Kategori: Jul

Kategorier
Desserter Jul Konfekt

14. December 1936. Julehjerter og juleknas.

Kære Læsere,

Jeg haaber, at alle nu er ved at være klar til Julen, eller i det mindste er har faaet købt de første Gaver og bagt de første Smaakager. I Butikken er der Travlhed, der skal købes Mel, Sukker, Hjortetaksalt, Mandler og alt det andet, som hører Bagningen til. Heldigvis har vi i vor Familie altid brugt Kokkepigens Juleopskrifter. Skønt Køkkenets Komfur ikke er stort, er det alligevel blevet til mange fyldte Kagedaaser med Brune Kager, Vanillekranse, Jødekager og Klejner til glæde for hele Familien i de kommende Juledage.

Søndag er det 3. Søndag i Advent. Hele Familien ser frem til Besøg fra Onkel William, som har lovet at klippe nogle af sine fine Julehjerter sammen med Børnene. Bordet i Spisestuen bliver ryddet efter Kirketid, saa der kan blive Plads til Saks, Papir og Lim. Først skal det dog dækkes med Aviser, Lim kan være slemt at få af et lakeret Spisebord. Karetmagerens Datter Agnes kommer ogsaa, hun holder meget af Jul og Juleklip. Maaske vil hun synge en Julesang med Børnene, hun har en smuk og klar Røst.

Søndag skal der laves Juleknas. Marcipan er lækrest, naar den tillaves kort før den skal serveres. Marcipan med Overtræk kan fremstilles før, men da det er dyre Varer, bliver det kun til en lille Portion. Citronkonfekt, Trøfler, brændte Mandler og andre gode Sager bliver det forhaabentlig ogsaa til, saa der er Søde Sager til alle Juledagene. Kagerne og Konfekten bliver først serveret Juleaften, hvor hele Familien skal smage de gode Sager.

I Disse kolde Tider er det godt at sidde i Stuen, høre paa Musik paa Radioen og nyde en Kop Kaffe og maaske en enkelt nybagt Smaakage. Den store Begivenhed, som er paa alles Læber, er den engelske Konges Abdikation. Ikke ofte vælger et Menneske Kærligheden for Kronen. Det vil der blive talt meget om omkring Julens Kaffeborde.

Brændte Mandler

125 g Mandler, 125 g Sukker, ½ dl Vand blandes i en Pande og sættes over Ilden og omrøres, til Vandet er fordampet  og Sukkeret begynder at blive tørt, da tages Panden et Øjeblik af Ilden og omrøres stadig. Panden sættes atter over Ilden, indtil Sukkeret har samlet sig om Mandlerne og disse er blevet blanke. Mandlerne hældes straks op paa en med Olie smurt Plade og pilles fra hinanden, før de er kolde. Hertil kan bruges en Gaffel.  Opbevares et tørt Sted i Blikdaase.

Trøfler

125 g god Chokolade, 75 g Palmin, 1 Æggeblomme, 1 dl stiftpisket Fløde.

Chokoladen brækkes i Stykker, kommes i en Skaal, der sættes over Vandbad. I den smeltede Chokolade tilsættes Palminen lidt efter lidt, Skaalen tages af Vandbadet, og Æggeblommen røres i. Naar Trøffelmassen er afkølet, men endnu ikke stiv, røres den stiftpiskede Fløde i. Sprøjtes ud i smaa Toppe og trilles i Chokoladekrymmel.

Citronkonfekt

Ca. 300 g Flormelis, Saft og reven Skal af ½ Citron og ca. en tredjedel Æggehvide. Alt æltes sammen til en Dejg, der trilles i smaa Kugler, lægges paa Pergamentpapir og tørres i 1 Time, kan derefter overtrækkes med Overtrækschokolade.

Marcipan

Æltes med halvt saa meget Flormelis eller lige Dele af hvert. Deles i Portioner, der tilsættes f.eks. hakket Figen, knuste Valnødder eller Nødder, reven Appelsinskal og Appelsinsaft eller hakket Ingefær og Cocktailbær. Formes til forskellig slags Konfekt, der, om ønskes, kan overtrækkes med Chokolade. Marcipan kan ogsaa farves med Konditorfarve og formes til forskellige Frugter, Figurer og lignende.

