Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Syltning mv.

9. Januarii 1842. En royal Fødelsesdag

Liebe Eltern

Saa gik da de 12 Juledage. De smukke Lys med 3 Arme, som blev tilsendt i December sammen med andet godt, blev tændt Helligtrekongers-Aften. Som altid sluttede Julen med et lille Knald, da de tre Flammer samledes til Een.

Paa Christiansborg Slot hersker stor Travlhed. I Morgen afholdes Fødelsesdag for Prinsesse Mariane I Kongens smukke pompeianske Spisegemak. Sammen med Oldfruen har vi udtaget de fine opsatser af deres fløjlsbetrukne opbevaringskasser og Spejlet i det smukke Bronzeplateau er pudset. I Byen er bestilt de skjønneste artificielle Blomster at pynte i Opsatserne. Skaale og Fade staar klar at modtage Kager, Geleer og andet godt. Tallerknerne staar klar paa Bordet med de smukke Motiver, at Gæsterne kan conversere paa bedste Vis. Nu mangler kun Krystalglas til Vin og Champagne og det smukke Sølv, som blot mangler en sidste Aftørring. Linnedservietter ligge nyvaskede og rullede klar til brug, og paa Sideborde staar Vandvarmere og Kopper klar. Prinsessen har ønsket, at Thee serveres som den varme Drik paa Dagen.

I  Kiøkkenet har hersket Travlhed, der er blevet tillavet Is og Blancmanger, bagt Kager og kogt Geleer. Ogsaa enkelte søde Sager fra Hylderne er fundet frem, at Kiøkkenet kan vise sin formaaen. Hos Salomonsens Efterfølger er blevet indkøbt Pariser Pebermyntekager og fine franske chrystalliserede Confecturer og andet godt. Mange af de gode Sager vil i Morgen blive anrettet og baaret op ad Køkkentrappen til det kongelige Spisegemak. Heldigvis skal der ikke efterfølgende serveres i Marskalsgemakkerne, som der blev gjort tidligere.  Jeg haaber at smage en smule af de gode Sager, om ikke alt bliver fortæret paa Dagen. Vedhæftet Opskrift paa Fine Theekager og Hindbærsyltetøj, som Moder ikke har modtaget tidligere.

Alt er dog ikke Travlhed. Søndag var vi i Ridehuset til Concert med Kongens Regiments Musikcorps. Blandt Musikken var Wellingtons Seir af Ludwig van Beethoven, som jeg ved at Fader sætter stor Priis paa. Till stede var ogsaa det Kongelige Theaters Chorpersonale, som fremførte en Sang til Billedhuggeren Thorvaldsen. Og den 11. Januar vil sammesteds blive afholdt “Figaros” Nytaarsfest med flere Muskcorps, som afvekslende spille, alt arrangeret af Herr Carstensen. Vi vil sammen med Beck med Frue deltage i Fornøjelserne som en Afsked med det gamle Aar og for at byde det nye Velkommen. Maatte det blive lige saa oplevelsesrigt og lykkeligt som det gamle.

Med de bedste Hilsener fra Hovedstaden og ønske om et lykkeligt 1842

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Fine Theekager

375 Gram fint Meel og 375 Gram hvidt stødt Sukker røres godt med 8 Æggeblommer og 2 hele Æg, saa kommes en Deel godt vadskede og pillede Corender i, tilligemed nogle hakkede Rosiner. Naar dette er godt omrørt kommes 60 Gram Smør og tilsidst de stivpidskede Hvider i.

Hele Hindbær syltede i Sukker

Hindbærrene maae ikke være for modne, til hvert Pund Hindbær tages et Pund Sukker. Man kommer lidet Vand paa Sukkeret og koger det til en Sirup, deri kommer man Hindbærrene og skummer dem vel af, hvilket er en Regel ved alle slags Syltetøi. Derpaa kommer man dem i den dertil bestemte Krukke, naar de ere kolde, bedækker man dem med Voxpapiir og tilbinder dem med en Blære.

Man maae koge Sukkeret saalænge, at det næsten bliver til Sukker igien, thi ellers vil det blive for tyndt, da Saften af Hindbærrene opløser det igjen.

 

Dette var det sidste brev fra Friederica i denne omgang. En stor del af opskrifterne kommer fra kogebogen Den danske Kokkepige eller almindelig Huusholdningsbog indeholdende letfattelig Anviisning til velsmagende men tillige solide Retters Tillavning samt til Syltning, Bagning, Brygning og Slagtning; Udgiven af Jomfrue C. Hansen.

