Tag: gamle opskrifter

Kategorier
Bondemad Brød og kager

11.11. 1913. En ny Plads i det gamle Land

Kokkpigen med sylteAllerkæreste Moder

Nu er jeg da startet paa den nye Plads. Den 1. November ankom jeg endeligen til Østergaard, fru Justesen tog venligt imod mig. Jeg er blevet fæstet til 1. Maj næste Aar, saa baade Jul og Paaske skal fejres her. Der er jo langt til det kære Hjem i Sønder Sejerslev, men jeg haaber da at komme paa Besøg. Det er godt at faa en Plads her i det gamle Land, godt at Fader stadig har Venner her, som kan hjælpe. Jeg haaber, min Broder ligeledes vil komme i en god Plads som Landvæsenselev her Nord for Grænsen.

I Køkkenet paa Østerggard regerer Jomfru Johansen over en god Stab af Køkkenpiger, hvoraf jeg nu er en. Det gør hun strengt men retfærdigt, der skal jo laves Mad til baade Herskab og Folkestue, saa alt skal gaa ordentligt og probert til. De første Dage gik med at finde Hoved og Hale i alt, men heldigvis er det ikke min første Plads.

Jeg bor nu i et lille Værelse paa Loftet over Bryggerset sammen med den anden Køkkenpige. Det gode Skab, som Fader selv har snedkereret, ankom rettidigt til Randers Station med sit Indhold af Kjoler, Forklæder, Linned og Sko, saa alt var i den skønneste Orden til første Arbejdsdag. Skabet maa dog staa ude paa Loftet, inde i Rummet findes 2 Senge, et Bord med to Stole, et Vaskebord og en Toiletspand. En Kakkelovn er der dog ikke blevet Plads til, saa jeg Haaber, at Vinteren ikke bliver for kold.

Maden paa Stedet er rigelig. Til Aften den første dag serverede Husjomfruen baade Sylte og Ost, og det tørre Rugbrød blev suppleret med Surbrød. Til Aftenkaffen blev givet resten af den gode Kringle, som Herskabet havde faaet til Kaffen om Eftermiddagen. Maden er som vanligt en del af Lønnen. Husjomfruen mener aabenbart, at et godt Bord i Folkestuen holder paa de Bedste og mest Trofaste.

Jeg vil nu slutte mit Brev for denne Gang. Jeg haaber, alt staar vel til derhjemme, og at alle har det godt.

Din trofaste Datter

Karoline Sørensen

Surbrød

50 Gram Gær smuldres i 500 Gram Rugsigtemel, og deri røres 7,5 Deciliter Sødaælk samt lidt Salt. Dejgen stille til Hævning i 3 á 4 Timer og æltes derefter med 500 Gram Rugsigtemel, formes til 2 á 3 Brød, som atter hæves, forinden de pensles med Mælk eller Æg og bestrøs med Kommen. Bages godt trekvart Time ved omkring 200 Grader.

Stor Kringle

50 Gram Gær udrøres med 1 Tskf. Salt. 1 strøget Tskf. Kardemomme, 5 Æg, 175 Gram Smør, 750 Gram Hvedemel og 3½ Deciliter tynd Fløde æltes sammen og tilsættes smaatskaaren Sukat og Rosiner efter eget Skøn. Dejgen røres sammen Aftenen forud, lægges i et Klæde og ombindes med Baad, men saaledes, at Dejgen faar rigelig Okads til at hæve sig i Løbet af Natten. Klædet med Dejgen nedlægges i en Gryde eller Krukke med rigeligt Vand og hensættes til næste Morgen. Paa Kagebrættet lægges lidt Mel, og herpaa udhældes Dejgen, som med let Haand trilles i en Pølse, der formes som en Kringle, idet den lægges paa Pladen og trykkes temmelig flad. Den smøres med Æg, bestrøs med rigeligt Melis og belægges med skaarne MAndler. Naar den er atter er godt hævet, stilles den i en god varm Ovn (220 Grader) og bages ½ Time.

 

 

 

Kategorier
Bondemad Grød Middagsretter vikingetid

Vinterforråd

LandsbyJeg, Sigrun, er nu vel hjemkommen. Den sidste tid har været travlt, skønt alt var høstet før vor hjemkomst. Nu ligger rugen og hveden klar til tærskning, så der kan blive grød og brød til alle gennem den lange vinter. Ærterne er også renset og tørret. En god del af byggen er allerede tærsket og kernerne er lagt til spiring i lerkar et varmt sted, før det kan tørres og blive til malt. Det skal blive til den gode stærke juleøl. Den lange varme sommer har givet en god høst i år, så måske kan alle blive mætte gennem den lange kolde vinter.

Æbler er samlet i skov og hegn og lagt til tørre, så de kan give sødme til vinterens mad og drikke sammen med honning og andre tørrede frugter. Mens vi samlede æbler, fortalte mor historien om Iduns æbler og hvordan Idun af Loki blev stjålet fra Asgård, så alle guderne måtte lære alderdommen at kende. Til aften blev givet grød sødet med æbler, alle var tilfredse.

Endnu går svinene på olden i skoven, og fårene og køerne på marken. Det varer dog kun en kort. Så står den på slagtetid og sulemad, når de fede svin gennes ind fra skoven. De dage har alle travlt. Så bliver det tid til de gode kedel-orm, som hører slagtetiden til. Især blodpølserne glæder alle sig til. En enkelt so eller to får dog lov at leve sammen med den store galt, så der kan komme smågrise nåste år. Kun Særimner kan alene give tilstrækkeligt kød til alle. Heller ikke fårene undgår deres skæbne, kun de bedste og sundeste må leve vinteren over.

Nu er det tid at trække indendøre og lægge skibet i naust. De første storme melder sig snart, dagen bliver bestandig kortere, men snart kommer solhverv, solen vender tilbage, og det bliver atter tid at drage på togt og møde gamle venner.

 

IMG_2674

Den søde grød er næsten forsvundet fra middagsbordet. De fleste kender kun julens risengrød, men tidligere var også den søde grød en del af den daglige kost. Her bliver den sød at tilsat frugt og honning – men en grød lavet på basis af mælk kaldes også sød. Mælk indeholder mange kulhydrater, sødmælk smager faktisk en smule sødt.

