Kategori: Syltning mv.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Syltning mv.

13.de November 1841. Middag hos den gamle Architect.

Chere Mama

Jeg haaber, at du og Papa har tilbragt en god og fredfyldt Søndag, som vi. Kulden er ved at brede sig over Kiøbenhavn, men endnu er ej faldet Sne. Vi gik igen til Vor Frue Kirke, og hørte der Pastor Marckman præke over Dagens Tekst. Det var en lang og svær Præken, jeg erindrer kun lidet deraf. Det synes mig, som har han samme Svaghed som den gode Pastor Muusmann i Augustenborg, som holder saa meget af Lyden af sin egen Stemme.

I Aften holder den gamle Architect, Professor Hansen, Middag for gode Venner i sin Leilighed her paa Anden Etage i Prinsens Palais. Blandt Selskabet er Svigersønnen, Professor Hetsch, som er Mesteren for det smukke Dessertstel, som er en Glæde at Skue. Gæsterne er netop ved at arrivere, saa den gode Portner Beck har travlt med at tage mod de fornemme Gæster. Jeg kan høre Vognene trække op foran mine Vindver i denne Stund, og Lyden af Hestehove paa Brosten, smækkende Vogndøre og Pidskesmæld fra Kudskene akkompagneres af Gæsternes Hilsner, naar de mødes.

Der har i Ugens Løb været en stadig Trafik af Bude fra Byens bedste Forretninger. Fra Fiskehuset paa Gammel Strand kommer Østers fra Fladstrand og Søkrebs fra Frederiksdal. Fra A.C. Brønnum paa Hiørnet af Compagniestræde og Naboløs kommer Muskatelblommer i Kasser og Vindruer i Foustager. Vinen bliver som altid leveret af Schalburg. Der vil blive 6 Serveringer á la francaise, at Kiøkkenet kan fremvise sit bedste. Den kiære Marcus har hjulpet ved Tilberedelsen af Dessert og Kage efter Opfordring af Christiansborg Køgemester. Det blev hans gode Trifli og Punche-Gelée.

Jeg mødte den gamle Architect forgangne Uge i Porten paa Vej over for at se sit nye Christiansborg, som han skabte til den gamle Konge. Den venlige men lidt frygtindgydende Herre  havde bemærket vor Tilstedeværelse hos Portneren, og spurgte til fremtidige Planer. Han havde gode Erindringer om Holsten, og komplimenterede mig for min gode Manerer. Giv derfor mine bedste Hilsner til Prinsesse Louise med min største Taknemmelighed for den gode Opdragelse, hun ødslede over mig.

Nu vil jeg slutte dette lille Epistel med de bedste Hilsner til Dig, liebe Mutti og til den kiære Papa og resten af mine elskede Søskende. Marcus og jeg vil fortsætte at nyde en smule Vin, en Gave fra Kokken paa Anden Etage, og sender Eder alle de venligste Tanker.

Jeres

Friederica Louse von Reedtz født Jessen

Trifli

250 Gram bitre Macroner lægges i en Skaal, overhældes med 2½ Deciliter Gammelvin eller Graves, og staae tildækkede i en Timestiid, dog maa de vendes, naar den halve Tid er gaaet, saa at Vinen kan trække lidt i dem alle. Derpaa lægges de uden Viin tæt paa hverandre i et dybt Fad og belægges med et tyndt Lag Syltetøi, hvorved der ikke maa være megen Sauce. Derover hældes en kold Vanilie-Crem, kogt af 1 Liter Fløde, 10 Æggeblommer, hvidt Sukker og Vanille. 2½ Deciliter Fløde pidskes til haardt Skum og bredes ovenpaa; dette kan igien overstrøes med Pyntesukker. Til 12 Personer.

Punche-Gelée

500 Gram hvidt Sukker, Saften af 6 á 7 Citroner, 7,5 Deciliter Rom og 12 Lod Stive-Gelée* koges indtil denner udsmeltet, skummer, klares og hældes i Gelée-Glas. Af denne Portion blive omtrent 24 Glas.

* Omtrent 20 Blade Husblas

 

Frederik den Sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Chrstiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel udgivet i forbindelse med udstillingen.

Kategorier
Desserter Syltning mv.

