Tag: mormormad

Kategorier
1. Verdenskrig Bondemad Frokostretter Genforeningen Middagsretter

20. September 1915. Brev fra en By i Champagne.

 

 

 

Min allerkæreste Ruth

Tak for det smukke Billede, du har sendt mig. Jeg har lagt det nær mit Hjerte, at du altid kan være mig nær, selv i disse Tider. Det er mit største Ønske, at jeg atter kan være dig nær hjemme i Sønderborg. Det har dog nok lange Udsigter.

Den By, vi nu befinder os i, er bleven haardt ramt i de sidste Slag. Der er kun faa indbyggere tilbage, og de enkelte, som ikke har kunnet finde Husly hos Familie og Venner andetsteds, maa bo som Troglodyter – Huleboere – under de udbombede Huse. Selv Kirken er det ikke længere muligt at søge Ly i, ruineret som den er og uden Sjælesørger. Selv er vi ogsaa blevet jaget i Undergrunden, selvom det ikke er saa skrækkeligt som i Skyttegravene. Føden er tilstrækkelig, men Brød, Smør, Pølse, Marmelade og alt det andet gode, som I sender hjemmefra, gør Tilværelsen mere udholdelig hernede. Jeg haaber, at de nye Bestemmelser angaaende Høsten ikke er alt for slemme.

Forgangne Uge var vi i Skyttegravene, et Gudsforladt Sted at befinde sig. Marchen dertil gik igennem Landskaber, som tidligere havde været store Skove, men som nu var som Forgaarden til Dødsriget. I Skyttegravene kunne vi se over til Franskmændene. Der var enkelte Skærmydsler i vor Del af Fronten, men ikke saa slemme som lidt længere Sydpaa. Vi benyttede det meste af Tiden paa Venten, men havde dog Tid til at fouragere bag Linjerne. Der var rigeligt med Kartofler. De er gode at koge, og Smørret, du sendte, gjorde god Nytte, da vi først var kommet tilbage til vor Hule. Jeg sender dig en Opskrift, jeg fandt i en fransk Avis, maaske har du Mulighed for at finde Ingredienserne derhjemme.

Jeg ønsker ikke at vende tilbage til Skyttegravene igen, men Rygtet siger, at Franskmændene har startet et nyt Angreb. De skulle forsøge at Bryde gennem Linjerne nær herved. Jeg haaber ikke, det er sandt, vor lille By ligger ikke langt fra Fronten, og vi vil blive sendt derhen som de Første. Jeg ønsker ikke igen at se gode Venner bliver bortrevet midt i deres bedste Alder, at høre endnu en Morter blive affyret og en Granat slaa ned nærved. Det er Soldatens Lod, vi har ingen Indflydelse derpaa. Vi kan blot vente og haabe.

Nu vil jeg slutte dette Brev. Jeg haaber, du har det godt. Jeg kan forstaa, at du er flyttet ud til dine Forældres Gaard, skønt vi har et Hus i Sønderborg. Jeg haaber, det maa være til Glæde for jer alle i disse Tider. De kan sikkert bruge Hjælp med Gaarden, nu hvor dine Brødre er borte ved Østfronten. Maa vi alle faa et snarligt Gensyn i bedre Tider.

De kærligste Hilsener fra din

Peter

Kartofler med salte Sild og Fløde

750 g Kartofler, 500 g tyk Fløde, 250 g Smør, 2 smukke Matjessild, Mælk, Salt, og Peber

Læg Sildene i Mælken for at trække Saltet ud, og skær Fioleterne op i smaa Terninger. Hvis Sildene har Mælke, røres dette ud i Fløden.

Blanchér Kartoflerne i kogende, saltet Vand og skær dem i SKiver, mens de endnu er varme.

Kartofler lægges paa et Fad, der er smurt med 25 g Smør, og paa hver Kartoffelskive lægges et lille Stykke Sild overhældt med Fløde. Resten af Smørret smuldres i smaa Stykker over, og dette gratineres en Time i Ovnen.

 

 

Kategorier
1. Verdenskrig Bondemad Genforeningen Middagsretter

1. December 1914. Det første Brev

Min allerkæreste Marie

Først hjertelig tak for de mange gode Sager, I har sendt fra jer Gaard, baade Æg, Smør og Pølse. Det vakte stor Glæde her i vort Kvarter. Skønt Maden hidindtil har været rigeligen, har tilberedningen ikke altid været efter Ønske. Gestern fik vi Kaalruletter, som dog ikke helt levede op til din Moders høje Standard. Jeg har faaet en god Kammerat her i Rendsborg, Frederik Nielsen, som har en Kæreste ude i Byen. Han har lovet, at om du vil sende Opskriften paa Kaalruletter, vil hun fremstille et godt Aftensmaaltid til os begge, og hertil servere den stærke lokale Øl. Som vi skal smovse den Aften!

I vil nok gerne høre, hvorledes alt er forløbet hernede, siden jeg rejste for snart en Maaned siden. Jeg kan sige, at vi indtil nu mest har opholdt os paa Kasernen, hvor vi øvet Eksercits 2 gange dagligen. Vi er sjældent gode, Sergenten raaber immer af os og holder sig ikke for god at trække enkelte ud af Geledderne til særlig Ydmygelse. Vi har væren paa March rundt i Landet omkring Rendsborg. Det er foregaaet uden Tanke paa Vejret, med Sne og Kulde. Mange var syge efter den første March, men fik besked om at fortsætte Eksercitsen. Sygdom tæller aabenbart ikke. Vor March førte os forbi den fine Højbro i Rendsborg, som jeg naaede at kast et Blik paa. Den er et sandt Mesterværk udi Ingeniør-Kunsten. Om jeg lever efter denne Krig vil jeg endelig starte mit Ingeniørstudie, som jeg havde set frem til før disse skrækkelige Tider. Det forlyder, at vi atter vil være hjemme omkring Juletid. Maaske er det rigtigt, man har jo lov at haabe.

