Kategori: Ikke kategoriseret

Kategorier
Frokostretter Ikke kategoriseret Middagsretter

24. Marts 1914. En Hilsen fra Søren i København

Broder Søren Sørensen

Kære lille Søster

Jeg er nu kommen godt til København, og har indlogeret mig i det udmærkede Værelse, som Købmand Meyer har stillet til Raadighed. Her er virkelig mere at se end i Aabenraa, ja selv Flensborg kan synes lille ved siden af vor Hovedstad. Købmanden har sin Butik med tilhørende Bolig i Købmagergade 41. Bag huset er en liden Gaard og et Lager, men Hovedparten af Varerne er i et Pakhus paa Havnen. 

Jeg haaber meget, du havde en god Fødselsdag. Jeg har ikke sendt din Geburtsdagspræsent endnu, men den ligger her paa mit Bord. Jeg mangler blot den sidste Indpakning, saa kommer den afsted, forhaabentlig til Glæde for dig. Jeg fik god Hjælp til at finde den rette Gave af Husets Datter Ingeborg, som er en sand Pryd for Købmandshuset. I stedet vedlægger jeg et Billede, taget i Flensborg kort før min Afrejse. Maaske har du et Bord at lægge det paa.

Her i Huset lever man godt, alle spiser med hver Dag ved Købmandens Bord. Udover Familien sidder ogsaa Prokuristen med. Han er ikke gift, men har et godt Øje til Husets Datter. Ude i Køkkenet regerer Madam Sjøgreen. Hun er født i Skaane, saa det kan til Tider være svært at forstaa hende. Heldigvis laver hun glimrende Mad, hjulpet af Pigen Christiane. Hun sværger til Fru Nimbs Kogebog, saa ind imellem kommer sære Retter forbi, som de Halmstraa, hun serverede til Søndagens Forret. Hovedretten var heldigvis Bankekød, serveret med glaserede Gulerødder. En glimrende Spise her i Foraaret.

Jeg er allerede bleven optaget i Familien. Søndag  drog vi alle til Damhus-Søen beliggende lidt udenfor København. Her gik vi først en rask Spadseretur langs Søen, og indtog bagefter en Forfriskning i Kroen. Herrerne nød en god Øl, mens Damerne nøjedes med en Kop Kaffe. Bagefter gik det atter hjemad, hvor Madam Sjøgreen stod klar med Aftensmaden.

Jeg haaber, alt staar vel til ovre i Fjellerup. Jeg har ikke hørt nyt hjemmefra i en rum Tid, men jeg haaber, at alt er godt. Maaske har der blot være Travlhed, jeg hørte, at Moder som vanligt havde involveret sig i den lokale Dilettantkomedie. Hun har aldrig kunne takke nej til saadanne Opgaver.

De bedste Ønsker for Fremtiden og de kærligste Hilsner fra

din Broder Søren

P.S.: Ingeborg sender ogsaa en Hilsen. Hun mener allerede at kende dig udfra de Beskrivelser, jeg har givet. Jeg haaber, I en Dag kan mødes.

Halmstraa

180 Gram Hvedemel, 120 Gram Smør, 150 Gram reven Parmesan-Ost, lidt Peber, lidt Cayenne og Fløde æltes til en tyk Dej. Denne rulles ud og skæres i ganske tynde Strimler som Halmstraa. En Plade bestrøs let med Mel, herpaa lægges Straaene og bages lysebrune.

Bankekød

Hertil kan man benytte de mindre gode Stykker af Oxen, som Bovbladet, Yderlaaret eller Kødet mellem Ribbenene.

Kødet skæres i Skiver paa en Tommes Tykkelse, bankes godt og bestrøs med Salt og Peber. Skiverne brunes paa en Pande i Smør eller Fedt og lægges derpaa lagvis i en Gryde. Derpaa brunes lidt Smør eller Fedt og ituskaarne Løg paa Panden. Heri bages Mel, Jævningen spædes op med Sky, Suppe eller Vand, og Saucen hældes over Kødet. Man kommer desuden et Par Laurbærblade og nogle hele Peberkorn i Gryden, som tillukkes med et tætsluttende Laag, og man lader Kødet koge i omtrent 1 Time. Det giver god Smag, naar man en halv Time før Anretningen kommer raa skrællede Kartofler i Gryden og lader dem koge sammen med Bankekødet.

Det hele serveres i et Ragoutfad.