 

Kategorier
Brød og kager Jul Supper

3. December 1936. Flere Juleforberedelser.

Kære Læsere,

Endnu en Uge er gaaet, og den søde Juletid nærmer sig med hastige Skridt. Thorvald og hans gode Kommis Børge har i den forløbne Uge haft travlt med de sidste Bestillinger, saa alt kan være klar, naar Gaardmændenes Koner kommer ind til Byen for at købe de gode Sager, de skal bruge i Juledagene. Paa den lange Liste kom baade Portvin, Sherry og Frugtvin, og der blev ogsaa købt Marcipan, Kakao, Overtrækschokolade og andet ind til den fine Konfekt, som skal laves i næste Uge. Saa maa man blot haabe, at konerne har Penge med, saa det ikke skal skrives paa Bogen. Sidste Jul havde enkelte først Raad til at betale før i Maj Maaned, og det var ikke fra de mindste Gaarde

Forgange Søndag var der Kaffeslabberads i Forsamlingssalen. Karetmageren holdt Juletræsfest for Børnene i Garagen, hvor hans flittige Datter sang og dansede med Børnene. Imens kunne de Voksne mod en lille Erkendtlighed nyde en Kop Kaffe og et stykke Marmorkage i Forsamlingssalen. Den var nu ikke nær saa god som den Kage, som Svigermor havde faaet Opskriften paa i sin Ungdom, da hun arbejdede paa en Herregaard i Jylland, en Chocolate Cake eller Chokoladekage. Marmorkagen er en tarvelig Efterligning, en Sandkage, hvori er rørt Kakao i en Del af den færdige Dej, som saa er lagt ovenpaa den øvrige Dej i Formen, hvorefter der er rørt rundt med en Strikkepind eller lignende.

Fra Vennerlund fik vi i denne Uge Familie-Journalen. Heri var en spændende Artikel om Præsidentfruen Eleanor Roosevelt, en gæv Kvinde, som er sin Mand en god Støtte. Artiklen var skrevet i Anledning af Valget i USA, som fandt Sted den 3. november. Vi kendte dog allerede Resultatet fra Statsradiofonien og Avisen. Hendes Mand vandt en stor Sejr, med god Hjælp fra sin Hustru. Hun har faaet en Del af sin Dannelse i Europa, hvor hun saa Betydningen af, at en Land tager Haand om de svageste. Hun er et sandt Forbillede for Kvinder i alle Lande.

De første Gæs er blevet slagtet til Salg i Københavne. Derfor fik vi fra Vennerlund sammen med Ugebladene fire gode Kraaser, som heldigvis var pakkede i Aviser for sig. De blev til en god Kraasesuppe. Den varmede godt i denne kolde Tid.

Kraasesuppe

4 gode Gaasekraaser flækkes, renses og skoldes, og Yderhinden trækkes af, ligesom ogsaa den tykke Hinde paa den indvendige Side af Kraasen flaas af. Naar Kraaserne er tilstrækkeligt renset og udvasket, sættes de over Ilden i koldt Vand med Salt, saa det staar i Højde med dem. Suppen skal, naar den har kogt i ca. 10 Minutter, skummes, derefter tilsættes Visk og Rødder. Kraaserne koges i ca. 2 á 3 Timer, eller indtil de er møre. Imens skrælles 4 store Æbler (gerne Belle Boskop), som deles i 4 Dele, og Kærnehuset skæres af. De koges i Vand med Sukker, og tages op, naar de er møre. Lidt skyllede Svedsker koges i samme Vand, hvori Æblerne er kogt. Naar Kraaserne er møre, sies Suppen til dels fra, og kun ganske lidt bliver tilbage i Gryden, hvori Kraaserne holdes varme. I Smør eller Margarine bages Mel, som spædes med den afsiede Suppe og Vandet, hvori Æblerne og Svedskerne er kogt. Suppen tillaves med Eddike og Sukker efter Smag. Den hældes skoldende hed i Terrinen over Æbler, Svedsker og Melboller og de ituskaarne Rødder fra Suppen. Kraaserne kan serveres i Suppen eller Særskilt.

Chocolate Cake

250 gram Smør røres med 500 gram Sukker og 6 Æggeblommer i et Kvarter, da tilsættes 2 teskefulde Bagepulver og 1 teskefuld god Vanillesukker, som omrøres godt, før 500 gram Mel, 3½ Deciliter Sødmælk og til sidste de stiftpiskede Hvider røres i.

Omtrent en tredjedel af Dejen lægges over i et andet Fad, og heri røres 125 gram reven Chokolade af en god og kraftig Type. Den øvrige dej tilsættes 75 gram revne Mandler. I en stor smurt Form eller lille Bradepande lægges først et Lag af den lyse Kagedej, derover bredes Chokoladedejen, som dækkes med resten af Dejen. Kagen drysses med Sukker og hakkede Mandler.