Løverdag den 15.de Oktober 1841. Man maa giøre en Reise

Mon chere Mama

Med Bestyrtelse læser jeg dit sidste Brev om den Reise til Kiel, som Fader uventet paabegyndte i denne Uge. Maatte han snarest vende tilbage til Hjemmets trygge Arne uden mén. Det synes mig, at alle macht eine Reise i disse Dage. I den Berlingske Avis læser jeg netop, at Dronning Caroline Amalie er paa besøg hos sin Moder, Enkehertuginde Louise Augusta. Jeg kan levende see, hvorledes alt staar paa gloende Pæle for at akkomodere det royale Visit. Moder maa huske at passe paa sig selv, at også Fader og mine kiære Søskende har lidt glæde ved hendes Tilstedeværelse.

Her i Kiøbenhavn morede Hans Maiestæt sig med en liden Tur op ad Øresund med det nye Dampskib Ægir. Baade Marcus og jeg erindrede ved denne Underretning vor Reise til Kiøbenhavn fra Kiel med det gode Dampskib Frederik VI og det smukke Syn af Badehuset ved Kiel i Juni Maaned, som det kunne ses fra Fjorden. Dets Udformning synes mig at have visse Ligheder med det smukke Christiansborg med de høje Søiler i Facaden.

Maiestæten ønskede til sin Udflugt en god og solid Sømandskost. Paa Christiansborg blev der derfor tændt op i Ovnene, som ellers har staaet en smule stille paa det sidste.  Majestæten drager videre til Sorgenfri efter et kort Ophold i Kiøbenhavn. Her er derfor som altid stille paa Slottet. Heldigvis er der Morskab andre Steder i Byen, Gestern vendte Balletmester Bournonville tilbage. Marcus havde skaffet Billetter til Høker-Logen, hvor vi trods trange Forhold dog fik en god Oplevelse. Vi saa nyeligen samme Sted Heibergs Vaudeville Recensenten og Dyret, ret en fornøielig Forestilling.

Vi prøver bestandig at finde en passende Leilighed. Endnu er det dog trods en daglige Søgen i Adressetidende endnu ikke lykkedes. De udbudte Appartementer er for dyre, for dårlige, beliggende i Adelgade – fy føj! – eller i for stor Afstand af Slottet. Jeg er træt af Madam Becks larmende Unger og skidne Vaner. Som den gode Jomfrue Hansen skriver i Den danske Kokkepige, som jeg netop har indkøbt, bør Reenlighed ei blot strække sig til de Stoffer, hvoraf en Ret skal tillaves, men ogsaa over den kogende Persons Legeme, over det Sted, paa hvilket det under sine Forretninger opholder sig og over alle Redskaber, som bruges til Kogningen.  Madam Beck burde ihukomme blot enkelte af disse Raad, baade hendes Person og hendes Kiøkken er ubeskriveligt.

Jeg sender Moder en Opskrift paa Marmelade af Quæder, jeg ved hvorledes hun sætter Pris paa denne Frugt. Jeg erindrer de smukke Pære-Quæder, som netop nu modnes paa vort Træ i Haven.  Som Digteren skriver: Freude trinken alle Wesen, an der Brüste der Natur.

Jeg sender de kiærligste Hilsener til Eder alle, ogsaa til Fader, nar han vende tilbage, og forbliver Eders liebliche Tochter

Friederica Louisa von Reedtz født Jessen

Marmelade af Quæder

Man koger Quæderne, ligesom de ere, i Vand, og, naar de ere møre, lægger man dem paa en Haarsigte, at de blive kolde, hvorpaa man aftager Huden eller Skrællingen, og river dem paa et Rivejern. Man tager et Pund Sukker, til et Pund fintrevne Quæder, kommer det tilsammen i en Kasserolle, og rører det over en langsom Ild, indtil det bliver som en tyk Grød. Vil man have den rød, farver man den med lidt rødt Flor. Det, som man vil give som Saft, kommes i smaa Steenkrukker. Eller giør man Kasser af et Quart-Ark Papiir, kommer det der, tørrer det i en varm Bagerovn, og forvarer det paa et tørt Sted.