Glaserede Gulerødder

Til Garniture om Steg og til Chartreuse, Macédoine, Jardiniére og forskellige Salater anvendes hyppigt glaserede Carotter. De skæres enten lige eller takkede med Chartreusekniven alt efter den Ret, hvortil de skulle anvendes. Smaa Carotter blive meget smukke, naar man skræller dem spiralformet med Chartreusekniven. De afvaskes og koges halvt møre i Vand og Salt. De lægges paa en Sigte, for at Vandet kan løbe af. Derpaa kommes de i en Kasserolle med Smør og Sukker, og de sættes over Ilden. Lidt efter lidt spædes lidt Bouillon heri, men ikke for meget ad Gangen. De rystes og dampes heri, indtil de er tilstrækkeligt møre og have en smuk, lys Glasur.

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Frokostretter Ikke kategoriseret

4. Februar 1914. Saa kom da Kjørmes-Knud.

Jomfru Joahnsen vender udKære Moder

Jeg længes efter snart at høre nyt hjemmefra. En rum Tid er forløbet siden det sidste kære Brev fra den gamle Gaard. Jeg haaber, baade Fader og mine kære Brødre er ved godt Helbred, og at de Gamle har det godt i Aftægtsboligen. Det kolde Vejr er ikke godt for de Gamle, jeg ved, at Bedstefar altid giver sig og klager over Smerte i sin gamle Krop, naar Sne og Kulde nærmer sig. Skønt han kun var en ung Knøs i 1864, har han siden maattet lide med de gamle Krigsskader.

Her er alt igen ved det gamle. Fruen har haft enkelte Visitter siden sin Hjemkomst. Det gav Jomfru Johansen lejlighed til at fremstille nogle gode Medaljer, selvom Hønsene ikke længere lægger Æg. Heldigvis har hun gemt et lille Overskud i Kælderen, pakket ind i Avispapir. Hver Uge bliver vi sendt ned for at vende dem, at Blommen ikke sætter sig fast i den ene Ende.

Ogsaa her er det blevet koldt, med Rimfrost og Taage paa de bare Marker. Huset er koldt, Familien tilbringer Aftenen inde i Fruens Kontor eller Spisestue med at spille Kort eller læse i de nyeste Journaler, som Fruen bragte med tilbage fra København. Der bliver tændt op om Eftermiddagen i Kakkelovnen, alligevel er der brug for baade Tæpper og Sjaler for at holde Varmen. I Køkkenet er der Ild i Komfuret fra Morgen til Aften, saa alle, baade Høj og Lav, kommer forbi. Paa Komfuret varmes hver Aften Vand til Varmedunke til Familien, og gode varme Mursten til os Køkkenpiger, som vi pakker ind i Avispapir for at tage dem med op i Sengen. Jeg staar tidligt op hver Morgen for at varme Vand til Servanten, Fruen ønsker ikke at staa op til koldt Vand. Det er mørkt, men heldigvis gaar vi nu mod lysere Tider.

I Dag fremstillede Jomfru Johansen en garneret Kødbudding til Familiens Frokostbord, som smagte alle. Hun havde dog en del Mas med at faa den ud af Formen, men til sidst lykkedes det. Næste Gang husker hun nok at smøre og drysse den ordentligt. Den smagte ret Familien, og der blev ogsaa lidt tilovers til os ude i Køkkenet. Karlene i Folkestuen maatte nøjes med den vanlige Grød, fulgt af Kartofler med Dyppelse. Der var dog rigeligt, jeg har endnu ikke hørt Klager.

I Haabet om snart at maatte høre nyt fra Jer alle forbliver jeg Jer kære Datter

Karoline Sørensen

Medaljer

Til Mørdejen smuldres 150 Gram Smør i 175 Hvedemel og 50 Gram Sukker. Der tages saa meget af ½ Æg, som det er nødvendigt for at faa Dejen til at hænge sammen. Denne lægges paa et køligt Sted i 2-3 Timer. Dejen udrulles i en ikke for tynd Plade, hvoraf runde Kager stikkes ud med et Glas eller en Form og bages Gulbrune ved god Varme (omkr. 200 Grader). Halvdelen af Kagerne glaseres med en Glasur tilberedt af 125 Gram Flormelis tilsæt 3-4 Skefulde Vand, og evt. en smule Rom., og stilles til tørring i et tørt Rum eller i den næsten kolde Ovn. Paa hver af Resten lægges 1 Teskefuld Kræm, de glaserede Kager lægges ovenpaa, og midt paa hver trykkes et lille Stykke Gele ned i Glasuren, inden den stivner.

Garneret Kødbudding

½ kg skært, benfrit Okse- eller Svinekød eller halvt af hvert males gennem Kødhakkemaskinen 2-3 Gange og røres med 1 Skefuld Salt. 1 top Spiseskefuld Mel og 50 Gram fin, lys Rasp tilsættes sammen med 2 Æggeblommer. Farsen røres godt med Skeen mens 5-6 Deciliter Sødmælk tilsættes lidt af Gangen. (Husk at røre Farsen godt sammen mellem hver tilsætning af Mælk.) Til sidst vendes de stiftpiskede Æggehvider i. En aflang eller rund Blikform smøres godt og drysses med Rasp. Buddingen koges eller bages, til den er færdig, hvilket prøves med en tynd Spækkenaal eller en tynd Træpind.

