Tag: gamle opskrifter

Kategorier
Bondemad Fisk Middagsretter

23. februar 1914. Endelig nyt fra Sdr. Sejerslev

Fruen i Sdr. Sejerslev

Min allerkæreste Datter

Tak for de gode og interessante Breve fra din Plads, det glæder mig, at du er tilfreds og at Jomfru Johansen behandler dig vel.  Som jeg tidligere har skrevet, sikrer en god Plads en god Fremtid. Jeg haaber, du maa blive der længe endnu.

Jeg ved, det er længe siden mit sidste Brev. Alt er ikke godt herhjemme, de gamle Minder dukker altid op paa denne Tid. Skønt det nu er 50 Aar siden, er nogle Saar svære at hele. Bedstefar har altid været skidt paa denne Tid, siden han som ung Knøs var Soldat ved Sankelmark den 5. Februar 1864 og det skammelige Tilbagetog fra Dannevirke. Skønt han ikke fik Saar på Kroppen, har hans Sjæl ikke været det samme siden, og i Aar har det været særlig slemt. Jeg haaber, han snart faar Fred.

Alt er dog ikke Tristesse. I Forsamlingshuset opføres næste Uge et Stykke af den lokale Teaterforening. Da vi har god Plads i Storstuen, er Kostumerne blevet prøvet og syet dernede. Min Gave fra Fader til Jul var en god Pfaff-symaskine, som er kommet godt i Brug til Klæder til hele Familien. Den gjorde ogsaa god Nytte ved Omsyningen af de mange gamle Gangklæder, vi har modtaget til Brug for Teatret. Heldigvis er Stykket moderne, der skal kun ændres, saa de passer  Aktørerne. Jeg haaber snarest at kunne fortælle om Forestillingen og hvorledes den blev modtaget.

Køkkenet har været flittigt brugt til at bespise de mange Gæster. Ofte er Maaltidet blevet tilberedt med Raavarer, som er blevet givet, som de fine smaa Torsk fra en Fisker i Højer, som Fru Ingvardsen havde med forleden. De blev til Torsk i Fad, en sand Søndagsret, som gav Pigen mulighed for at vise sin Kunnen. Den blev værdsat af alle.

Jeg haaber snart at kunne skrive igen og fortælle mere om Familiens Gøren og Laden. Dine Brødre og Fader er ved god Helse og sender deres bedste Hilsen. Jeg vedlægger et Fotografi, jeg fik taget under et Besøg i Aabenraa  i Haabet om at det vil hjælpe dig at huske mit Ansigt, hvis vi skulle blive adskilt i længere Tid. Ligeledes vedlægges Opskrift på Torsk paa Fad, maaske kan du bruge den i din Plads.

Med de hjerteligste Hilsner og ønsket om et snarligt Gensyn fra din Moder

Ane Mette Sørensen

Torsk paa Fad

Smaa Torsk renses, skæres itu, og Hovederne afskæres, og efter at Fisken er afvasket, bestrøs den med Salt. Naar de have staaet med Salt en Times Tid, skylles Fiskestykkerne og lægges paa et lidt dybt Fad, der kan taale at udsættes for Varmen i Ovnen. Saucen laves af Smør og Mel, som bages og opspædes med Fiskesuppen, kogt paa Fiskehovederne. Den lieres med nogle Æggeblommer og tillaves med Graves (Hvidvin), Citronsaft, Salt og stødt, hvid Peber efter Smag. Den hældes over Fisken, som bestrøs med stødt Tvebak (Rasp) og overdryppes med smeltet Smør. Fadet sættes i en varm Ovn i et godt Kvarter. Fiskeretten serveres paa Fadet, som garneres med Butterdejgs-Snitter.

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Frokostretter Ikke kategoriseret

4. Februar 1914. Saa kom da Kjørmes-Knud.

Jomfru Joahnsen vender udKære Moder

Jeg længes efter snart at høre nyt hjemmefra. En rum Tid er forløbet siden det sidste kære Brev fra den gamle Gaard. Jeg haaber, baade Fader og mine kære Brødre er ved godt Helbred, og at de Gamle har det godt i Aftægtsboligen. Det kolde Vejr er ikke godt for de Gamle, jeg ved, at Bedstefar altid giver sig og klager over Smerte i sin gamle Krop, naar Sne og Kulde nærmer sig. Skønt han kun var en ung Knøs i 1864, har han siden maattet lide med de gamle Krigsskader.

Her er alt igen ved det gamle. Fruen har haft enkelte Visitter siden sin Hjemkomst. Det gav Jomfru Johansen lejlighed til at fremstille nogle gode Medaljer, selvom Hønsene ikke længere lægger Æg. Heldigvis har hun gemt et lille Overskud i Kælderen, pakket ind i Avispapir. Hver Uge bliver vi sendt ned for at vende dem, at Blommen ikke sætter sig fast i den ene Ende.

Ogsaa her er det blevet koldt, med Rimfrost og Taage paa de bare Marker. Huset er koldt, Familien tilbringer Aftenen inde i Fruens Kontor eller Spisestue med at spille Kort eller læse i de nyeste Journaler, som Fruen bragte med tilbage fra København. Der bliver tændt op om Eftermiddagen i Kakkelovnen, alligevel er der brug for baade Tæpper og Sjaler for at holde Varmen. I Køkkenet er der Ild i Komfuret fra Morgen til Aften, saa alle, baade Høj og Lav, kommer forbi. Paa Komfuret varmes hver Aften Vand til Varmedunke til Familien, og gode varme Mursten til os Køkkenpiger, som vi pakker ind i Avispapir for at tage dem med op i Sengen. Jeg staar tidligt op hver Morgen for at varme Vand til Servanten, Fruen ønsker ikke at staa op til koldt Vand. Det er mørkt, men heldigvis gaar vi nu mod lysere Tider.