Naar det serveres skjærer man Stykker af en Fingers Længde og Bredde, og anretter dem net ved Siden af hverandre paa en Dessert-Tallerken. Af Quæder gives 2de Sorter; Æble- og Pærequæder, de sidste maa koge længe, men de første ere strax møre.

Kategorier
Desserter Frokostretter Ikke kategoriseret Middagsretter Sovs og saucer Syltning mv.

Brev fra Bidstrup

scan0003

Bidstrup den 17. juli 1775

Min kiære Moder

Jeg er nu ankommet til Bidstrup, hvor den nådige Frue tog vel imod mig. Jeg haaaber ret at blive en god Støtte og Trøst for hende her i den svære Stund saa kort efter den nadige Herre blev revet bort. Den lille Gerdth er stadig sund og rask. Man maa haabe, at han slægter sin salig Bedstefader paa, hvad angaar Virketrang og Fornuft. Rygterne siger, at den salige Herre har efterladt Stamhuset uden pekuniære Midler at udrede Arv og Gæld med. Heldigvis synes den naadige Frue at have baade Viljestyrke og Intelligens, trods en Svaghed for at spille om Penge, og ikke altid med Fru Fortunas Gunst.

I Heste-Haven dansede Bønderne og holdt Fest til Spillemændenes Musik. Det var ret en Begivenhed. Hestehaven er som det smukkeste Paradis, her kommer Naturen til sin Ret. I Bidstrups store Have, som benyttes til Spadsere-Gang er Naturen dog indrettet i den bedste Orden. Den samme Orden kan skues i Frugt- og Grøntsagshaverne, hvorfra Køkkenet faar en del af sine Varer. Tit kommer dog smaa Piger og Drenge fra de omliggende Gaarde at sælge Bær, de har samlet. Det giver dem en god Indtægt og Køkkenet mulighed at lave de bedste Safter at nyde i Haven og til Dessert.  I Dag fik vi Himbærsaft. Til Aften vil Køkkenet servere de absolut sidste Asparges fra Haven, en sand Gudespise.

Med haab om et snarligt Gensyn forbliver jeg din kære Datter

Johanne Elisabeth Carlsdatter Dønop

Asparges at koge

Naar de net er skrabede, rentoede, sammenbundne og Skaarne lige på Stilkenderne, saa koges de i Vand og lidet Salt, og serveres med Saus.

Optrakt Smørsaus til Asparges

Udvasket Smør sættes til Ilden i en Kasserolle, tilligemed en eller to Skefulde Aspargesvand. Naar dette nu er smeltet, trækkes Sausen med en Skee, indtil den er jævn.

Himbærsaft

Himbærren moses i Stykker og afpresses Saften igennem et Klæde. Af hvide Ribs presse ogsaa noges Saft, og deles saaledes, at tre Fjerdingpund Himbærsaft sættes imod et Fierdingpund Ribssaft. Til hvert Pund Saft hører et Pund fint Sukker, der koges med lidet Vand, indtil den er ganske tyk og bobler, hvori Saften da skal, og maa vel skummes. Dette sidste skal i Særdeleshed ved al Syltning iagttages. Naar Saften endelig er kogt saa tyk og kort, at den, naar den paa en Thekop prøves, da befindes tyk og stiv, maa den saaledes fyldes i Krukker og forvares efter foregaaende Erindringer.

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Syltning mv.

31. Maj. Barselsstue – Herre Jemini!

scan0001Så er Barselsstuen endelig overstaaet. Fine var Damerne, da de kom, knap så fine, da de gik.  Mit Haar var blevet sat op i de nydeligste små Krøller Dagen før. Paa Toppen blev anbragt en lille Kappe med nystivede Piber og Flæser og med den fineste lille Tip. Natten blev tilbragt siddende oprejst i Sengen, at den fine Frisure ikke skulle blive ødelagt. Før Gæsterne kom, var jeg blevet iført min bedste Særk af fint Linned, dækket af en helt ny Silkekofte. Min Tilstand tillader endnu ikke, at jeg rejser mig fra Sengen, derfor kunne jeg ikke iføre mig den nye Manteau, som jeg netop har faaet syet. Forfængelighed er ganske vist en Synd, men en Kvinde i min Position bør til enhver Tid være præsentabel.