Jeg vedlægger et Billede, jeg fik taget af den lokale Fotograf, at I kan mindes, hvorledes jeg ser ud, hvis noget skulle tilstøde mig. Geværet er til laans, jeg venter at faa mit eget I Morgen. Det glæder jeg mig til, baade Skydeøvelserne og Muligheden at skille det ad, naar det skal pudses. Jeg har altid ønsket at vide, hvorledes et Gevær bliver samlet. Om I ser godt efter, synes en Rose at komme ud af Geværløbet. Det er et smukt Billede, jeg ønsker, at det var Sandheden. Saadan vil det dog ikke være, til Geværet vil høre skarpe Patroner, som kan saare og dræbe.

Nu er det Tid at slutte dette mit korte Brev, snart vil Lyset slukkes paa Kasernen. Vi vil næppe ses før Jul, jeg har først Orlov mellem den 22. og 26. December. Jeg har skrevet Datoerne paa vedlagte Kort, at du kan huske Datoerne. Jeg synes selv om Kortet, maaske kan du lægge det paa Natbordet, at du husker derpaa. Jeg vil skrive den korrekte Adresse sidst i dette Brev, at alt naar frem i Tide. Om Rækkefølgen er gal, kan det ske, at Pakken eller Brevet ikke naar frem i Tide. Husk at hilse dine kære Forældre og dine Søskende, samt alle gode Venner i Sankelmark. Maa I alle maa vel til vi ses igen til Jul.

Din kære

Frederik Ingworsen

Min Adresse:

Erster Reservist Frederik Ingworsen, 4. Abteiling, Rendsborg, Rekruten Depot, Reserve Nr. 20

Kaalruletter

1 stort Hvidkaalshovede

Fars: 375 g skært, benfrit Okse- eller Svinekød eller halvt af hver slags, 1½ top Spsk. Hvedemel, 3-5 dl Sød Mælk eller Fløde, knap 1 strøget Spsk Salt, 1 strøget Tskf Sukker

Til Stegningen: Fedt eller Palmin, 7-8 dl Suppe Sky og Kartoffelvand, Kulør, 2-3 Spsk. Smør eller Margarine

Jævning: Hvedemel, udrørt i Vand

14-16 af de yderste Blade paa Hvidkaalshovede skæres over ved Stokken, tages forsigtigt af, skylles, lægges i kogende Vand, koges i 5-10 Minutter, eller til den tynde Stilk kan bøjes uden at knække, og lægges derefter paa en Sigte, for at Vandet kan rinde af.

Imidlertid tilberedes Farsen, der skal være temmelig fast, paa følgende Vis: Kødet afgnides med et i hedt Vand opvredet Klæde, skæres i Tærninger og males 2-3 Gange gennem Kødmaskinen, der skal være skruet godt sammen. Melet tilsættes, 1 spsk ad Gangen, og Kødet males derefter flere Gange gennem Maskinen, til det er fint. Tilsæt Salt og bearbejd Farsen kraftigt med en Slev, mens Mælken røres i lidt efter lidt, en Skefuld ad Gangen.

En Spiseskefuld Fars lægges paa hvert Kaalblad paa Tværs over Stilken. Denne, ligesom Bladets Sider, bøjes hen over Farsen, og Bladet trilles sammen til en Rulle, som paa Kryds og Tværs ombindes med skyllet Bomuldsgarn. Ruletterne brunes over rask Ild i Stegegryden i Fedt eller Palmin. Suppe, Salt og Smør tilsættes, og Ruletterne steges under lukket Laag ved jævn Ild eller i Ovnen, til de er møre. Stegetid 1½-2 Timer. Inden Anretningen tages Garnet af, Skyen sies, jævnes og hældes over Ruletterne, som lægges paa et varmt Fad. Kogte Kartofler sereveres til.

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Genforeningen Supper

10. Maj 1910. Brev fra Mathilde Thygesen til hendes Broder Frederik Thygesen

Allerkæreste Frederik

Først en lille Hilsen fra Fader og Moder, som længe har savnet dig, skønt du ofte har sendt en Hilsen. Det var svært for dem af forstaa, at du ikke længere er her hos os i Mommark. Dog har det været godt for dem at høre, at det gaar dig vel, og at du har fundets dig til rette i din Plads i Seest. Godt har det ogsaa været at høre, at skønt du ikke længere er blandt os hernede paa Als, husker du stadig din gamle Hjemstavn. Du skal have hjertelig Tak for Kortet fra Skamlingsbanken, skønt jeg dog hellere havde set et Billede af den genrejste Mindestøtte. Restauranten fremtræder dog ogsaa skøn, selvom du ikke var fuldt tilfreds med den Suppe, du fik som første Ret. Jeg vedlægger Opskriften paa Foraarssuppe, det maa være en passende Ret paa denne Aarstid.

Dine Brødre sender deres bedste Hilsener. De er en stadig Glæde for deres Forældre, men en Plage for deres stakkels Skolelærere, skønt de alle er fremmelige. Det danske Sprog er et stadigt Stridspunkt i Skolen, naar Eleverne taler deres egen Tunge og ikke den tyske, som Læreren forlanger. Men det tror jeg, at du husker fra din egen Skolegang. Du har senere sagt, at om du ikke havde faaet Plads paa Askov Højskole, var du ikke blevet den, du er i Dag. Jeg kunne dog blot have ønsket, at du var blevet hernede.

Moder fejrede som vanligt Sommerens snarlige komme med et storslaaet Kaffebord. Intet manglede der her, alt var hjemmebagt, og Æggene, Smørret og Fløden var af fra egne Høns og Køer. Marie, som du sikkert husker, havde taget Kys med. Jeg tror, hun havde dig i sine Tanker, da hun bagte dem. Hun har bedt mig om at vedlægge Opskriften, skrevet med egen Haand paa Bagsiden af det Billede, hun netop har faaet taget hos Fotografen i Sønderborg.

Vor hyggelige Kaffeslabberas blev afsluttet med at vi alle sang Alssangen med de skønne Ord skrevet af Kristen Karstensen. Jeg tror, du især vil huske Ordene fra det sidste Vers:

Den Ø jeg kan ej glemme,
jeg stedse skuer den,
thi der, der har jeg hjemme,
did går min Længsel hen.