Bages ved 160-175 Grader godt en Time. Hvis Overfladen bliver for mørk, lægges smurt Pergamentpapir over.

 

Kategorier
Fisk Jul Middagsretter Supper

31. Decembri 1841. Det gamle Aar siger Far Vel.

Chere Mama, Chere Papa

Jeg takker for Julebrevet, som dog først nåede os efter Juledag, skiønt Posten er rimelig med flere daglige Udbringninger. Juleaften tilbragte vi med Familien Beck her i Prinsens Palais, da Monsør Beck ogsaa denne Aften skulle sørge for Adgang for baade Gæster og Fastboende. Det blev en stille og hyggelig Aften, Madam Beck havde sørget for en lille Gaas, som det er skik at spise herinde i Staden. Der blev dog ogsaa spist en Sødgrød med Caroline-Ris. De kiære Børn gik meget op i, at ogsaa Nissen skulle have en Portion. Den blev højtideligt baaret op ad Bagtrappen til Loftsrummet, en længere Vandring, som dog foregik under megen Moro.

Juledag fulgtes vi alle til Vor Frue Kirke for der at høre Pastor Marckmann Prædike om Julens Glæde. Det gjorde han ad Libitum, sjældent har jeg hørt en saa lang og vrøvlet Prædiken. Jeg længtes efter Pastorens korte og fyndige Ord hjemme i Augustenborg. Jeg fik dog Tiden at gaa med Overvejelser over Menuen Nytaarsaften, som igen vil blive fejret med den Beckske Familie. Efter den første svære Tid er Madam Beck blevet en kær Veninde. En Ting er dog sikker, der vil blive serveret Stegte Østers fra Fiskehuset paa Gammel Strand, en Gudespise. Vel hjemkomme fra Kirke nøjedes vi dog alle med en Portion Øllebrød, en simpel Ret, som gjorde vel efter Juleaftens tunge Spiser.

De sidste Dage er trods Jul gaaet med Travlhed paa Christiansborg. Prinsesse Mariane har valgt at fejre sin Fødelsesdag paa Slottet, desværre ikke i Riddersalen, hvor det havde været muligt at se de mange Gæster. En særlig Glæde er det dog, at det smukke Dessertstel med sin fine Opsatser og Tallerkner vil blive benyttet. Den kære Marcus har ogsaa haft travlt, skiønt de mange Retter endnu ikke er tilberedt. Der har skullet træffes Aftale om afhentning af Jordbær fra det kongelige Drivhus, om diverse Indkøb hos Byens Leverandører og endelig skulle Opskrifter paa Kager og Smaakager afprøves, at man ikke står med sammenfaldne Kager, som ikke kan sættes for de fine Gæster.

Det gamle Aar er gaaet, et nyt begynder. Det har for os været et Glædens Aar, med Bryllup og nye Muligheder. Det nye Aar vil bringe nyt lille Liv, jeg mærker allerede, at det vil blive godt. Vi ønsker Eder begge af hjertet et godt og lykkebringende Nyt Aar. Maa det bringe godt Tider og god Helse, og maaske et snarligt Gensyn.

De hjerteligste Hilsner fra Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Stegte Østers

Man flækker sex Østers, tager Skjægget af dem, kommer dem i en Kasserolle med lidt Smør, revent Franskbrød, Citronsaft, Muskat, lidt Kayennepeber, lidt Madeiraviin, saa svitses de lidt, ommes derpaa op i Skallerne, om man ikke har andre store Skaller til dette Brug, man kan ogsaa tage smaa runder dybe Asietter og komme det paa, saa tager man en gloende Ildskuffe og holder den tæt ned over, for at de kan blive lysebrune og haarde ovenpaa.

Øllebrød

Der tages Vand og Øl i Forhold til den Styrke, som man vil have; naar dette koger, ajevnes den med suur Fløde og Hvedemeel. Vil man have det særdeles godt, kommes heri , naar det tages af Ilden, Pidskede Æggeblommer og Caneel, Ristet smaatskaaret Rugbrød bruges dertil og Sukker efter Behag.

 

 

Kategorier
Frokostretter Ikke kategoriseret Jul Middagsretter Sovs og saucer

23. Decembri 1841. Julefreden nærmer sig.

Min kiære Datter, kiæreste Friederica

Endelig har Roen sænket sig over de travle Hænder, alt er klar til de næste Dage. Jeg haaber, at du, min Kiære Datter, har naaet at tilberede lidt af de gode Sager, som jeg tidligere har givet Anvisning paa. Gid du dog ikke forfalder til den Uskik at kiøbe baade Kager og Konfekt hos Høkeren, det er dog bestandigt det bedste at tilberede sine egne Sager.