I Dag fremstillede Jomfru Johansen en garneret Kødbudding til Familiens Frokostbord, som smagte alle. Hun havde dog en del Mas med at faa den ud af Formen, men til sidst lykkedes det. Næste Gang husker hun nok at smøre og drysse den ordentligt. Den smagte ret Familien, og der blev ogsaa lidt tilovers til os ude i Køkkenet. Karlene i Folkestuen maatte nøjes med den vanlige Grød, fulgt af Kartofler med Dyppelse. Der var dog rigeligt, jeg har endnu ikke hørt Klager.

I Haabet om snart at maatte høre nyt fra Jer alle forbliver jeg Jer kære Datter

Karoline Sørensen

Medaljer

Til Mørdejen smuldres 150 Gram Smør i 175 Hvedemel og 50 Gram Sukker. Der tages saa meget af ½ Æg, som det er nødvendigt for at faa Dejen til at hænge sammen. Denne lægges paa et køligt Sted i 2-3 Timer. Dejen udrulles i en ikke for tynd Plade, hvoraf runde Kager stikkes ud med et Glas eller en Form og bages Gulbrune ved god Varme (omkr. 200 Grader). Halvdelen af Kagerne glaseres med en Glasur tilberedt af 125 Gram Flormelis tilsæt 3-4 Skefulde Vand, og evt. en smule Rom., og stilles til tørring i et tørt Rum eller i den næsten kolde Ovn. Paa hver af Resten lægges 1 Teskefuld Kræm, de glaserede Kager lægges ovenpaa, og midt paa hver trykkes et lille Stykke Gele ned i Glasuren, inden den stivner.

Garneret Kødbudding

½ kg skært, benfrit Okse- eller Svinekød eller halvt af hvert males gennem Kødhakkemaskinen 2-3 Gange og røres med 1 Skefuld Salt. 1 top Spiseskefuld Mel og 50 Gram fin, lys Rasp tilsættes sammen med 2 Æggeblommer. Farsen røres godt med Skeen mens 5-6 Deciliter Sødmælk tilsættes lidt af Gangen. (Husk at røre Farsen godt sammen mellem hver tilsætning af Mælk.) Til sidst vendes de stiftpiskede Æggehvider i. En aflang eller rund Blikform smøres godt og drysses med Rasp. Buddingen koges eller bages, til den er færdig, hvilket prøves med en tynd Spækkenaal eller en tynd Træpind.

Den færdig Budding vendes paa et varmt Fad og garneres med alle Slags kogte Grøntsager af forskellig Farve. Ovenpaa Buddingen kan f.eks. lægges Blomkaal, deromkring en Krans af kogte, grønne Ærter. Opad Buddingen, staaende paa den bredeste Ende, anbringes Karotter og Porrer. Udenom lægges andre Grøntsager og Smaabunker. For øvrigt kan Grøntsagerne varieres efter Smag, Aarstid og Lejlighed.

Serveres med rørt Smør og kan gives som Frokostret eller som Mellemret til Selskaber.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Sovs og saucer Vildt

28. Januar 1914. Nyt fra Hovedstaden.

Anna Syberg Roser 1902 Kære Moder

Jeg skriver dette brev, skønt jeg endnu ikke har modtaget det Brev, jeg er sikker paa du allerede har sendt. Anledningen er Fruens Hjemkomst fra sit Københavns-Visit med Skib, som ankom til Randers Fredag Eftermiddag. Herren sendte en Vogn, men havde ikke selv Tid at møde hende. Dagen forinden havde han afholdt en mindre Fasan-Jagt, det efterfølgende Selskab var blevet meget muntert.

Fruen var træt efter den lange Rejse, men havde dog Tid til at starte forberedelserne til den Middag for gode Naboer og Venner, som var blevet aftalt før Fruens Afrejse. Jomfru Johansen skulle tilberede en Fasanragout af Torsdagens nyskudte Fasaner, som endnu ikke var egnede til stegning, og en Rombudding til Dessert. Det blev ogsaa aftalt, at jeg for første gang skulle servere for Selskabet, jeg laante dertil Forklæde og Kappe, men Kjolen havde jeg selv.

Søndag oprandt den store Dag. Gæsterne ankom rettidigt, og jeg stod klar for at tage Frakker og Hatte. Fruen tog imod inde i den fine Midterstue, hvor hun viste det smukke Blomsterbillede, malet af Anna Syberg, og givet som Julegave af Fruens Søster. Hun havde købt Billedet paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. Billedet gav alle Minder om Sommeren, maa den komme snart.

BiografteaterMiddagen forløb vel, alle nød den gode Mad, som Jomfru Johansen havde fremtryllet. Jeg stod ved Døren mellem Serveringerne, og havde rig Mulighed for at følge den livlige Samtale. Fruen havde boet paa den fine Hotel Phoenix nær Odd Fellow Palæet, hvor Roald Amundsen skulle afholde sit Foredrag. Det havde været en stor Oplevelse at høre den stoute Sydpolsfarer. Fruen vakte en smule Opmærksomhed i Selskabet, da hun fortalte om sit Besøg i Biograf-teatret. Hun havde set Filmen Stemmeretskvinden, med den smukke Asta Nielsen i Hovedpartiet. Her var baade Fængselsophold, Bomber i Parlamentet og en ung Kvinde, som ikke opførte sig, som man burde. Heldigvis endte alt dog godt.