De kærligste Hilsener fra din Søster

Mathilde

Foraarssuppe

Denne delikate Suppe bestaar af forskellige friske Grøntsager, serverede i god, klar Suppe. De bedste Grøntsager er følgende (men det er ikke nødvendigt at bruge dem alle): Et Par Turnips og et Par Gulerødder vadskes og skrabes, hvorefter de skæres i smaa Strimler eller udskæres i Figurer, hvorved der rigtignok gaar en en Del til spilde. Hertil føjes omtrent 20 smaa Løg, skrællede; den hvide Del af en Selleriknop skæres i Skiver, hvilke ogsaa kan udskæres som Stjerner eller lignende; et lille Blomkaalshoved, delt i Stykker som smaa Buketter. Alt dette lægges i kogende Vand med lidt Salt og koges i omtrent fem Minutter, kastes i den klare Suppe og koges, til de er møre eller i omtrent en halv Time. I en Kasserolle med kogende Vand lægges nu et Par Spiseskefulde friske Grønærter og en Spiseskefuld Aspargestop; dette koges mørt i en halv snes Minutter, naar det virkeligt er ungt og Friskt. Det lægges i Suppen lige før den skal serveres.

Til denne Suppe bruges en klar suppe af Kalv eller Kylling.

KYS

3 Æggeblommer, 375 g sigtet Flormelis (fint Sukker), 1 Knivspids Hjortetaksalt,

Mulige Klumper i Hjortetaksaltet klemmes ud, og dette sigtes sammen med Sukkeret, der æltes med Æggeblommerne til en fast Dejg. Denne rulles ud i en ikke for tynd plade, hvorefter runde Kager stikkes ud med et Snapseglas. Kagerne sættes paa den skurede, smurte, med Mel pudrede plade og bages ved ganske svag Varme, til de er tørre helt igennem. Kyssene maa ikke blive det mindste brune.

Kategorier
Fisk Frokostretter Genforeningen

Maj 1902. En notits i Ribe Folkeblad

Skrevet af Frederik Jensen

Mine kære læsere

Maa det være mig tilladt at erindre om den forestaaende Sommer. forhaabentlig vil den igen blive mild og god. Maaske vil det give Mulighed for en Udflugt til den skønne Ø Als. Her kan stadig ses Krigergrave fra Krigen i 1864, passet paa smukkeste vis af den lokale Befolkning. Som Digteren Holger Drachmann skrev saa smukt

De vog dem, vi grov dem / En Grav i vor Have / Lagde den ved siden af den alfar Vej / Alle vore Blomster skal smykke deres Grave / Sønderjyske Piger, I forglemme dem ej!

De er mit Haab, at de, Kære Læser, ved et Besøg i disse Omgivelser vil huske de Trængsler, som er blevet vore landsmænd til Del i disse Tider.

De kan dog ogsaa blive hjemme i vor smukke By, og blive betaget af Domkirkens Alder og smukke Ydre. Endnu er den dog under restaurering, men en Gaatur hen til Domkirkepladsen vil give Syn for Resultatet af det store Arbejde, som snart vil se sin Afslutning. Kirken vil da fremstaa skøn som i forne Tider. Herfra anbefaler jeg at gaa ad de smaa Gader for ved Selvsyn at konstatere, at vor By er ret saa pittoresk og gammel. Maaske vil det være muligt at faa serveret min yndlingsret Rulleaal til Frokost i en lille Restaurant. Skulle De ønske selv at tilberede denne Herre-Ret, har jeg vedføjet Opskriften.

Men nu vil jeg slutte min lille Vandring gennem vor smukke By med et af de Vægtervers, som har lydt i Gaderne i umindelige Tider, og som stadig kan høres hver Aften og Nat. Maa de vedblive at lyde længe endnu og erindre om en Tid, hvor alt stadig var skønt.

Om du vil Tiden vide / Husbonde, Pig’ og Dreng / da er det paa de Tide / man føjer sig til Seng. / Befal dig herren fri / Vær klog og snild / vogt Lys og Ild! / Vor Klokk’ er slagen ti.

 

Rulleaal (Aal i Gele)

1 stor Aal pa ca. 1 kg, 1 str. Spsk Salt

Til Kogningen: 1½ l Vand, Salt, 4-5 Peberkorn, 4 Spsk Eddike

Til Geleen: 1 l af Fiskesuppen, 8 Blade Husblas

Til Klaringen: Skal og Hvide af 1-2 Æg

Aalen flaas pg skæres op i Ryggen. indmaden og alle Benene tage ud, og Finnerne skæres af. Fisken strøs med Salt, rulles haardt sammen fra Halen opefter, snøres omhyggeligt med skyllet Bomuldsgarn, sættes over Ilden i kogende Vand med Salt, Peber og Eddike, dampes mør, tages op og afkøles helt.

Geleen tilberedes ved først at piske Æggehviderne og de knuste Skaller til et tyndt Skum, som derefter piskes i Suppen sammen med den i koldt Vand opblødte Husblas. Det sættes over Ilden og bringes i kog under stadig piskning. Suppen dækkes til og sættes til Side, indtil Skummet har samlet sig ovenpaa, sies derefter Gang paa Gang gennem en i hedt Vand opvreden Serviet, til den er fuldkommen klar og meget blank. Den smages til, hvorefter halvdelen hældes oaa et fladt Fad, som er gneden med lidt Olie. Garnet tages af den helt kolde Aal, som skæres i Skiver, som lægges paa den stivnede Gelé og overhældes med Resten af Geléen. Ved Anretningen skæres Skiverne saaledes ud, at der staar en klar Rand af Gelé omkring hver. De ordnes sirligt midt ned ad et Fad og garneres med Dild samt Karse og Oliven, der er skrællede af Stenene og atter drejet i Form.

Hele dampede Østers kan tilberedes paa samme Maade og serveres paa Salatblade.

 

 

Kategorier
Frokostretter Genforeningen Ikke kategoriseret Middagsretter

5. Juli 1892. Et Brev til tante Alma

Kere Tante Alma

Mange Tak for det fine Skib. Mor siger, at jeg kan faa Lov til at sejle med det paa Søndag, hvis jeg er Arti. Jeg har været stille hele dagen og læst i min danske ABC, som Lererinnen sage jeg skulle. Der er kun 4 Dage til Søndag. Mit Skib skal med ned til Havnen og sæjle med de andre fine skibe.

Jag haaber, du har det got, og kan se de fine Skibe fra dit Vindu.