Vi har i Aar slagtet Grisen allerede i November, og baade Skinke og Pølser ligger klar. Brødet blev bagt i sidste Uge, saa der baade er Hvedekager og Søsterkager, og de gode Sigtebrød, som gør sig saa godt til Saltmadsfadet. Det blev ogsaa til Pebernødder, Gode Raad og Klejner, som det jo hører sig til herude paa Landet. Hos Prinsesse Louise er der ret blevet købt godt ind fra Hamborg, at der ikke skal mangle noget paa hendes Bord. Vi er dog mere beskedne i vore Ønsker, men der plejer dog at falde lidt af, naar vi gaar paa Julevisit i Morgen sammen med de øvrige i hendes Stab.

Vi haaber i Aar at se Familien fra Sønder Sejerslev, og maaske selv naa over til et lille Genvisit.Traditionen byder, at vi er derovre til Nytaar, men den megen Larm og Uro, som de omgiver sig med derovre paa denne Aften, ville jeg gerne undgaa. Rumlepotten hører sig dog til i disse Dage. Gestern spiste vi de herligste Smaafugle, som Fader havde hjembragt fra sin Tur dertil, sammen med lidt Spiritus Vitae af skotsk Oprindelse, jeg tror, den benævnes det Uisgebach. Paa Flasken stod Glenlivet, et smukt og mærkværdigt Navn, som taget udaf en Roman af Walter Scott. Jeg flamberede Smaafuglene i Spiritussen og slukkede Flammerne med lidt Rødvin. Det gav en hærlig Sauce.

Nu vil jeg slutte dette Brev. Jeg haaber, det naar dig i Morgen paa en af de sidste Udbringninger, saa vi  ønsker baade dig og din Mand en glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytaar, om vi ikke høres ved inden det nye Aar begynder. Og husk, at mellem Juledag og Helligtrekongers Aften maa intet Hjul gaa rundt, jeg har derfor bedt Fader om at sætte Rokken paa Loftet. Travlt skal der nok blive alligevel, om alt gaar vil.

Din kiære Moder

Mette Marie Jessen

Vagtler flamberet i Whisky

Beregn 2 Vagtler per Person. Vagtleren brunes godt paa alle Sider i en Sauterpande og krydres med Salt og Peber. Et god Glas Whisky (gerne Glenlivet eller en anden god Type) hældes over og antændes. Flammerne slukkes med omkring ½ Flaske Rødvin og lidt Vand. Vagtlerne koger nu i omtrent ½ Time under Laag, til de er færdige. De tages op, en god Sjat Fløde hældes i Fonden sammen med lidt god Gele, og Fonden jævnes med lidt Mel. Fuglene lægges tilbage i Saucen, varmes lidt igennem, og serveres straks.

Spises med smaa Kartofler og hvad der ellers ønskes.

I stedet for Vagtler kan bruges Skovduer, Agerhøns eller andre Kramsfugle.

Klejner, Gode Raad, Pølser, Skinke og andre gode Julesager er der tidligere givet Anvisninger paa i Kokkepigens Blog.

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Jul

7.de Decembri 1841. Julen nærmer sig.

Liebe Mutter

Tak for Eders venlige Brev. Det varmede ret mit Hierte i denne kolde Vintertid at faa Hilsen hjemmefra med mange gode Lykønskninge. Endnu er alt dog nyt, og skiønt Madam Beck er en venlig og bestemt Quinde med stor Viden om disse Sager, haaber baade Marcus og jeg at kunne byde den lille Velkommen i vore egne Stuer. Det har dog endnu ikke gode Udsigter, der er ej mange gode Boliger indenfor Kiøbenhavns Porte at faa. Maaske faar vi nødigt at flytte udenfor Murene.

Endnu passer jeg dog min daglige Dont i Slottets tomme Sale. Her viste den gode Oldfrue, hvorledes jeg ved at løfte Blikket kunne se de skiønneste billeder over Salenes Søjler. Især Riddersalens Frise med sine mange græske Guder bekom mig vel. Atter kom min gode Opdragelse mig til Nytte, jeg genkendte baade Jupiter, Juno, Dionysos og Ceres. Især Dionysos-Toget med sine Figurer betog mig. Dagligt ser jeg baade Satyrer og Silener passere vore Vinduer ledsaget af tøjlesløse Bakkantinder.