Kokkepigen laver grød med æbler

Blodpølse af svin

Ved slagtningen må man nøje påse at røre godt i blodet, at det ikke løber sammen; man må straks komme koldt vand i blodet og lade det løbe igennem et dørslag, som er anbragt over den balje, man vil have pølsemaden i. Nu røres salt og rugmel i blodet, man kan røre det til det bliver en tyk vælling, og det sættes til næste dag på et koldt sted. Når man vil bruge det, røres krydderierne  og det hakkede rødløg i, og er det for tyndt, da rører man lidt mere mel i. Pølserne stoppes i tarmene og koges i en stor kedel, ikke for mange af gangen. De kogte pølser hensættes på et koldt sted. Når de skal bruges, gives de et kort opkog og brunes i fedt på panden.

Krydderierne kan i vore dag være nelliker og allehånde – men det har man ikke kendt i vikingetiden! Jeg kan forestille mig, at man f.eks. har brugt tørret timian eller andre krydderurter. 

 

Dette var sidste historie fra Sigrun – næste gang vender Kokkepigen tilbage til sine rødder på herregården og til året 1913 – lige før verden gik af lave. Vil man selv lave vikingemad, kan følgende kogebøger anbefales: “An Early Meal – A Viking Age Cookbook & Culinary Odyssey” af Daniel Serra & Hannah Tunberg; og “En kulinarisk rejse gennem tiderne.” af Sabine Karg m. fl. Begge kan købes i Nationalmuseets Museumsbutik.

Derudover kan Sørine Thaarups “Kogebog for By- og Landhusholdninger” anbefales – det er ikke vikingetid, men den er skrevet til et selvforsynende hushold, så der er anvisninger på alt, også glemte processer som hvordan man tørrer kalvemave til osteløbe og den bedste måde at rense tarme og kallun på.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Supper vikingetid

På vandet

VikingeskibeJeg, Sigrun, vil nu berette om vor videre færd. Vi var endnu nogle dage på markedspladsen, hvor der blev handlet og arbejdet. I stedet for redskaber og jern, som far havde bragt med hjemmefra, kunne vi nu fylde skibet med klæberstensgryder, som gav god vægt. Dertil kom rigeligt med stokfisk, så der både var til hjemrejsen og til vinteren. Dertil kom silke og sølv, smykker og beslag, salt og honning.

Alle længtes efter hjemmet, men inden skulle naboerne på pladsen beværtes. Et godt måltid vel tilberedt og givet til gode venner. Det glæder guderne og giver en god hjemrejse. En skinke blev kogt og givet med gode ærter og nybagt fladbrød, hertil blev nydt rigeligt med øl. Njord i Noatun kunne ikke ønske sig bedre føde. Det blev en god nat.

Vi er nu på havet med god vind og rolige vande. Rejsen går hjem til Gefions ø, hvor høsten venter.  Snart skal leen skærpes, når karlene går over mark for at høste den gode byg og rug og den tætte hvede. Det skal give godt brød og god øl indtil næste høst. Gid vinden holder ved, så vi får en god hjemfart.

 

FladbrødBrød har gennem tiden været en vigtig del af kosten, ikke blot som tilbehør, men også som en form for tallerken eller emballage. Tænk på retter som pizza, forårsruller, tortilla og tærter – listen kan fortsættes i det uendelige.

Kokkepigen laver fladbrød

 

Ærter og bønner har været en del af kosten siden bronzealderen. De høstes og tørres i efteråret, og kan så holde vinteren over som et godt og næringsrigt tilskud til kosten. Opskriften er endnu engang fra Sørine Thaarups kogebog, lidt modereret, jeg har udeladt sukker og nelliker, da det er mere middelalder end vikingetid. Men eddike i form af malteddike har man allerede kendt dengang – man kan søde med sødt øl eller honning. Bemærk, at tilberedningen foregår på et åbent ildsted og ikke et komfur. Vikingetidens madlavning har foregået over åben ild og en god husmor har vidst, hvor hun skulle stille sine potter og pander i forhold til varmen.

Gråærter

Dertil har man i reglen en røget flæskeskinke, som udvandes godt. Ærterne må sættes i blød aftenen i forvejen. Man sætter skinken over ilden i en suppekedel med vand og ærterne i en gryde med koldt vand og tildækket, men uden salt. Når ærterne er møre, sættes de på et sted, hvor de kunne holdes varme. Man tager derpå en jernpande og sætter over ilden, deri kommes et godt stykke smør, og når det er lysebrunt, da kommes der hvedemel deri, og man lader det blive mørkebrunt. Man har da i beredskab en jydepotte, suppen siet og fedtet afskummet af suppen fra skinken. Det brunede mel kommes i jydepotten og det spædes op med suppen, til det bliver en jævn sovs. Deri kommes eddike og sødt (øl eller honning) efter smag. Det får nu et lille opkog, og derefter hændes den mørke suppe fra ærterne igennem et dørslag. Ærterne kommes i en terrin,  og derpå hældes sovsen. Man anretter da med det samme skinken, af hvilken man først har afflået sværen. Ærterne og skinken sættes in på bordet på en gang. Dertil kan man give lidt hjemmebagt brød.

 

Kategorier
Bondemad Grød Husholdning Oldtidsmad vikingetid

Markedsfortællinger

Valhal og lindorm håndskriftJeg, Sigrun, vil nu atter tage ordet. Ofte blev vor plads besøgt i den forgangne uge. Alle ville bruge fars snilde i værkstedet. Mange knive og sværd skiftede hænder, og nye smedet. Også gammel gæld til de lokale bønder blev indfriet med økser og knive. Det gav korn til grød og brød, og flæsk og øl dertil. Det smagte alle, især da jeg fandt et stykke frem af mors gode ost. Hun har givet rigeligt med til rejsen, så jeg håber at bytte lidt bort for nye og vellavede lerkrukker, som jeg har set på pladsen.

Markedet er ikke blot idel arbejde, men også stedet at møde nye og gamle frænder og udveksle historier. Hver aften har budt på gæster, om ikke alle er gået hen til Gutturms øltelt for der at høre nyt fra nær og fjern. Øllet er godt og stærkt, ikke alle kunne holde det. Som den gamle siger: Tåben glor, når han til gilde han kommer, mumler i skæg og skuler, alt så snart en slurk han får, ligger for dag hans dumhed. Indtil videre har ingen dog betalt mandebod.