Den færdig Budding vendes paa et varmt Fad og garneres med alle Slags kogte Grøntsager af forskellig Farve. Ovenpaa Buddingen kan f.eks. lægges Blomkaal, deromkring en Krans af kogte, grønne Ærter. Opad Buddingen, staaende paa den bredeste Ende, anbringes Karotter og Porrer. Udenom lægges andre Grøntsager og Smaabunker. For øvrigt kan Grøntsagerne varieres efter Smag, Aarstid og Lejlighed.

Serveres med rørt Smør og kan gives som Frokostret eller som Mellemret til Selskaber.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Sovs og saucer Vildt

28. Januar 1914. Nyt fra Hovedstaden.

Anna Syberg Roser 1902 Kære Moder

Jeg skriver dette brev, skønt jeg endnu ikke har modtaget det Brev, jeg er sikker paa du allerede har sendt. Anledningen er Fruens Hjemkomst fra sit Københavns-Visit med Skib, som ankom til Randers Fredag Eftermiddag. Herren sendte en Vogn, men havde ikke selv Tid at møde hende. Dagen forinden havde han afholdt en mindre Fasan-Jagt, det efterfølgende Selskab var blevet meget muntert.

Fruen var træt efter den lange Rejse, men havde dog Tid til at starte forberedelserne til den Middag for gode Naboer og Venner, som var blevet aftalt før Fruens Afrejse. Jomfru Johansen skulle tilberede en Fasanragout af Torsdagens nyskudte Fasaner, som endnu ikke var egnede til stegning, og en Rombudding til Dessert. Det blev ogsaa aftalt, at jeg for første gang skulle servere for Selskabet, jeg laante dertil Forklæde og Kappe, men Kjolen havde jeg selv.

Søndag oprandt den store Dag. Gæsterne ankom rettidigt, og jeg stod klar for at tage Frakker og Hatte. Fruen tog imod inde i den fine Midterstue, hvor hun viste det smukke Blomsterbillede, malet af Anna Syberg, og givet som Julegave af Fruens Søster. Hun havde købt Billedet paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. Billedet gav alle Minder om Sommeren, maa den komme snart.

BiografteaterMiddagen forløb vel, alle nød den gode Mad, som Jomfru Johansen havde fremtryllet. Jeg stod ved Døren mellem Serveringerne, og havde rig Mulighed for at følge den livlige Samtale. Fruen havde boet paa den fine Hotel Phoenix nær Odd Fellow Palæet, hvor Roald Amundsen skulle afholde sit Foredrag. Det havde været en stor Oplevelse at høre den stoute Sydpolsfarer. Fruen vakte en smule Opmærksomhed i Selskabet, da hun fortalte om sit Besøg i Biograf-teatret. Hun havde set Filmen Stemmeretskvinden, med den smukke Asta Nielsen i Hovedpartiet. Her var baade Fængselsophold, Bomber i Parlamentet og en ung Kvinde, som ikke opførte sig, som man burde. Heldigvis endte alt dog godt.

Efter Middagen blev Kaffen serveret i Midterstuen, hvor der i Dagens Anledning var tændt op. Heldigvis havde alle i deres Paaklædning taget Højde for det kolde Vejr, med gode uldne Kjoler og solide Jakker. Selskabet brød tidligt op, ikke mange havde Lyst til at køre Hjem i Mørke. Der var dog en del Arbejde at udføre i Køkkenet, før vi kunne gaa til Ro. Heldigvis havde Jomfru Sørensen sørget for Hjælp. Det gav Mulighed for at møde Fru Sørensen og hendes Datter Marie, som bor i Husmandshuset nær ved.

Jeg haaber snart at modtage dit kære Brev og høre nyt hjemmefra. Jeg hører mærkelige Rygter om Krige langt mod syd. 

Din kære Datter

Karoline Sørensen

Fasanragout à la d’Albufera

2 Fasaner rengøres. I raa Tilstand hugges de i 6 Dele. En Suaterpande smøres med Smør og belægges med Flæskebarder. Heri lægges Fasanstykkerne tilligemed et lille spansk Løg, hvori man har stukket nogle Nelliker og lidt Salt. Det Hele overhældes med en ½ Flaske Malagavin. Laaget lægges paa Sauterpanden, og Fasanerne dampes møre over Glødeild. Derpaa tages Stykkerne op og lægges over i en anden Kasserolle. Fonden, hvori de er dampede, koges sammen med Fasan-Sky, sies, skummes godt og røres i en halv Liter Sauce Espagnole. Man lader det hele koge ind til en kraftig, jævn Sauce. Denne skummes godt og hældes tilligemed 250 Gram Trøfler, som er skaarne i Skiver, over Fasanerne. Det hele koges sammen i et Par Minutter.

