Kategori: Middagsretter

Kategorier
Bondemad Fisk Husholdning Middagsretter

26. Februarii 1800. Skuddag og Peters Stol

Vinterkulde og pilegærde

Saa blev Skuddagen den 24. dennes vel overstaaet. Gammel Skik siger, at Pigerne paa denne Dag har Lov at beile til deres Udkaarne. Frederik fik stor Opmærksomhed fra Gaardens Piger. Han klagede dog ikke derover, det Skarn. Især en af Pigerne talte han varmt om, da han om Aftenen kom paa Besøg. Ak ja, ieg husker stadig Ungdommens Glæde ved den Leg.

Frederik fortalte, at de nu var ved at tærske det sidste Korn paa Gaarden. Jeg haaber, at Madmor kan holde Huus med Korn og Mel, til der igen bliver fyldte Forraadskamre. Vaarhunger er en skrækkelig Gæst, som kan komme til os alle. Endnu har den dog ikke banket paa Døren i vort lille Hjem. Forleden spredtes Hønsemøg i Kaalgaarden og Pilegærdet er reist igen, saa den er klar at modtage de smaa Urter og Kaalstokke, naar den Tid kommer.

Peters Stol er nu hengaaet; den Peter, om hvem Herren sagde, at han var den Klippe Menigheden skulle bygges paa. Lyset er ved at vende tilbage og Foraaret er paa Vej. Stenbiderne har endelig sluppet Stenene, forleden kom en Fisker forbi med nogle gode Stenbidere, som han solgte til en rimelig Pris. Skønt ieg ikke længere har adgang til de uundværlige Citroner og Hønsene ei lægge Æg her i Februar, blev det alligevel en god Fricasee, som ieg lærte at lave den i fordums Tid. Ædike har ieg jo altid i Huset.

Brænde at tillave Maden paa er der endnu lidt tilbage af. Vi sanker stadig nedfaldne Grene i Skoven, men det store Træ, som blev fældet i det forgangne Aar ligger klar i Brændestakken, saa vi i Aar kan klare Efteraarets og Vinterens Kulde. Herren er og Naadig for os Fattigfolk.

Steenbider at tillave

Denne Fisk aftages Huden og indvoldene udtages, den skiæres i smaae Stykker, ligesom Aal til en Fricasee, de gives et Opkog i Vand for at fratage dem det vandagtige, hvorefter de tillaves ligesom en Fricasee af Aal.

Fricasee af Aal.

Hetil bruges gierne Aal af Middel-Størrelse. Huden tages af dem, de opskiæres i Bugen, Indvoldene udtages, hvorefter de toes rene, med en Sax skiæres Rygfinnerne fra dem, hvorefter de skiæres i Stykker ligesom til en Aalesuppe er brugelig, de kommes i en Kasserolle med et Stykke sammenæltet Mel og Smør, lidet Vand, Salt, stødt Peber, lidet hakket Rosmarin, en Citrons Skal og Saft, Viinædike, et par hele Løg, saalede koges de under Laag i en kort Saus til de er møre, hvorefter de aflegeres med Æggeblomme og saa serveres. Man garnerer gerne slige Retter enten med Snitter af Butterdei eller haardkogte Æggeblommer eller udbagt Hvedebrød.*

* Udbagt hvedebrød er brød ristet på panden i lidt smør. 

Kategorier
Bondemad Fisk Frokostretter Middagsretter Syltning mv.

18. Februarii 1800. En første Foraarsbebuder

EVintergækkerndnu en Tid er nu hengaaet i vort lille Huus. Alt er stadig stille, dog titter Vintergækken op som en bebuder om det snarlige Foraar. Peder er nu rejst til til Tranekiær, jeg ser frem til, at han igen vender tilbage. Det vil dog vare en rum Tid, førend vi igen kan forenes, men uden hans gode Løn ville vi ei faa Tøi paa Kroppen eller Føde paa Bordet.

Lidt kan jeg dog selv bringe til Huse som Kogerske pa Nabogaardene, naar Bryllup skal fejres, eller den gamle Bonde skal begraves. Endnu har jeg ikke haft nødigt at søge Arbeide paa Teglværket, skønt det ligge nærved. Husleien skal betales til Tiden, Præsten er en stræng Husvært, men en god Siælesørger, som prædiker Guds Bud baade til den Armeste Synder og til den Rigeste Herremand. Som den gamle Psalmist synger: Lover den Herre den mægtige Konge med Ære!

Frederik kom forleden hiem med Bud om, at Nabogaarden nok havde nødigt at ansætte en liden Gaasepige, og om det ville være en Plads for Karoline. Jeg husker dog, hvor stræng en Plads jeg fandt den da jeg selv blev sendt bort at passe Gæs. Saa skønt Madmor er en god og flink Kone, haaber jeg det bliver muligt at beholde mit Livs Glæde herhjemme til hun bliver konfirmeret. Maaske vil det da være muligt at sende hende til en god Plads, at hun senere i Livet kan faa Glæde af den Viden, hun der erhverver sig.

Vor daglige Kost er spartansk, Grød af Byg og Rug staar ofte paa vort Bord. Det kan blive lidt trist. Forleden var det dog muligt at servere Spegesild med Komskaal, endnu er der en smule Spegesild tilbage i Tønden og Kaal ude i Kulen. Dog var der ikke megen Smør tilbage, men Fedt er en glimrende Erstatning. Det smagte alle og var en paamindelse om, at Foraaret og Sommeren kommer igen. Den sidste Spegesild blev spist med Grøden om Morgenen, at der dog kom lidt Variation i Kosten.