Gutturm er god for mangen fortælling om guder og helte. Han fortalte gerne om Tors færd for at fange den store midgårdsorm, som omkranser jorden, og om Valhal, hvor Odin bor med sine einherjer. Som en god gæstgiver kunne han også navne på hallens hjælpere: Hrist og Mist, Skeggøld og Skøgul, Hild og Thrud. Øllet havde løsnet irske Nialls tunge. Fremmede navne på skjoldmøer kom over hans tunge: Llewei datter af Seitwed, Rorei datter af Usbern og Mederei Badellfawr. Trælletale passede dog ikke alle, så den aften var der tidligt opbrud.

Husk også Nationalmuseets store vikingemarked den 16. og 17. august med håndværk, skibe, krigere – og selvfølgelig masser af mad! Se mere her.

 

Grød

Grød af forskellige korntyper har man spist til alle tider. Den grød, kokkepigen laver her, indeholder knækkede kerne af rug, havre, enkorn og emmer – alle korntyper, som blev dyrket i vikingetiden.

Tryk her for at se kokkepigen lave grød med flæsk og løg.

 

Sigrun har fået ost med hjemmefra, for som alle ved, kan ost holde sig også på en længere sejltur. Ost er en meget gammel spise. Man har selvfølgelig aldrig fundet en ost i en arkæologisk udgravning – men de hullede ostekar ser man ofte. Ost er en måde at gemme mælk på, og hvis man laver ost med osteløbe, kan det holde næsten hele vinteren. Osteløbe fås fra maver af spædkalve, og enhver god landhusmor har vidst, hvordan den blev opbevaret og brugt. Sørine Thaarup giver en anvisning herpå i sin kogebog fra slutningen af 1800-tallet –  jeg tillader mig at give den videre her. Og hvis man har mod på selv at lave sødmælksost, står opskriften til sidst – men den kræver stor viden og øvelse. Og så havde man ikke muskat i vikingetiden, men det kan sagtens lade sig gøre at bruge andre krydderier og krydderurter. Selv ville jeg bruge en af vikingetidens krydderurter – timian.

Sådan gemmes maven af spædkalve

Når maven er overordentlig godt udvasket og skyllet, lægges den i en krukke, hvor der først er lagt et lag salt i bunden. Nu strøs maven godt ned med salt, og er der flere end en, da bærer man sig ligedan ad med dem alle. Når den har ligget i 3 uger i saltlagen, tages den op, og man udstopper den med ren, tør rughalm, hvorpå man hænger den op på et aldeles tørt sted, helst i nærheden af en skorsten, thi holdes den ikke tør, så vil den slime, da duer den ikke, hvilket vil blive et stort savn i ostelavningen.

Osteløbe fremstillet af tørret kalvemave

Når man vil til at lave ost, må man et par dage i forvejen tage en kalvemave af de tørre, man har hængende. Denne skæres i små stykker, kommes i en krukke, og man lunker et par skefulde tyndt øl og kommer det i krukken. Deraf tages til den første ost, man laver, men så snart man får valle fra osten, da kommer man en del i krukken deraf. Man må passe, at man hele sommeren altid er forsynet med god løbe til osten.

Sødmælksost

6 spande sødmælk, salt, 1 spiseskefuld løb, 2 teskefulde stødt muskat.

Man hælder straks den søde mælk i den balje, men vil trykke osten op af, nogen mælk varmer man i en gryde og rører i baljen, inden man sætter løbe på mælkenn. Denne rører man omhyggeligt omkring i mælken. Derefter dække man baljen til med et rent linnedklæde, som man bruger til det samme. Man sætter nu sit ostekar tilrette på en bænk ved siden af baljen, og sørger for, at man på en dyb tallerken har det køkkensalt, man vil bruge. Man blander det med fint, stødt muskat. Er nu mælken sammenløben, tager man klædet bort, og rører så længe i baljen, indtil vallen kommer op og osten synker ned i baljen. Da tager man et rent, dybt fad, og tager vallen bort, og den hældes i en ren balje.Når nu al vallen er trykket så nær bort, man kan få den, vrider man osteklædet op af vandet og breder det i ostekarret. Man trykker da osten så fast op som muligt, og for hver håndfuld, man har fast optrykket, jævner man det ud i ostekarret. Når man har et lag, strør man det sammenblandede salt derpå,  og man vedbliver dermed, idet man påser, at alt saltet bliver anvendt. Når det hele er optaget af ostebaljen, lægger man osteklædet sammen over osten, trykker den så godt man kan med hænderne, og når den er fast nok til at vendes, tager man den op med osteklædet og lægger det på et rent bræt. Nu vrider man klædet godt af, hælder vallen fra den mælkebøtte, hvorover man har ostekarret stående, ryster osteklædet ud og breder det atter i ostekarret.  Man arbejder nu atter med osten og vedbliver at vende den, indtil man antager, at der ikke kan fås mere ved håndkraft. Når man har taget osten op af klædet for sidste gang, skyller man klædet godt ud, vrider det hårdt af, skyller ostekarret og bøtten af og tørrer dem med et rent klæde. Nu tager man lidt af den ost, som endnu findes i baljen, trykker den hårdt og udgnider den mellem hænderne, så at den ligner et dejg. Derpå indgnider man osten oversalt, så at den bliver glat, og der ingen revner ses. Nu breder man atter klædet i ostekarret, lægger osten deri, og bedækker den med klædet. Den sættes over i bøtten og hensættes på et tørt sted. Man lægger et trælåg over ostekarret og kommer en stor sten derpå, som kan aftrykke den endnu tilbageblevne valle. Hver morgen og aften tager man osten af karret, skyller klædet af, lægger osten i, og således vedbliver man de første 4 dage. Da tager man et rent ostekar af samme størrelse som det, man har brugt, klædet tages af osten, og den lægges over i det tørre ostekar. Men vedbliver at vende den 2 gange daglig, og den bliver i karret, indtil den er så tør og fast, at den kan ligge på hylden. Men derfor må den ikke forsømmes, men flittigt vendes og af og til vaskes i lunkent vand, samt derpå aftørres godt med et rent, tørt klæde.