Ved Anretningen ordnes Stykkerne saaledes midt paa Fadet, at Brystet kommer til at ligge øverst. Saucen hældes over Kødet. Retten garneres med Skiver af Oxetunge, som er skaarne ud i Form af Hjærter.

 Sauce Espagnole

250 Gram Smør brunes. Heri dampes et Løg, 1 Gulerod, et lille Stykke mager raa Skinke, som er skaaret i Skiver, 2 Laurbærblade og nogle Peberkorn. Derpaa bages 250 Gram Mel i Smørret, og naar det er godt udbagt, fortyndes Jævningen med Jus (kraftig Suppe) og det Hele koges langsomt i 2 Timer.

I Saucen røres til sidst 1 Glas Madeira og 250 Gram Tomatpurée.. Det Hele faar et godt Opkog. Saucen sies og skummes. Den er da færdig til Brug.

Rombudding

Cremen laves af ½ Liter Fløde, 10 Æggeblommer, 175 Gram sødt Melis og 14 Blade Husblas. Naar Cremen er kogt og siet, røres 2½ Deciliter god Rom heri og til sidst ½ Liter pisket Fløde.

Hertil serveres Flødeskum med Sukker og Rom eller Hindbærsaft.

 

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret Jul

9. December 1913. Julen staar for Døren

Der laves kranse

Kære Moder

Jeg haaber, alt staar vel til hjemme. Jeg tænker ofte paa Jer alle hjemme paa Gaarden i Sønder Sejerslev. Jeg kommer nok hjem til Jul, selvom det kan være svært at forlade det danske Land. Heldigvis kan vi hjemme vise vort Hjerte i de mange røde og hvide Farver, som vi pynter Juletræet hjemme med. Her kan vi ogsaa endelig vise det danske Flag, som vi ikke kan hænge op i Flagstangen udenfor vor Dør.

Her er nu startet paa Julekagerne.  Jomfru Johansen har lagt den første Dej til de brune Kager. Hun sværger til Fru Konstantins Brune Julekager, som altid bliver gode og sprøde, hvis de rulles godt og tyndt ud. Der skal bages mange, ikke blot til Herskab og Folkestue, men ogsaa til de mange gode Folk, som har hjulpet paa Gaarden i Aarets Løb. Det er Tradition, at Husmænd og Haandværkere kommer forbi lige før Jul for at faa en Gave, og Fruen har da ogsaa strikket Huer og Halstørklæderne til Børnene, saa der er Gaver til alle i Famlierne.

Husmandskonerne kommer i næste Uge for at hjælpe med de mange Smaakager. Saa skal der bager Brune Kager, Vanillekranse, Jødekager og Pebernødder, som bliver sat i Daaser og Kasser oppe paa Loftet til Julen kommer. Klejner bliver ogsaa kogt og Æbleskiver bagt, men det sker først lige før de skal spises. Her er det Skik at hænge Klejner paa Juletræet i røde Bånd, saa den første Portion bliver allerede bagt i næste Uge. Saa er de ikke alt for sprøde, naar de bliver hængt paa.

Jomfru Johansen bagte Fløde-Kranse i Gaar. Det var en ny Smaakage, som hun ville prøve før Juledagene, saa alle fik lov at smage, ogsaa Bryggerskarlen. Saa er Brændet til Julebagningen ogsaa sikret. Der skal fyres op i Brændekomfuret fra tidlig Morgen paa den store Bagedag, og naar vi er færdige hen under Aften vil der ikke være meget Brænde tilbage ude i Brændeskuret.

Nu vil jeg slutte for denne Gang. Jeg har kun godt at sige om denne Plads, og haaber at blive her det næste Aar, Fruen har udtalt Tilfredshed med mit Arbejde. Det glæder mig at have en Plads i mit eget Land.

Med de bedste Ønsker og kærligste Hilsner til jer alle

Din kære Datter

Karoline Sørensen

 Fløde-Kranse

500 Gram Mel, 300 Gram Smør, 175 Gram Sukker samt 6 Spiseskefulde Fløde æltes sammen og trilles i smaa Kranse, som dyppes i Piskefløde og Sukker. Pladen smøres med Smør, og Kransene maa stilles paa Pladen med Mellemrum.

