Kategori: Brød og kager

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter Påske

20. april 1916. Påsken nærmer sig

Saa blev da den Sorgens Dag, den 18. April, endelig overstaaet. I disse Tider, da Krigen atter staar paa vor Dørtærskel, mindedes vi alle en anden Krig.

Min kære Mand fortalte om sin Onkel, som i de bitre Dage i 1864 havde spændt to gode Heste for Vognen og og sat sig op for at køre Ægtkørsel mellem Dybbøl og Sønderborg. Dag efter Dag kørte han Forsyninger fra Sønderbborg til Soldaterne i Skanserne og tilbage igen ad de haarde Veje med saarede og syge. Paa Baarer blev de lagt i lange Rækker i Kirken for at blive behandlet eller sendt tilLazarettet. Sultet og frosset havde baade han og Hestene. Da alt endelig var Slut den 18. April 1864 var han vendt tilbage. Men ingen kendte hverken ham eller Hestene igen. Paa Gaardspladsen holdt en gammel, daarlig Vogn forspændt med et par Ralliker. Og i Bunden af Vognen laa en træt og mærket Mand med graanende Haar.

I Morgen er det Skærtorsdag. Da vil jeg tilberede den sidste Skinke fra Grisen med Grønlangkaal, som Traditionen byder. Allerede i Dag har jeg kogt Skinken. Den sidste Grønkaal, som har faaet lidt Frost, er bleven ribbet og lagt i Vand, at Sandet trækkes ud. I morgen vil jeg koge Kaalen i Suppen. Til Eftermiddags-Kaffen har jeg bagt Mamas “hvide” Kager. Heldigvis har jeg stadig Mulighed at skaffe en smule Sukker og andre gode Sager.

Grønlangkaal

1½ Kilogram ribbede Grønkaalsblade

Til Stuvningen: 2 Spiseskefulde Smør, 2½ toppet Spiseskefuld Mel, godt 1 Liter Sødmælk, Salt, Sukker.

Grønkaal er mest velsmagende, naar den har faaet lidt Frost. Den ribbes, vejes, lægges i Vand 10-12 Timer, til Frosten er trukket ud, og Sand m.m. har løsnet sig, og skylles i saa mange Hold Vand, at der ikke findes Bundfald i dette. Kaalen sættes over Ilden i kogende Suppe eller Vand, koges cirka 1 Time, til den er mør, og lægges paa Dørslag for at rinde af, hvorefter Resten af Væden med Hænderne knuges af Kaalen, der klemmes til smaa, haarde Bolde, som males 2-3 Gange gennem Kødmaskinen.

Smørret brunes let, bages med Melet og spædes efterhaanden med Mælken til en tynd Jævning. Den hakkede Kaal piskes heri, dampes over ganske svag Ild i cirka ½ Time og smages til. Ved anretningen bredes brunede eller stegte Kartofler ovenpaa Kaalen. Efter sønderjysk Skik kan der tilsættes de stegte Kartofler 2 strøgne Teskefulde Sukker, 1½ top. Spiseskefuld fin Rasp og 1 Spiseskefuld Smør. Grønlangkaalen kan serveres som selvstændig Ret med Spejlæg eller overskaarne Æg og ristet Brød, Kartofler gives da ikke til.

Mamas “hvide” Kager

1 Kilogram Mel, ½ Kilogram Smør, ½ Kilogram Sukker, finthakket Skal af 2 Citroner, 125 Gram skoldede Mandler, 1 Teskefuld Hjortetaksalt, 2 hele Æg, 2 Spiseskefulde Fløde.

Hjortetaksalt blandes med Melet og lægges på Kagebrættet, smuldres fint ud med Smørret og blandes med Sukkeret, Citronskallen og de smuttede, grofthakkede Mandler. Midt i Dejgen laves en Fordybning. Heri slaas de piskede Æg og Fløden, og Dejgen æltes, til den er ensartet, og til den slipper Hænderne. Den udrulles i lange Pølser, cirka 3 Centimeter i gennemsnit, som lægges paa et Fad og stilles paa et køligt Sted til næste Dag. Pølserne skæres da i skrå Skiver, cirka ½ Centimeter tykke, og Kagerne bages ved stærk, til de er rustbrune i Kanterne.

Kategorier
Brød og kager Desserter Fester og gæster Fisk Vildt

101 skolekøkkenmiddage – nu om søndagen!

Æbler indgår i dagens søndagsmiddag. Motivet er fra 1931.Vi lader endnu en gang Birgitte Berg Nielsen  inspirerer til en middag fra bogen “101 skolekøkkenmiddage” fra 1927. I sidste indlæg prøvede vi en af hendes fredagsmiddage, komponeret på rester. I dag serverer vi en rigtig, gammeldags søndagsmiddag med tre retter. Den kræver god tid, så start allerede nu !