Kategorier
Bondemad Fester og gæster Grød Middagsretter

20.Maj 1905. Pinsekylling og Foraarssol

Kokkepige - miniPå den lille herregård står tiden ikke stille. Den 1. maj er skiftedag, den nye landvæsenselev er startet i sin stilling, og i køkkenet er Mette rejst til en ny plads inde i byen. ‘Det samme er Frk. Jochumsen og gartneren. En ny pige er startet, Karen fra nabogården, som under Madam Hansens kyndige ledelse skal lære at lave mad, så hun kan blive en god kone en dag. Alt beskrives som altid af den lille Julie, også pinsekyllingen, som familien nyder pinsedag, da familien fra Randers er på besøg.

Pigerne i gang med at plukke hanekyllinger til pinsefrokosten.

Saa meget er sket de sidste Uger, at jeg knap ved, hvor jeg skal starte. Alt startede den 1. Maj, da den nye Landvæsenselev startede i sin Plads. Fader venter sig meget af ham, og han har allerede vist sit Værd i Stalden og paa Marken. Køerne er kommet ud til stor Glæde ogsaa for Madam Hansen i Køkkenet. Endelig er der ordentlig Mælk, saa der igen kan blive lavet Sødgrød til Folkene i Folkestuen. De havde længe klaget over den megen Vandgrød, der blev serveret.

I Køkkenet er der ogsaa sket Forandringer. Mette har faaet en god Plads inde i Byen med Hjælp fra Moder. Hendes Veninde i Randers savnede en solid Kokkepige, og efter 3 Aar i Tjeneste hos os mente Moder, det var paa Tide, at hun fik en ny Stilling. I hendes Sted er Karen fra Nabogaarden kommen, saa hun kan lære Madlavning under Madam Hansens trygge Vinger. Hun har nu snart været her i 3 Uger. Det synes, som om hun har været her længere, Madam Hansen er meget glad ved hende.

For os Piger er sket store Forandringer. Frk. Jochumsen er her ikke længere. Endnu er en ny Lærerinde ikke kommet, saa Moder har hver Dag Timer med os, saa vi kan lære at læse og skrive. Vi skal ogsaa lære god Opførsel og den rette Holdning, ligesom fint Broderi og Kniplingsstrik hører til de daglige Gøremaal. Moder er vel bevandret i disse Haandarbejder, men jeg kan ikke rigtigt faa det til at se ordentligt ud.  Maaske har mine Hænder noget at sige, de er saa klodsede og stygge. Alle mine Anstrengelse ender altid som en graa Klud. Jeg savner Frk. Jochumsen, hun kunne fortælle om fjerne Lande og læste for os i spændende Bøger.

Pinsedag var der Besøg fra Randers. Faders Bror kom med Familie til Pinsemiddag, der Traditionen tro bød paa nyslagtede Kyllinger, plukket af Pigerne til stor Moro for os Børn. Hønsefjer er Urofjer, saa de bliver ikke gemt. Madam Hansen tilberedte en god Høns á l’indienne af dem. Hun har stadig lidt Ris og Krydderier tilbage efter sidste Besøg i Randers. Til Middagen blev der talt om Frk. Jochumsen og Gartneren. Moder mente ikke, at Samtalen egnede sig for vore Ører, men aabenbart var de blevet fundet af Fader et Sted, hvor de ikke skulle være. Jeg forstod ikke helt, hvad der var sket. Vi har alle leget Gemmeleg. Familien har to uartige Drenge, som vi legede med ud i Haven og paa Høloftet, da det regnede. Det var her, Frk. Jochumsen og Gartneren blev fundet af Fader den 5. Maj efter Gudstjenesten.

 Høns à l’indienne

Til 12 Personer regnes 3 unge Høns eller 6 Kyllinger.

De renses omhyggeligt, og inden de koges, skæres de i mindre Stykker, 6 eller 8 efter Størrelse. De lægges i en Kasserolle og dampes i 75 Gram Smør, som man har tilsat lidt Salt, 1 Theskefuld Kari og Paprika. Derpaa overhældes de med ½ Liter kraftig Hønsebouillon og koges langsomt møre over en stille Varme.

Hønsene tages op, Lægges over i en anden Kasserolle, tilligemed en Kopfuld smaa faste Champignons og lige saa mange Perleløg, som i Forvejen er blancherede og dampede møre i Smør og Bouillon. Saucen, hvori Hønsene er kogte, sies herover, og det Hele koges godt sammen.

250 Gram Ris blancheres og koges i omtrent 10 Minutter i Bouillon eller Vand med Salt. Risene sies og krydres med lidt Kari. De lægges som en Krans paa Anretterfadet og Frikasséen serveres i Midten.

Rismelsgrød

500 Gram Rismel, 4 Liter Sødmælk, Smør, stødt Kanel, Sukker.

Førend Mælken kommes over Ilden, tager man saa meget af Mælken, som man behøver at røre Rismelet ud i; naar Mælken koger, kommer man det udrørte Rismel i, der jævner strax, og man maa paase, at det ikke falder paa Bunden gennem god Brug af Grydeskeen. Grøden anrettes med Smør og Kanelsukker ligesom Risengrød.

Rismels-Vandgrød

500 Gram Rismel, 4 Liter Vand, Smør, Sukker

Inden Vandet kommer paa Ilden, tages saa meget heraf, som behøves at udrøre Melet i, derefter sætter man Vandet paa, og naar det koger, rører man det opløste Mel forsigtigt i. Man passer paa, at det ikke klumper. Man rører under Kogningen, og naar det er nok, kommes lidt Smør og Salt i. Naar Grøden skal anrettes, strøes Sukker over den.

Sødgrød er grød, som er lavet på mælk i stedet for vand. Mælk er smager lidt sødt, deraf navnet.

Kategorier
Brød og kager

30. April 1905. Foraarsminder

Kokkepige - miniDer er opbrud i luften, både hos familien på herregården og nede på fattiggården, hvor det gode vejr har fået de overvintrende trækfugle ud på landevejen igen. Det er rejsens tid, og hos familien på herregården ser man på gamle billeder fra dengang, bedstemor var en ung pige. Foråret bringer minder og længsler frem hos alle. 

Det gamle billede

De forgangne Uger har været fyldt med Travlhed baade ude og inde. Der er blevet vasket og gjort rent overalt med god Hjælp fra Husmandskonerne. De tunge Vintergardiner er taget ned og rystet, før de blev lagt op i Kisterne paa Loftet. Moder saa til, at Vinduerne blev pudset, saa de skinnede, før de fine lyse Sommergardiner blev hængt op.