Stadens store Samtaleemne er ellers Dommen over Candidatus Juris Orla Lehmann. Ved en Tale paa Lolland-Falster i Januarii havde han blandt andet formastet sig til at sige, at Kongen har saa mange Lystslotte, at man kan spille Fjederbold fra den ene til den anden, og kalde Kongens Kammerherrer og Adjudanter for Ravne. Skiønt saadan Tale er mod Forfatningen, maa man dog lade ham, at han formaar at formulere sig. Du meine Güte!

Julen med dens Glæder og Sorger nærmer sig med hastige Skridt. Jeg har sammen med Madam Beck bagt Julekage, hun har Adgang til en udmærket Ovn i Palaiset. Marcus havde fra Slottets Køgemester erhvervet baade Rosiner og Sucade, Caneel og Cardemomme, som alt kom i Julekagen. Vi talte sammen om til Glæde for de Beckske Børn at faa lidt Gran sat ind i Stuen i Julen, hvis et rimeligt Træ kan opdrives. Det skulle være en almindelig Skik i den Egn af Würtemberg, hvorfra Marcus stammer. Maaske bliver det en Del af vor egen Jul, naar vi faar vort eget.

Med de bedste Ønsker om en glædelig December forbliver jeg Eders

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Julekage

Der tages god Hvedemeel, som kuldslaaes vel i et varmt Værelse; til otte Marker Meel tages tre Potter sød Melk, 2 Marker godt Smør, en halv Pægl Rosenvand, een Dram Brændeviin, eet Lod Caneel, et halvt Lod Cardemomme, lidt fintskaaren Citronskal og een Mark Sukker. Melken, Smørret og Sukkeret haves tilsammen, det Øvrige kan haves i Meelet eller Melken, eftersom man ønsker. Melken maa ei være varmere, end man kan taale at have Haanden deri. Alt dette arbeides nu sammen til en Deig, hvori kommes en fuld Spiseskee god Gjær; naar Deigen sættes, slaaes den vel i Trouget, eller paa et Bord, idet man tager den op og slaaer den med fuld Kaft mod Trougbunden eller mod Bordet, indtil den aldeles smører sig udvendig; naar dette er gjort, bortsættes den og dækkes godt til, saa at den ei bliver kold, og naar den nu har staaet 2 Timer, saa at den er vel hævet, bages den ud, saa løs som den kan blive med Hænderne, derpaa skiæres den i Kanterne med en Kniv, smøres med slagne Æg og sættes paa Plader, hvorpaa den bliver et Quarters Tid, førend den sættes i Ovnen og steges paa Plader med fiint Brød; Rosiner og Sucade haves i den, naar Deigen optages til Udbagning.

Lidt gamle Maal: 1 Mark = 250 Gram; 1 Pot = 1 Liter; 1 Pægl = 2,5 Deciliter; 1 Lod = 15 Gram

 

Frederik den sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan fås her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, som er udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Fester og gæster Jul Middagsretter Sovs og saucer

8. Januar. Hverdag igen.

skilderiHelligtrekongers Aften sluttede saa endelig Juledagene. Livet bliver igen som tilforn, med Hverdagens Glæder og Sorger. Min kære Mand var i Den norske Club. Her skulle have været en sand Kommerz, med megen dyb Disputeren over Punchebollen om Vagtens Uduelighed og andre rare Sager. Gid alle blot erindrede at lade Tanken komme før Talen. Der synes ikke længere at være den samme Frihed i Tale og Skrift mellem Menneskene.

Kulden er en bestandig Følgesvend baade Dag og Nat. Heute gjorde jeg en Promenade langs Frederiksholm Kanal ledsaget af vor Tjener. Endskønt Aar er henrundne siden den store Brand, lever Mennesker stadig i elendige Hytter, hvor forhen Landets fornemste Gemakker stod. Gid Vor Konge ville hjælpe de arme Stakler, at de dog ikke skal lide hele den kolde Vinter.

Kulden var en dæmpet Ledsager til de mange Karosser, som førte de fornemme Mænd og Kvinder til Kur i de royale Gemakker. I Aar blev blot budt et beskedent Traktement. Blandt Retterne var et fyldt Kalvebryst, ledsaget af en Saus Blanc. Vor Kokkepige hjalp at gøre denne Ret, og kunne derfor fremstille den til vort Bord i Dag, hvor den blev nydt sammen med et glas god Viin. Den smagte alle.

Nu nærmer Natten sig, i Gaderne ses ikkun Betlere og deres bestandige Følgesvende Vægterne. Frost og Sne har lagt et Tæppe over Gader og Stræder. Jeg vil nu gaa mod mit Leje ihukommende den unge Hardenbergs Ord: Zeitlos und raumlos ist der Nacht Herrschaft. Ewig ist die Dauer des Schlaf.