Spegesild med Komskaal

Spegesildene udblødes vel, hvornæst de opskiæres i Ryggen, hvori skal tynde skaarne Skiver Løg. Herefter paneres de med Brød og Smør, og indvikles i Papiir, der i Forveien er dyppet i Smør, samt steges paa Rist; hvortil serveres Komskaal.

Komskaal

De fladeste og mindste Hvidkaals Hoveder net rengiorte koges i kogende Vand og Salt, omtrent 4 á 6 Minutter, hvorpaa de optages, at Vandet kan løbe fra dem. De kan og nedlægges paa samme Made, uden at koges, nemlig: En Fierding* bestrøgen, saavel paa Bunden som paa Siderne, med god frisk Suurdei, meget tyndt, bestrøes med Salt. Da lægges pa Bunden et Lag, som bestaaer af Laurbærblade, Dild, hel Peber og lidet Salt, hvorpaa et Lag Kaal, saa et Lag som førstnævnt, herpaa igien et Lag Kaal og atter det andet, det saa længe man har Kaal. Efterhaanden, som den nedlægges, maa den nedpresses meget fast, at den kan give Saft fra sig. Efterat et Par Dage er forløbne, ses Kaalen efter, om den har Lage nok, hvis ikke, slaaes noget Lage af kogende Vand, som kuns lidet maa være saltet. Den tildækkes da igeien under Pres paa ommeldte Maade.

*En Fierding er her et kar, formentlig af træ.

 

 

Kategorier
Bondemad Middagsretter

5. Februarii 1800. Kyndel-Misse. Den store hvide Flok vi see

Konen i StenstrupDet nye Aar er nu ret ved at tage Fart, alt lysner det over Mark og Eng. Synet af Sol over snedækkede Marker er en sand Glæde. Nu nærmer sig det velsignede Foraar med Fugle-Sang og grønne Marker. Her i vor lille Bolig er Kulden stadig herskende. Hver Morgen maa jeg atter faa Luen lystigt at brænde i Ildstedet, at der dog kan komme en smule Varme i vort lille Huus. Vi sanker brænde i Skoven ved Løitved Gods, som vor Leie-Kontrakt giver os ret til.

Dagene siden Hellig-Tre-Konger er gaaet med stille Sysler. Min kære Mand Peter Friederichsen er hjemme i disse Dage, men snart vil han igen begive sig paa Reise . Min kære Søn Frederik befinder sig vel i sin Plads paa Nabogaarden, hvor han har været siden Augustii. Karoline er stadig hjemme. Hun er min daglige Glæde, hver Dag læser vi sammen Herrens Ord og synger fra Troens Rare Klenodie.  Søndag saa vi fra Himlen den store hvide Flok falde som tusind Bierge fuld af Snee. Det var et smukt Syn.

Snart nærmer Tiden sig dog, hvor den kære Peter igen maa begive sig afsted. Heldigvis indehaver han en god Kontrakt med Lensgreven paa Tranekiær, her bygges der bestandigt ny. En god Tømrer er altid velanset i saadanne Sammenhæng. Vort lokale Løitved staar ubeboet, her er ikke meget Arbeide at faa. Dog bliver Godset stadig drevet som det sig hør og bør.

Vor Stald er lidt tom efter Julen. Der er endnu ikke kommet en ny Gris i Baasen, men baade Koen og Gederne nyder den ekstra Plads. Vi faar stadig lidt Mælk fra Koen, men det vil ikke være længe, før det er slut. Heldigvis er hun stadig ung, saa vi vil have Glæde af hende mange Aar endnu. Hønsene er holdt op at lægge Æg i disse mørke Tider. Faarene staar ude paa Naboens Mark og ligner store Snebunker i deres uldne Pels. Der vil blive god Uld til Foraaret, naar de bliver klippet.

Vor Føde er stadig rigelig, skønt der er længe til Foraarets Komme. Min søde Mand  anvises en god Løn for sit Arbejde, vi har ikke nødigt at sulte i Aar. Søndag vil jeg tilberede Bankekød efter den Opskrift, jeg lærte at kende under min Tieneste paa Hvidkilde med Kød, købt hos Naboens. De maatte slagte et Kreatur forleden, Foderet var ved at rinde ud. Der var ikke megen Huld paa Dyret, men den gode Gewurz skal nok faa det til at glide ned.

Min lille Praas er nu ved at brænde ud og jeg maa slutte og lukke min lille Bog. Forinden vil jeg dog skrive, hvorledes Bankekødet bedst tilberedes, at ogsaa mine Efterkommere kan vide det.

Bankekød at tillave

Man tager skiært Oxekiød og skiærer det i Skiver, banker og kirrer det med en Hakkekniv, derefter bestrør man det med Salt og stødt Allehaande; efter at det  har staaet en Times Tid, dypper man det godt i Hvedemle, steges saa i bruunt Smør, indtil det er vel mørt, da tager man det op af Smørret og kommer det i en hollandsk Pande, i det brune Smør gydes saa meget Vand, som Kiødet kan behøve, derpaa koges det lidt, saa sies det og kommes paa Kiødet; man kommer derefter en skive magert Skinke, lidt Løg, i Stykker skaaren, et Par Laurbærblade; man koger det godt tildækket, indtil det er mørt, derefter kommes Soja*, Ædike, eller Citronsaft og Agurker deri.

* Soja er ikke soja til forårsruller – det er snarere det, vi i dag kalder engelsk sauce. Både soja, eddike og citron er syreholdige – det bliver brugt en del i den tids køkken, og med til at give tidens særlige smag.