Efter Middagen blev Kaffen serveret i Midterstuen, hvor der i Dagens Anledning var tændt op. Heldigvis havde alle i deres Paaklædning taget Højde for det kolde Vejr, med gode uldne Kjoler og solide Jakker. Selskabet brød tidligt op, ikke mange havde Lyst til at køre Hjem i Mørke. Der var dog en del Arbejde at udføre i Køkkenet, før vi kunne gaa til Ro. Heldigvis havde Jomfru Sørensen sørget for Hjælp. Det gav Mulighed for at møde Fru Sørensen og hendes Datter Marie, som bor i Husmandshuset nær ved.

Jeg haaber snart at modtage dit kære Brev og høre nyt hjemmefra. Jeg hører mærkelige Rygter om Krige langt mod syd. 

Din kære Datter

Karoline Sørensen

Fasanragout à la d’Albufera

2 Fasaner rengøres. I raa Tilstand hugges de i 6 Dele. En Suaterpande smøres med Smør og belægges med Flæskebarder. Heri lægges Fasanstykkerne tilligemed et lille spansk Løg, hvori man har stukket nogle Nelliker og lidt Salt. Det Hele overhældes med en ½ Flaske Malagavin. Laaget lægges paa Sauterpanden, og Fasanerne dampes møre over Glødeild. Derpaa tages Stykkerne op og lægges over i en anden Kasserolle. Fonden, hvori de er dampede, koges sammen med Fasan-Sky, sies, skummes godt og røres i en halv Liter Sauce Espagnole. Man lader det hele koge ind til en kraftig, jævn Sauce. Denne skummes godt og hældes tilligemed 250 Gram Trøfler, som er skaarne i Skiver, over Fasanerne. Det hele koges sammen i et Par Minutter.

Ved Anretningen ordnes Stykkerne saaledes midt paa Fadet, at Brystet kommer til at ligge øverst. Saucen hældes over Kødet. Retten garneres med Skiver af Oxetunge, som er skaarne ud i Form af Hjærter.

 Sauce Espagnole

250 Gram Smør brunes. Heri dampes et Løg, 1 Gulerod, et lille Stykke mager raa Skinke, som er skaaret i Skiver, 2 Laurbærblade og nogle Peberkorn. Derpaa bages 250 Gram Mel i Smørret, og naar det er godt udbagt, fortyndes Jævningen med Jus (kraftig Suppe) og det Hele koges langsomt i 2 Timer.

I Saucen røres til sidst 1 Glas Madeira og 250 Gram Tomatpurée.. Det Hele faar et godt Opkog. Saucen sies og skummes. Den er da færdig til Brug.

Rombudding

Cremen laves af ½ Liter Fløde, 10 Æggeblommer, 175 Gram sødt Melis og 14 Blade Husblas. Naar Cremen er kogt og siet, røres 2½ Deciliter god Rom heri og til sidst ½ Liter pisket Fløde.

Hertil serveres Flødeskum med Sukker og Rom eller Hindbærsaft.

 

Kategorier
1. Verdenskrig

21. Januar 1914. Et nyt Aar.

Herregaardsvinter

Kære Moder

En rum Tid er nu gaaet siden mit sidste Brev. Her har været megen Travlhed i Julen, med Gæster fra Aalborg og fra Kerteminde. Ikke ofte har saa mange Mennesker været at finde i Spisestuen baade Morgen, Middag og Aften. Der skulle ogsaa sørges for andre Fornødenheder, som Optænding i Kaminen  og varmt Vand i Servanterne om Morgenen. Heldigvis havde baade Herrens og Fruens Familie Folk med. Der blev lidt trangt oppe i vort Pigekammer, men det gav Anledning til megen Snak og Latter, før Roen sænkede sig. Heldigvis har Jomfru Johansen sit Kammer ved Køkkenet, og er ved at blive en smule Døv.’Jeg savner den muntre Tone nu, hvor de alle er rejst.

Straks i det nye Aar drog Fruen med Skib fra Randers til København for at besøge sin Søster Marie og hendes Mand. Jomfru Johansen fortalte, at hun foretager denne Rejse hvert Aar for at købe det sidste nye i Beklædning fra Yderst til Inderst. Netop nu skulle Priserne være særligt fordelagtige. Fruen rejste tidligt i det nye Aar. Hun skulle høre den store Opdagelsesrejsende Roald Amundsen holde foredrag i Odd Fellow-Palæet om sin æventyrlige Rejse til Sydpolen. Billetter havde Fruens Søster købt som en Gave.

Kære Moder, jeg haaber, Vejret hos Jer er bedre end her, hvor Istapperne hænger fra Taget, og Kyndelmisse snart slaar sin Knude, som den gamle Digte skriver. I Avisen læste jeg i den forgange Uge om Stormflod i Nakskov, hvor Vandet stod 1 Alen oppe inde Husene. De stakkels Mennesker, jeg haaber, de faar Hjælp.