1920ernes køkken bygger, når det skal være fint, på den kogekunst, som især blev udviklet i Frankrig fra slutningen af 1800-tallet. Det er et køkken, som bygger på supper, stege, is, flødedesserter og salater lavet på mayonnaise. Ved festlige lejligheder er stegene tungt dekoreret med udsprøjtede dekorationer og opsatser af grøntsager og bagværk.

Dagens middag består af hellefisk i mayonnaise med salthorn, dyreryg med franske kartofler og æble/selleri i mayonnaise i skaller. Til dessert er der nougatparfait.

Salthorn

Smuldr 100 gr. margarine i 250 gr. mel blandet med 2 tsk. bagepulver og lidt salt. Rør 1 dl. mælk i dejen. Del dejen i to, og rul dem ud hver for sig til en tynd plade. Af hver plade laves 12 horn. Smør hornene med et pisket æg eller to, og drys hornene med et par store saltkorn. Bages ved 180 gr. til lysebrune.

Mørdejsskaller

125 gr. mel, lidt salt og 1 spsk. sukker blandes. hak og smuldr 90 gr. margarine i blandingen, til den har konsistens som savsmuld. Rør ½ æg og 1-2 spsk. fløde i dejen, og saml den til en blank, rund kugle. Lad den hvile ½ time et koldt sted (køleskab). Rul dejen lidt tykt ud. Smør og beklæd en række linseforme med dejen på ydersiden, og stil dem i ovnen med bunden opad. Prik dejen med en gaffel, bag ved 180 grader til lysebrune.

Franske kartofler, tynde

Skræl kartoflerne, og skær dem i så tynde skiver som muligt. Skold dem, og tør i et klæde. De koges lysebrune og sprøde i kogens svinefedt. De tage op med hulske og lægges på tykt, fedtsugende papir. Drys med lidt salt.

Hjemmelavet mayonnaise

To pasteuriserede æggeblommer, ½ teskefuld salt, 1-2 teskefulde estragoneddike, 2½-3 dl. olie, lidt sennep, 1 teskefuld sukker, en knivspids hvid peber. Mayonnaise laves altid ved stuetemperatur – den skiller, hvis ingredienserne er for kolde.

Rør æggeblommerne med saltet til de er meget stive, og tilsæt derefter eddike, sennep, peber og sukker. Derefter tilsættes olien meget langsomt: først dråbevis, senere i en tynd stråle. Den skal have stuetemperatur. Den tilsættet under stadig og stærk piskning.  Hvis mayonnaisen skiller og bliver tynd, må man begynde forfra. Den hjemmelavede mayonnaise skal tilberedes og spises samme dag – den holder sig dårligt i køleskab.

Til dagens middag skal der laves en  portion af 6 blommer!

Æbler/selleri i mayonnaise

Skær 200 gr. skrællede æbler i små terninger, og skær 200 gr. bladselleri i små, tynde skiver. Bland æbler og selleri i mayonnaisen med lidt salt, peber og en lille klat sød, fransk sennep.

Hellefisk i mayonnaise

Skær hellefisken ud i 4 cm tykke skiver, og kog med peberkorn og laurbærblade, til fisken er mør. Anret skyllede, friske saltablade rundt i kanten af et fladt, aflangt fad. Læg fiskestykkerne på fadet, gerne stablet lidt op. Læg mayonnaisen på i et jævnt lag hen over bunken. Pynt anretningen med strimler af røget laks og kapers.

Dyreryg og sovs

Vask og spæk dyreryggen, og sæt den i ovnen ved ca. 220 grader til bruning i ca. 20 minutter. Sæt temperaturen ned til 180 grader, og hæld derefter kogende suppe (okseboullion) ved i bradepanden. Stegen dryppes ca. hvert tiende minut. Steger færdig på ca 1½ time.

Brun 25 gr. smør med to spsk. hvedemel i en gryde. Spæd lidt efter lidt op med lidt sødmælk, og derefter med stegeskyen fra bradepanden. Sovsen smages til med salt og ribsgele.

Nougatparfait

Nougat: 30 gr. mandler smuttes og hakkes groft. Smelt 60 gr. sukker på en pande. Når det er brunt, vendes mandelstykkene godt rundt i sukkeret, og tilsidste vendes 10 gr. smør med. Hæld massen ud på et stykke bagepapir. Når den er kold og stiv, knuses den til krummer.