 

 

 

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Desserter Frokostretter Jul Middagsretter Slagtning

1. Januar 1915. Farvel til det gamle Aar

Julekaffebord Sønder Sejerslev

Min kære Datter

En Hilsen herfra Sønder Sejerslev med Ønsket om, at du har haft en god Jul og et godt Nytaar. Her har det været en stille Jul. De mange Visitter, som plejer at følge i de 12 Juledage, er i Aar blevne færre, skønt vi alle søger at holde Modet oppe. Det er dog svært i disse Tider, hvor saa mange maa fejre Julen fjernt fra Hjemmet. Man maa haabe, at der ogsaa ved Fronten vil være en smule Julefred, hvor Soldater kan mødes med Fred i Hjertet.

Helt uden Besøg i Julen har vi dog ikke været. I disse skrækkelige Tider er maa vi alle hjælpes ad, saa godt det er muligt. Endnu er der Mulighed for at sætte den gode Julekage paa Bordet, men det vil nok ikke vare længe, før det ikke længere er muligt. Som altid er Kaffebordet dækket op Kønnedørns. Her sidder vi alle, Høj og Lav, de gamle Forskelle maa vige for det nødvendige Sammenhold. Snakken gaar livligt og Julekortene bliver læst med en særlig Opmærksomhed.

Nytaars-Aften blev fejret med vanlig Uro. Rummelpotten blev flittigt brugt af Børn, som blev budt indenfor paa Æbleskiver med Lov. Æbleskiver var ogsaa en Del af vor Aftensmad. Forinden havde vi dog faaet Skinke med Grønlangkaal, som det altid har været Skik her paa Gaarden. Vi har slagtet endnu en Gris her til Jul, saa Fadeburet i Bryggerset er godt fyldt op. Rygtet gaar om nye Forordninger paa Brødkorn og Korn og Mel, saa snart vil det nok ikke være Muligt at fodre saa mange Grise som vanligt. Jeg lavede en fin Blodpølse, som vakte Glæde, naar den blev budt til Gæster her i Juledagene.

Jeg vil nu slutte mit Brev med ønsket om, at vi igen kan mødes i det nye Aar.  Endnu vides ikke, hvad det nyt Aar bringer, men det er næppe den Fred, som vi alle ønsker. Krigen synes at være gaaet i Staa, skønt der til stadighed kæmpes i baade Øst og Vest. Fader var hjemme paa en kort Visit før Jul, han sender de bedste Ønsker til Dig og Dine.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

En finere Blodpølse

Dertil tager man først af Blodmaden saa meget, som man synes, men istedet for Rugmel tager man stødte Tvebakker eller revet Franskbrød, saa meget at det bliver en tyk Vælling. Deri kommes Fedttærner, skaarne af noget af den Flomme, som man har trukket Hinden af; dog maa man, før man kommer dem i, varme dem lidt paa Panden, for at de kunne skille ad. Endvidere rører man i Blodmaden skoldede Rosiner, lidt fint hakket Løg, stødt Kanel, lidt Nelliker, stødt Timian og Sirup efter Smag. De fyldes i Tarmene paa en Fjerdedel nær og koges. Man spiser dem med smeltet Smør og Sukker, eller med Æblegrød. De smage ogsaa godt, skaarne i Skiver og stegte.

Æbleskiver med Gjær

Til 500 g Hvedemel tages 100 g smeltet Smør, 6 Æggeblommer, hvilket Krydderi man selv vil, lidt Salt samt en god Spiseskefuld Gjær, og dette røres med omtrent 1 l sød lunken Mælk. Man sætter det paa et lunkent Sted, og naar det har hævet sig, kommes de 6 pidskede Hvider deri. Man smelter Smør og Fedt sammen, og i hvert Hul i Æbleskivepanden kommer man lidt heraf samt en Skefuld Dejg, og man bager dem skjønt brune. Man bør ikke vende Æbleskiver, førend man kan se, at de ere brune i Kanten, da de ellers tabe deres Facon.

Æbleskiver med Lov er Æbleskiver, hvori er kommen Svedskemos under Bagningen.

Julekage

Hertil bruges 1 kg Hvedemel, 250 g Smør, 4 Æg, 1 l sød Fløde og 2 skefulde god Gjær. Fløden lunkes lidt, og saa æltes det hele sammen tilligemed Sukker, stødte Mandler og Kardemomme efter Behag, og Dejgen sættes herefter tildækket paa et lunkent Sted. Naar den er løftet, æltes 250 g skoldede Rosiner og ituskaaren Succade deri og slaaes op, men maa atter løftes lidt, inden den sættes i Ovnen, som maa være godt varm. Den bages paa trekvart Time.

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Fisk Middagsretter Sovs og saucer

22. December 1914. En Julehilsen fra København

Juletræ2Kære Moder

Jeg haaber, du faar denne Hilsen sammen med Pakken, som jeg sender i Dag. Maa Indholdet varme en smule i denne kolde Tid. Det smukke uldne Sjal er en gave fra Købmand Meyer, mens jeg selv har givet Mandler og Vanille. Hvis alt er naaet frem i rette Tid, er de maaske blevet en vigtigt Del i de skønne Vanille-Kranse, du plejer at bage. Det er alt for længe siden, jeg har set et Brev fra din Haand. Jeg haaber ikke, det skyldes Tidens sørgelige Tilstand.