Efter den Lille var blevet baaret frem af Ammen i sin fineste Jakke og Svøb og behørigt beundret, blev der serveret. Damerne blev trakteret med Konfekt og søde Sager, bagt af Københavns bedste Sukkerbager. Der var ogsaa blevet købt Konfektrosiner fra Spanien, og de sidste Citroner og Appelsiner, som var at opdrive i Byen, pyntede paa Bordet. Katrine havde fundet de sidste syltede Hindbær frem, og bagt Gode Raad. Drikkevarerne var ogsaa gode og rigelige, fra den bedste Mokka-Kaffe til den nyeste Faible, en Dry Madeira, som min gode Mand Matthias havde skaffet fra sine gode Kontakter ved Havnen. Der blev dog ogsaa serveret en god Øl og Brændevin til de af Damerne, som maatte foretrække det. Skønt der blev drukket en del Kaffe, var Stemningen dog til sidst løftet. Der blev fortalt artige Sandheder om Mænd og især om Ægtemændene, Sladderen  gik livligt. Alle havde en god Tid, før Vognene blev kørt frem til Hjemkørsel.

Gode Raad

1 Pund Mel, ½ Pund Smør,  4 Æg, ½ Pund Puddersukker æltes til en haard Dej, hvoraf et lidet Stykke lægges i Midten af Gode Raad-Jernet og bages. Jernet maa smøres til hver Kage. Heraf bliver 24 Kager.

Hele Hindbær syltede i Sukker

De største og ikke alt for modne Hindbær bruges hertil. Lige saa mange Pund Hindbær man har, lige saa mange Pund Sukker sættes paa Ilden med lidet Vand, for at koge til en tyk Sirup, da Hindbærene fyldte i Krukken og tilbindes. Siruppen maa koges saa tyk som muligt, ellers opløses den for meget af Frugtens Saft, hvorfor dette erindres her.

1 Pund = 500 Gram

Kategorier
Syltning mv.

Græskar, græskar, græskar

Forpagter Justesen Kone i sin DagligstueI Østergaards Køkkenhave bugner det store Hjørnebed af Græskar.

I Aar har været et godt Græskaraar, saa Kokkepigen og Husjomfruen, Forpagterens Kones søster, sylter Græskar, naar de øvrige daglige Pligter tillader det.

De syltede Græskar bruges mest som Garniture til Vinterens mange Vildt- og Kødretter. Et særligt Glas gemmes hvert Aar til Julemiddagen i Folkestuen – det er en Tradition, Fruens Søster startede, da hun begyndte som Husjomfru paa Gaarden i 1905.

 

 

Græskarkugler

1 Kg skrællet Græskar udbores med et Kartoffeljern til smaa Kugler. Kog ½ Kg Melis, 2½ dl Eddike og 2½ dl Vand til Sirup med lidt hel Kanel og Hele Nelliker. Kog Græskarkuglerne heri til de er klare. Derpaa lægges de i en skoldet Krukke og overhældes med Siruppen. Krukken bindes straks til.

Græskar som Asier

1 Kg Græskar skaaret i passende , aflange Stykker. 1½ l Eddike og 1 kg Melis koges sammen til en tynd Sirup. Kog Græskarstykkerne med i Siruppen i omtrentlig 10 Minutter. Blandingen køles lidt af. Sirup og Græskarstykker kommes i skoldede Krukker, og bindes straks til.

Græskar med Citronskal

1 kg Græskar skaaret i passende aflange eller firkantede Stykker. Lav et Opkog af ½ kg Melis, 2½ dl Eddike og den revne Skal af to Citroner. Græskarstykkerne koges derefter med heri, til de er klare. Tag stykkerne op, kom dem i en skoldet Krukke. Kog Siruppen ind, og hæld den over Stykkerne. Bind straks Krukken til.

Paa Østergaard spiser Herskabet ogsaa en del Chutney, da Forpagteren holder meget af surt Tilbehør til baade Frokost og Middagsmad. Husjomfruens gode Tomatchutney er en af hans Favoritter.

Husjomfruens fine Tomatchutney

3½ kg Tomater, ½ kg Æbler, ½ kg Rosiner og ½ kg Løg hakkes i Kødhakkemaskinen. Kog Mosen med ½ l Eddike og ½ kg Melis, 1 tsk stødt Ingefær og 1 tsk. Cayennepeber under svag og langsom Varme i 2-3 Timer. Chutneyen skal være kogt helt ud. Fyld paa skoldede Glas, der straks bindes til.