Rør 1 æggeblomme med 25 gr. sukker. Vend flødeskum af 2,5 dl. fløde i. Smag massen til med nougat. Moderne mennekser skal komme massen i deres ismaskine – men dengang kom man massen i en smurt isform, pakkede formen ind i avispapir, og frøs den i en blanding af knust is og salt i ca. 1½ time. Formen gnides med en varm klud, så isen lettere slipper ved anretning. Den sættes på et fad, og dekoreres evt. med udsprøjtet, stiftpisket flødeskum.

Servering af middagen

Hellefisken kommer ind på fadet, og salthornene deles om i en smuk brødkurv.

Dyreryggen anrettes på et fad med salatblade. Arranger skallerne med æble/sellerimayonnaise rundt om stegen. De franske kartofler bydes om i en skål, og sovsen i en sovsekande. Giv evt. ribsgele til.

Nougatparfaiten sættes på et fad, og dekoreres evt. med udsprøjtet, stiftpisket flødeskum.

Velbekomme!

Kategorier
Brød og kager Desserter Middagsretter Vegetarmad

101 skolekøkkenmiddage

På hushioldningsskolen lærte pigerne bl.a. at plukke og håndtere alle slags fjerkræFra ca. 1900 og frem blev husholdningsskolerne en etableret uddannelsesinstitution for unge kvinder.

De fleste kurser varede mellem 3 og 5 måneder, en model, som mindede om de danske højskolers på den tid. Eleverne boede på skolen gennem hele forløbet – for nogle var det en glad, sjov og inspirerende tid, for andre noget, der skulle overstås.

De bøger, man brugte i husholdningsuddannelserne blev ofte skrevet af lærerinder ved de forskellige institutioner. Det gælder nok også Birgitte Berg Nielsens bog “101 skolekøkkenmiddage” fra 1927. Den er struktureret, så man kan nå igennem pensummet af madopskrifter på et skoleophold på ca. 3. måneder.

Bagerst i bogen er der et afsnit med 101 middage, dvs. forret, hovedret og dessert/kage. Afsnittet giver os et indblik i, hvordan man mente, at en ugemenu skulle sættes korrekt sammen i 1927, så råvarer og næringsindhold og den generelle sundhed tilgodeses bedst muligt. I forhold til i dag lagde kostidealet i 1927  større vægt på kulhydrater og energitung mad.

Der er nogle klare tendenser: grød optræder som et fast indslag hver uge. Grød er billig og mættende, og kan varieres i det uendelige. Kartofler er også en hyppig gæst i mange forskellige forklædninger. Søndagsmiddagene er de fineste – her serveres tre retter mad sammen med en ekstra opskrift på en kage eller dessert.

Bogen sigter også på at få de unge damer gennem så mange forskellige udskæringer af kød som muligt, både fra store dyr og fjerkræ. Et af de mere kuriøse indslag er en ret med råger – uden tvivl prisgunstig mad, men næppe noget, man ville sætte til livs i dag.

Menuerne i bogen er ikke beregnet på småkårshjem – dertil er der for mange kostbare ingredienser som vin, fløde og dyrere kødudskæringer. De færreste almindelige mennesker fik tre retter mad hver dag. Bogen skal nok betragtes som et idealbillede, som lærerinden vil give videre til sine elever fra den pæne midddelklasse. Hvis alle middagene laves, kan lærerinden også være sikker på, at eleverne er kommet igennem alle relevante teknikker, kødtyper og ingredienser.

Men lad os tage en helt vilkårlig middag fra bogen, fredag i 6. uge, hvor middagen begynder med retten “Kørom”, fortsætter med “Døde Frikadeller med voksbønner” og afsluttes med brødbudding. I bogen byder fredagene altid på nogle af de mest beskedne retter og retter lavet med rester – uden tvivl fordi man sparer energi og forventning sammen til søndagsmaden, som er rigelig og fin.

Kørom (mælkeret med revet rugbrød)

Riv 50 gr. rugbrød, stød 25 gr. tvebakker, og bland med 100 gr. sukker, lidt stød kanel og lidt revet citronskal. Hæld lidt efter lidt en liter tykmælk sammen med brød/sukkerblandingen og vend roligt. Pisk 1 dl. piskefløde til skum, og vend skummet i. Retten laves lige inden servering.

Døde Frikadeller

Koget eller stegt kød, skinke, magert flæsk og rester af pålæg kan anvendes til “døde” frikadeller. Hak kødet på et bræt 8 ca. 300 gr. i alt), og bland med mosede, kogte kartofler (ca. 300 gr.) og lidt rasp. Massen røres op med et par æg og tilsættes salt, peber og evt. lidt allehånde. Steges som almindelige frikadeller på panden. Serveres med kogte kartofler, kogte voksbønner og en opbagt, brun sovs til.