 

Brunkager, vanillekranse, klejner og de andre julesmåkager kan man finde opskrift på under Kokkepigens Juleopskrifter.

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Husholdning Ikke kategoriseret Jul Slagtning

25. November. De første Juleforberedelser

Johansen på høkassen med strikketøj.Kære Moder

En rum Tid er nu gaaet siden mit sidste Brev. Det har været en travl Tid, Julen staar for Døren. November har fra Arilds Tid været Slagtemaaned, og det er den stadig her paa Gaarden. Det er nu mere end en Uge siden Grisen blev slagtet. Heldigvis skulle vi ikke selv føre Kniven, det gjorde Forkarlen, men da først Grisen var hængt op nede i Bryggerset, var det vort Arbejde først at faa alle Indvolde ud uden at der gik Hul paa Tarmene, og bagefter skrabe alle Børster af. De sidste Børster, som Hornet ikke kunne naa, blev taget med en skarp Kniv. Der blev kogt rigeligt Vand i den store Gruekedel til at skolde Grisen i, saa Dampen stod om Ørerne paa alle, vi kunne kna  se en Haand for os.

Heldigvis var Madam Frederiksen kaldt ind til Assistance ved rensning af Tarmene. Moder husker nok, hvor svært jeg altid har haft ved dette Arbejde, som er baade ildelugtende og uhumskt. Jeg fik dog lov til at røre Blod til Blodpølse, og i det hele taget hjælpe ved opskæringen af det store Dyr. Der var rigeligt med Flæsk, som lagt i det store Saltkar med rigeligt Salt og Salpeter. Jomfru Johansen mener, at alt skal bruges, saa ud over den vanlige Spegepølse, Rullepølse og Medisterpølse blev der ogsaa lavet Lungepølse efter Sørine Thaarups gamle Kogebog, som hun sværger til. Jeg haaber ikke, den kommer paa Bordet foreløbigt.

Nu er alt stille efter den sidste uges Travlhed, og Jomfru Johansen har sat sig paa Høkassen med sit Strikketøj ved det stadig varme Komfur. Jeg sidder ved det store Køkkenbord og skriver til dig, kære Moder, og til resten af Familien, som jeg haaber alle har det godt. Anna sender en Hilsen, med Ønsket om at Moder sender et af de gode Kløben-Brød fra Michelsens Gaard til Jul. Hun er min gode Kammerat oppe i Pigekammeret, og hver Aften har vi en god Passiar før Lyset slukkes. Kammeret ligger over Bryggerset, saa jeg ser frem til kolde Morgener, naar Frosten kommer. Heldigvis er der varme Dyner og et godt Komfur i Køkkenet at staa op til.

Din kære Datter

Karoline Sørensen

 

Lungepølse af Svin

Lungen, Hjertet, Milten, Nyren samt Affaldet fra Medisterpølsen hakkes godt tilligemed Rødløg og Salt. Naar det slipper Hakkebrættet, kommes det i dertil bestemt, ren Balje eller Lerskaal, tilligemed stødt Peber, Allehaande og Ingefær. Derefter æltes en god ½ Time, og man kommer da en lille Smule Suppe deri, men ikke for meget. Man smager, om Dejgen er salt nok, og da stoppes den i Tarmene, men ikke for fuldt. Naar man er færdig, da viskes Pølserne rene med et Klæde, lægges paa et Trug, stænkes med lidt Salt og blive liggende saaledes til næste Dag, da de skulle lægges i Saltkarret.

Kløben-Brød

150 Gr. Smør smeltes og blandes med ½ Liter Sødmælk. Naar Blandingen er fingerlun røres 50 Gr. Gær i. 1 Æg, 100 Gr. Sukker og ½ Tskf. Salt tilføjes. Herefter kommes ca. 1 Kilogram Hvedemel i sammen med 100 Gr. Rosiner, 50 Gr. hver af finthakket Sukat, Pomeransskal og tørrede Tranebær eller lignende, samt revet Skal af 1 Citron. Dejgen æltes godt sammen til en ret lind Dejg. (Pas paa den ikke æltes for længe.) Den stilles til hævning paa et lunt Sted i ½ Time

100 Gram Marcipan trilles i to Stænger, Dejgen slaas ned og formes til 2 Brød med en Stang Marcipan i hver. Brødene sættes paa en smurt Bageplade  og efterhæver tildækket et lunt Sted til omtrent dobbelt Størrelse. Pensles med Æg og bages i en varm Oven (200 Grader) i 30 – 35 Minutter.