De første Stenbidere er nu blevet fanget. De blev serveret kogt med Hollandsk Sauce til Familiens Søndagsmiddag. Der var rigeligt til Alle, vi fik ogsaa vor Andel ude i Køkkenet. Det var Stenbiderhannen, der blev serveret, Kvabsoen kan ikke spises. Den rummer dog den gode Stenbiderrogn, som efter Rensning og Saltning smager fremragende, serveret til Frokosten.

Jeg haaber, alt staar ved til derhjemme. Jeg haaber at kunne vende Hjem paa en kort Visit senere i Aar, men Afstandene er lange, og en Grænse er altid en Grænse, selv naar Landene er i Fred.

Din kære Datter

Karoline Sørensen

Kogt Stenbider

2 store Stenbiderhanner, 2 strøgne Spiseskefulde Salt

Fisken flaas, eventuelt gemmes den stærkt røde Lever, “Krøllerne” og Sugeskiven. Fisken skylles, skæres i cirka 2 Centimeter tykke Skiver, saltes og koges i ikke for rigeligt Vand, tilsat Salt og 1 Spiseskefuld Eddike pr. Liter Vand. Den rettes an paa et varmt Fad, garneres med Lever, Krøller og Sugeskiven, og serveres med hollandsk Sauce og kogte Kartofler.

Hollandsk Sauce

2 Spiseskefulde Smør bages sammen med 1½ top Spiseskefuld Mel og spædes med 4 Deciliter kraftig Fiskesuppe. Lige inden Anretningen gives den et Opkog, smages til med Saften af ½ Citron og Salt, hvorefter den legeres med 2 Æggeblommer, der er rørt hvide med 1 Spiseskefuld Fløde.

Serveres Saucen til Kød, anvendes i stedet for Fiskesuppen en kraftig Kødbouillon. Hollandsk Sauce kaldes til tider falsk Hollandaise.

 

 

Kategorier
Bondemad Desserter Jul

5. Januar 1811. Et nyt Aar.

Indlæg 4a

Kære Søster

I Aften er Hellig Trekongers Aften. Fra i Morgen skal jeg have mit vanlige Arbejde fra Haanden. Der skal fejes Aske af Ildstedet, og Spinderokken skal atter stilles frem. Jeg vil savne den gode Julemad. Der er megen Forskel paa den tørrede Fisk, som vi dagligen spiser her paa Øen, og den dejlige Julemad vi har nydt i disse Dage. Fruen har givet mig et par Æbleskiver, som jeg har gemt i Haabet om, at de kan forsøde den kommende Tid.

Fruen fortalte mig Nytaarsdag, at man Nytaarsaften kan faa at vide, hvad Aaret bringer, hvis man aabner Salmebogen. Hænder det, at man slaar op paa en Bryllupssalme, skal man giftes inden Aaret er omme. Aabner man derimod op paa en Begravelsessalme, vil Aaret bringe Død. Kære Søster, Du kender til min Nysgerrighed. Nytaarsnat slog jeg i Lyset fra en stump Stearin op i Salmebogen, og kunne til min Glæde se, at jeg havde aabnet op paa en Bryllupssalme. Fruen virkede meget tilfreds, da hun hørte Nyheden, og sagde i Spøg: “Nu gaar der ikke længe, før De faar de fine Dragter at se.” Fruen ønsker, at jeg finder en Sømand, men den kære Niels er af en vendsysselsk Bondefamilie som jeg selv. Det synes at lette min Hjemve, naar jeg hører den velkendte vendsysselske Klang. Det forekommer mig, at det er haardt at være gift med en Sømand, og leve i Tvivlen om hans Hjemkomst. Saa let kan et Skib gaa tabt paa Havet.

Indlæg 4bDa det er Hellig Trekongers Aften, skal jeg sætte Lys paa Bordet. Lyset er meget smukt og svært at lave, da det er støbt i tre Grene. Det skal tændes i Aften. Naar de tre Grene er brændt ned, og Krudtet, som er støbt ind i Lyset i en stump Gaasefjer, hvor de tre Grene møder hinanden, har givet et Knald, er det Nytaarsny. Denne Morgen kom Fruen hen til mig med en lille haandfuld Korn bundet i et Klæde og sagde, at jeg skulle holde det tæt paa mig i Aften, da det, man har i Haanden, naar man første Gang ser Nytaarsny, er noget man ikke vil mangle i det nye Aar.

Fruen har advaret mig mod at rende ud i Nat efter Nytaarsny, da mange af Karlene fra de omkringliggende Gaarde finder Lykke i at skyde det nye Aar ind. Det er aldrig ufarligt, da det hænder, at Mændene ikke skyder ud i ingenting, men rammer hinanden. Fruen fra den anden Længe havde en skrækkelig Historie om hendes Broder, der blev ramt af et vildfarent Skud og mistede Haanden.

Indlæg 4c

Jeg vedlægger i Brevet Fruens gode Opskrift paa Æbleskiver, med de bedste Ønsker om, at du og den øvrige Familie kommer godt ind i det nye år.

Din kære Søster

Maren

 

 

Opskrift paa Æbleskiver

2 Æg, 50 Gram Sukker, 5 Deciliter Sødmælk, 2 Deciliter Kærnemælk, ½ Deciliter Piskefløde, 100 Gram Smør, 50 Gram Gær, 500 Gram Hvedemel, 1 Teskefuld Salt.