Brødbudding med æbler

300 gr. tørt, terningeskåret franskbrød udblødes med 2½ dl. sødmælk. franskbrødsmassen ligges lagvis i et ildfast fad med sødet mos kogt af ½ kg. æbler. strø lidt kanel over hvert lag. rør 2 æg med 60 gr. sukker og 2 dl. sødmælk. Hæld blandingen over buddingen og strø med rasp tilsisdt. Bages i ovnen ca 20 minutter v. 180 gr.

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Jul

30. December. Julestue – ak og ve!

JulebukI gaar var Julestue hos Vagtens. Her gik det ret lysteligt til, Sørensen havde selv iklædt sig Julebukken og efter nogle Krus Øl morede alle sig hjerteligt over de grove Løjer. Ud paa Natten kom det dog til Slagsmaal mellem de indbudte, og Vægteren maatte tage udvalgte Medlemmer af Selskabet med i arresten.

Ak ja, jeg mindes endnu min Barndoms Julestuer, hvor Karlene og Pigerne kom omkring paa alle Gaardene, og hvor Saltmadsfadet og Brødet stod paa Bordet alle 12 Dage. Mine Bedstemoder erindrede endnu, hvorledes Julestuerne blev aldeles forbudte under den salige Konge Christian VI. Julen var for Husmoderen Tiden, hvor alt skulle staa stille. Intet Rokkehjul maatte gaa rundt, ingen Naale maatte stikkes i Stof. Det skulle være en godt Tid for alle, baade Unge og Gamle, Mænd og Koner, Karle og Piger.

Her i Stuerne har der bestandigt været Visitter fra Venner og Familie. Den gode forsyning af Julekager har ret faaet Ben at gaa paa, Nye har maattet købes hos Bageren, og Kokkepigen har haft Travlt at bage og koge. Tirsdag var Hauschildt atter paa Besøg med Familie, og et god L´Hombre gav mig en Gevinst paa 1 rigsdaler. Den gaar at dække Udgifterne til Kaffe, Chokolade, Figner og andet Godt, som hører Juledagene til.

Julekage

Naar 6 Æg er godt pidskede med et kvart Pund hvidt Sukker eller meget godt Puddersukker, som først er tørret og stødt, røres heri trekvart Pund smeltet Smør, hvoraf det meste Salt er holdt tilbage, fire Spiseskeer opløst Gær og 1 Pot (Liter) tynd Fløde eller god Mælk, hvilken maa være heed. Derefter røres det i 4 Pund Meel, og, naar det for haardt at røres, æltes det med Hænderne, indtil Deigen slipper disse og Krukken og einer sig indvendig, da hensættes den Varme, for at hæves, hvorefter den æltes uden Meel, godt og hurtigt paa Kagebrædtet med trekvart Pund Rosiner, som maa vel aftørres, efter at være vadskede, 4 Lod (60 Gram) smaat skaaret Sukat eller syltet Appelsin- eller Citronskal, 20 hylstre Kardemomme og 1½ Qintin Kanel, begge de sidste Dele stødte. Deigen opslaaes paa Pladen til en Julekage, hensættes ved Varmen, for atter at hæves, hvorefter den smøres med 1 Pidsket Æg, blandet med lidt Vand eller smeltet Smør, strøes med Sukker og bages ved god Varme i 1 Timestid. Dette bliver en stor Kage.

Hvis man gerne vil se julelege, kan det ske her:

Trille julekage

Blindebuk

Nippe Straa

Kategorier
Brød og kager Desserter Jul

20. December 1798. Vinter i Kiøbenhavn.

_ANK3881I Dag haver Jeg, Ane Sophie Ingvardsen, besluttet at føje Pennens Arbejde til mine øvrige Pligter her i de nye og rummelige Gemakker i Prinsens Palais, som fulgte med min kiære Mands Udnævnelse.  Jeg haaber paa disse Sider at give et Billede af mit nye Liv, til Oplysning og Glæde for andre Quinder.

I disse Dage staar alt i de kommende Juledages Tegn. Som den gode Huusmoder, jeg bør være efter Müllers Forskrifter, har jeg taget Del i de daglige Indkøb. Jeg er dog stadig uerfaren, men heldigvis er en god Kokkepige kommet i min Ansættelse, som kan tage sig af baade den daglige Kost og Julens Gæstebud. Jeg vil paa disse Sider søge at gengive nogle af de Opskrifter, hun benytter. I Dag vil det være Æbleskiver, som blev serveret til Aften paa denne 4.de Søndag i Advent, og Klejner, som i gaar blev bagt at gemmes til Julen.