Jeg er stadig ansat hos Købmand Meyer trods Omstændighederne. De forløbne Uger har været travle for alle. Jeg har haft Fornøjelsen af Ingeborgs Hjælp, først med at pynte Butikken og faa alle de hjemkomne Varer anbragt paa deres rette Plads, og siden med at betjene  de mange Kunder, som heldigvis har ønsket at ære vor Butik med deres Tilstedeværelse. Det har gjort hver Dag til en Glæde.

Som en særlig Gave inviterede Købmanden hele Personalet i Folketeatret Søndag for at se Nøddebo Præstegaard. Arrangementet startede dog med et Besøg paa Raadhuspladsen for at se de mange hundrede Glødelamper paa de fattiges store Juletræ blive tændt. Vi lagde alle en Mønt eller to i de mange Bøsser, som var opstillet rundt omkring. Jomfru Sjøgren var for en Gangs Skyld en del af vort Selskab, saa i Stedet for at den vanlige Soupér efter Forestillingen nød vi Klipfisk og Øl i Tivolhallen inden Sporvognsturen til Nørregade og Folketeatret.

Du maa dog ikke, kære Moder, tro at jeg kun har Øje for Livets Fornøjelser. Hver Dag læser jeg i Avisen om den forfærdelige Krig, som synes at have bredt sig over hele Verden. Med hjælp fra Avisens Specialkort over den fransk-tyske Krigsskueplads og de medfølgende Flag  kan jeg følge Frontlinjen og faa et Indtryk af dens Udbredelse. De taabelige Udtalelser om en Krig, som kun ville vare til Jul, er for længst gjort til Skamme.

Jeg vil nu slutte mit Brev her fra København. Juleaften vil jeg tilbringe med Købmand Meyer og Familie. Jeg glæder mig, men ville dog helst have været tilbage i Sønder Sejerslev. Intet vil dog blive som før, dertil er Verden bleven for forandret.

Jeg vil ønske Dig og de øvrige paa Gaarden en glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytaar med Ønsket om, at alle igen maa mødes i det nye Aar.

Din Søn

Søren Sørensen

Klipfisk

Klipfisk er saltet og tørret Torsk. Den skæres itu og lægges 1 Døgn i Blød i lunkent Vand med ubetydeligt Natron i. Er den meget Salt, kan Vandet skiftes nogle Gange. Forinden Fisken koges, skrabes det graa Skind godt, og Finnerne afskæres, hvorefter den sættes over Ilden i koldt Vand og maa koge en god halv Time, samt skummes godt. Den anrettes paa Fad med Skindsiden opad, garneret med overskaarne, haardkogte Æg og pyntet med Persille. Hertil spises smeltet Smør og Sennep-Sauce, samt kogte Kartofler. Æggene kunne ogsaa hakkes og serveres særskilt til Fisken.

Sennep-Sauce til Fisk

En skive Smør smeltes, og heri bages 1 spsk Hvedemel, som fortyndes med Fiskesuppen. Vandsennep røres deri, naar den koger. Sennep-Saucen bliver mildere, naar den opspædes med Mælk. Samtidig med Sennep-Saucen serveres smeltet Smør.

Vanille-Kranse

500 g Hvedemel, 325 g Smør, 250 g Sukker, 125 g søde skoldede og fint stødte Mandler, 1 Æg samt Korn fra 1 Vanillestang æltes sammen og kan enten udrulles med Hænderne eller køres gennem Kødhakkemaskinen (brug den største Stjerne paa Skiven) og formes i smaa Kranse. Kransene kunne stilles temmelig tæt paa Pladen. Tilsættes ubetydeligt Hjortetaksalt, bliver de fuldt saa gode.

 

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Fester og gæster Middagsretter

28. Oktober 2014. En god middag med en sørgelig Anledning.

VindueskarmKære Moder

Endelig skriver jeg til dig efter en længere Pause. Jeg har hørt fra Søren, som nu er bleven indkaldt. Maaske vil han blive i sin Plads i København, endnu er der intet Nyt. Jeg forstod paa hans Brev, at Fader ikke er kommet til Fronten, men staar Vagt ved Grænsen. Nu nærmer Julen sig, men intet tyder paa, at den skrækkelige Krig vil slutte.

Her er alt stille og roligt. Forleden var Præstens til Middag med sin Hustru og deres to uvorne Børn. Sjældent har der været saa megen Kommers inde i Stuerne. Heldigvis er der et Børneværelse bag Soveværelset, hvortil man kunne forvise Børnene sammen med deres haardt prøvede Barnepige.

Jeg hjalp med Serveringen, som omfattede Frøkens Jensens fremragende Hønse-Postej med Tomat-Sauce. Jeg ved, at det maaske vil være vanskeligt at skaffe alle Ingredienser i disse Tider, men baade Høns og Fisk maa du da kunne finde. Præsten var meget stille, og ikke med sit vanlige livlige Humeur. Dagen forinden havde han begravet en ung Mand, som var død alt for tidligt for egen Haand. Ingen forstod hvorfor. Kirken var fyldt som aldrig før, mange fulgte den unge Mand til det sidste Hvilested. Senere talte jeg med Jomfru Johansen herom. Hun havde kendt den unge Mand, saa det blev en stille Aften.

Jeg haaber snart at høre Nærmere fra det kære Hjem, hvorledes  klarer du dig nu, hvor Mændene er væk? Der maa være meget at gøre ogsaa efter Høsten. November har altid være Slagtemaaned, men hvem skal nu gøre det tunge Arbejde med at slagte Dyrene og hænge dem op. Er Lauritz stadig hjemme? Jeg haaber, du faar al den nødvendige Hjælp i disse forvirrede Tider.