Kærlig Hilsen

Hans

Allerkæreste Alma

Tusind tak for det fine Skib, du sendte til Hans. Det vakte stor Glæde, som du sikkert kan se af Billedet, som jeg har vedlagt. Han har skrevet et Brev til dig, som jeg sender med. Det er skrevet paa Dansk. Jeg beklager meget de mange Stavefejl. De skyldes dels hans unge Alder, dels det faktum, at det her i Flensborg bliver stadig sværere at holde vort Sprog ved lige. Det er ikke længere muligt at faa en ordenlig Skolegang her. Vi har dog været saa lykkelige at faa en ung Lærerinde, som underviser Hans i de grundlæggende færdigheder. Hendes Navn er Ingeborg Partsch, hun er Datter af den lokale Slagtermester.

Her er Sommeren over os, i Havnen ligger de store Skibe og venter på Last til fjerne Steder. Trods Udlængsel kommer vi dog sjældent langt væk. Det blev denne Søndag til en Tur til Egernsund, som skulle være så smuk. Her saa vi ved Stranden en af de de lokale Malere, omgivet af en stor Skare Børn, som alle beundrede hans Skilderi. Han lod sig dog ikke forstyrre, men malede videre paa sit Billede. Det var meget smukt, vi fik Lovning paa at maatte købe det for en rimelig sum efter endelig færdiggørelse.

Frk. Partsch er udover at være en glimrende lærerinde tillige en særdeles kapabel Kogerske. Hun hjalp Madam Hansen med vor Madkurv, saa den blev superb. Blandt de mange gode Sager var en stegt Bayonneskinke, tilberedt efter hende Moders Opskrift. Jeg sender dig Opskriften i Haab om at den vil komme Jer til gode. Jeg ved, at I har en god Kogerske i jeres Køkken, jeg har smagt hendes gode Kokkerier, da vi sidst var paa et kort Visit.

Jeg vil nu slutte mit Brev med ønsket om, at alt vil vedblive at staa vel til i Vamdrup, at Togene maa gaa til Tiden til baade Nord og Syd for Grænsen, og at din kære Mand stadig er fornøjet med sin Stilling som Stationsforstander. Det maa være en travl Post  i en Grænseby.

Din kære Veninde

Grethe

Stegt Bayonneskinke (Ingeborg Møller)

1 fersk Skinke paa ca. 5 kg.

Til Saltningen: 300 g Salt, 2 top Spsk Sukker, 10 g Salpeter

Til Stegningen: 1 Flaske tarvelig Rhinskvin eller Rødvin, Vand, 2 mellemstore Gulerødder, 3-4 Skalotteløg, 1 Laurbærblad, 12 Kryddernelliker, 12 Peberkorn, Saften af 1 Citron, de gule Skal af 1 Citron, intet af den hvide Hud maa tages med.

Til den brune Skorpe: 1 top Spsk. Demarara Sukker, 2 top Spsk. fin Rasp

Sværen skæres forsigtigt af Skinken. Har man et Saltekar med god frisk Lage, lægges Skinken heri, ellers knuses Salpeteret for Klumperne og blandes med Salt og Sukker. Hermed indgnides Skinken over det hele og lægges paa et Fad eller Trug. Saltet og den Lage, som dannes, skal øses op over Kødet, og dette skal vendes, i Begyndelsen 2 Gange, senere 1 Gang om Dagen. Efter 8-9 Dages Forløb tages Skinken op, lægges i Vand i 2 Timer og tørres af.

Skinken lægges i en ikke for stor emailleret Bradepande, Vinen og Citronsaften hældes til, og Marinaden farves med Soja (kan udelades). De rensede, ituskaarne Urter og Citronskallen lægges tilligemed Krydderierne i Marinaden, Bradepanden sættes i den hede Ovn, og Skinken steges efter de almindelige Regler for Ovnstegning til den er gennemstegt, hvilket vil vare 3-4 Timer. Stegen øses over med Skyen hvert 10-15 Minutter. Fordampet Væde erstattes med Suppe, Vand eller, om man vil ofre det, lidt mere Vin. Godt ½ Time før Serveringen hældes al Skyen fra Stegen. Denne strøs med Sukker og Rasp, som er blandet sammen, og sættes uden Væde i en god varm Ovn til den er smukt brun. Naar Fedtet er flydt op, skummes Skyen og sies. Af Skyen tilberedes en opbagt brun Sovs, brug gerne lidt af Skyen til opbagningen. Kødet skæres i Skiver, lægges atter sammen i Form paa Skinken, som rettes an paa et stort Fad, garneres med dampede Æbler, fyldt med Gelée og serveres med Rødkaal og Kartofler.

Kategorier
Bondemad Genforeningen Husholdning Høst Middagsretter Supper

10. August 1866. Tanker i en ny Tid


Nu maa det være ved den Tid, hvor disse mine Tanker bliver nedfældet. Jeg har længe ønsket at fortælle om de nye Tider, og om vor Skæbne efter Nederlaget, som bragte saa megen Ulykke med sig. Størst dog for vor gode Ven og Hjælp Hans, som med Hest og Vogn kørte sårede ved Dybbøl. Han forlod vor Gaard som en rank ung Mand med 2 skinnende Heste spændt for den flunkende Vogn og vendte tilbage som en graanet gammel Mand, liggende i Bunden af en gammel Vogn med 2 udslidte Øg foran. Aldrig mere vil vi se ham svinge sig i Dansen, nu sidder han alene i sit lille Kammer. Hver Dag hjælper han i Gaard og Mark saa godt han kan. Den gamle Hans kommer dog aldrig tilbage.

Forandringerne har vist sig andre Steder. Vor gode Præst i Emmerlev, som var dansk Embedsmand, maatte forflytte sig til nyt Embede i Danmark. En ny Præst er dog kommet til, nu under tysk Lov. Gud være lovet tales der dog stadig dansk i Kirken. Den gode Højskole i Rødding, hvor jeg mødte min kære Mand, er igen aabnet, nu dog kun som Sommerhøjskole for Piger under ledelse af Lærer Cornelius Appel. Han mistede som mange andre sit Embede, og maatte søge nye Veje. Det danske Sprog tales dog stadig.