Udenfor er Kulden begyndt at bide. Endnu findes Brændsel nok at komme i Kaminen, at vi ikke skal fryse i Julen. Senere lukke vi de koldeste Rum, Brændslet skal række Vinteren over. Allerede nu maa jeg trække i de uelegante Sko-Foderaler, at Kulden fra Gulvet ikke naar op. Sneen har og lagt sig som et dække over Ruinen af det brændte Christiansborg, men kan dog ikke skjule den Elendighed, som gemmer sig i Skyggen heraf. Daglig ser jeg over imod Slotsholmen, og takker Gud for min Lykke.

Æbleskiver af suur Flødes Dei

En god halv Potte suur tyk Fløde slaaes vel i et Quarters Tid, at den bliver ganske tyk, heri kommes 8 Lod meget fint Hvedemel, lidet Sukker, meget Lidet stødt Kardemomme og afrevet Citronskal, dette sammenrøres vel. Naar Æblerne er vel skrællede og Kiærnehuset stukket ud af dem, skiæres de saa tynde som mueligt i Skiver, de dyppes i den, og bages i en Æbleskivepande og varme serveres.

Kleiner at bage

I et halvt Pund Hvedemel kommes 2 afrevne Citroners Skal, lidet Kardemomme og Kanel, samt noget Rosenvand, noget suur Fløde, 6 Lod Sukker, 6 Æg, hvoraf sammenæltes en temmelig sei Dei. Med et Sporejern skiæres 2 Fingre lange og 3 Fingre brede Stykker, i hvert Sykke skriæres med Sporejernet 2 Ridser, hvori de slynges engang igiennem, saaledes bages de i flydende Smør og serveres kolde.

Smør at klare

Et Par Pund Smør koges paa jævn Ild saaalænge, at Saltet sætter sig paa Bunden fast, det hældes da meget forsigtigt i en anden Kasserolle, at Saltet bliver tilbage, Smørret er nu klart at bruges.

Kategorier
Brød og kager Desserter På rejse Vildt

Padua. 7. November 1780

PaduaTil Amtmand m.m. Niels Høyer og Hustrue

Min Kiære Fader, min elskede Moder

Jeg er nu vel ankommen til Padua. I Dag stod jeg endeligen ved Foden af min Rejses Maal, Observatoriet La Specola, og hører nu som den store Copernicus til den særlige Nation ved Universitet i Padua, som benævnes Ultramontes. Ikke for Ingenting er Universitets Motto Universa Universis Patavina Libertas.

Her dvæles dog ikke ved Fortiden. Observatoriet er helt nyt, med de bedste Instrumenter, som kan skaffes. I Aften skal jeg gøre de første Observationer af Nattehimlen. Allerede ved min Ankomst gik jeg dog op af Taarnets Trapper, og saa den store Mur-Quadrant og Meridianen. Som Thomas Bartholin i Universitets anatomiske Teater studerede Lovene for Menneskets Legeme, haaber jeg her at gøre Iagttagelser om  Himmelrummets Love.

I denne Del af Italien hersker Republikken Venedig. Det kostede mig mange Omkostninger og flere Genvordigheder at faa mine Kufferter fra Toldhuset i Peschiera. Den videre Transport forløb dog uden Begivenheder, og jeg har faaet det nydeligste Værelse i Byen, hvor jeg haaber at kunne opholde mig de næste Maaneder. Værten er et behageligt Menneske, og for en beskeden Sum faar jeg baade Forplejning og mine Klæder tilset. Mine beskedne Kundskaber udi det italienske Sprog, som den kære Walther Brentano bibragte mig, var til god Nytte, da her sjældent tales andre Sprog.

I Dag spiste jeg Frokost hos en god Ven og Student fra det Nord-Tyske, Thomas Heinemann,  som jeg traf paa min Vej hertil. Italienerne spiser gerne  Kramsfugle, Maaltidet bestod de fineste spidstegte Hortulaner og Lærker, serveret med Brød og Olivenolie, som er en yndet Spise. Desserten var Frugt og en god Citronbisquit.

Jeg vil nu slutte mine Rejsebreve. Giv mine bedste Hilsener til Baron Rosencrone og fortæl, at jeg er vel ankommen. Jeg vil snarest muligt selv skrive, og takke ham for hans Støtte i Haab om, at han vil hjælpe mig videre paa min Vej.