Med dette Ønske vil jeg slutte mit Brev. Hils alle derhjemme, og send ogsaa gerne en Hilsen til Fader i dit næste Brev.

Jeg forbliver Eders kære Datter

Karoline Sørensen

Hønse-Postej med Tomat-Sauce.

En Postej maa bages i Form, enten Fajance eller en ganske almindelig Blikform med fast Bund. Til Metalform maa anvendes Mørdej til Beklædning, da Postejen ellers bliver udsat for alt for stærk Varme. Bages den i Fajance, kan Mørdejen udelades, og Fadet beklædes med et Lag Fars, men Laaget maa være af Dej. Mørdejen hertil laves af 500 g Hvedemel (se opskrift). Den udrulles temmelig tynd, og dermed beklædes den smurte Form, men Dejgen maa være saa rigelig, at den hænger 1 Tomme ud over Formens Rand. Et Lag Fiskefars (se Opskrift) omtrent 1 Tomme tykt, lægges over Mørdejen baade paa Bunden og op ad Siderne.

3 Høns koges møre, og Kødet heraf skæres fra Benene og lægges i Midten af Formen. Smør og Mel bages og spædes med Suppen af Hønsene til en tyk Sauce, som tilsættes Tomatpuré efter Smag, samt 1 Glas Madeira eller Sherry. Der hældes saa meget Sauce i Formen, at den nogenlunde dækker Kødet.  Et Laag af Fars lægges over og til sidst et Lag Mørdej. Kanten, som hænger uden om Formen, bøjes op paa Laaget, saa det slutter godt. Laaget pensles med Æg, og Postejen bages en Times Tid i en god varm Ovn. Ved Anretningen sættes Formen paa et Fad, hvorpaa er lagt en sammenfoldet Serviet. Formen skjules ved enten at hæfte en Serviet omkring den, eller man benytter et broderet Baand, som man har til samme Brug. Saucen til Postejen laves samtidig med, at man laver den, som kommer over Kødet. Ved Serveringen maa Saucen fortyndes, og om nødvendigt, tilsættes mere Tomat-Puré og Vin. I Sauceskaalen kan kommes ganske smaa Fiskeboller.

Mørdej

500 g Mel, 250 g koldt Smør, godt 1 dl koldt Vand, 3 Æggeblommer samt ganske lidt Salt æltes hurtigt sammen og lægges i et Klæde. Den hensættes paa et koldt Sted for at Hvile og maa mindst staa 1 Time, forinden den bruges.

Fiskefars

Fiskefars kan enten laves af Gedder, Torsk eller af Halvdelen af hver slags. Fisken skæres op i Ryggen, renses, afvadskes godt og tørres derefter med Fiskeklædet. Heraf skal blive omtrent 750 g renset Fisk. Den skrabes, hakkes fint og stødes med 125 g Smør og 3 spskf Kartoffelmel tilligemed Salt, til den bliver en sej Masse. 2 eller 3 Æg tilsættes, og Farsen røres derefter med ganske lidt Mælk ad Gangen, i alt omtrent 1 Liter. Af Krydderier bruges kun stødt, hvidt Peber. Den taaler ikke at være saa lind til Boller og Frikadeller som til Budding og Rand.

Kategorier
1. Verdenskrig Bondemad Middagsretter

12. Oktober 2014. Besøg fra den glade Kone.

Pløk-MarieMin kære Søn

Dit sidste Brev berørte mig dyb. Sørgeligt at høre, at vi maaske ikke skal ses igen Jeg haaber, du følger din samvittighed og gør det rigtige. Endnu tyder intet dog paa, at Krigen vil vare kort, nu hvor der kæmpes mod baade Øst og Vest. Det synes, som om hele Verden er ved at staa i Flammer.

Naboen er i Træning og Familien venter, at han snart sendes til Fronten. Endnu vides dog ikke hvorhen. Han skriver jævnligt hjem og beder om forskellige Smaating, som hans trofaste Hustru sender i de færdigkøbte Feltpostpakker. Fader har heldigvis indtil videre undgaaet aktiv Fronttjeneste. For Tiden gaar han Vagt ved den danske Grænse.

Her paa Gaarden havde vi for en Uges Tid siden Besøg af Pløk-Marie fra Nørre Sejerslev. Du husker nok, at Fader kaldte hende den sidste glade Kone, fordi hun altid underholder med Sang og Musik, naar hun kommer paa Besøg. Det er dog en dyrekøbt Glæde. Siden hun mistede baade Mand og Bror i Krigen i 1864, har hun ikke været helt rigtig i Hovedet. Denne Gang fortalte hun, hvorledes hun i Jærtegn og Syner havde set en Krig, som vil brede sig langt ud og vare i flere Aar. Efter mange Trængsler skulle de danske i Slesvig igen komme tilbage til den gamle Rige. Man tør næsten ikke Tro det. Vi kvitterede for Nyhederne med et godt Maaltid og lidt Mad, hun kunne bringe med tilbage.

Marie kom for at aflevere 10 Kaniner, som vi bestilte hos hende allerede i Foraaret. Nogle af dem vil gaa til Føde. men vi vil ogsaa beholde en Han og 2 Hunner, saa der kan komme nye Kaniner til næste Aar. I disse Tider er det godt at have Dyr, som kan klare sig med føde, som findes i Naturen. Saa maa vi blot haabe, at Mikkel Ræv ikke tager dem, som han gjorde med det sidste Hold.