Her paa vor Gaard er alt dog efterhaanden ved at være ved det gamle. Studene græsser stadig paa de vidtstrakte Enge at fedes op, før de drives til Kvægmarkedet i Tønder i slutningen af September. Min gode Mand Peder sørger stadig over ikke at have kunnet gøre sin Pligt i 1864, da en Ulykke have gjort han blind paa det højre Øje. Jeg er glad ved at han maatte blive hjemme, at vi kunne bygge en god Fremtid sammen i disse svære Tider. Ikke alle er dog bleven hernede, vor gode Nabo Frederik Severinsen har solgt sin Gaard og er dragen nordpaa. Med hjælp fra Peders gamle Forældre blev vi var køberne, vor Gaard er nu 300 Demat stor.

I Aar har Gud været os naadig og givet en god Høst. Vi fejrede den med Gaardens Folk og gode Naboer og Venner. Som vanlig blev der kogt Oksekødsuppe i den store Gruekedel i Bryggerset. Efter Suppen blev Kødet serveret med Peberrodssauce af Peberrod fra vor egen Have. Til sidst blev der givet en god Æblekage. Alle glædede sig over Maden. Det hører til en god Kones smaa Glæder at kunne servere et ordentligt Maaltid i disse svære Tider.

Oxekjødsuppe (efter Sørine Thaarup)

Til en god Suppe er Rumpestykket det bedste, af Mangel deraf tager man af Forkjødet. Til hvert Pund Kiød tages 1 Pot Vand. Naar Kjødet er godt afvasket – thi det maa aldrig henlægges i Vand, for saa trækkes Kraften af Kjødet – kommes i en Suppekjedel med det dertil bestemte kvantum Vand, hvori der kommes Salt, men ikke for meget, thi man kan altid give mere Salt, Kjedlen tildækkes og sættes over Ilden, og der maa nøje passes paa, saasnart Skummet begynder at komme op, da strax at tage det bort. Man kan ikke vige fra Kjedlen inden den er kommen i kog og SKummet er ophørt. Nu kommer man Visken i samt de til Suppen bestem Rødder; i Visken maa man aldrig binde den svære Selleritop, the for det Første gjør den Suppen mørk, dernæst tager den Kraften fra Suppen, og hvad det Værste er, den er ikke sund, især for svage Mennesker. Naar Visk og Rødder er komne i Kjedlen, begynder Suppen atter at skumme; man maa da igjen være lige saa paapassende som før, thi koger først Skummet tilbage i Suppen, saa bliver den aldrig klar. Når Rødderne er møre, da tages de forsigtigt op med en Gaffel og lægges imellem 2 dybe Tallerkner for at holdes varme; Visken bliver i Suppen indtil Kjødet er mørt. Naar dette er kogt nok, tages det op med Kjødgaffelen og lægges i et stort, dybt Fad. Man overstænker den strax med Salt, derpaa dækkes det til med et andet Fad, og man breder derover et rent Viskeklæde. Der passes nu paa at holde det varmt, til det skal anrettes. Suppen sies gjennem en Haarsigte, Kjedlen vaskes godt af, og deri kommes Suppen tilbage igjen. Paa alle Kjødsupper kan man anvende hvilken slags Boller man selv synes, eller, om man vil, bruge Risengryn. Naar man har sat Boller paa Suppen, varmes Terrinen godt, og deri kommes Rødderne, efterat de ere godt afpudsede og skrabede, ifald der skulle være noget mørkt paa dem; de skjæres nu i Stykker efter Behag, og naar Bollerne ere kogte, hældes Suppen over Terrinen, og saa er den færdig at bæres paa Bordet. Til Kjødet kan man anvende Peberrod eller stuvede Sager.

Mål: 1 pot = 1 liter; 1 pund = 500 gram

Kød: rumpestykke er yder- eller inderlår, forkød er tykkam

Rødder: Gulerødder, knoldselleri, pastinak, persillerod (og jeg ville nok også komme porre i suppen)

Risengryn: Hun mener ikke, at man skal komme risengryn i suppen, men at man skal servere den med toppe af kogt risengryn ved siden af. Man laver dem ved at koge grødris i vand som til grød (undlad salt, ellers bliver de ikke møre), og, når grøden er færdig, presse den ned i en kop eller lille skål, og lade den køle af til dagen efter, hvor man vender den stivnede ristop ud og pynter den med nogle af de rødder, man har kogt i suppen.

 

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Middagsretter

5. Februarii 1800. Kyndel-Misse. Den store hvide Flok vi see

Konen i StenstrupDet nye Aar er nu ret ved at tage Fart, alt lysner det over Mark og Eng. Synet af Sol over snedækkede Marker er en sand Glæde. Nu nærmer sig det velsignede Foraar med Fugle-Sang og grønne Marker. Her i vor lille Bolig er Kulden stadig herskende. Hver Morgen maa jeg atter faa Luen lystigt at brænde i Ildstedet, at der dog kan komme en smule Varme i vort lille Huus. Vi sanker brænde i Skoven ved Løitved Gods, som vor Leie-Kontrakt giver os ret til.

Dagene siden Hellig-Tre-Konger er gaaet med stille Sysler. Min kære Mand Peter Friederichsen er hjemme i disse Dage, men snart vil han igen begive sig paa Reise . Min kære Søn Frederik befinder sig vel i sin Plads paa Nabogaarden, hvor han har været siden Augustii. Karoline er stadig hjemme. Hun er min daglige Glæde, hver Dag læser vi sammen Herrens Ord og synger fra Troens Rare Klenodie.  Søndag saa vi fra Himlen den store hvide Flok falde som tusind Bierge fuld af Snee. Det var et smukt Syn.

Snart nærmer Tiden sig dog, hvor den kære Peter igen maa begive sig afsted. Heldigvis indehaver han en god Kontrakt med Lensgreven paa Tranekiær, her bygges der bestandigt ny. En god Tømrer er altid velanset i saadanne Sammenhæng. Vort lokale Løitved staar ubeboet, her er ikke meget Arbeide at faa. Dog bliver Godset stadig drevet som det sig hør og bør.