De bedste og hjerteligste Hilsener til Eder begge fra Eders kære Søn

Thorkel Høyer

Smaa enkelte fede Ortolaner, Lerker og deslige at stege

Naar de er vel rengjorte, sættes de paa smaa Sølvspidde og bindes paa et stort Spid, paa hvilket de steges paa Ilden. I Stedet for at andre Stege dryppes sædvanlig med Smør, bestryges disse med Æggehvide, som i Forvejen er lidet pisket med et Ris, og dette maa ofte gentages, for at sætte en Skorpe paa dem. Paa denne Maade stegte, maa de nødvendigen blive saftige og delikate, derefter serveres de.

Citronbisquit

Først bages en Sukkerbrødstærte. Fjorten Æggeblommer røres en halv Time med et Pund fint revet og sigtet Sukker, hvori derefter kommes et halvt Pund fint sigtet Stivelse. Dette røres lidet, og Æggehviden som er er slagen til en stærk Skum kommes deri,og røres ligeledes lidt. Det skal nu i en dertil beredt Form, og efter langsom Bagning behændig tages af Formen.Naar Kagen er bagt og kold, skæres den i langagtige Stykker af en Fingers Tykkelse og Bredde, der overdryppes med Citronsaft og bestrøs derefter stærkt med Sukker og Citronskal. Det bages dernæst i en Bageovn, indtil det er brunt og tørt.

Kategorier
Brød og kager På rejse Supper

Peschiera. Allehelgens-Aften 1780

scan0001Til Amtmand m.m. Niels Høyer, Roskilde

Min kære Fader

Nu er min Færd snart til Ende, og jeg kan tænke tilbage paa mange spændende Steder, jeg har set, og Mennesker, jeg har mødt. Denne Aften, hvor de Døde huskes, staar Minderne særlig stærkt, baade fra min Tid i Hjemmet og paa min Rejse.

Min Afrejse fra Tirol gik  saa vel som det kunne formodes, og snart befandt jeg mig atter paa Vej til den næste By. Første Stop var i Bozen, hvor jeg fik et udmærket Værelse paa et Værtshus. Næste Dag gik Turen saa til Trient med de mægtige Fyrstebisper. Her havde i fordums Tid det Konsil fundet sted, som var den katolske Kirkes Svar paa Luther og Reformationen. Det var ikke muligt at besøge Paladset, men det skulle rumme fantastiske Dekorationer og Malerier. Byens Katedral var dog ogsaa et Besøg værd.

Ved Trient forlod jeg Etsch-Dalen for at begive mig til Riva. Det var en smuk Tur gennem endnu en frugtbar Dal. Ved Arco var Synet af den gamle Borg paa Toppen af en lodret Klippe et Syn, som jeg stadig husker. Næste Stop var Riva, den sidste østrigske By. Fra nu skulle jeg endelig rejse i Italien. Tolderne var ivrige, alle mine Kufferter blev forsejlede før Afrejsen. Heldigvis havde jeg hurtigt faaet Plads paa et Skib, som skulle føre mig til mig til Peschiera.

I Dag har jeg saa sejlet siden den aarle Morgen. Vinden var god ved Riva, men de høje Bjerge langs Søen gjorde, at Sejl til tider blev afløst af Aarer. Paa Vejen passerede vi mange spændende Byer langs Søen. Særlig gjorde Limone indtryk med sine store Citronhaver. Her skulle de bedste Citroner i Italien blive dyrket. Om Vinteren var her dog saa koldt, at man maatte afskærme Træerne. Derfor var de alle Steder omgivne af høje Søjler.

Jeg sidder nu ved et simpelt Aftensmaaltid bestaaende af Linsesuppe. En passende Ret paa denne melankolske Dag. I Anledning af Allehelgens-Aften spises her en særlig sød Biskuit kaldet Ossi di Morti – de Dødes Ben – som jeg fik serveret ved min Ankomst. Den var særdeles haard, men opblødt i den lokale søde Vin blev den en Himmerigsmundfuld, som jeg haaber ogsaa vil gøre Lykke derhjemme.

Med de bedste Hilsner til alle i Hjemmet forbliver jeg Eders kære Søn

Thorkel Høyer

Ossi de Morte

2 Kopper Hvedemel, ½ Kop grofthakkede Nødder, ½ Kop grofthakkede Mandler, 2 Kopper Sukker, Hviderne af 2 Æg, Saften af 1 Citron. Mel, Nødder, Mandler og Sukker blandes i en Skaal og æltes med Hvider og Citronsaft. Rulles ud i en tyk Slange, hvoraf skæres Skiver, som trykkes flade og deles i 2 eller 3 Stykker. Lægges paa en Plade og bages i Ovnen ved Middel Temperatur, til de er lysebrune.

Brun Linse-Suppe med Ænder, Pølse eller deslige.