Vi Piger maatte hjælpe til med Oprydningen inde i vort Værelse. Bøgerne skulle anbringes pænt paa Hylderne, Legetøjet lægges i Kisten, og de fine Møbler i Dukkehuset tørres af og sættes paa deres rette Plads. Marie har en daarlig Vane med at anbringe Sofaen i Soveværelset, og Kokkepigen i Stuen, hvor de ikke hører til. Men i et Dukkehus skal alt være paa sin rette Plads. Moder hjalp med at sætte Møblerne og de smaa Dukker ind. Dukkehuset havde været hendes, da hun var en lille Pige.

Bagefter sad vi i Sofaen ved hendes Skrivebord og saa paa Billeder i det gamle Fotoalbum. Vi haaber alle tre at blive lige saa smukke som Bedstemoder, naar vi bliver voksne. Moder huskede dog især de gode Kager, som Bedstemor altid serverede, særligt de lækre Muffins og de stærke smaa Ingefærkager. Maaske skyldes det, at der blev serveret The til Kagerne. Det kan vi Piger ogsaa godt lide.

Ude i Køkkenet var der et særligt Besøg. Efter den lange Vinter havde Solen faaet gamle Bødker-Tammes ud af sin Seng paa Fattiggaarden for at starte Aarets Rejse paa Landevejen. Men før den startede, besøgte han Madam Hansen i Køkkenet. De har et helt særligt Venskab. Hun sørgede for, at han fik lidt Brød og Pølse, saa han ikke sultede. Det var hendes gode hjemmebagte Surbrød med Kommen paa Toppen. Heldigvis var der bagt Brød til alle, baade i vores Stue og i Folkestuen.

Surbrød

50 Gram Gær smuldres i 500 Gram Rugsigtemel, og deri røres 7½ Deciliter Sødmælk samt lidt Salt. Dejgen stilles til Hævning in 3 á 4 Timer og æltes derefter med 500 Gram Rugsigtemel, formes til 2 á 3 Brød, som atter hæves, forinden de pensles med Mælk eller Æg og bestrøs med Kommen. Bages 3 Kvarter til en Time ved god Varme.

Muffins

375 Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel sammen med 4 tskf Bagepulver, 1 tskf Salt og 125 Gram Sukker. ½ Liter Sødmælk og 2 Æg røres deri, og Dejen samles med hurtig og let Haand. Den udrulles i en Centimeter tyk Plade, hvoraf udstikkes runde Kager, som straks bages paa en smurt Plade ved 200-225 Grader i 15-20 Minutter.

Mens Kagerne er varme, flækkes de, pensles med Smør, sammenlægges og spises helst straks. Eller ogsaa stilles de i Ovnen for at gennemvarmes, inden de serveres. Heraf omtrent 30 Muffins.

Ingefær-Kager

126 Gram Smør smuldres sammen med 500 Gram Hvedemel og 375 Gram Sukker. 3 Æg røres deri tillige med 30 Gram stødt Ingefær og 1 tskf Hjortetaksalt, opløst i lidt Mælk. Kagerne udrulles tyndt, afstikkes med et Glas eller en Form og belægges med et lille Stykke kandiseret Pomeransskal. De sættes paa smurte Plader og bages i en god varm Ovn.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Frokostretter

14. April 1905. Endelig Foraar.

Efter en lang og kold vinter er det blevet forår. Selvom det endnu er koldt, glæder alle, både høj og lav, sig over endelig at se solen på himlen og høre fuglene synge om morgenen. Det gælder både vores lille dagbogsforfatter Julie og hendes familie, men også konerne i husmandshusene ved siden af herregården. Måske vil der så også være arbejde at få oppe på herregården, så den magre indtægt kan blive suppleret. Efter den lange vinter kan det være nødvendigt!

Endelig er det blevet Foraar og Lys, skønt det endnu er en smule koldt. Overalt er der Travlhed, ogsaa hos Smaafuglene, som har travlt med at gøre klar til de nye Kuld. Skovduerne har fundet en Gren til deres Rede. Man maa haabe, at de bygger bedre end sidste Aar. De fede Dueunger faldt ud af Reden, til stor Glæde for Katten. Den sidder allerede klar ude i Haven.

I Køkkenhaven er det endelig muligt at komme i Jorden med hjælp fra Forkarlen. Mistbænkene skulle tilsaas, og ude i vores Have blev der klippet af Træerne og Buskene. Det gav Arbejde til Husmændene og deres Koner, som nok kunne trænge til lidt Indtægt efter Vinteren. Moder saa også paa Linned og Gardiner, snart vil det blive Vaskedag. Det betyder mere Arbejde til Konerne. Efter en lang Vinter bliver det godt at hænge Vasketøjet ud i Solen i stedet for paa Tørreloftet.

Moder gav Frk. Nicolaisen besked om at give os godt med T’øj paa, saa vi kunne lege ude i Haven. Endnu er alt dog bart, saa der var ikke meget at gemme sig bag. Vi hjalp Køkkenpigen med at hente Æg hos Hønsene. De er endelig begyndt at lægge Æg igen. Der var ikke mange Æg i Paasken, saa der var Glæde i Folkestuen over den gode Æggekage. Den var tillavet efter alle kKunsens Regler, Madam Hansen har netop erhvervet Fru Konstantins Kogebog under sit sidste Besøg i Randers hos sin Familie.  

Til Eftermiddagenss The havde hun lavet Glazed Balls, som Moder insisterer paa at kalde dem. Hendes Kendskab til det engelske Sprog er ikke saa stort som Faders, som spruttede af Latter, da han hørte Navnet. Da vi spurgte hvorfor, ville han ikke svare. Maaske kan vi faa det at vide, naar Fætter Hans komme paa Besøg. Vi fik ogsaa en let og fin Sandkage med mange Æg i. Forhaabentlig blive Hønsene ved med at lægge mange Æg, ellers har Madam Hansen truet med at putte dem i Suppegryden.