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke Syltning mv.

Septemberfest med hyld og æbler

Kokkepigen dækker et smukt Kaffebord til dagens GæsterI den usædvanligt Solmilde September er det Fruens Fødselsdag. Hun har inviteret Præstefruen, Moster og flere Damer til Fødselsdagskaffe, og især glæder Smaapigerne sig til at se Bedstemoder fra Birkelund.

De har øvet sig paa Thøger Larsens smukke Digt, “Den Danske Sommer”, og skal fremsige det for Moder og Damerne ved Kaffebordet i Spisestuen. Haven er gjort ekstra fint i Stand i Dagens anledning – Fader fik nogle af Husmandskonerne til at komme og luge nogle Dage inden Selskabet. Efter Kaffen vil Damerne sikkert spadsere en Runde i Haven.

I Køkkenet er Kokkepigen ved at piske Flødeskum til den Æblekage, som Damerne skal have sammen med Kringlen og Smaakagerne. Bagerst paa Komfuret staar der en hyggelig Gryde og snurrer – det er Kokkepigens Hyldebærsuppe, som skal serveres i Folkestuen i Aften. Hylden staar lige om Staldhjørnet, og Køkkenpigen har plukket flere Pund. En del af Bærrene skal laves til Hyldesaft, som er god mod Forkølelse og andre Vinteronder.

Oldemors æblekage

Grød koges af knap 1 Kg. Æbler, 1 Dl. Vand og Sukker efter Behag. Skorpen tages af et tørt Hvedefranskbrød, og Krummen rives og blandes med 75 Gr. grofthakkede Mandler. Et tyndt Lag af denne Blanding lægges i bunden paa et smurt Gratinfad, Æblegrøden kommes over og dækkes med Resten af Blandingen. Kagen overhældes med rigelig smeltet Smør, og bages lysebrun paa en halv Time. Serveres med Flødeskum

Hyldebærsuppe

Kog et godt Pund skrællede, ituskaarne Æbler i 1 Liter Vand med et halvt Pund Sukker.

2 Pund ribbede Hyldebær koges af i 1½ Liter Vand, som sies og tilsættes Æblekogesaften. Suppen sødes efter Smag og jævnes under Omrøring med 4 Spsk. kartoffelmel, udrørt i lidt Vand. Æblerne varmes med i Suppen lige inden Servering.

Hyldebærsaft

Ribbede Hyldebær med saa megen Vand, at det lige dækker Bærrene i Gryden. Bring i Kog, og kog under svag Varme under Laag i 15-30 Minutter. Saften sigtes gennem et Klæde tilbage i en Gryde, og tilsættes 300 Gr. Sukker pr. Liter Saft. Klarkoges ved Smaakogning, hvor Skummet fjernes under kogning. Hæld den spilkogende Saft paa sterile Flasker, og luk traks tæt.

Hyldesaften kan fortyndes ved Servering, og er varm et godt Middel mod Snue og Halsonder.

Kategorier
Supper Syltning mv.

Brombær, frugt og forråd

Kokkepigen i spisekammeret ved hylden med syltetøj og marmeladerI køkkenet på Østergård er høstens hektiske tid nu vel overstået efter en tidlig høst, og kokkepigen har tid til at få gjort noget ved de modne brombær, som lander på hendes køkkenbord.

Langs flere af gårdens marker er der brombærhegn, og Forpagteren betaler de lokale husmandsunger nogle få øre for hvert kilo, som plukkes til køkkenet.  Forpagterens holder forfærdeligt meget af brombærsyltetøj, og der er ved at være bund i den beholdning kokkepigen lavede sidste efterår.

Når der syltes, vil den lille Anna så forfærdeligt gerne røre i gryden med det dejlige syltetøj, så hun får lov af sin moster til at være i køkkenet, hvis hun er forsigtig og ikke går i vejen. Der plejer at vanke en sigtemad med nylavet syltetøj som belønning for Annas hjælpsomhed

Afvejningen af husmandsungernes høst er en højtidelig affære. Den foretages på kokkepigens gode køkkenvægt, og betalingen optælles med nøje, inden mønterne overrækkes til den flittige plukker. I år har kokkepigen også fået lidt tyttebær ind fra heden sammen med brombærrene, så familien skal have en frugtsuppe med tyttebær og pærer fra frugthaven til forret.