En stærk Sky, vel med Løg og Skinke tillavet, kommes pa en Deel udblødte Linser, tilligemed et Par Ænder eller Pølse, dette koges tilsammen, til det er mørt. Førend det anrettes, tages Fedtet vel af det, det sættes atter paa Ilden, nogle Skiver godt Smør, Ædike og Salt omrøres den med tilsidst, og saaledes anrettes den.

Kategorier
Brød og kager Desserter På rejse

Würtzburg den 9. October 1780

KasselTil Amtmand m.m. Niels Høyer, Roskilde

Min kjære Fader

Endnu et Brev har fra min Rejse, denne Gang fra Würtzburg, som jeg er ankommen til efter korte Besøg i Kassel og Fulda. Byen skulle have et udmærket Universitet, som under den gode Carl Casper Siebold især gør sig gældende indenfor den nyeste Lægekunst. Jeg har dog desværre ikke Mulighed for at stande her mere end en liden Stund.

Jeg har slaaet følge med en ung Student, Walther Brentano, fra Meran i Tyrol. Forhaabentlig vil det give en smule Lejlighed at høre lidt af det italienske Sprog, da han taler baade Tydsk og Italiensk. Han er ogsaa en munter ung Bursche, med stor Viden om de Steder og Veje, vi komme forbi.

Første Deel af vor Rejse gik til Kassel, hvor vi havde et ypperligt logi paa Posthuset. Byen er meget præget af det fransøsiske, med elegante nye Bygninger som vort Amalienborg. Her findes dog ogsaa Bygninger af en mere gotisk Character omkring Altmarkt med det gamle Rathaus. Min gode Ven fortalte at det blot var en liden Forsmag paa, hvad der ventede mig af  Monumenter paa min videre Vej. Vi blev en enkelt Dag for at kunne se den berømte Cascade med Hercules-Statuen ved Weissenstein. 800 mødige Trappetrin førte op til Toppen af Karlsberg og Statuen, men den lange Gaatur lønnede sig dog. Sjældent har jeg set saa smukt et Syn som det, der her aabenbarede sig.

Vor videre Færd tog os først til Fulda, som er regeret af en fyrstelig Ærke-Bisp. Det har et katolsk Universitet, som vi dog ikke naaede at besøge, da vi hurtigt skulle videre, vi hvilede os blot en liden Stund, mens vi ventede paa næste Kutsche. I Würtzburg har vi taget Logi paa det lokale Værtshus, hvor vi nu venter paa den næste Kutche mod Nürnberg og München. Det er vores Maal at naa over Brenner-Passagen, før den første Sne falder.

Jeg vedhæfter til Moder et par interessante Opskrifter paa Kager, som jeg smagte i Kassel. Jeg haaber, at Marie i Køkkenet med lidt Hjælp kan tilberede dem, saa de kan smage alle derhjemme.

De kærligste Hilsener til Jer alle fra Eders gode Søn

Thorkel Høyer

Pain Patience, eller Taalmodighedsbrød

Et halvt Pund fint revet Sukker og otte Æg røres med et Fjerdingpund smeltet Smør, indtil det bliver som en tyk Saus. Heri skal da tre gode haandfulde Mel og skallen af en Citron, som er revet fint, hvilket lidet sammenrøres. En Tærtepande skal nu bestryges med smeltet Smør, og bestrøes med fint revet Brød. Med en Ske sættes disse Kager i Panden. Det maa observeres, at der er tre Tommer imellem hver Kage, da de ved Bagningen flyde. Skulle de ikke ville flyde ud, skal et eller to Æg i dem, at vil de flyde for meget, saa skal de blandes med mere Mel. De bages meget langsomme, at de kan blive lysebrune, og saaledes serveres.

Kartheuserbrød

En Finger lange og tykke netskaarne Skiver Franskbrød blødes i sød Fløde og Sukker. Hernæst afskalles og finstødes seks Lod søde og et Lod bitre Mandler. De kommes i en Kasserolle tilligemed tvende gode haandfulde fint revet Sukker, seks Æg og en haandfuld Hvedemel. Det røres vel tilsammen, og det i Fløde lagte Franskbrød dyppes deri, og vel brunt udbages i flydende Smør, og saaledes serveres.

1 lod = 15 gram

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter Sovs og saucer

Brev fra True

_ANK0388Engkjær, True ved Tilst den 15.de Augusti 1785

Dette Brev skriver Søren Hanssøn for den gode Kone i True, at hun faar høre nyt fra den stor Stad.

Min kære Søn

Det har nu varet en Rum Tid uden Kundskab om dit Liv og Levned. Jeg haaber, du snarligen vil Glæde os med et Besøg fra Kiøbenhavn. Det vil nok glæde Godsejeren at høre nyt fra dine Studier.