Kogebogen er fundet på Det Kongelige Bibliotek – læg mærke til det royale monogram.

 

 

 

Endelig må man ikke glemme den person, som skabte rammerne for denne lille historie, nemlig arkitekten C. F. Hansen. Det Christiansborg, Friederica bevæger sig rundt i, havde kun en kort levetid. Rammerne stod færdig i 1828, men selve indretningen tog længere tid og dele blev aldrig færdige. Det har været smukke og farverige lokaler. Det var hovedsageligt en repræsentativ bygning, allerede på dette tidspunkt boede kongefamilien på Amalienborg. Slottet brændte i 1884.

Kategorier
Fisk Jul Middagsretter Supper

31. Decembri 1841. Det gamle Aar siger Far Vel.

Chere Mama, Chere Papa

Jeg takker for Julebrevet, som dog først nåede os efter Juledag, skiønt Posten er rimelig med flere daglige Udbringninger. Juleaften tilbragte vi med Familien Beck her i Prinsens Palais, da Monsør Beck ogsaa denne Aften skulle sørge for Adgang for baade Gæster og Fastboende. Det blev en stille og hyggelig Aften, Madam Beck havde sørget for en lille Gaas, som det er skik at spise herinde i Staden. Der blev dog ogsaa spist en Sødgrød med Caroline-Ris. De kiære Børn gik meget op i, at ogsaa Nissen skulle have en Portion. Den blev højtideligt baaret op ad Bagtrappen til Loftsrummet, en længere Vandring, som dog foregik under megen Moro.

Juledag fulgtes vi alle til Vor Frue Kirke for der at høre Pastor Marckmann Prædike om Julens Glæde. Det gjorde han ad Libitum, sjældent har jeg hørt en saa lang og vrøvlet Prædiken. Jeg længtes efter Pastorens korte og fyndige Ord hjemme i Augustenborg. Jeg fik dog Tiden at gaa med Overvejelser over Menuen Nytaarsaften, som igen vil blive fejret med den Beckske Familie. Efter den første svære Tid er Madam Beck blevet en kær Veninde. En Ting er dog sikker, der vil blive serveret Stegte Østers fra Fiskehuset paa Gammel Strand, en Gudespise. Vel hjemkomme fra Kirke nøjedes vi dog alle med en Portion Øllebrød, en simpel Ret, som gjorde vel efter Juleaftens tunge Spiser.

De sidste Dage er trods Jul gaaet med Travlhed paa Christiansborg. Prinsesse Mariane har valgt at fejre sin Fødelsesdag paa Slottet, desværre ikke i Riddersalen, hvor det havde været muligt at se de mange Gæster. En særlig Glæde er det dog, at det smukke Dessertstel med sin fine Opsatser og Tallerkner vil blive benyttet. Den kære Marcus har ogsaa haft travlt, skiønt de mange Retter endnu ikke er tilberedt. Der har skullet træffes Aftale om afhentning af Jordbær fra det kongelige Drivhus, om diverse Indkøb hos Byens Leverandører og endelig skulle Opskrifter paa Kager og Smaakager afprøves, at man ikke står med sammenfaldne Kager, som ikke kan sættes for de fine Gæster.

Det gamle Aar er gaaet, et nyt begynder. Det har for os været et Glædens Aar, med Bryllup og nye Muligheder. Det nye Aar vil bringe nyt lille Liv, jeg mærker allerede, at det vil blive godt. Vi ønsker Eder begge af hjertet et godt og lykkebringende Nyt Aar. Maa det bringe godt Tider og god Helse, og maaske et snarligt Gensyn.

De hjerteligste Hilsner fra Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Stegte Østers

Man flækker sex Østers, tager Skjægget af dem, kommer dem i en Kasserolle med lidt Smør, revent Franskbrød, Citronsaft, Muskat, lidt Kayennepeber, lidt Madeiraviin, saa svitses de lidt, ommes derpaa op i Skallerne, om man ikke har andre store Skaller til dette Brug, man kan ogsaa tage smaa runder dybe Asietter og komme det paa, saa tager man en gloende Ildskuffe og holder den tæt ned over, for at de kan blive lysebrune og haarde ovenpaa.

Øllebrød

Der tages Vand og Øl i Forhold til den Styrke, som man vil have; naar dette koger, ajevnes den med suur Fløde og Hvedemeel. Vil man have det særdeles godt, kommes heri , naar det tages af Ilden, Pidskede Æggeblommer og Caneel, Ristet smaatskaaret Rugbrød bruges dertil og Sukker efter Behag.