Fyldt Kalvebryst

En god Fars tillaves. Hernæst løses Kiødet fra Benene, dog saaledes, at det bliver helt rundt omkring Udsiderne, saa at man stikker Hul fra den tynde Ende. Naar Brystet saaledes er giort huult indvendigt, fyldes det med den anførte Fars, dog ikke for stærkt, thi ellers kunde det sprække i kogningen, hvorpaa der syes for det, og koges i en Braise. Naar det er mørt, serveres det med en Saus.

En Braise

Den bestaaer egentlig af nogle haandfulde Rødløg, nogle Laurbærblade, et Par i Skiver skaarne Citroner, noget Peber, Nelliker, Muskatblomme, og et eller to Pund Nyretælle, i Mangel af dette sidste tages Lammetælle eller grønsaltet fedt Flæsk, og et godt Stykke Skinke og lidet Salt. Naar der nu er kommet Vand paa dette, kan det bruges til at koge alle Slags store anseelige Kiødretter som for Ex. Kalvekøller, item Nyrestegene og Brysterne, samt Høns og Ænder, Kalkuner; alt saadant, som skal bruges til hvide Sauser eller Haugefrugter. Herved vinder dette ogsaa, at naar man nogle gange har kogt i denne Braise, efterat man har siet den igennem et Sigte, lave deraf de kraftigste Sauser.

Saus Blanc, eller hvid Saus

Tvende Æggeblommer udtværes i lidet Vand, heri kommes da noget sammenæltet Smør og Mel, et Rødløg, et par Laurbærblade, et godt Stykke udvasket Smør. Herpaa skal da nogen svag Bouillon, eller i Mangel deraf noget Vand. Ved at omrører den paa Ilden, som en Citronsaus, bliver den færdig.

Kategorier
Jul Middagsretter

3. Januar 1799. Et nyt Aar oprinder.

wright

Saa oprandt da det nye Aar.  Vi havde en stille Aften med kun enkelte Gæster. Min kære Søsters Mand havde medbragt et Orrery, en Del af Aftenen gik med en Demonstration af Planeternes Stilling og Bevægelse. Især Familiens Børn var interesserede.

Nytaars Aften blev Kokkepigen belønnet for sit gode Arbejde det forgange Aar. Uden hendes gode og kyndige Hjælp var mit Bord ej blevet rost af Gæster fra nær og fjern. Jeg er blevet forespurgt om Muligheden at stille hendes Kundskaber til Raadighed ved Nytaarskuren i de kongelige Gemakker.

Kulden er stadig haard. Planeternes Stilling fortalte ikke, hvor længe den ville vare. Maatte Kyndelmisse oprinde uden haard Frost. Juledagene slutter heldigvis snart. Vor gode Kokkepige serverede et Fyldt Hvidkaalshoved i Dag, en simpel Ret, som bringer Mindelser fra min Barndoms Juletid.

De sidste Dage har jeg været en smule sløj, og har derfor ikke modtaget Visitter. Min gode Veninde kom dog forbi med en Nytaarsgave, hvori hun havde skrevet Som en nyttig Gave for en god Husmoder foræres denne Bog til Nytaarspresent 1799. Amalie Tügendzeich Fischer.

Fyldt Hvidkaalshoved banderet

Et bredt og ret hvidt Kaalhoved fraskiæres de yderste Blade, og et rundt Hul skiæres derpaa fra Stilksiden, og det udhules ganske. Heri fyldes en Kalvekiødsfars. Hernæst tildækkes det med et Oar af de afskaarne Blade, bindes i en Serviet og koges i kogende Vand, hvori er noget Salt og lidet Smør. Naar de er mørkogte og Vandet fra dem afløbet, da banderes de med Butterdej i en Tærtepande. Den bages og farseres med Blanche- eller Hvid Saus.

At bandere

Med et Sporejern skiæres fine Strimler af Butterdej. Dernæst lægger man disse Strimler paa den netteste Facon, saa at det kan have Lignen efter noget. Det er da ukiendeligt, hvad slags Kiød det er, og giver det en ret  behagelig Anseelse.

Kalvefars til fyldt Hvidkaalshoved, eller til Kløser, som bruges i Suppe

Kalvekiød hakkes meget fiint, og stødes i en Morter med en Skive Smør, at det bliver seit. Heri kommer man noget fint hakket Tælle eller Marv, og noget i Vand eller Mælk udblødet og vel udtrykket Hvedbrød. Brødet maa være vel halvt saa meget, som Kiødet og Tællen er. Hertil skal og lidet Salt, tre, fire eller fem Æg, ligesom men har meget eller lidet til.

