedste Hilsner. Det samme gør din Fader og din kære Broder. Og jeg forbliver i Guds Navn din kære Moder

Mette Kristine Pedersdatter

Sætkager

En Dej røres af Mælk, Bygmel, rigeligt med Gær, samt Sukker og lidt Fedt. Til sidst kommes en Haandfuld Rosiner i. Dejen lægges i en sætte, en Form med ikke for lave Sider, hvor den hæver. Lige før den sættes i ovnen, vædes den med Raamælk. Naar den er bagt, skal den være hæves saa stærkt, at den staar som en Bue over Formen.

Duelse

Let saltet Flæsk skæres i Tern og steges paa Panden. Lige før Duelsen skal serveres, blandes Sirup i Fedtet. Sættes paa Bordet sammen med Skiver af Sætkage.