Æggekage efter Fru Konstantin

50 Gram Hvedemel udrøres i 1½ dl Sødmælk og 6 Æggeblommer røres godt ud heri. De 6 Æggehvider, og helst 4-6 andre, dersom man har nogen staaende, piskes til saa fast Skum, at man kan vende Skaalen, hvori de piskes, uden at de bevæger sig. Nu røres de i Dejgen, saa at man faar alt godt blandet, lidt Salt og Sukker tilsættes, og Dejgen hældes paa de varme Pande, hvori der er smeltet en Theskefuld Smør eller Margarine og sættes over meget svag Ild. Med en Gaffel eller Kniv stikker man hist og her ned til Bunden af Panden og løfter Dejgen op, saa dee kan flyde vaad Dej ind under den, som er stivnet, inden den faar Tid til at brunes.

Man søger at faa Dejgen bort fra Siderne af Panden ind i Midten og taarner den skumagtige Dejg saa højt op som mulig, idet man stadig lader løbe vaad Dejg underst. Man stikker lidt SMør ind ved Siderne, saa at Panden ikke bliver tør. Naar man mærker, at Dejgen er saa stiv, at der ikke kan løbe mere af den ind i de Aabninger, man laver med Kniven, er det Tid at vende den. Først følger man godt efter med en blød Kniv, om den ikke hænger fast i Panden nogetsteds, skaber den saa løs ved at stikke Kniven in under allevegne og forsøger at løfte den. Tilsidst lægger man nogle smaa Stykker Smør ovenpaa Kagen, og nu vender man den paa følgende Maade:

I den venstre Haand holder man et Laag, som maa være lidt større end Panden, ryster den lidt og lader Kagen forsigtig glide over paa Laaget. Nu holder man godt fast i Laaget, saa Hanken hviler fast indeni Haanden, smækker den tomme Pande (med Bunden i Vejret) lige ovenpaa Kagen og vender behændig og rask omkring med det hele – kun nogle Øjeblikke over Ilden med Panden, og Kagen er stivnet paa den anden Side. Den sidste Side er tit den smukkeste, derfor lader man Kagen endnu engang glide over paa Laaget og vender den atter over paa Panden, thi det er lettere at lægge den paa Fadet fra Panden end fra Laaget. Æaagekagen skal nu være høje som en Omelet og luftig som en Soufflé.

Glazed Balls

100 Gram Smør smeltes i 2½ dl kogende Vand, hvorefter 250 Gram Mel drysses deri og bage sammen, indtil Dejen slipper Gryden. Dejen hældes op, afsvales og røres med 1 Æg ad Gangen, 5-6 mellemstore Æg i alt, og samtidig røres 25 Gram Sukker i. Dejen skal være fast og ikke flydende.  Paa en kold, melet Plade afsættes Dejen i smaa Klumper med en Teske og bages straks ved 200 Grade i 20 Minutter. Naar Kagerne er lidt afsvalede, men ikke kolde, paasmøres de med en Kniv en Glasur, lavet af 250 Gr Flormelis, 1 spsk hvid Rom og 2 Skefulde Vand. Kagerne behøver ikke stilles i Ovnen igen. Kagerne maa spises samme Dag, de er bagte.

Egg Cake

7 Æggeblommer røres med 350 Gram Sukker i 1 Kvarter, hvorefter Saft og finthakket eller revet Skal af 1 Citron røres deri tillige med de meget stift piskede Hvider. 250 Gram Hvedemel drysses deri, og saa snart det er blandet med Æggemassen, hældes Dejen i en smurt Form. Kagen bages omtrent 1 Time ved 175 Grader.

 

 

Kategorier
Brød og kager Påske

24. Marts 1905. Til Kirke i Sne Palmesøndag

Vejret er stadig koldt – selv til påske er der sne på markerne. Alle på herregården længes efter blot en smule varme, selvom dagene er blevet længere, ligger der stadig sne på markerne. Det giver anledning til at husets herre erindrer sin ungdomstid i Rusland, hvor han var forvalter på et gods, med sne og troikakørsel. Turen til kirke palmesøndag foregår dog i familiens sædvanlige hestevogn. 

Kulden bider stadig i disse Dage. Moder klager over de kolde Gulve, Frk. Jochumsen er endnu engang forkølet, og ude i Køkkenet, hvor Brændekomfuret dog giver en smule Varme, er ogsaa Madam Hansen og hendes Køkkenpiger begyndt at blive en smule Kuldskære. Selv det vanlig Aftensæde i Folkestuen er blevet stille. Alle længes efter igen at se Solen. Lidt Glæde er der dog ved Sneen. Den fine Snemand, vi har lavet i Haven, staar stadig strunk med sine sorte Kul-Øjne og røde Gulerodsnæse. Faders gamle udtjente Hat og Moder gamle Halstørklæde pynter ogsaa. Fader sagde, at Snemanden gør os Piger stor Ære.

Lørdag Aften var der tændt op i Kakkelovnen i vor Spisestue. Fader var i sit bedste Hjørne, den megen  Sne og Kulde havde faaet ham til at mindes sin Tid som Forvalter paa et Gods i det store Rusland. Han fortalte om Turene over den russiske Steppe med den særlige russiske Kane med tre Heste forspændt, Troikaen. For os Piger var Eventyret om Snegurochka et kært Genhør, selvom Historien om Pigen af Sne, som til sidst smelter, er baade Tragisk og Sørgelig.

Søndag var det Palmesøndag, og hele Herregaarden drog til Kirke. Der blev spændt for Vognene, saa alle kunne faa en Plads. Madam Hansen var blevet saa inspireret af Faders Historier om russiske Kaneture og Snepiger, at hun havde tilberedt Pirogier, som vi spiste undervejs. Der var dog ikke megen Glæde ved Kirkegangen. Kirkerummet var saa koldt, at de stakkels Fattiglemmer paa bagerste Række frøs jammerligt. Alle havde vi svært ved at holde Varmen. Præsten havde valgt, at vi skulle synge Kingos Salme “Se hvor nu Jesu træder”. Moder mente ikke, at den var egnet for os Piger. Jeg kunne nu godt lide den. Hans Prædiken var dog ikke for munter, og saa var den alt for lang. Maaske skyldes det den Hosten, Nysen og Sprutten, som ledsagede den. Hvis vi er uheldige, er vi alle forkølede i Morgen. 

Hjemturen fra Kirken forløb uden Begivenheder, og hjemme ventede Madam Hansen paa os alle med dejlig varm Kaffe og The, og den bedste hjemmebagte Kringle til alle, baade Herskab og Tyende.