Vor Stald er lidt tom efter Julen. Der er endnu ikke kommet en ny Gris i Baasen, men baade Koen og Gederne nyder den ekstra Plads. Vi faar stadig lidt Mælk fra Koen, men det vil ikke være længe, før det er slut. Heldigvis er hun stadig ung, saa vi vil have Glæde af hende mange Aar endnu. Hønsene er holdt op at lægge Æg i disse mørke Tider. Faarene staar ude paa Naboens Mark og ligner store Snebunker i deres uldne Pels. Der vil blive god Uld til Foraaret, naar de bliver klippet.

Vor Føde er stadig rigelig, skønt der er længe til Foraarets Komme. Min søde Mand  anvises en god Løn for sit Arbejde, vi har ikke nødigt at sulte i Aar. Søndag vil jeg tilberede Bankekød efter den Opskrift, jeg lærte at kende under min Tieneste paa Hvidkilde med Kød, købt hos Naboens. De maatte slagte et Kreatur forleden, Foderet var ved at rinde ud. Der var ikke megen Huld paa Dyret, men den gode Gewurz skal nok faa det til at glide ned.

Min lille Praas er nu ved at brænde ud og jeg maa slutte og lukke min lille Bog. Forinden vil jeg dog skrive, hvorledes Bankekødet bedst tilberedes, at ogsaa mine Efterkommere kan vide det.

Bankekød at tillave

Man tager skiært Oxekiød og skiærer det i Skiver, banker og kirrer det med en Hakkekniv, derefter bestrør man det med Salt og stødt Allehaande; efter at det  har staaet en Times Tid, dypper man det godt i Hvedemle, steges saa i bruunt Smør, indtil det er vel mørt, da tager man det op af Smørret og kommer det i en hollandsk Pande, i det brune Smør gydes saa meget Vand, som Kiødet kan behøve, derpaa koges det lidt, saa sies det og kommes paa Kiødet; man kommer derefter en skive magert Skinke, lidt Løg, i Stykker skaaren, et Par Laurbærblade; man koger det godt tildækket, indtil det er mørt, derefter kommes Soja*, Ædike, eller Citronsaft og Agurker deri.

* Soja er ikke soja til forårsruller – det er snarere det, vi i dag kalder engelsk sauce. Både soja, eddike og citron er syreholdige – det bliver brugt en del i den tids køkken, og med til at give tidens særlige smag.

 

 

 

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Desserter Fisk Frokostretter

13. Januar 1915. Et sidste Brev

KJomfru Johansen på høkassenære Moder, kære Søren

Jeg beklager den lange Ventetid, som blot skyldes Travlhed her paa Gaarden. Jeg sender Jer begge det samme Brev, da der ikke er meget nyt at berette herfra. Alt gaar endnu sin vante Gang, trods Krig og Ufred. Tiden maler dog stadig Dag for Dag, ingen undgaar sin Skæbne.

Som altid var der liggende Gæster til Helligtrekongers Aften, Herrens Broder fra Aalborg med Familie besøgte os. Der var trangt paa vort lille Loftskammer, vi maatte dele Rum med deres Barnepige. Hun havde nok at se til, Familien fra Aalborg har de mest uvorne Unger, jeg endnu har mødt. Især Sønnen er trods sin unge Alder slem. Nytaarsaften hængte han sammen med Forkarlens Niels Retiradespanden op i Flagstangen hos Naboen, og bandt Knude paa Flagsnoren, saa den kun kunne komme ned ved at skære Snoren over. Det vakte en del Moro hos de lokale, men Faderen sørgede for den rette Straf, da Sammenhængen gik op for ham.

De sidste uger er gaaet med Travlhed i Anledning af Herrens snarlige Afrejse. Han skal tilbringe en Maaned i Hovedstaden for at ordne Forretninger som følge af Krigen og den nye Situation. Fruen og den ældste Datter følger med, hun skal præsenteres for Familien derovre. Vinter i Hovedstaden er ogsaa Tid for Baller, saa der skulle prøves og syes nye Kjoler efter sidste Mode til begge. Den lokale Syerske Marie gjorde sit bedste, men mon ikke der ogsaa vil blive købt nye Klæde i Hovedstaden, hvis Herrens Forretninger gaar godt.

Jeg har ikke mange Opskrifter at sende denne Gang, men den gode Silde-Salat skal I dog ikke undvære. Den er fra Madam Mangors gamle og ærværdige Kogebog, og en god Maade at benytte et stykke Steg, man maatte have til Overs. Jomfru Johansen har været lidt træt paa det sidste, saa jeg har taget en god Del af det daglige Arbejde. Der er dog altid Tid til at male Kaffebønner. Her i Huset er det altid den rene Kaffe, som males, endnu har det ikke været nødigt at tilsætte Richs eller Danmarks, eller at riste Bygkorn. Til Kaffen blev der i Dag serveret Linser.

Jeg vil nu slutte mit Brev med Ønsket om det Bedste for jer Begge. Endnu vides ikke, hvad Aaret vil bringe, men jeg har mine stærke Tvivl om Muligheden fra Fred. Krigen fører dog lidt godt med sig, det forlyder, at Kvinder i Aar endelig vil faa Mulighed for at Stemme til Valget. Paa Tide at vi endelig fik vor egen Stemme, selvom jeg ved, at du, Søren, er en smule Urolig ved dette. Jeg tror dog, at jeg kan berolige Dig, der vil næppe ske de store Ændringer, Mændene har jo altid stemt som deres Koner har ønsket.

Jer kære Søster og Datter

Karoline Sørensen

Silde-Salat Nr. 1

3 haardkogte Æggeblommer udtværes og røres med 2 raa Æggeblommer, derefter med et par Teskefulde udrørt Sennep, Salt, Peber, 2 Spiseskefulde Olie, 2 do. Eddike, 1 do. Rødbedeeddike, og 2 do. Rødvin eller lidt mere af Rødbedeeddiken. Kødet af 2 udblødte og spegede Sild, to gange saa meget Kalve- eller Oksesteg som Silden, en Gang saa meget som Silden af kogte Kartofler og syltede Rødbeder, et stort, skrællet Æble, som hakkes fint, og de kogte Hvider skæres alt i smaa firkantede Stykker og kommes i Saucen tilligemed et stort Løg, som først er kogt og hakket; vil man have Løget raat, da maa det rives. I Mangel af Steg kan bruges godt, kogt Kød.