Sødmælk, Piskefløde og Kærnemælk blandes sammen med Smørret og lunes stille i en Gryde. Gryden tages af Varmen og Gæren kommes i. Æg, Sukker og Salt piskes grundigt i en Skaal. Herefter blandes det i Mælkeblandingen sammen med Hvedemelet. Det hele røres blankt og fint. Dejen stilles til hævning i 40 Minutter. Bages i Æbleskivepanden i Smør eller Fedt.

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Jul Middagsretter

¨24. December 1811. Jul paa Læsø

Indlæg 3a

Kære Søster

Det er Juleaftensdag og Forberedelserne til i Aften har været i Gang siden November, hvor vi slagtede Fedegrisen. Vi maatte bestille Slagteren i god Tid, da der altid er Bud efter ham, naar Juletiden nærmer sig. Slagtningen af Fedegrisen skulle sikre, at vi havde fersk Julemad og Flæsk nok i Saltkarret til Vinteren. Heldigvis var det ikke mig, som førte Kniven, du ved, kære Søster, hvor daarlig jeg bliver ved Synet af Blod.

Indlæg 3b

I hele December har vi haft travlt med at gøre Gaarden ren. Bordene er skuret, og Gulvet er blevet strøget med Strandsand. Julebagning og Tøjvask har ogsaa været i fuld Gang. Sengehalmen er blevet skiftet, og Sengeforhænget vasket. Tøjet hænger nu paa Gærderne rundt omkring, men det skal snarest tages ind, ej at forglemme. Den, der klæder Gærder i Julen, skal klæde Lig inden Aaret er omme. Vigtigt er det ogsaa, at vi faar dækket Bordet, og faar Børnene i Bad og iklædt deres fineste Tøj.

Børnene skal ud at gaa med Julekurven til de Fattige i Sognet. I Kurven har jeg paa Fruens Bud lagt Flæsk og Julekager. Ingen skal gaa sulten i Seng Juleaften, ej heller Dyrene og Fattiglemmerne.

Hvide Duge og Gardiner skal pryde Gaarden. Disse er kun forbeholdt Julen. De er svære og meget dyre, har Fruen fortalt. Lys skal der ogsaa til. Fruen har givet mig en Lysestage med to Lys, der skal staa paa Langbordet. Der skal ogsaa staa Lys i Vinduet, saa Gæsterne kan finde Vej i Mørket.

Indlæg 3cVi er nu  klar til at holde julefred. Fruen har fortalt mig, at hvis jeg spinder Juleaften, vil jeg faa bulne Fingre. Hun kender saaledes en gammel Kone, som Juleaften havde siddet og spundet og derfor havde faaet daarlige Hænder. Som det gamle Ord siger: “Se hvad jeg har vunden, fordi jeg Juleaften har spunden.” Fruens Mand er endelig kommet Hjem, og Fruen er glad for at Familien er samlet over Julen. Ogsaa Børnene udtrykker stor Glæde. Manden skal saaledes deltage i Aftenens og de 12 Juledages Festligheder. Han skal først til Havs igen efter Julefreden og Helligtrekonger.

I Aften skal vi have Storkaal og Flæsk. Jeg har brugt langt Tid paa at forberede Maden og haaber inderligt, at det smager. Kære Søster, jeg tænker meget paa Jer derhjemme i denne Tid og ønsker Jer alle en glædelig Jul og et godt Nyt Aar.

Din kære Søster

Maren

Storkaal med røget Flæsk

1-2 store Hvidkalshoveder, 500 Gram fersk og røget Flæsk, Kanel, Sukker

Del Hvidkaalshovederne i Kvart og kog dem i et par Timer sammen med det ferske og røgede Flæsk i en stor Suppegryde med Kaalen nederst indtil Flæsket er kogt.

Kaalen dryppes i et Dørslag og skæres derpaa i Tærninger og lægges i et Lerfad. Man starter med et Lag Kaal, hvorpaa der drysses Kanel og Sukker, derefter endnu et Lag Kaal med Kanel og Sukker ovenpaa. Kaalen skal nu staa og trække Natten over. Næste Dag skæres den i passende Stykker og lægges i et Fad. Flæsket skæres ligeledes i passende Stykker og lægges ovenpaa Kaalen. Det hele steges i en lille Time.

Kategorier
Bondemad Middagsretter

21. December 1811. Forelskelse og Afsavn.

Indlæg 2a

Kære Søster

Juleforberedelserne er fortsat i fuld Gang, og som du ved, lavede vi forleden Pebernødder her paa Gaarden. Jeg fik lov at smage et par Stykker, de smagte himmelsk. Ligesaa himmelsk var den dejlige Duft af Hjemmebag, der bredte sig i Køkkenet ved Bagningen. Jeg er meget glad for at være her paa Gaarden. Fruen og hendes Børn har taget godt imod mig. Jeg savner dog Vendsyssel, og der gaar ikke en Dag, hvor mine Tanker ikke gaar til dig, kære Søster, og vor Fader og Moder. Ind imellem taler jeg med Fruen om mit Savn, og hun fortæller, at hun ogsa dagligen maa leve med Afsavn og Bekymringer om, hvorledes det gaar hendes Mand ude paa Havet.

Indlæg 2b

Under Madlavningen i gaar kogte Gryden med en skrigende Lyd. Det gav et Sæt i Fruen, og hun blev pludselig meget bleg. Hun fortalte mig, at en saadan Lyd er at Varsel om, at nogen er ved at miste Livet paa Havet. Jeg prøvede at berolige Fruen, mens jeg tænkte paa alle Kvinderne paa Læsø, der beder til at deres Mænd kommer sikkert i Havn.