Den første Kanin blev dog sat paa Bordet allerede i Søndags. Den blev stegt som Kylling, som du plejer at foretrække det. Jeg haaber, du ogsaa i København har mulighed for at nyde et saadent Maaltid, derfor vedlægger jeg Opskriften, saa Fru Sjøgreen har Mulighed for at tilberede den.

Med dette vil jeg nu afslutte Brevet med en Hilsen til Ingeborg, Fru Sjøgreen og de Øvrige, du maa møde paa din Vej. Gennem dine Breve er de bleven en Del ogsaa af vor Familie.

Din kære Moder

Karoline Sørensen

Kanin, stegt som Kylling.

En ung Kanin paa omkring 3 kg, som alt efter Aarstiden skal have hængt i 2 – 7 Dage, flaas og tages ud, parteres og knækkes som Hare, og spækkes med en stor Haandfuld fin, frisk Kruspersille. Den brunes i en spsk Fedt eller Palmin over jævn Ild, saltes, spædes med lidt tynd Suppe, tilsat Soja, steges i Gryden og dryppes hvert 10. Minut. Inden Kaninen er færdig, dryppes den med 4 dl tyk Fløde. Sovsen skal nu være rustbrun, er den for lys, tilsættes mere Soja. Stegetid i alt 1 – 1½ Time. Er der for meget Sky, naar Stegen er mør, koges den ind, er der for lidt Sky, spædes den med Sødmælk eller Suppe. Sovsen jævnes, koges smaat i nogle Minutter og smages til med Salt og Sukker, eventuelt med lidt Citron- eller Rabarbersaft. 1½ spsk koldt Smør røres i, og Sovsen sies. Stegen garneres med Salatblade og serveres med brunede eller kogte Kartofler, Agurkesalat og Kompot.

 

 

Kategorier
1. Verdenskrig Desserter Ikke kategoriseret Middagsretter Vildt

26. September 1914. Underretning fra København

IngeborgKære Moder

Jeg haaber meget, at alt staar vel til i Sønder Sejerslev. Fader er forhaabentlig kommen til en fredelig Post. Jeg hørte, at Naboens Hans nu staar Vagt ved Grænsen mod Danmark. Jeg skrev i mit sidste Brev, at jeg som tysk Statsborger ikke kunne blive dansk Soldat. I stedet har jeg netop faaet Underretning om, at jeg er indkaldt til den tyske Hær. Hvad der sker, hvis jeg ikke efterkommer Ordren, vil Tiden vise. Jeg frygter, at det vil blive anset for Desertering, hvis jeg ikke vender tilbage. Maaske vil dette blive det sidste Brev, du modtager fra mig,

Anledningen til dette Brev er ellers en glædelig Begivenhed i Familien. En Forlovelse er netop blevet annonceret mellem Ingeborg og Sønnen af Købmand Svendsen. I den Anledning blev en splendid Middag afholdt i Søndags. Fru Sjøgren havde tilberedt den med god Hjælp i Køkkenet. Trods de urolige Tider fremtryllede hun af Aarstidens Grønt en fremragende Forret af Savoykaal  og Blomkaal, garneret med grønne Ærter og Bønner  og serveret med rørt Smør. Herefter kom en Haresteg, som Købmand Svendsen selv havde skudt – heldigvis var Ribsgeleen Fru Sjøgrens hjemmelavede, og brunede Kartofler slaar aldrig Fejl, Haren var ikke helt ung og en smule tør. Til Slut fik vi en fin Æblegrød med Fløde, men forinden nød Alle en fantastisk Ost fra Savoyen, som netop var kommet i Land.

Det lønlige Haab at Krigen vil slutte til Jul synes stadig mere fjernt. Alle følger vi Fronterne i Illustreret Tidende, som glimrende illustrerer Hærenes Bevægelser paa baade Øst- og Vestfronten. Vi læste med Forfærdelse om den tyske Hærs Fremfærd i Belgien og Ødelæggelsen af den fine By Leuwen, som den gamle Købmand Meyer erindrede med stor Glæde. Hvad skal der dog blive af os Alle, naar Krigen kommer stadig nærmere, og gamle Venner forsvinder med de Steder, som engang gjorde os lykkelige?

Ingeborg har bedt mig vedlægge det Billede, som blev taget hos Fotografen, hvor hun staar i sin fineste nye Sommerkjole. Jeg haaber, Billedet ikke blot vil være et Minde om en lykkelig Fortid, men et Haab om en lys Fremtid.

Med dette Ønske for Fremtiden og Haabet om med Tiden igen at maatte se det kære gamle Hjem