Linser

500 g Hvedemel, 375 g Smør, 125 g Sukker og 4 Æggeblommer æltes sammen til en Dej, som om Sommeren kan være temmelig blød og vanskeligt slipper Rullen og Brættet. Man tage da lettest en lille Klump af Dejen og presser den ud med den flade Haand, løsner den med en Kniv fra Brættet og beklæder dermed smaa, riflede Kageforme. I hver Form lægges en Teskefuld Creme og herover et tyndt Lag af Dejen. Linserne bages lysebrune og tages varsomt ud af Formene, mens de er varme. De kunne fyldes i Formene Dagen før, men stilles da paa et koldt Sted. De bages i omtrent ½ Time.

Cremen hertil laves af 3 Æggeblommer, som røres med 3 Spiseskefulde Sukker, en do. Hvedemel samt Kornene af ½ Vanillestang af god Kvalitet. Naar ½ Liter Sødmælk koger, røres den i Æggemassen, som igen hældes i Gryden og bringes i Kog, saa den tykner. Cremen maa være afsvalet, forinden den kommer i Formene.

Heraf bliver omtrent 40 Linser. De kunne serveres til Dessert med Flødeskum og Jordbær-Syltetøj.

Dette er det sidste bred fra Karoline og hendes mor og bror. Næste gang er Kokkepigen flyttet til Fyn – og tilbage i tiden, år 1800. Vi skal høre om livet i en fynsk landsby, og om hvordan det er at være hustru til en omrejsende tømrer på den tid og skulle få alt til at slå til. 

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Fisk Middagsretter Sovs og saucer

22. December 1914. En Julehilsen fra København

Juletræ2Kære Moder

Jeg haaber, du faar denne Hilsen sammen med Pakken, som jeg sender i Dag. Maa Indholdet varme en smule i denne kolde Tid. Det smukke uldne Sjal er en gave fra Købmand Meyer, mens jeg selv har givet Mandler og Vanille. Hvis alt er naaet frem i rette Tid, er de maaske blevet en vigtigt Del i de skønne Vanille-Kranse, du plejer at bage. Det er alt for længe siden, jeg har set et Brev fra din Haand. Jeg haaber ikke, det skyldes Tidens sørgelige Tilstand.

Jeg er stadig ansat hos Købmand Meyer trods Omstændighederne. De forløbne Uger har været travle for alle. Jeg har haft Fornøjelsen af Ingeborgs Hjælp, først med at pynte Butikken og faa alle de hjemkomne Varer anbragt paa deres rette Plads, og siden med at betjene  de mange Kunder, som heldigvis har ønsket at ære vor Butik med deres Tilstedeværelse. Det har gjort hver Dag til en Glæde.

Som en særlig Gave inviterede Købmanden hele Personalet i Folketeatret Søndag for at se Nøddebo Præstegaard. Arrangementet startede dog med et Besøg paa Raadhuspladsen for at se de mange hundrede Glødelamper paa de fattiges store Juletræ blive tændt. Vi lagde alle en Mønt eller to i de mange Bøsser, som var opstillet rundt omkring. Jomfru Sjøgren var for en Gangs Skyld en del af vort Selskab, saa i Stedet for at den vanlige Soupér efter Forestillingen nød vi Klipfisk og Øl i Tivolhallen inden Sporvognsturen til Nørregade og Folketeatret.

Du maa dog ikke, kære Moder, tro at jeg kun har Øje for Livets Fornøjelser. Hver Dag læser jeg i Avisen om den forfærdelige Krig, som synes at have bredt sig over hele Verden. Med hjælp fra Avisens Specialkort over den fransk-tyske Krigsskueplads og de medfølgende Flag  kan jeg følge Frontlinjen og faa et Indtryk af dens Udbredelse. De taabelige Udtalelser om en Krig, som kun ville vare til Jul, er for længst gjort til Skamme.

Jeg vil nu slutte mit Brev her fra København. Juleaften vil jeg tilbringe med Købmand Meyer og Familie. Jeg glæder mig, men ville dog helst have været tilbage i Sønder Sejerslev. Intet vil dog blive som før, dertil er Verden bleven for forandret.

Jeg vil ønske Dig og de øvrige paa Gaarden en glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytaar med Ønsket om, at alle igen maa mødes i det nye Aar.

Din Søn

Søren Sørensen

Klipfisk

Klipfisk er saltet og tørret Torsk. Den skæres itu og lægges 1 Døgn i Blød i lunkent Vand med ubetydeligt Natron i. Er den meget Salt, kan Vandet skiftes nogle Gange. Forinden Fisken koges, skrabes det graa Skind godt, og Finnerne afskæres, hvorefter den sættes over Ilden i koldt Vand og maa koge en god halv Time, samt skummes godt. Den anrettes paa Fad med Skindsiden opad, garneret med overskaarne, haardkogte Æg og pyntet med Persille. Hertil spises smeltet Smør og Sennep-Sauce, samt kogte Kartofler. Æggene kunne ogsaa hakkes og serveres særskilt til Fisken.

Sennep-Sauce til Fisk

En skive Smør smeltes, og heri bages 1 spsk Hvedemel, som fortyndes med Fiskesuppen. Vandsennep røres deri, naar den koger. Sennep-Saucen bliver mildere, naar den opspædes med Mælk. Samtidig med Sennep-Saucen serveres smeltet Smør.

Vanille-Kranse

500 g Hvedemel, 325 g Smør, 250 g Sukker, 125 g søde skoldede og fint stødte Mandler, 1 Æg samt Korn fra 1 Vanillestang æltes sammen og kan enten udrulles med Hænderne eller køres gennem Kødhakkemaskinen (brug den største Stjerne paa Skiven) og formes i smaa Kranse. Kransene kunne stilles temmelig tæt paa Pladen. Tilsættes ubetydeligt Hjortetaksalt, bliver de fuldt saa gode.