Stuen er indrettet med mærkværdige og flotte Ting. Hvor ville jeg dog ønske, du kunne se det med dine egne Øjne. I vinduet i Stuen staar to Hunde af Porcelæn, hvis Øjne vender ud mod Havet. Konen bemærkede at jeg beundrede dem, og fortalte mig, at Hundende kigger mod Havet, naar Manden er til Søs. Naar Manden atter er vendt Hjem, vendes Hundene indad mod Stuen. Saaledes kan alle se, naar Manden i Huset er hjemvendt.

Indlæg 2cDer er noget, jeg ikke har fortalt dig, kære Søster. Noget, der har ligget mig meget paa Sinde. Jeg har truffet en ung Mand, Niels, som ogsaa er kommet til Læsø for at arbejde. Han tilhører samme Gaard som Niels og jeg. Jeg ville ønske, du kunne faa ham at see. Høj og Lyshaaret, ligesom Mændene hjemme fra Egnen. Han er noget saa rar og Haardtarbejdende ikke mindst. Jeg har set til, naar han arbejdede ude paa Marken, og du kan tro, han er kyndig med Leen. Har har saagar lært fra sig og hjulpet Jens med at lære Redskaber at kende. Han er en god Mand, der ville sørge godt for en Familie.

Jeg maa huske at vende mine Tanker mod mit Arbejde, da jeg skal forberede Maden til i Aften. Vi skal have Kropping, som er en meget benyttet Ret, særlig for Læsø. Kropping er kogte Byggrynsboller, som spises med Suppe og røget Flæsk. Fruen har lært mig, at Bollerne altid skal koges i Suppen. Jeg haaber, jeg kan koge en god Kropping, da Fruen har fortalt mig, at det en svær Kunst. Næste Gang jeg skriver, kære Søster, vil Juleaften staa for Døren

Din Søster

Maren

Opskrift paa en god Kropping

1 Liter Sødmælk, 375 Gram Byggryn, 1 Æg, 1 Spiseskefuld Mel, 1 Løg, smaa Tærninger af røget Flæsk.

En god suppe.

Mælken bringes i kog. Herefter tilsættes Byggrynene, og der røres rundt i Gryde indtil Grøden kommer i kog igen. Læg Laag paa Gryden og lad det koge ved svag Varme i 1 Time.

Efterfølgende kommes Flæsk, Æg, Mel og Løg i, imens der røres rundt. I Haanden formes nu Byggrynsmassen til Kugler paa Størrelse med en Appelsin. Kuglerne kan nu sættes paa Suppen, hvor de koges i ca. 20 Minutter. For at være sikker paa, at Kroppingen er kogt, er det altid en god Idé at skære en igennem og se efter.

 

Formidlingsstudenter LæsøprojektDette indlæg er igen skrevet af seks 2. års etnologistuderende, der som led i et kursus om formidling på Københavns Universitet har arbejdet med Kokkepigens Blog. Deres fortælling tager udgangspunkt i Frilandsmuseets gård fra Læsø, og den unge pige Maren, som er startet i en ny plads på et nyt og fremmedartet sted.

Forfatterne er: Josefine Laura Loop, Emilie Lyngholm Rasmussen, Ulrikke Strandby Arentoft, Josefine Malue Bovbjerg, Signe Falgaard Jensen, Sasha Isabelle Bisschop

Kategorier
Brød og kager Jul

Den15. December 1811. Den første Tid på Læsø

Indlæg 1aKære Søster

Det er nu to Maaneder siden vor Broder, Jens, og jeg ankom til Læsø. Her ser ud, som jeg er bleven fortalt hjemmefra. Landskabet er meget sandet, og der er langt færre Træer end hjemme. Smukt er her, især naar man skuer ud over Vandet. Gaarden, jeg bor paa, har Tang som Tag. Det er ikke særligt, eftersom Aalegræs findes i rigelige Mængder paa Øen.

Gaarden er en Tvillingegaard. Det kendes paa, at i Gaardens andre Længer bor et andet Hushold. Man bor tættere her, end vi gør derhjemme. Men der er ikke rigtige Landsbyer, da Gaardene er store nok til at rumme flere Hushold, saa de føles som smaa Landsbyer i sig selv. Til vor Gaard hører en lille Stubmølle, som vi bruger, naar der skal males Korn til Mel og Dyrefoder. Gaarden tilhører Fruen i Huset. Manden er jo oftest til Havs. saa hun overtod Gaarden fra den tidligere Ejer. Jeg er blevet velsignet med en flink Frue, som har taget godt imod mig. Manden her jeg endnu ikke mødt, men Fruen haaber, han kommer Hjem til Jul.

Indlæg 1bJeg har siden min ankomst været i fuld gang med Arbejdet. Alle har nok at se til, ogsaa Jens. Han har arbejdet mest med Leen. Det gælder de fleste Klunter her paa Øen. Klunt kalder Læsøboerne Mændene udfra, som kommer til Øen for at arbejde. De fleste Klunter er fra Vendsyssel ligesom os. De skal tage sig af det arbejde, som Mændene til havs ikke kan gøre. Jens siger, at han er troværdig med Leen, som han jo kender hjemmefra. Her i den kolde Tid skal han tage sig af Træhaandværk og reparere Redskaber. Jeg er glad for, at Jens er paa Øen med mig. Saa har jeg noget af Familien hos mig i min første Jul paa Øen.