Pirogier

259 g Mel sigtes, lægges paa Kagebrættet og gnides omhyggeligt sammen med 3 Spsk. Smør. Et Hul laves midt i Bunken, heri lægges 1½ sammenpisket Æg, 2 Spsk Fløde og 1 Spsk Sherry, Dejen æltes herefter til den slipper Hænderne.og er glat og ensartet og stilles til Side i ca. 1 Time. Dejen rulles derefter tyndt ud med Mel udenfor Vægten, og runde Kager, ca. 10-12 cm i Gennemsnit, stikkes ud heraf. Lidt kold Stuvning lægges paa den ene Halvdel af hver Kage, den anden Halvdel klappes over, Kanten af den nederste Halvdel bøjes i en smal Rand op over Kanten af den øverste og trykkes godt fast med en Gaffel. Er der blot en lille Aabning, flyder Stuvningen ud ved Bagningen. – Pirogierne sættes paa en smurt Plade, pensles med pisket Æg og bages lysebrune i en hed Ovn, rettes an paa et varmt Fad og serveres med Citronsovs, hollandsk Sovs eller Olivensovs. (De kan dog ogsaa spises som de er – det er en udmærket Madpakke at bringe med.) 

Stuvning

En Opbagning laves af 1 spsk Smør og 1 Spsk Mel, som spædes op med 2½ dl Sky, og smages til med Salt, Sukker, Peber og Sherry og farves med Soje (Madkulør). Heri kommes 250 g grofthakket Steg. Stuvningen hældes paa et Fad for at blive kold og stiv.

Pirogierne er det russiske svar på den engelske pie eller den italienske pizza – man kan komme næsten hvad som helst i dem, blot det er ordentligt tilberedt. Derfor er de også gode, når man har en rest af steg, kylling eller fisk, som man gerne vil have brugt på en appetitlig måde. 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Desserter Supper

14. marts 1905. Paa Visit paa Fattighuset

I denne uge har familiens kvindelige medlemmer været på besøg på fattiggården. I et samfund uden socialt sikkerhedsnet har den private velgørenhed haft en betydning, vi ikke kender i dag. De sociale forskelle har været store, der er langt fra fattiggården til herregården. Den eneste mulighed for at bryde ud har været at flytte ind til byen eller emigrere. For de gamle uden familie har det ikke været en mulighed.

I den forløbne Uge har Moder besøgt Fattiggaarden. Trods Protester maatte vi tre Piger  tage med paa denne Visit. Moder mener, det er godt for vor Opdragelse at møde Staklerne, som ikke har det saa godt som vi. Frk. Jochumsen maatte ligeledes følge med, skønt hun ikke mente, et saadant Besøg var en del af hendes Opgave. Hertil svarede Moder, at hun som vor Lærerinde ogsaa havde et Ansvar i vor sociale Opdragelse

Den sidste Tids Kulde har været været haard ved Fattiglemmerne. Mange af de gamle , som knap har Klæder paa Kroppen, maa tilbringe det meste af Dagen til Sengs, for dog at holde en smule Varme i Kroppen. De mange Smaa-Unger, som vrimler omkring de stakkels Kvinder, har det heller ikke for godt. Vor Undervisning foregaar i Hjemmet, da Almueskolen ikke giver de bedste Muligheder. Derfor møder vi dem kun, naar Fader har forbarmet sig og antaget en af Drengene som Hyrdedreng eller Moder har ladet en af Pigerne faa en Plads i Køkkenet. De er ofte saa fulde af Lus og Lopper ved Tjenestens Start, at Madam Hansen maa varme Gruekedlen op for at give dem et Bad. Tit brænder hun ogsaa deres Pjalter og giver dem nogle af vore brugte men gode Klæder. Det falder ikke altid i god Jord.

Moder havde taget det aflagte Tøj med fra vore Gemmer, saa der var baade lidt til de voksne og til Pigerne. Drengene maatte undvære. Der var ogsaa lidt godt fra Køkkenet. Der var Kartofler, Gulerødder og Løg, som vi stadig har en Del af, så Fattiglemmerne dog kan faa lidt Grønt. Madam Hansen havde ogsaa sørget for en for Portion Hvidkaalssuppe, kogt paa Svineryg. Den blev straks hældt i den store Gryde, og vi Piger fik lov at hjælpe med at dele den ud. Det var godt at se den megen Taknemmelighed i Øjnene paa de glade Modtagere.

Vel hjemkommen vankede der god varm Chokolade, og Pigerne i Køkkenet havde bagt en Russisk Pandekage. Moder drak The sammen med Frk. Jochumsen. De talte meget om Staklerne paa Fattiggarden. Vi var alle enige om, at vi med Besøget havde gjort en god Gerning.

Hvidkaalssuppe (Paa Svineryg)

Til denne Suppe benyttes ofte Svineryg, som knækkes i Leddene, før den koges, men man kan ogsaa benytte andet Flæsk eller Saltmad. 4 til 5 kg koges med saa meget Vand, at det staar godt derover. Af det faste Hvidkaaalshoved fjernes de yderste Blade og den grove Stok, medens Resten skæres i fine Strimler og tilligemed nogle Gulerødder, Persillerødder og en Selleri kommes i Suppen, naar den har kogt og er skummet. Endvidere lægger man i Suppen i en lille tilbunden Lærredspose 20 hele Peberkorn og en lille Spiseskefuld Kommen. Posen tages op før Anretningen. Naar Kaalen og Rødderne er møre, tages de op, og de sidste skæres itu, Suppen sis, faar paany et Opkog og hældes med Kaalen, Rødderne og nogle skrællede, kogte og ituskaarne Kartofler i Terrinen. Svineryggen bestrøs med lidt Salt og serveres til Suppen.

Russisk Pandekage

125 g Kartoffelmel bages af med 125 g Smør og 2½ dl Vand, hvorefter det hensættes til Afkøling. Naar det er svalet, røres det op med 1 Pægl Fløde og 6 til 8 Æggeblommer, samt tilsidst de piskede Æggehvider. Lidt Vanille forhøjer Smagen. Af denne Dej bages 3 Pandekager lysebrune paa en Pande, hvorefter de lægges ovenpaa hinanden med Syltetøj mellem Lagene og stødt Melis paa den øverste. De serveres varme.