Gevyrs, eller de saa kaldte Kryderier, overlades uden min Forskrivt udi enhvers eget Behag at betjene sig af, som de synes; jeg for min Part har Erfaringer og Exempler paa, at de oftere anvendes til Skade en til Nytte (Carl Müller)

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Jul

30. December. Julestue – ak og ve!

JulebukI gaar var Julestue hos Vagtens. Her gik det ret lysteligt til, Sørensen havde selv iklædt sig Julebukken og efter nogle Krus Øl morede alle sig hjerteligt over de grove Løjer. Ud paa Natten kom det dog til Slagsmaal mellem de indbudte, og Vægteren maatte tage udvalgte Medlemmer af Selskabet med i arresten.

Ak ja, jeg mindes endnu min Barndoms Julestuer, hvor Karlene og Pigerne kom omkring paa alle Gaardene, og hvor Saltmadsfadet og Brødet stod paa Bordet alle 12 Dage. Mine Bedstemoder erindrede endnu, hvorledes Julestuerne blev aldeles forbudte under den salige Konge Christian VI. Julen var for Husmoderen Tiden, hvor alt skulle staa stille. Intet Rokkehjul maatte gaa rundt, ingen Naale maatte stikkes i Stof. Det skulle være en godt Tid for alle, baade Unge og Gamle, Mænd og Koner, Karle og Piger.

Her i Stuerne har der bestandigt været Visitter fra Venner og Familie. Den gode forsyning af Julekager har ret faaet Ben at gaa paa, Nye har maattet købes hos Bageren, og Kokkepigen har haft Travlt at bage og koge. Tirsdag var Hauschildt atter paa Besøg med Familie, og et god L´Hombre gav mig en Gevinst paa 1 rigsdaler. Den gaar at dække Udgifterne til Kaffe, Chokolade, Figner og andet Godt, som hører Juledagene til.

Julekage

Naar 6 Æg er godt pidskede med et kvart Pund hvidt Sukker eller meget godt Puddersukker, som først er tørret og stødt, røres heri trekvart Pund smeltet Smør, hvoraf det meste Salt er holdt tilbage, fire Spiseskeer opløst Gær og 1 Pot (Liter) tynd Fløde eller god Mælk, hvilken maa være heed. Derefter røres det i 4 Pund Meel, og, naar det for haardt at røres, æltes det med Hænderne, indtil Deigen slipper disse og Krukken og einer sig indvendig, da hensættes den Varme, for at hæves, hvorefter den æltes uden Meel, godt og hurtigt paa Kagebrædtet med trekvart Pund Rosiner, som maa vel aftørres, efter at være vadskede, 4 Lod (60 Gram) smaat skaaret Sukat eller syltet Appelsin- eller Citronskal, 20 hylstre Kardemomme og 1½ Qintin Kanel, begge de sidste Dele stødte. Deigen opslaaes paa Pladen til en Julekage, hensættes ved Varmen, for atter at hæves, hvorefter den smøres med 1 Pidsket Æg, blandet med lidt Vand eller smeltet Smør, strøes med Sukker og bages ved god Varme i 1 Timestid. Dette bliver en stor Kage.

Hvis man gerne vil se julelege, kan det ske her:

Trille julekage

Blindebuk

Nippe Straa

Kategorier
Bondemad Grød Jul Middagsretter Sovs og saucer

25. December. Den første Juledag

scan0002 Så kom da den første af de 12 Dage, hvor intet maa gaa rundt og ingen Naal maa bruges. Saaledes fortæller min kære mand, at de simple Bønder fejrer Juledagene. I stedet holdet de Julestuer, med Lege og Nattesæde. Julenat blev paa forskellig viis tage Varsler om det kommende Aar, og i Stalden vilde de umælende Dyr tale. Saadant overtroisk Tøjeri hører dog ikke hjemme her i vort oplyste Hjem.

Juleaften blev spist simple Bonderetter efter Tradition fra min kære Mands Barndomshjem. Derfor blev ved baade vort Bord og Tjenerskabets nydt Risengrød og Skinke med Grønlangkaal. Vi fik dog god Confekture til Kaffen, købt hos Byens bedste Sukkerbager.