Vejret er ret saa varmt trods Dage med Regn. Hver Dag gaar med daglige Sysler. I gaar blev der bagt Brød i den store ovn i Bryggerset, baade Rugbrød og de gode Sætkager, som blev nydt med Duelse til Aften. Kan du huske, hvorledes du spiste hver Krumme af Kagen, som blev sat foran dig?

Jeg havde Besøg af den gode Nabokone i Formiddags. Vi satte os paa Gaardspladsen at nyde en smule af den gode Sol. Vidste du, at Kirsten Hansdatter er kommet i ulykke med en Karl fra Nabogaarden, skønt hun er trolovet med Jens Pederssøn? Det passer ej hendes Moder, at hun skal holde Barnedaab og Bryllup paa samme Tid, og at Datteren faar saa daarligt et Parti. Det skulle dog være en ret saa duelig Karl, saa maaske er Ulykken ikke saa stor.

Høsten ser god ud. Maaske vil det ogsaa kunne give lidt til dit Underhold. Jeg ved, at det er strengt at skulle klare sig for de beskedne Penge, du modtager. For at du ikke skal bruge for mange Penge på Klæder, sender jeg ogsaa lidt strikkede Strømper og Klæde til en god Kjol, som Væveren har gjort af Uld fra vore egne Faar. Du faar selv finde en Skrædder, at den kan blive efter bedste Mode.

Den lille Sara sender sine bedste Hilsner. Det samme gør din Fader og din kære Broder. Og jeg forbliver i Guds Navn din kære Moder

Mette Kristine Pedersdatter

Sætkager

En Dej røres af Mælk, Bygmel, rigeligt med Gær, samt Sukker og lidt Fedt. Til sidst kommes en Haandfuld Rosiner i. Dejen lægges i en sætte, en Form med ikke for lave Sider, hvor den hæver. Lige før den sættes i ovnen, vædes den med Raamælk. Naar den er bagt, skal den være hæves saa stærkt, at den staar som en Bue over Formen.

Duelse

Let saltet Flæsk skæres i Tern og steges paa Panden. Lige før Duelsen skal serveres, blandes Sirup i Fedtet. Sættes paa Bordet sammen med Skiver af Sætkage.

Kategorier
Brød og kager

21. juni 1750. Udlængsel og udfrielse

RachEegberg1Endelig nærmer Tiden sig for min Udfrielse. Jeg har nu tilbragt mange Dage i mit Kammer, mens Verden er passeret forbi udenfor. I det nye  Skuespilhus paa Kongens Nytorv, som nu tilhører Staden Kjøbenhavn, bliver til stadighed opført de nyeste Pjecer fra Frankrig og de nyeste Operaer fra Italien, skønt Økonomien ikke skulle være god. Jeg hørte fra en god Bekendt, at der netop nu skulle en særlig god Italiensk Sopran, som ret forstaar at synge de højeste Toner rent og i klare Triller.

Byens andre Plaisirer vil snart igen være indenfor Mulighederne. Om faa Dage vil jeg igen bevæge mig blandt Byens øvrige Borgere paa Ulfeldts Plads forbi Skamstøtten, og hilse paa gode Venner og Veninder. Jeg har hørt, at der skulle være en Bjørnetrækker at see der, som har en særlig farlig Bjørn.

Til Morgen konfererede jeg med min Amme om de bedste Muligheder for min Søns Pleje. Hun har indvilget i at blive Aaret ud, og maaske længere. Alt afhænger dog af Forholdene hjemme i Pebringe, og af mine økonomiske Muligheder. Indtil videre ser alt dog ud til at gaa efter Ønske. Jeg havde bedt Katrine om at tilberede lidt Mandelskiver til os, at Ammen kunne se, at vi formaar at servere det bedste. De blev serveret med et lille Glas Kanel-Likør og vakte stor Glæde hos alle.

Mandelskiver

180 Gram søde og 60 Gram bitre Mandler skoldes og finstødes. 250 Gram Hvedemel og 120 Gram Smør rives imellem Hænderne paa et Bord, at det bliver fint, deri kommes tvende revne Citronskaller, 250 Gram Sukker, tre eller fire Æg og de fint stødte Mandler. Alt dette sammenæltes paa Bordet til en lind Dej. Den tillavede og sammenæltede Dej skæres i smaa Stykker, og bankes med en flad Kniv i langagtige Skiver af Størrelse som en Haand er lang og bred, og omtrent en Centimeter tyk. Oven paa kirres de med Ryggen af Kniven, hvorefter de bages til de er lysebrune og haarde, da de saaledes serveres.