 

Kategorier
Bondemad Desserter Frokostretter

5. Marts 1905. Kulden varer ved.

 

Det er stadig koldt, så pigerne i huset bruger megen tid på at tænde op i kaminerne og holde ilden ved lige. Heldigvis flytter familien sammen inde i dagligstuen og mors lille stue, ligesom der er liv og glade dage i folkestuen. Det kan dog være svært at få dem ud i det kolde karlekammer igen. 

Skønt Solen skinner, er det stadig koldt derude. Moder har strikket de smukkeste smaa Muffedisser med Perler til os alle. De varmer godt om Haandleddene i de kolde Stuer. Pigerne glæder sig til det igen bliver varmere. Skønt der kun bliver tændt op i Kakkelovnen i Spisestuen og Moders lille Stue, er det et stort Arbejde for Pigerne, naar de skal gøres rene og tændes op hver Dag. Der skal ogsaa slæbes en del Kul ind i Stuerne og Aske ud igen. Det kræver en del Rengøring af Gulvene.

Ude i Folkestuen er der hver Aften et sandt Leben. Kokkepigen klager over, at Karlene ikke er til at faa ud af Huset. Der bliver baade drukket Brændevin, spillet Kort og ført uhøvisk Tale, som ikke er egnet for de unge Pigers Ører. Ind imellem deltager hele Køkkenpersonalet dog ogsaa i Løjerne. Forleden Aften maatte Fader afbryde Aftensædet, da det var blevet for larmende. Der gik dog senere Rygter om, at det var fortsat ovre Karlekammeret.

Maden er ved at blive en smule ensformig. Den lange Vinter har tæret paa Kokkepigens Lager af sødt, surt og salt. Moders Faible for Grøntsager varede heldigvis ikke længe, men fra Folkestuen lyder der Klager over den simple Mad, der serveres der. Kokkepigen gav forleden Dag Finker, som var tillavet sidste Gang der blev slagtet, og opbevaret i den kølige Kælder. De havde vist staaet lidt for længe, og selvom hun saltede dem godt og tilsatte rigeligt med Eddike, var Smagen ikke god. Fader smagte paa Retten, og maatte give dem ret – godt smagte det ikke!

I gaar blev der serveret Lobescowes baade i vor Stue og i Folkestuen. Den blev tillavet af de Rester af Kød, som var blevet til overs i løbet af Ugen. Alle var enige om, at det var en sand Herreret, som bekom alle vel. Der lød ingen Klager fra Folkestuen denne Dag. Vi Piger haaber dog, at Hønsene snart igen lægger æg, så vi i stedet kan faa Pandekager. Moder mener, at det ikke kan vare længe.

Finker (efter Sørine Thaarup)

Man tager Leveren, Hjærtet og Hjærteslaget, Stikstykket, samt de tiloversblevne smaa Stykker af Hovedkjødet og Kallunet og 20 store Rødløg. Dette hakkes, ikke altfor fint; naar dette er sket, da tager man saa stor en Gryde, som det kan koges i; man tager da af den Suppe, som Indmaden er kogt i, saa meget, som man synes, at det ikke bliver for tyndt, thi man kan altid komme mere Suppe til. Na kommes det hakkede i Suppen, og man sørger for at faa det til at koge. Under Kogningens maa der bestandig røres med Skeen, at det ikke falder paa Bunden. (Finker brænder let paa – og er meget svært at faa af Bunden af Gryden!)

Det maa være saa tykt som en tynd Grød; man kommer saa meget Eddike og Salt i, som behøves, for at det kan bevares. Naar det har faaet et god Kog, da strøes saa meget Mel i, til det bliver stift; det faar da et lille Opkog under bestandig Røren, og naar det er færdigt, ophældes det i rene Smørfjerdinger eller Ottinger. (En glaseret Krukke kan ogsaa benyttes.) Det er altid rigtigt, at man ikke kommer Portionen i een Del, thi saa staar den bedre; Mange bruger Æbler i Finker, men det har jeg aldrig brugt, da jeg er af den Mening, at Finkerne da ikke kunne bevares. Naar man vil bruge Finker, da kommer man saa stor en Portion i en Gryde eller paa en Pande, som man skal bruge, der gives det et lille Kog, og da anrettes det.

Spises med Kartofler og surt som Asier og Agurker.

Lobescowes (Poor Mans Dinner)

Til denne Ret kan man anvende tiloversblevet Suppekød, Steg og Skinke, som alt skæres i Terninger. Rigeligt saa mange kogte Kartofler, som man har Kød, pilles og skæres i fire Dele. Derpaa pilles nogle Løg, disse skæres i smaa Terninger. Et stykke Fedt eller Smør kommes i en Kasserolle, heri brunes Løgene. Derpaa kommes Kødet i, og naar dette har stegt omtrent 5 Minutter, hælder man Kartoflerne og lidt Suppe i Kasserollen. Lobescow´sen krydres desuden med lidt Salt, et par Laurbærblade og lidt hele Peberkorn. Man lader derpaa det Hele koge sammen, indtil det er en jævn Masse, og lige før Anretningen røres et Stykke Smør.

I Stedet for kog Kød og kogte Kartofler kan man godt benytte raat Kød og raa Kartofler. Fremgangsmaaden ved tillavningen er ganske den samme som ovenfor forklaret, dog maa Salt ikke tilsættes før Retten er helt gennemkogt, hvis man ønsker Kartoflerne ganske udkogte.

Pandekager

500 Gram Mel blandes med lidt Salt, 1 Dessertskefuld Sukker, 8 Æggeblommer og 3 hele Æg. 7½ dl sød Mælk og 125 g Smør. Det Hele røres sammen til en flydende Masse. I en Kande eller et Kogekar smelte Smør elle halvt Smør og halvt Fedt.

En Stegepande sættes over Ilden, og naar den er opvarmet, hældes derpaa Smørret og derefter saa meget af Dejen, at Fladen af Panden er dækket hermed. Panden rystes let, indtil Pandekagen er lysebrun paa den ene Side. Derpaa vendes den og bages paa samme Maade, indtil den er færdig.

Pandekagerne stilles til Varme. De serveres bestrøede med Sukker, og hertil anrettes Syltetøj eller Kompot.