Tyttebær- og pæresuppe

Til ca. 1 l. frugtsuppe tages 1 lt. vand, 250 gr. rengjort, skrællet og udstenet frugt, 40 gr. sagomel, 150 gr. sukker og lidt citronsaft efter smag. Her bruges ca. 200 gr. pærer og 50 gr. tyttebær.

Kog frugten sammen med vandet, til frugten er kogt hel mør. Purer blandingen gennem en sigte eller passersigte ned i en ren gryde. Brug evt. en grydeskrubbe til pureringen gennem sigten – denne skrubbe anvendes naturligvis aldrig til andet i køkkenet !  Sørg for at få alt gennem sigten, og skrab mosen fra undersiden af sigten med ned i gryden.

Bring den nu purerede suppe i kog, og  tilsæt sukkeret under opvarmningen. Brug mere eller mindre efter behag. Jævn med sagomelen, som forinden er udrørt i lidt koldt vand – hældes i under piskning i en tynd stråle. Giv et opkog og sluk.  Smag til med lidt citronsaft. Suppen anrettes portionsvis i dybe tallerkner med små tvebakker eller franskbrødterninger brunet på en pande i lidt sukker og smør.

Kokkepigens gode brombærsyltetøj

Drys rensede og pillede brombær med ca. 450 gr. sukker pr. kilo frugt, og lad bær og sukker stå køligt til næste dag. Kog i tykbundet gryde til en passende, lidt tyknet konsistens er opnået. Den afkølede marlelade hældes på rene, skoldede glas. Beskyt marmeladens overflade med syltepapir dyppet i vinsyreeddike, og ombind glassets åbning omhyggeligt og stramt med endnu et lag syltepapir.

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke Fester og gæster Syltning mv.

3. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher



Miniature af Adelaide van Hemert, fundet af Fruen på Østergård i den dekorerede æske.

Brede Werck Tirsdag Aften den 30.te Juni

Bedste Veninde

Det bedrøver mig, at De og Deres Mand skulle høre dårlige Efterretninger om Etatsraadens Oeconomiske Situation. Jeg har i al hast talt med den kiære Joost, som strax kunde fortælle, at Consul Romeis netop har gjort gode Handler på Børsen i Kiøbenhavn, saa alt skulde være i bedste Orden.

Søndag gik med stille Sysler. Legat-Secretair Bülow med Familie kom forbi paa en Spadseregang paa Vej til Sorgenfri for at se Sommerboligen, det blev en Commerz! Etatsraaden viste med stor Glæde det smukke Hus frem, skiønt næsten Blind. Han ser dog stadig for sit indre Blick Rummene, som Architect og Dessinateur Lillie har indrettet, og udpegede for de beundrende Giæster baade de smukke Dørstykker og de malede Kaniner, som gemmer sig bag Gitrene under de store Spejle i Havestuen. Gid De kunde se dem, De ville ret finde dem morsomme!

Sommeren viste sig i Dag fra sin hedeste Side. Om Eftermiddagen bød Etats-Raadinden paa Ribssaft og de fineste Mandel-Krandse sammen med et glas kølig Rhinsk-Vin fra Etatsraadens Kælder. Jeg vedlægger Opskriften paa disse og vil nu slutte denne natlige Beretning for atter at hvile i Morpheus’ Arme. Husker De den unge tydske Digter Novalis’ Hymner til Natten? Skrev han ikke “Zugemessen ward dem Lichte seine Zeit; aber zeitlos und raumlos ist der Nacht Herrschaft. – Ewig est die Dauer des Schlafs.” Maatte disse smukke Linier være indledningen til en lang Nats Søvn i dette smukke Hus.