 

 

Kategorier
Brød og kager Desserter

15. Decembri 1841. Et Prospect af Christiansborg

Chere Mama, Lieber Papa

En kiærlig Hilsen her fra Kiøbenhavn med et Prospect af Christiansborg, det smukke Slot, hvor jeg haver min daglige Dont. Marcus erhvervede det skiønne Billede paa Hjørnet af Knabrostræde sammen med Dansk Folkekalender for 1842. Heri forefindes baade Portræt af Bissen, en Beskrivelse af den forskrækkelige Skypompe, gjordt af Professor H.C. Ørsted samt et Digt af Ingemann;”Gudmoders Dands med Barnet”. Jeg holder ret af den gode Digter og hans smukke Sange.

Søndagen tilbragte vi atter i Vor Frue Kirke med en Prædiken af den gode Pastor Marckmann.  Vor Spaziergang til Kirken førte os forbi den strenge Domhus. Madam Beck har nyeligen været Tilskuer i Politiretten, hvor diverse Maleficanter modtage deres Dom. Hun lider af en umættelig Neugierigheit over sine Medskabningers Gøren og Laden, som til tider ej synes ganske god. Byen summer ellers af endnu en celeber Domfældelse. Dr. Dampe er sammen med Smedemester Hans Christian Jørgensen blevet dømt for “crimen perduellionis et læsæ Majestatis”. Jeg forstaar ej ret, hvad dette betyder, men begge haver deres Liv forbrudt.

Søndag sluttede ellers lysteligen med en Concert i Ridehuset. Her gav Kongens Regiments Musikcorps suppleret med andre Musici en Harmoniconcert med Beethovens “Wellingtons Seir” blandt det musikalske Tractement. Det Kgl. Theaters Chorpersonale og enkelt Dilletanter fremførte en Sang til Thorvaldsen. Alt var saare godt, vi gik tilfredse hjem.

Julens snarlige Komme ses nu tydeligen i Udvalget af Varer. Hos Salomonsens Efterfølger paa Gl. Strand faaes nu baade Confectfigner og Nødder, og fine franske chrystalliserede Confecturer og candiserede Frugter. Al denne Hærlighed er dog for os for dyr, men Amalienborgs Køgemester har indkøbt rigeligt af de gode Sager, saa Majestæterne kan faa det bedste i Juledagene. Christiansborgs Køgemester har ogsaa indkøbt gode Sager til Kronprinsessens Fødelsesdag i Januar. Maaske vil Marcus faa lidt af Hærligheden med til vort Julebord. I sidste uge havde han baade Caroline-Ris og Citroner med tilbage. Jeg tillavede en Risengryns-Omelet af de gode Ris Løverdag og gjorde lidt Citronbrød til vort Aftensbord Søndagen.

Jeg haaber snarligen at høre fra Eder. Dette bliver min første Jul og selvom vi endnu ikke har egen Leilighed, vil jeg dog gerne kunne gøre lidt af den gode Mad, Mama plejer at tilberede. Jeg haaber, hun vil sende lidt gode Raad og Opskrifter, at jeg kan give Marcus lidt Julemad og maaske ogsaa glæde Madam Beck og hendes Mand med lidt gode Sager.

Med ønske om en god 4. Søndag i Advent forbliver jeg Eders hengiven Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Risengryns-Omelet

½ Pund Gryn skoldes og koges netop møre i 1½ Pot Melk. 1 stykke Vanille koges i ½ Pot Fløde og røres i den varme Grød (er Vanillen skaaren itu, da sies Fløden) tilligemed ½ Pund Smør. Naar dette er lidt afkølet, røres 10 Æggeblommer, hvidt Sukker, og, om behøves, lidt Salt, tilsidste de pidskedes Hvider, deri. Den bages i 1 lille Time og er til 10 Personer.

1 Pund = 500 Gram. 1 Pot = 1 Liter

Citronbrød bagt paa Fad.

Fingertykke Skiver Hvede- eller Franskbrød belægges et Tinfad med i Bunden, nu bestrøes disse Brødskiver med Sukker, nogle Citroner fraskiæres saavel den gule, som den hvide Skal, derpaa skiæres Citronerne i tynde Skiver, og lægges paa Brødet, atter tildækkes dette, naar de ere vel bestrøede med Sukker, med ligesaadanne Skiver Brød, som ligger under neden, nu overhældes dette med god sød Fløde, det bestrøes med fiinstødt Kaneel og Sukker, saaledes tildækkes dette med et andet Fad og sættes paa et Fyhrfad med levende Kulild, naar det begynder at koge, dryppes dette Brød tit med sød Fløde, sidste gang det dryppes kommes lidet Citronsaft over Brødet og bestrøes med Sukker og saaledes kold serveres.