Kære Søster, her paa Læsø er Tiden op til Højtiden altid travl, meget skal naas, inden Julefesten og julefreden kommer. Jeg staar for Madlavningen og Gøremaalene i Huset. Det er jeg meget tilfreds med, særlig Madlavningen er jeg glad for. Jeg har allerede stiftet Bekendtskab med flere Opskrifter, særlige for Øen, som jeg ikke kendte førhen. Fruen i Huset er en god Læremester i Køkkenet. Den næste Tid vil jeg bruge mange Timer i Køkkenet paa Juleforberedelser. Jeg har ladet mig fortælle, at flere af Mændene kommer hjem til Juletid, og jeg kan mærke paa Fruen, at hun glæder sig til at se sin Mand.

Indlæg 1cJeg ville ønske, at jeg skulle finde de fine Kvindedragter frem, men dem skal vi ikke bruge i Højtiden. Det er en Skam, da jeg forestiller mig, at de er meget smukke. Sølvbelagte og med flotte Broderier. Mandens Dragt er anderledes. Det er en sømandsdragt, manden hører hjemme paa Havet og befinder sig ikke saa ofte paa Øen. Festdragterne bruges kun, naar der holdes stor Fest som ved Bryllupper og Barnedaab. De fine Dragter skulle være noget helt særligt for Læsø. Jeg har kun den Kjole, jeg gaar med til Hverdag. Hvis jeg er heldig, skal Fruen i den anden Længe have en ny Dragt, saa kan jeg maaske overtage hendes Aflagte. Det ville glæde mig meget.

Jeg har i dag lavet Pebernødder til Julen. Det er en Tradition paa Øen at bage dem med Bygmel. Opskriften er ny for mig, saa Fruen har lovet at hjælpe mig denne Gang. Jeg haaber, jeg faar lov at smage inden Juleaften.

Din Søster

Maren

Opskrift paa de dejligste pebernødder med Bygmel

125 Gram Sirup, 125 Gram blødt Smør, ½ Teskefuld Peber, ½ Deciliter Piskefløde, 400 Gram Bygmel, ½ Teskefuld Allehaande

Smørret smeltes i en Gryde og blandes derefter sammen med Sirup og Fløde. Alle de tørre Ingredienser røres sammen i en Skaal for sig. De vaade Ingredienser blandes i Skaalen med de tørre Ingredienser. Da Siruppen gør Dejen noget flydende, kan der være Behov for mere Mel. Det vigtigste er, at Dejen er fast og nem at forme og ælte sammen.

Ælt Dejen og form dem til smaa runde Kugler. Sæt dem paa en Bageplade og bag dem i Ovnen ved 200 Grader i omkring 8-10 Minutter.

 

Formidlingsstudenter LæsøprojektDe næste 4 indlæg er skrevet af seks 2. års etnologistuderende, der som led i et kursus om formidling på Københavns Universitet har arbejdet med Kokkepigens Blog. Deres fortælling tager udgangspunkt i Frilandsmuseets gård fra Læsø, og den unge pige Maren, som er startet i en ny plads på et nyt og fremmedartet sted.

Forfatterne er: Josefine Laura Loop, Emilie Lyngholm Rasmussen, Ulrikke Strandby Arentoft, Josefine Malue Bovbjerg, Signe Falgaard Jensen, Sasha Isabelle Bisschop

 

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret Jul

9. December 1913. Julen staar for Døren

Der laves kranse

Kære Moder

Jeg haaber, alt staar vel til hjemme. Jeg tænker ofte paa Jer alle hjemme paa Gaarden i Sønder Sejerslev. Jeg kommer nok hjem til Jul, selvom det kan være svært at forlade det danske Land. Heldigvis kan vi hjemme vise vort Hjerte i de mange røde og hvide Farver, som vi pynter Juletræet hjemme med. Her kan vi ogsaa endelig vise det danske Flag, som vi ikke kan hænge op i Flagstangen udenfor vor Dør.

Her er nu startet paa Julekagerne.  Jomfru Johansen har lagt den første Dej til de brune Kager. Hun sværger til Fru Konstantins Brune Julekager, som altid bliver gode og sprøde, hvis de rulles godt og tyndt ud. Der skal bages mange, ikke blot til Herskab og Folkestue, men ogsaa til de mange gode Folk, som har hjulpet paa Gaarden i Aarets Løb. Det er Tradition, at Husmænd og Haandværkere kommer forbi lige før Jul for at faa en Gave, og Fruen har da ogsaa strikket Huer og Halstørklæderne til Børnene, saa der er Gaver til alle i Famlierne.

Husmandskonerne kommer i næste Uge for at hjælpe med de mange Smaakager. Saa skal der bager Brune Kager, Vanillekranse, Jødekager og Pebernødder, som bliver sat i Daaser og Kasser oppe paa Loftet til Julen kommer. Klejner bliver ogsaa kogt og Æbleskiver bagt, men det sker først lige før de skal spises. Her er det Skik at hænge Klejner paa Juletræet i røde Bånd, saa den første Portion bliver allerede bagt i næste Uge. Saa er de ikke alt for sprøde, naar de bliver hængt paa.