Din kiære Veninde

Adelaide van Hemert

Mandel-Krandse

Et kvart Pund søde og et kvart Pund bittre Mandler skoldes, pilles og stødes meget fine med lidet Rosenvand. ½ Pund fiint Hvedemeel blandes med ½ pund fint revet hvidt Sukker, og et Par afrevne Citronskaller, nu kommes heri 6 Lod Smør, 4 á 5 Æg samt de fintstødte Mandler. Heraf æltes en Dei sammen, som ikke bliver for stiv, skulle den blive for stiv, da kommes mere Sukker deri. Nu sprøites den igjennem en Sprøite, hvori er en Stierne, af det igjennemsprøitede dannes smaae Krandse eller andre Figurer og saaledes bages de og kold serveres.

Ribssaft

Halvparten røde og halvparten hvide Ribs moses i Stykker og afpresses Saften igiennem et Klæde. Til hvert Pund Saft hører et Pund fint Sukker. Sukkeret koges med lidet Vand, indtil det bliver ganske tyk og bobler, hvori Saften da skal i, og maae vel skummes. Dette sidste skal i Særdeleshed ved al Syltning iagtages, Naar Saften endelig er kogt saa tyk og kort, at den, naar den paa en Thekop prøves, da befindes tyk og stiv, maae den saaledes fyldes i Krukker og tildækkes med Bor-Papiir.

Fortsæt læsning “3. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher”
Kategorier
Syltning mv.

Syltetid og efterårssysler

Efteråret byder på mange dejlige bær og frugter, som med fordel kan syltes eller laves til saft. Hyldebær er fulde af gode c-vitaminer, og hyldebærsaft er gennem århundreder blevet brugt som middel mod sygdom og forkølelse.

Afgrøder som brombær, blommer, græskar og kvæder kan også gemmes til den lange vinter. Vi bringer her nogle gode opskrifter fra kogebogen “Vor Tids Husmoder”. Med den i hånden behøver intet hjem være foruden et velforsynet spisekammer vinteren over ! 

Fru Jensens råsyltede blommer

2 kg blommer, 2 kg sukker og 2,5 dl eddike (brug evt. Lagermans farvede eddike). Blommerne tørres (evt. i ovn), prikkes og drysses lagvis med sukkeret i helt rene og skoldede sylteglas. Hæld eddiken ved, og ryst glasset dagligt, til alt sukkeret er smeltet. Tager ca. 10 dage.

Hyldebærsaft

Rib bærrene groft, og kog det udvalgte antal bær med så meget vand, at det lige dækker. Kog i tre kvarter, og si. For hver hele liter saft koges nu 1 dl. eddike, 375 gr. sukker og en gulerod med i ca. ½ time. Guleroden tager eddikens stramme smag. Tag saften af ilden, skum og tag guleroden op. Tilsæt spidsen af en tsk. salicylsyre til hverliter saft. Hæld på varme, tørre flasker, der straks tilproppes.

Brombærsyltetøj

Læg bærrene lagvis med sukker i forholdet 1 kg bær til 750 gr. sukker. Står i 12 timer. Sæt over svag ild, skum og hæld i en sigte, så saften løber fra ned i en gryde. Bærrene skal ikke knuses eller mases. Kog saften igennem igen langsomt i et kvarter. Læg bærrene i den kogende saft et par minutter og tag af ilden. Køl helt af, og læg i rene, tørre krukker, der overbindes, når syltetøjet er koldt.

Græskar med Ingefær

Skræl græskarrene og skær kødet i små firkanter, som ligger et døgn i eddike. Tag 1 kg sukker og to håndfulde frisk ingefær til 1 kg græskar. Opløs sukkeret i lidt vand, og kog ingefær og græskarstykker med i denne lidt tykke sukkersirup. Kog ca. ½ time, til græskarstykkerne er klare. Hæld på rene, tørre krukker. Kog næste dag saften fra kogningen indtil den er jævn og hæld den over græskarrene. Bind til.

Kvæder

Skræl kvæderne og skær dem i 4 dele. Fjern kernehuset. Efterhånden som de skrælles, kommes de i et fad med en meget mild saltvand. Kog dem omtrent møre i vandet og lad dem løbe af i en sigte. Til hver kilo kogte kvæde tages 3/4 kg. sukker, som koges til sirup med 3 spsk eddike, 1 spsk vand, 1 stang kanel og lidt hele nelliker. Put kvæderne i den varme sirup og kog dem helt møre. Tag kvæderne op ad saften og put dem i rene, tørre glas. Saften koges yderligere lidt ind og hældes varm over kvæderne.