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret vikingetid

Ophold

Handelsplads ved strand

Jeg, Sigrun, vil nu fortælle om en trist begivenhed. Vor færd over havet gik stille, vinden vuggede skibet, alt var godt. Kosten var god, vi spiste stokfisk og fladbrød og drak god øl. Men inden vi nåede vort endemål, greb en sot os. Ingen ønskede at dø på havet, så vi måtte søge havn ved en lille plads. Måske kunne vi finde de urter, som kunne jage soten bort. Her groede dog mest strandkål, som ikke længere kunne spises, men det friske kildevand gjorde godt efter den sure øl. Dog måtte vi tage afsked med Niall. Han blev begravet efter sin egen skik med fødderne i vest og hovedet mod øst, så han på den sidste dag kunne rejse sig og se mod den nye sol. Fionn sagde nogle ord over graven, men sært var det ikke at skulle give gaver med til rejsen.

Vi var ikke alene på pladsen. Her mødtevi gamle venner på vej hjem fra sommertogtet.  Skønt det er sent på sommeren, er der stadig enkelte steder handel. Handel og håndværk er altid ønsket, når den lokale stormand garanterer markedsfred. Alle var vi dog på vej hjem, så det var kun beskedent, hvad der var tilbage i lagrene. Far havde stadig lidt knive at sælge, og der var også lidt reparation for de lokale bønder. oppe i skoven kunne samles æbler og frugt, så jeg lavede lidt søde pandekager. Vort ophold var kort, så de store gryder blev på skibet, men panderne var fundet frem.

Vi er nu endelig på vej hjem, den hjemlige kyst nærmer sig. Høsten derhjemme er nok overstået, men mor har god hjælp, så det er nok gået godt. Nu skal der blot samles ind fra skov og mark af frugter bær og nødder til most og tørring, så det kan gemmes til vinteren.

 

Pandekager

Sigruns pandekager er lidt anderledes end vores flade pandekager. Det er en bolledej med fyld, stegt på en pande. Både frisk og tørre frugt kan bruges som fyld, og vil man have lidt sødt over, er flydende nyslynget honning godt – og det er lige årstiden til det.

Kokkepigen laver pandekager.

 

Sød dej til pandekager

Godt 3 dl. sødmælk varmes op til det er fingerlunt og hældes over 25 g gær. Tilsæt lidt salt og sukker og 50 g smør samt 1 æg. Hæld mel i – der skal bruges omkring ½ kg mel, men tilsæt ikke det hele på en gang. Dejen skal  være blød og ikke for fast, så rør den først med skeen, hænderne skal først bruges til allersidst. Lad dejen hæve, slå den ned, og del den i mindre boller, som rulles fladt ud og fyldes med fintskårne æbler, hakkede nødder, tørret frugt eller hvad der ellers kunne ønskes. Man kan også hælde sukker og kanel over fyldet – men så er man ikke i vikingetiden længere! De små pandekager lukkes godt, så de ikke åbner sig, og steges på panden i smør.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Supper vikingetid

På vandet

VikingeskibeJeg, Sigrun, vil nu berette om vor videre færd. Vi var endnu nogle dage på markedspladsen, hvor der blev handlet og arbejdet. I stedet for redskaber og jern, som far havde bragt med hjemmefra, kunne vi nu fylde skibet med klæberstensgryder, som gav god vægt. Dertil kom rigeligt med stokfisk, så der både var til hjemrejsen og til vinteren. Dertil kom silke og sølv, smykker og beslag, salt og honning.

Alle længtes efter hjemmet, men inden skulle naboerne på pladsen beværtes. Et godt måltid vel tilberedt og givet til gode venner. Det glæder guderne og giver en god hjemrejse. En skinke blev kogt og givet med gode ærter og nybagt fladbrød, hertil blev nydt rigeligt med øl. Njord i Noatun kunne ikke ønske sig bedre føde. Det blev en god nat.

Vi er nu på havet med god vind og rolige vande. Rejsen går hjem til Gefions ø, hvor høsten venter.  Snart skal leen skærpes, når karlene går over mark for at høste den gode byg og rug og den tætte hvede. Det skal give godt brød og god øl indtil næste høst. Gid vinden holder ved, så vi får en god hjemfart.

 

FladbrødBrød har gennem tiden været en vigtig del af kosten, ikke blot som tilbehør, men også som en form for tallerken eller emballage. Tænk på retter som pizza, forårsruller, tortilla og tærter – listen kan fortsættes i det uendelige.

Kokkepigen laver fladbrød

 

Ærter og bønner har været en del af kosten siden bronzealderen. De høstes og tørres i efteråret, og kan så holde vinteren over som et godt og næringsrigt tilskud til kosten. Opskriften er endnu engang fra Sørine Thaarups kogebog, lidt modereret, jeg har udeladt sukker og nelliker, da det er mere middelalder end vikingetid. Men eddike i form af malteddike har man allerede kendt dengang – man kan søde med sødt øl eller honning. Bemærk, at tilberedningen foregår på et åbent ildsted og ikke et komfur. Vikingetidens madlavning har foregået over åben ild og en god husmor har vidst, hvor hun skulle stille sine potter og pander i forhold til varmen.