Jomfru Johansen bagte Fløde-Kranse i Gaar. Det var en ny Smaakage, som hun ville prøve før Juledagene, saa alle fik lov at smage, ogsaa Bryggerskarlen. Saa er Brændet til Julebagningen ogsaa sikret. Der skal fyres op i Brændekomfuret fra tidlig Morgen paa den store Bagedag, og naar vi er færdige hen under Aften vil der ikke være meget Brænde tilbage ude i Brændeskuret.

Nu vil jeg slutte for denne Gang. Jeg har kun godt at sige om denne Plads, og haaber at blive her det næste Aar, Fruen har udtalt Tilfredshed med mit Arbejde. Det glæder mig at have en Plads i mit eget Land.

Med de bedste Ønsker og kærligste Hilsner til jer alle

Din kære Datter

Karoline Sørensen

 Fløde-Kranse

500 Gram Mel, 300 Gram Smør, 175 Gram Sukker samt 6 Spiseskefulde Fløde æltes sammen og trilles i smaa Kranse, som dyppes i Piskefløde og Sukker. Pladen smøres med Smør, og Kransene maa stilles paa Pladen med Mellemrum.

 

Brunkager, vanillekranse, klejner og de andre julesmåkager kan man finde opskrift på under Kokkepigens Juleopskrifter.

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Husholdning Ikke kategoriseret Jul Slagtning

25. November. De første Juleforberedelser

Johansen på høkassen med strikketøj.Kære Moder

En rum Tid er nu gaaet siden mit sidste Brev. Det har været en travl Tid, Julen staar for Døren. November har fra Arilds Tid været Slagtemaaned, og det er den stadig her paa Gaarden. Det er nu mere end en Uge siden Grisen blev slagtet. Heldigvis skulle vi ikke selv føre Kniven, det gjorde Forkarlen, men da først Grisen var hængt op nede i Bryggerset, var det vort Arbejde først at faa alle Indvolde ud uden at der gik Hul paa Tarmene, og bagefter skrabe alle Børster af. De sidste Børster, som Hornet ikke kunne naa, blev taget med en skarp Kniv. Der blev kogt rigeligt Vand i den store Gruekedel til at skolde Grisen i, saa Dampen stod om Ørerne paa alle, vi kunne kna  se en Haand for os.

Heldigvis var Madam Frederiksen kaldt ind til Assistance ved rensning af Tarmene. Moder husker nok, hvor svært jeg altid har haft ved dette Arbejde, som er baade ildelugtende og uhumskt. Jeg fik dog lov til at røre Blod til Blodpølse, og i det hele taget hjælpe ved opskæringen af det store Dyr. Der var rigeligt med Flæsk, som lagt i det store Saltkar med rigeligt Salt og Salpeter. Jomfru Johansen mener, at alt skal bruges, saa ud over den vanlige Spegepølse, Rullepølse og Medisterpølse blev der ogsaa lavet Lungepølse efter Sørine Thaarups gamle Kogebog, som hun sværger til. Jeg haaber ikke, den kommer paa Bordet foreløbigt.

Nu er alt stille efter den sidste uges Travlhed, og Jomfru Johansen har sat sig paa Høkassen med sit Strikketøj ved det stadig varme Komfur. Jeg sidder ved det store Køkkenbord og skriver til dig, kære Moder, og til resten af Familien, som jeg haaber alle har det godt. Anna sender en Hilsen, med Ønsket om at Moder sender et af de gode Kløben-Brød fra Michelsens Gaard til Jul. Hun er min gode Kammerat oppe i Pigekammeret, og hver Aften har vi en god Passiar før Lyset slukkes. Kammeret ligger over Bryggerset, saa jeg ser frem til kolde Morgener, naar Frosten kommer. Heldigvis er der varme Dyner og et godt Komfur i Køkkenet at staa op til.

Din kære Datter

Karoline Sørensen

 

Lungepølse af Svin

Lungen, Hjertet, Milten, Nyren samt Affaldet fra Medisterpølsen hakkes godt tilligemed Rødløg og Salt. Naar det slipper Hakkebrættet, kommes det i dertil bestemt, ren Balje eller Lerskaal, tilligemed stødt Peber, Allehaande og Ingefær. Derefter æltes en god ½ Time, og man kommer da en lille Smule Suppe deri, men ikke for meget. Man smager, om Dejgen er salt nok, og da stoppes den i Tarmene, men ikke for fuldt. Naar man er færdig, da viskes Pølserne rene med et Klæde, lægges paa et Trug, stænkes med lidt Salt og blive liggende saaledes til næste Dag, da de skulle lægges i Saltkarret.

Kløben-Brød

150 Gr. Smør smeltes og blandes med ½ Liter Sødmælk. Naar Blandingen er fingerlun røres 50 Gr. Gær i. 1 Æg, 100 Gr. Sukker og ½ Tskf. Salt tilføjes. Herefter kommes ca. 1 Kilogram Hvedemel i sammen med 100 Gr. Rosiner, 50 Gr. hver af finthakket Sukat, Pomeransskal og tørrede Tranebær eller lignende, samt revet Skal af 1 Citron. Dejgen æltes godt sammen til en ret lind Dejg. (Pas paa den ikke æltes for længe.) Den stilles til hævning paa et lunt Sted i ½ Time

100 Gram Marcipan trilles i to Stænger, Dejgen slaas ned og formes til 2 Brød med en Stang Marcipan i hver. Brødene sættes paa en smurt Bageplade  og efterhæver tildækket et lunt Sted til omtrent dobbelt Størrelse. Pensles med Æg og bages i en varm Oven (200 Grader) i 30 – 35 Minutter.