forbliver jeg Jer kære Søn

Søren Sørensen

Haresteg

Haren flaas. Man sprætter Skindet op paa Indersiden af Laarene, saa at Snittet mødes, og man skærer endnu et langt Snit opad Bugen lige til Halsen. Man løsner Skindet fra Kødet og trækker det op lige til Halsen, som afskæres ved Roden. Bugen aabnes med et Snit paa langs. Haren udtages, og Brystet opskæres i Midten. Man lægger nu Haren paa Ryggen paa en Spækkefjæl og hugger ved Hjælp af en Køkkenøkse Ribbenene fra lige ind til det kødfulde af Ryggen. Man borttager Bovbladene og de 2 smaa Mørbrade, som sidder paa den indvendige Side af Haren langs ned med Rygraden. Derpaa giver man selve Rygraden indvendigt nogle smaa Knæk, da den ellers vil bøje sig opad under Stegningen. Man vasker Haren omhyggeligt og lægger den et Kvarter i Vand, da de tætte Hinder, som Kødet er omgivet af, derved løsner sig noget. Man tager nu alle disse Hinder bort med en skarp Kniv, uden at borttage noget af det røde, saftige Kød, og afskærer de forreste Ben. Bovbladene skilles fra de yderste Løb og spækkes. Man spækker Haren nedad Ryggen og henad Laarene. Paa Bagbenenes yderste Led findes 2 store Sener. Man stikker det ene Bagben ind i Senen paa det andet efter at have givet Laarbenet et Knæk og binder dem fast i Hullet i Rygraden. Paa denne Maade har nu Haren faaet en god Facon og er færdig til at steges. De to smaa Mørbrade, som blev aftagne indvendigt fra, lægger man, efter at have spækket dem, oppe ved Halsen, at de kan steges med uden at ligge paa selve Bradeoanden, hvor de snart ville faa for meget. De er nemlig noget af det bedste paa Haren, ligesaa gode som Rygkødet ovenpaa, og de gaar tabt, dersom Haren skæres for ligesom en Dyreryg, hvilket er det eleganteste og tillige det mest økonomiske.

En ung Hare kan steges i en smækhed Ovn i en halv á trekvart Time. Den er da saftig og udmærket. En gammel Hare steges i henved 3 Timer. Fro at den ikke skal blive for tør, bedækkes den, naar den er begyndt at blive brun, med en Jævning, der laves af 40 Gram Smør, 50 Gram Mel og ½ Liter Vildtsky brunet med Kulør. Den lægges ikke for tykt paa. Hermed steges den færdig. Naar Jævningen er stivnet, dryppes Haren af og til.

Fin Æblegrød af skrællede Æbler.

24 saftige, mellemstore Æbler skrælles. Kærnehuset udtages, og de skæres i mindre Stykker. 125 Gram Smør kommes i en god emaljeret Gryde, som forinden er kogt ud med Sodavand, og naar det er smeltet, kommes de ituskaarne Æbler deri uden andet Vand end det, som følger med, idet man tager dem op af Skyllevandet. Æblerne koges med en Stang Vanille, som er Skaaret itu, til de er møre, men ikke aldeles udkogte. 750 Gram Sukker faar et Opkog med Grøden. Den skal være temmelig stiv, saa at den kan pakkes ned i en Randform, der i forvejen er vædet med Vand og Strøet med Sukker. Heri lader man Æblegrøden blive kold, men ikke iskold, og vender saa Formen paa et rundt Fad. Aabningen i Midten fyldes med Brombærsyltetøj, Tyttebærkompot eller Hindbær, kogte hen paa Glas. Tyk Fløde serveres dertil. Selvfølgelig kan man udelade Kompotten og anrette Æblegrøden paa Glasskaal.

 

Kategorier
Ikke kategoriseret Middagsretter

20. August 1914. Rygter og Realiteter

Soldat 1914 i dørenMin kære Datter

Jeg haaber, alt staar vel til i din Plads. Jeg kan forstaa, at du er sikret i den kommende Tid. Det er en sand Lykke. Hernede er alt vendt paa Hovedet, intet er mere som vanligt. Rygter er der nok af, alle ser russiske og engelske Spioner, selv naar det blot er Slagter Feddersen paa sin vanlige Tur til Gaardene. Det værste Rygte var dog om Grev Schack, som skulle være henrettet efter at have forgivet Møgeltønder med Kolerabaciller. Heldigvis viste det sig at være usandt.

Mobiliseringsordren har nu ramt os alle. Fader er blevet indkaldt. Vi fulgte ham til Banegaarden, og saa Toget køre Afsted. Der var stille paa Perronen, da Toget satte sig i Bevægelse, den Glæde, som ofte ses ved en Rejses Begyndelse, var borte. Stille gik vi hver til sit. Jeg vedlægger et Billede af Fader i Døren til vor Gaard, saa du kan mindes ham. Jeg haaber snart at se ham hjemme i god Behold, men husker stadig Gammelfar og hans bestandige Mareridt efter Krigen i 1864.

Høsten er nu i fuld Gang, heldigvis er Lauritz stadig hjemme. Det er dog strengt at maatte undvære Faders gode Hænder og hans Evne til at faa Alle til at yde deres bedste. Han har lovet snart at skrive, jeg ser frem til hans Breve. Vi er ikke de eneste, der har maattet afgive Gaardens bedste Mand til den tyske Hær. Gid de alle komme sikkert hjem.

Her i Høsten har jeg maattet sørge for den bedste Kost, i Dag stod den derfor paa Flæsk med Graapærer og Perlebønner. Endnu er der ikke kommet Paabud om at aflevere Korn og Kreaturer til Hæren, men hvis Krigen fortsætter, vil der næppe gaa lang Tid. Smalhals blandt almindelige Mennesker er ofte Krigens Følgesvend.

Jeg haaber snart at høre godt nyt fra dig. Rygterne har sagt, at Danmark vil gaa med paa Tysklands Side, men jeg haaber, det ikke er sandt.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

Flæsk med Graapærer og Perlebønner

½ kg fersk eller saltet stribet Flæsk skylles i koldt Vand og skæres i Skiver paa knap 1 cm’s Tykkelse. Er det meget salt, maa Skiverne lægges i Vand ca. ½ Time. 759 g Graapærer skrælles og befries for Stilk og Blomst. 1 kg. perlebønnerne ribbes, skylles, aftørres og gives et Opkog paa ca. 10 Minutter i Vand, som derefter hældes bort. Hvis dette Opkog udelades, kan Skyen blive ram.