Gråærter

Dertil har man i reglen en røget flæskeskinke, som udvandes godt. Ærterne må sættes i blød aftenen i forvejen. Man sætter skinken over ilden i en suppekedel med vand og ærterne i en gryde med koldt vand og tildækket, men uden salt. Når ærterne er møre, sættes de på et sted, hvor de kunne holdes varme. Man tager derpå en jernpande og sætter over ilden, deri kommes et godt stykke smør, og når det er lysebrunt, da kommes der hvedemel deri, og man lader det blive mørkebrunt. Man har da i beredskab en jydepotte, suppen siet og fedtet afskummet af suppen fra skinken. Det brunede mel kommes i jydepotten og det spædes op med suppen, til det bliver en jævn sovs. Deri kommes eddike og sødt (øl eller honning) efter smag. Det får nu et lille opkog, og derefter hændes den mørke suppe fra ærterne igennem et dørslag. Ærterne kommes i en terrin,  og derpå hældes sovsen. Man anretter da med det samme skinken, af hvilken man først har afflået sværen. Ærterne og skinken sættes in på bordet på en gang. Dertil kan man give lidt hjemmebagt brød.

 

Kategorier
Brød og kager Desserter Ikke kategoriseret

4. Januar 1937. Et nyt Aar er kommet.

Kære Læsere,

Et gammelt Aar er sluttet, et nyt Aar er kommet. I vor lille By forløb Nytaarsaften med de vanlige Løjer. Børn og Unge havde en Fest med at bytte om paa Havelaager, kaste Urtepotter og andet paa Døre og hænge Cykler og Retiradespande op i Flagstænger. Der blev også fyret en Del Hundepropper og andet Fyrværkeri af. Som altid var der enkelte Jeronimusser, som mente, at nu var Ungdommen igen gaaet for vidt.

I vor lille Brugsforeningen forløb aftenen som altid roligt, med kun enkelte urolige Øjeblikke. Havelaagen stod i det forsvarligt lukkede Vaskerum, alle Cykler var sat i Kælderen og Snoren paa Flagstangen var sikret. Nogle Drenge havde dog udvist stor Opfindsomhed. Da Thorvald stod op Nytaarsmorgen, laa Flagstangen ned i Haven.

Menuen Nytaarsaften var som altid Hamburgerryg med Grønlangkaal, fulgt af en Appelsin-Gele, som blev lavet af Butikkens sidste Appelsiner. Hvert Aar bestiller Thorvald en Kasse Appelsiner, men i Aar var Salget ikke saa stor som ventet. Derfor blev der lidt til over til Desserten. Til Kaffen kom min Søster med sin særlige Vaudois-Kage, som hun kun laver ved Juletid. Kokkepigen på Vennerslund mener, at den smager som de særlige Julekager, Italienerne forærer bort ved Juletid.

De sidste Dage har Roen atter sænket sig over alle. I Butikken ligner de julepyntede Vinduer igen sig selv. Juletræet har mistet den fine Julepynt og er sat ud i Haven til Glæde for Smaafuglene, som nyder de Fedtkugler, som nu pryder den. Hver dag nyder vi selv igen at kunne indtage vort daglige Maaltid i vanlig Ro og Orden. Gid resten af Aaret maa forløbe lige saa roligt, ogsaa for Jer mine kære Læsere.

Appelsingele

375 gr Sukker koges med trekvart Liter Vand, hvorefter den udpressede og siede Saft af 8 Appelsiner hældes deri, og det hele hældes igennem Geleposen eller en fin Sigte. Hver liter Saft tilsættes 12 Blade Husblas opløst i lidt kogende Vand. 6 Appelsiner skrælles, skæres i Skiver, befris for Kærner og lægges lagvis i Formen med Geleen; det foregaaende Lag maa være stift, inden et nyt lægges over. Formen stilles paa Is eller hensættes til næste Dag paa et koldt Sted. Vendes, garneres med grønne Druer og Cremesauce eller Flødeskum. Spises med Makroner til. Benyttes en Randform, kan Flødeskum arrangeres i en Top indeni. (Til 12 Personer.)