Kirkegangen foregik i Holmens Kirke. Vi mindedes sammen Julen sidste Aar, som blev tilbragt i Wien. Her gik alle til Kirken ved Midnatstide. I St. Stephanskirken hørtes Pastoralmusik, og i den oplyste Kirke læste Præster ved hvert af de 38 Altre Messe for den store Menneskemængde. Et saadant Syn kunne denne Gudstjeneste dog ikke leve op til. Vi sang Brorsons Psalme Den yndigste Rose er funden, som altid bringer en særlig Julefred til mit Hjerte.

I Dag har jeg aflagt Visit hos Familien i Bredgade. Bag deres Hus laa Sneen, og skjulte Stierne i den lille Have,  vi i Sommer havde nydt mangen Spaziergang. I Nat har vi haft den haardeste Frost, paa Vinduerne er store Is-Blomster og Kokkepigen berettede om Rimfrost paa Sengetæppet. Gid Frosten dog snart vil slippe sit Tag.

Risengrød

Grødrisene skylles, og koges først i en smule Vand, forinden den ikke for magre Mælk tilsættes. Der benyttes omtrent 1 Pot Mælk til 1½ Kop Grødris. Der røres jævnligt i Grøden, at den ikke brænder paa i Bunden. Mælk kan tilsættes, hvis den bliver for fast.

Grønlangkaal

Grønkålen skæres smaat og koges i den Suppe, som Julens Skinke er bleven kogt i. Man vedbliver at fylde grønkaal paa, efterhaanden som denkoger sammen. Kaalen omrøres,og naar den er tyk som en Dejg, øses den op i et sold, at Væden kan løve fra. Om man vil, kan tilsættes en smule Fløde og Smår. Kaalen smages til med Salt.

Kategorier
Brød og kager Desserter Jul

20. December 1798. Vinter i Kiøbenhavn.

_ANK3881I Dag haver Jeg, Ane Sophie Ingvardsen, besluttet at føje Pennens Arbejde til mine øvrige Pligter her i de nye og rummelige Gemakker i Prinsens Palais, som fulgte med min kiære Mands Udnævnelse.  Jeg haaber paa disse Sider at give et Billede af mit nye Liv, til Oplysning og Glæde for andre Quinder.

I disse Dage staar alt i de kommende Juledages Tegn. Som den gode Huusmoder, jeg bør være efter Müllers Forskrifter, har jeg taget Del i de daglige Indkøb. Jeg er dog stadig uerfaren, men heldigvis er en god Kokkepige kommet i min Ansættelse, som kan tage sig af baade den daglige Kost og Julens Gæstebud. Jeg vil paa disse Sider søge at gengive nogle af de Opskrifter, hun benytter. I Dag vil det være Æbleskiver, som blev serveret til Aften paa denne 4.de Søndag i Advent, og Klejner, som i gaar blev bagt at gemmes til Julen.

Udenfor er Kulden begyndt at bide. Endnu findes Brændsel nok at komme i Kaminen, at vi ikke skal fryse i Julen. Senere lukke vi de koldeste Rum, Brændslet skal række Vinteren over. Allerede nu maa jeg trække i de uelegante Sko-Foderaler, at Kulden fra Gulvet ikke naar op. Sneen har og lagt sig som et dække over Ruinen af det brændte Christiansborg, men kan dog ikke skjule den Elendighed, som gemmer sig i Skyggen heraf. Daglig ser jeg over imod Slotsholmen, og takker Gud for min Lykke.

Æbleskiver af suur Flødes Dei

En god halv Potte suur tyk Fløde slaaes vel i et Quarters Tid, at den bliver ganske tyk, heri kommes 8 Lod meget fint Hvedemel, lidet Sukker, meget Lidet stødt Kardemomme og afrevet Citronskal, dette sammenrøres vel. Naar Æblerne er vel skrællede og Kiærnehuset stukket ud af dem, skiæres de saa tynde som mueligt i Skiver, de dyppes i den, og bages i en Æbleskivepande og varme serveres.

Kleiner at bage

I et halvt Pund Hvedemel kommes 2 afrevne Citroners Skal, lidet Kardemomme og Kanel, samt noget Rosenvand, noget suur Fløde, 6 Lod Sukker, 6 Æg, hvoraf sammenæltes en temmelig sei Dei. Med et Sporejern skiæres 2 Fingre lange og 3 Fingre brede Stykker, i hvert Sykke skriæres med Sporejernet 2 Ridser, hvori de slynges engang igiennem, saaledes bages de i flydende Smør og serveres kolde.

Smør at klare

Et Par Pund Smør koges paa jævn Ild saaalænge, at Saltet sætter sig paa Bunden fast, det hældes da meget forsigtigt i en anden Kasserolle, at Saltet bliver tilbage, Smørret er nu klart at bruges.