Flæsket bredes i Bunden paa en forholdsvis stor emailleret Gryde – fersk Flæsk maa strøs med Salt – det kogende Vand hældes paa, Pærerne lægges ovenpaa Flæsket, og øverst lægges Bønnerne. Det hele bringes i Kog og dampes uden Omrøring under tætsluttende Laag ved sagte Ild, til det er mørt. Kogetid ca. 1 Time. Ilden skal være saa tilpas stærk, at den fede Sky fra Flæsket stille kan pible op gennem Pærelaget og naa Bønnerne, der faar en krydret og behagelig Smag deraf. Fordampet Væde erstattes, men der maa ikke være for meget Sky, thi saa bliver den for tynd og smagløs. Ved Anretningen lægges Flæsket midt paa et varmt Stegefad, Pærerne paa den ene, Bønnerne paa den anden Side, og Skyen hældes over. Kogte Kartofler gives til.

Kategorier
Frokostretter Ikke kategoriseret Middagsretter Sovs og saucer

14. Juni 1914. Paa Tur til Sorgenfri

Ostenfeld udefraMin kære Søster Karoline

En rum Tid er passeret siden mit sidste Brev. Jeg haaber, du har været lige saa lykkelig i din Plads, som jeg har været i min. Der gaar ikke en Dag, hvor jeg ikke takker den gode Gud for mit Held.

I Dag var jeg med Ingeborg i Frederiksholm Kanal, hvor der fra Nationalmuseets Tag blev blæst i de gamle Lurer fra Hedenold. Mærkeligt at høre de fine Musikere spille Musik paa de 3000 Aar gamle Instrumenter. Hele København var mødt op til Begivenheden, sjældent har jeg set saa mange Mennesker. Jeg er i Sandhed kommet til Hovedstaden.

Sidste Søndag var hele Familien paa Udflugt til Sorgenfri. Turen gik med Nordbanen fra København til Lyngby, hvorfra der blev skiftet til Toget mod Vedbæk. Købmand Meyer havde revet sig og spenderede Billetter til 2. Klasse til Alle. Maaske skylde det, at Ingeborg netop havde købt en ny Sommerkjole og tilhørende Hat i Magasin du Nord. Hun saa yndig ud, Tidens Mode er meget flatterende for slanke Skikkelser.

OstenfeldMaalet for vor lille Udflugt var Frilandsmuseet i Sorgenfri. Vi stod af paa Fuglevad Station netop som Museet aabnede kl. 1. Madam Sjøgreen  havde tilberedt en glimrende Picnic med Sandwich, Kylling, Brød og Vin efter Tidens Skik. Den blev nydt paa de medbragte Tæpper paa Plænen foran den gamle Gaard fra Ostenfeld. Bagefter var vi inde at bese Gaarden med den særprægede Indretning. Duften af Pølse hang i Luften, skønt det var længe siden at Huset havde været beboet. Aftensmaden blev indtaget i Frilandsmuseets Restaurant, før Turen atter gik tilbage i Hovedstaden i Tusmørket. Det var en god Slutning paa en straaalende Dag.

Jeg vedlægger med Hilsen fra Madam Sjøgreen nogle Opskrifter paa rørt Smør. Hun mener, en god Smør kan være undværlig, hvis Brødet eller Kødet er for tørt. Hun mener ogsaa, at en god Pickles kan ogsaa hjælpe. Maaske vil Jomfru Johansen sætte Pris paa at kunne sætte nyt paa Familiens Frokostbord.

Din Broder

Søren

Rørt Smør

Sandwich-Smør

Til 250 Gram Smør tages 4 Spiseskefulde fransk Sennep og 2 Spiseskefulde Sarepta- eller engelsk Sennep. Denne røres sammen i en glaceret Skaal, indtil Smørret er ganske lindt og blandet godt med Senneppen.

Peberrod-Smør

Peberrod-Smør er meget velsmagende til de forskellige Kødsorter, saavel til Oxe-, Kalve- og Lamme- som til Svinekød.

250 Gram Smør røres med 45 Gram revet Peberrod, til det er en lind Masse. Naar man vil benytte det, dypper man en Ske i varmt Vand, og med denne lægges Smørret i Form af smaa Æg paa hverte Stykke Kød.

Det rørte Smør, som efterhaanden smelter og blander sig med Jus’en ved Kødet, giver sammen en fortrinlig Smag.

Tartar-Smør

250 Gram Smør røres med en Spiseskefuld hakket Persille, 1 Skefuld Sennep, 1 Skefuld Chutney, lidt Citronsaft og lidt Paprika. Det Hele røres godt sammen, og naar Smørret er lindt, er Tartar-Smørret færdigt. Det anvendes især til stegt Fisk og Lignende.

Urte-Smør

1 Handfuld Kørvel, en Fjerdedel saa meget Esdragonblade, og 6 Skalotte-Løg renses og blancheres i Salt og Vand. Derpaa lægges det op maa en Sigte og overhældes med koldt Vand, som let aftrykkes af Urterne. Disse kommes tilligemed 10 udvandede Sardeller, som er befriede for Skind og Ben, 2 Spiseskefulde Kapers, 4 smaa sure Agurker, 6 haardkogte Æggeblommer og et lille fed HVidløg i Morteren og stødes godt sammen. Derefter røres 250 Gram Smør, et Glas Provenceolie (Oliven-Olie)og lidt stødt Peber heri.

Det hele farves med Spinat-Grønt, saa det faar den smuk lysegrøn Farve.