Vaudois Cake

125 gr smør smeltes og røres sammen med 2½ dl Mælk, saa det bliver fingervarmt. 50 gr Gær udrøres heri og der tilsættes 125 gr Sukker, 1 tskf Salt og 2 sammenpiskede Æg. Det røres godt, før 375 gr Hvedemel, 1 tskf Kardemomme og 2 finthakkede, syltede Appel.sinskaller kommes deri. Naar Dejen er godt sammenrørt, hældes den i en smurt Form og stilles tildækket til hævning et par Timer. Kagen bages cirka 40 Minutter i en varm Ovn (175-200 Grader)

 

Kategorier
Ikke kategoriseret Syltning mv.

5. November 1936. Efteraar i Stadager

Kære Læsere

Saa kom Efteraaret til vor lille By efter en Sommer, som ikke var saa henrivende som sidste Aar. Inde i Forretningen havde min gode Mand Thorvald travlt, de flittige Koner i Byen skulle have det ene og det andet, og havde ikke altid husket at skrive en Indkøbsliste. Heldigvis er vor Butik velassorteret, saa selv det mærkværdigste Ønsker kan vi efterkomme.

Endnu har Juletravlheden dog ikke meldt sig, og der er stadig Tid til at faa bestilt Varer, før Fruerne og Konerne kommer med ders lange Lister over Ting og Sager, som absolut ikke kan undværes i den søde Juletid. Vor gode Kommis Børge Petersen har de sidste Dage talt op i vort Lager, saa intet vil mangle i December Maaned. Snart kommer ogsaa de første Bestillinger paa Julegaas, som forhaabentlig igen i Aar vil blive leveret fra Vennerslund.

Inde i vor Stue og Køkken har der været Travlhed, de sidste Æbler skulle koges til Gele, før det blev for sent. Vi har ogsaa gemt et par Kasser ude i Udhuset, saa der vil være lidt Æbler til at stille paa Bordet til Jul. Jeg havde god Hjælp af Agnes, Karetmagerens Datter, som ogsaa kunne lave russisk Marmelade af Æblemassen, som var blevet tilbage i Posen. Der var ogsaa Tid til baade at høre lidt Radio og læse i Illustreret Familie-Journal. Den faar vi efter Forvalterens paa Vennerslund, som faar den tilsendt helt fra København. De mange Historier og Artikler er gode at læse, ogsaa selvom Bladet ikke er fra samme Dag. Eneste Anke er den løste Kryds og Tværs-Opgave, Thorvald holder meget af saadanne Opgaver.

De næste Uger vil jeg fortælle løst og fast fra vor lille Verden her i Stationsbyen. Forhaabentlig vil De, kære Læser, være med paa denne Rejse, skønt den ikke foregår med hverken Fly eller Luksusliner.

Æblegele

Æblerne kan være nedfaldne og umodne,, jo surere jo bedre, men maa ikke være af den bløde slags. Umodne Gravenstenere er de fineste.

Æblet vaskes, aftørres, Blomst og Stilk og alt stødt borttages med Skallen og Kernehuset borttages ikke. Æblerne skæres i fire Dele og lægges efterhaanden i koldt Vand for ej at blive sorte. Man sætter Æblestykkerne over Ilden med saa meget koldt Vand, at det lige staar i Højde med dem, og lader dem koge møre, men ikke helt til Grød, kommer saa Massen i en Gelépose og lader den hænge til næste Dag. Da tager man til hver Liter Saft 1 kg Sukker og Vanille efter Smag. Sukkeret kommes i Saften og halvsmeltes heri, inden den sættes over Ilden. Æblemassen i Geleposerne stryges gennem Dørslaget, opvarmes, sødes og benyttes til Æblegrød eller russisk Marmelade. Geléen koger langsomt op og vedbliver at koge, indtil den begynder at stivne, naar man hælder en Smule ud paa en Tallerken. Da hældes den paa Krukkerne.

Æblebrød (russisk Marmelade)

Man tager ½ kg stødt Melis til ½ kg Æblepure, samt Vanillestænger efter Samg. Det koges, til det falder af Skeen i tykke Klumper. Da hældes det op paa flade FAde, som er smurte med lidt Olie eller fugtede med koldt Vand, og staar til næste Dag paa et luftigt STed, skæres i STrimler og Stykker, tildækkes med Papir og staar da til Tørring i et varmt Værelse. Det ser godt ud, naar men med det samme, man skærer det i Stykker, pudrer det med Demarara eller Krystalsukker.

Har man ved Tillavningen ikke Held at faa Marmeladen rigtig stiv, kan den gemmes (uden at udskæres) i en Krukke, tilbindes, stilles paa et tørt, lundt STed, stivner da og kan senere udskæres.

 

 

Kategorier
Ikke kategoriseret

Kokkepigen holder sommerferie

De næste uge vil kokkepigen være på rejse. Her vil hun nyde udsøgte retter, tilberedt af de lokale råvarer.