 

Kategorier
1. Verdenskrig Desserter Ikke kategoriseret Middagsretter Vildt

26. September 1914. Underretning fra København

IngeborgKære Moder

Jeg haaber meget, at alt staar vel til i Sønder Sejerslev. Fader er forhaabentlig kommen til en fredelig Post. Jeg hørte, at Naboens Hans nu staar Vagt ved Grænsen mod Danmark. Jeg skrev i mit sidste Brev, at jeg som tysk Statsborger ikke kunne blive dansk Soldat. I stedet har jeg netop faaet Underretning om, at jeg er indkaldt til den tyske Hær. Hvad der sker, hvis jeg ikke efterkommer Ordren, vil Tiden vise. Jeg frygter, at det vil blive anset for Desertering, hvis jeg ikke vender tilbage. Maaske vil dette blive det sidste Brev, du modtager fra mig,

Anledningen til dette Brev er ellers en glædelig Begivenhed i Familien. En Forlovelse er netop blevet annonceret mellem Ingeborg og Sønnen af Købmand Svendsen. I den Anledning blev en splendid Middag afholdt i Søndags. Fru Sjøgren havde tilberedt den med god Hjælp i Køkkenet. Trods de urolige Tider fremtryllede hun af Aarstidens Grønt en fremragende Forret af Savoykaal  og Blomkaal, garneret med grønne Ærter og Bønner  og serveret med rørt Smør. Herefter kom en Haresteg, som Købmand Svendsen selv havde skudt – heldigvis var Ribsgeleen Fru Sjøgrens hjemmelavede, og brunede Kartofler slaar aldrig Fejl, Haren var ikke helt ung og en smule tør. Til Slut fik vi en fin Æblegrød med Fløde, men forinden nød Alle en fantastisk Ost fra Savoyen, som netop var kommet i Land.

Det lønlige Haab at Krigen vil slutte til Jul synes stadig mere fjernt. Alle følger vi Fronterne i Illustreret Tidende, som glimrende illustrerer Hærenes Bevægelser paa baade Øst- og Vestfronten. Vi læste med Forfærdelse om den tyske Hærs Fremfærd i Belgien og Ødelæggelsen af den fine By Leuwen, som den gamle Købmand Meyer erindrede med stor Glæde. Hvad skal der dog blive af os Alle, naar Krigen kommer stadig nærmere, og gamle Venner forsvinder med de Steder, som engang gjorde os lykkelige?

Ingeborg har bedt mig vedlægge det Billede, som blev taget hos Fotografen, hvor hun staar i sin fineste nye Sommerkjole. Jeg haaber, Billedet ikke blot vil være et Minde om en lykkelig Fortid, men et Haab om en lys Fremtid.

Med dette Ønske for Fremtiden og Haabet om med Tiden igen at maatte se det kære gamle Hjem

forbliver jeg Jer kære Søn

Søren Sørensen

Haresteg

Haren flaas. Man sprætter Skindet op paa Indersiden af Laarene, saa at Snittet mødes, og man skærer endnu et langt Snit opad Bugen lige til Halsen. Man løsner Skindet fra Kødet og trækker det op lige til Halsen, som afskæres ved Roden. Bugen aabnes med et Snit paa langs. Haren udtages, og Brystet opskæres i Midten. Man lægger nu Haren paa Ryggen paa en Spækkefjæl og hugger ved Hjælp af en Køkkenøkse Ribbenene fra lige ind til det kødfulde af Ryggen. Man borttager Bovbladene og de 2 smaa Mørbrade, som sidder paa den indvendige Side af Haren langs ned med Rygraden. Derpaa giver man selve Rygraden indvendigt nogle smaa Knæk, da den ellers vil bøje sig opad under Stegningen. Man vasker Haren omhyggeligt og lægger den et Kvarter i Vand, da de tætte Hinder, som Kødet er omgivet af, derved løsner sig noget. Man tager nu alle disse Hinder bort med en skarp Kniv, uden at borttage noget af det røde, saftige Kød, og afskærer de forreste Ben. Bovbladene skilles fra de yderste Løb og spækkes. Man spækker Haren nedad Ryggen og henad Laarene. Paa Bagbenenes yderste Led findes 2 store Sener. Man stikker det ene Bagben ind i Senen paa det andet efter at have givet Laarbenet et Knæk og binder dem fast i Hullet i Rygraden. Paa denne Maade har nu Haren faaet en god Facon og er færdig til at steges. De to smaa Mørbrade, som blev aftagne indvendigt fra, lægger man, efter at have spækket dem, oppe ved Halsen, at de kan steges med uden at ligge paa selve Bradeoanden, hvor de snart ville faa for meget. De er nemlig noget af det bedste paa Haren, ligesaa gode som Rygkødet ovenpaa, og de gaar tabt, dersom Haren skæres for ligesom en Dyreryg, hvilket er det eleganteste og tillige det mest økonomiske.

En ung Hare kan steges i en smækhed Ovn i en halv á trekvart Time. Den er da saftig og udmærket. En gammel Hare steges i henved 3 Timer. Fro at den ikke skal blive for tør, bedækkes den, naar den er begyndt at blive brun, med en Jævning, der laves af 40 Gram Smør, 50 Gram Mel og ½ Liter Vildtsky brunet med Kulør. Den lægges ikke for tykt paa. Hermed steges den færdig. Naar Jævningen er stivnet, dryppes Haren af og til.

Fin Æblegrød af skrællede Æbler.

24 saftige, mellemstore Æbler skrælles. Kærnehuset udtages, og de skæres i mindre Stykker. 125 Gram Smør kommes i en god emaljeret Gryde, som forinden er kogt ud med Sodavand, og naar det er smeltet, kommes de ituskaarne Æbler deri uden andet Vand end det, som følger med, idet man tager dem op af Skyllevandet. Æblerne koges med en Stang Vanille, som er Skaaret itu, til de er møre, men ikke aldeles udkogte. 750 Gram Sukker faar et Opkog med Grøden. Den skal være temmelig stiv, saa at den kan pakkes ned i en Randform, der i forvejen er vædet med Vand og Strøet med Sukker. Heri lader man Æblegrøden blive kold, men ikke iskold, og vender saa Formen paa et rundt Fad. Aabningen i Midten fyldes med Brombærsyltetøj, Tyttebærkompot eller Hindbær, kogte hen paa Glas. Tyk Fløde serveres dertil. Selvfølgelig kan man udelade Kompotten og anrette Æblegrøden paa Glasskaal.