 

Udstillingen om Frederik VI’s dessertstel på Christiansborg er nu slut. Jeg håber, man har nydt de smukke billeder fra bogen, som blev udgivet i forbindelse hermed.

Kokkepigen følger Friederica julen over, så hun kan komme godt ind i det nye år.

 

Kategorier
Brød og kager Jul

7.de Decembri 1841. Julen nærmer sig.

Liebe Mutter

Tak for Eders venlige Brev. Det varmede ret mit Hierte i denne kolde Vintertid at faa Hilsen hjemmefra med mange gode Lykønskninge. Endnu er alt dog nyt, og skiønt Madam Beck er en venlig og bestemt Quinde med stor Viden om disse Sager, haaber baade Marcus og jeg at kunne byde den lille Velkommen i vore egne Stuer. Det har dog endnu ikke gode Udsigter, der er ej mange gode Boliger indenfor Kiøbenhavns Porte at faa. Maaske faar vi nødigt at flytte udenfor Murene.

Endnu passer jeg dog min daglige Dont i Slottets tomme Sale. Her viste den gode Oldfrue, hvorledes jeg ved at løfte Blikket kunne se de skiønneste billeder over Salenes Søjler. Især Riddersalens Frise med sine mange græske Guder bekom mig vel. Atter kom min gode Opdragelse mig til Nytte, jeg genkendte baade Jupiter, Juno, Dionysos og Ceres. Især Dionysos-Toget med sine Figurer betog mig. Dagligt ser jeg baade Satyrer og Silener passere vore Vinduer ledsaget af tøjlesløse Bakkantinder.

Stadens store Samtaleemne er ellers Dommen over Candidatus Juris Orla Lehmann. Ved en Tale paa Lolland-Falster i Januarii havde han blandt andet formastet sig til at sige, at Kongen har saa mange Lystslotte, at man kan spille Fjederbold fra den ene til den anden, og kalde Kongens Kammerherrer og Adjudanter for Ravne. Skiønt saadan Tale er mod Forfatningen, maa man dog lade ham, at han formaar at formulere sig. Du meine Güte!

Julen med dens Glæder og Sorger nærmer sig med hastige Skridt. Jeg har sammen med Madam Beck bagt Julekage, hun har Adgang til en udmærket Ovn i Palaiset. Marcus havde fra Slottets Køgemester erhvervet baade Rosiner og Sucade, Caneel og Cardemomme, som alt kom i Julekagen. Vi talte sammen om til Glæde for de Beckske Børn at faa lidt Gran sat ind i Stuen i Julen, hvis et rimeligt Træ kan opdrives. Det skulle være en almindelig Skik i den Egn af Würtemberg, hvorfra Marcus stammer. Maaske bliver det en Del af vor egen Jul, naar vi faar vort eget.

Med de bedste Ønsker om en glædelig December forbliver jeg Eders

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Julekage

Der tages god Hvedemeel, som kuldslaaes vel i et varmt Værelse; til otte Marker Meel tages tre Potter sød Melk, 2 Marker godt Smør, en halv Pægl Rosenvand, een Dram Brændeviin, eet Lod Caneel, et halvt Lod Cardemomme, lidt fintskaaren Citronskal og een Mark Sukker. Melken, Smørret og Sukkeret haves tilsammen, det Øvrige kan haves i Meelet eller Melken, eftersom man ønsker. Melken maa ei være varmere, end man kan taale at have Haanden deri. Alt dette arbeides nu sammen til en Deig, hvori kommes en fuld Spiseskee god Gjær; naar Deigen sættes, slaaes den vel i Trouget, eller paa et Bord, idet man tager den op og slaaer den med fuld Kaft mod Trougbunden eller mod Bordet, indtil den aldeles smører sig udvendig; naar dette er gjort, bortsættes den og dækkes godt til, saa at den ei bliver kold, og naar den nu har staaet 2 Timer, saa at den er vel hævet, bages den ud, saa løs som den kan blive med Hænderne, derpaa skiæres den i Kanterne med en Kniv, smøres med slagne Æg og sættes paa Plader, hvorpaa den bliver et Quarters Tid, førend den sættes i Ovnen og steges paa Plader med fiint Brød; Rosiner og Sucade haves i den, naar Deigen optages til Udbagning.

Lidt gamle Maal: 1 Mark = 250 Gram; 1 Pot = 1 Liter; 1 Pægl = 2,5 Deciliter; 1 Lod = 15 Gram

 

Frederik den sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan fås her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, som er udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret

30.te November 1841. En glædelig Nyhed.

Chere Mama, lieber Papa

Den Nyhed, jeg ved, at du og Papa har ventet længe, kan jeg nu give. Madam Beck havde ret, mit tunge Sind og Ubehag varslede glædeligt Nyt. Erfaringen efter 4 Børnefødsler kom hende ret til Nytte. Næste Sommer haaber jeg at holde et lille nyt Liv i mine Arme. Den kiære Marcus glædede sig ret, da jeg fortalte ham den glædelige Nyhed. Jeg haaber, du vil give Budskabet videre til Grossmama i Sønder Sejerslev, naar I besøger hende.

Paa Slottet er stadig lidt Travlhed nu, hvor Julen snart staar for Døren. Gestern blev Marcus dog kaldt til Amalienborg for der at hjælpe med Tractementet ved et mindre Selskab for Kronprinsen og hans Følge. Indtil videre opholder Kronprinsen sig i Kiøbenhavn med sin Hustru for senere igen at vende tilbage til Odense. Kronprinsessen ønsker at afholde sin Fødelsesdag paa Christiansborg i Januarii Maaned. Endelig vil det smukke Dessertstel komme til sin Ret. Til Selskabet paa Amalienborg bagte Marcus Afectationskage. De bekom alle vel.

Madam Beck er gaaet i Gang med Forberedelserne til den store Højtid, som nærmer sig. Desværre var det første Element i Forberedelserne afprøvelse af en ny Opskrift paa Kleiner. Min nuværende körperlige Tilstand tilsagde forliges daarligt med Odeuren af varm Svinefedt, som er hendes foretrukne Emne at bage Kleinerne i. De mange Børn, som hænger i hendes Skørter, gjorde ej heller Seancen nemmere, men dog en smule mere underholdende.

I Aar vil blive min første Jul borte fra Hjemmet. Vi skal dog ej sidde alene, men vil spise med Familien Beck. Det store Christiansborg staar en smule tomt, endnu vides ikke, om der i anledning af Julen vil blive givet Selskab. Maatte der dog blot blive en smule Liv i Salene.

Med de bedste Ønsker for den kommende Højtid forbliver jeg Eders liebe Tochter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Afectationskage

300 Gram Meel, 180 Gram Smør, 180 Gram hvidt Sukker, 30 Gram stødte søde Mandler, Citronskal og Æg, dette æltes godt, udrulles og bages heelt paa en Tærtepande og bestrøes med stødte Mandler. Naar det er bage afridses det hurtigt i passende Stykker, som lægges over en Rulle. Har man smaa Kageforme, kan man belægge dem med den udrullede Dejg, og naar de sættes paa Bordet fyldes de med Flødeskum og belægges med Syltetøj.

Kleiner

Dertil tage 875 Gram Meel, 250 Gram hvidt Sukker, 6 Æg, 1,25 Deciliter Fløde, lidt hakket Citronskal, Caneel og Cardemomme. Dette æltes godt og rulles meget tyndt ud, saa skæres det med et Sporjern i smalle Strimler med et Hul i Midten, hvorigennem den ene Ende puttes. De koges i smeltet Smør eller Fedt og lægges paa Papiret.

Kategorier
Desserter Syltning mv.

24.de November 1841. Et Glimt af Foraar

Lieber Papa

Det bedrøver mig at høre, at Mama er bleven sengeliggende. I disse mørke og triste Tider, hvor solen dagligen svinder, er Sygdom ej en Lykke. Maa hun snart reise sig fra Sote-Sengen og igjen bevæge sig blandt Familie og Venner. Hun har bestandig fundet Glæde ved Musikken, saa det ville have glædet hende at høre den store Franz Liszt, som besøgte Kiøbenhavn i Sommers. Han gav en Concert for Kong Christian, som stadig omtales blandt Christiansborgs Ansatte.

Selv følte jeg en smule træthed de sidste Dage, og har derfor ej svaret Eders kiære Hilsen før. Madam Beck mente at vide, hvad dette skyldtes. Selv tror jeg dog, at den Inventering af de kongelige Stel, som foretages i disse Dage, er en Deel heraf. Særligt er Dessert-Stellet blevet gennemgaaet, det vil blive benyttet ved den kongelige Fødselsdag i Januar.

Blandt de mange Tallerkner bemærkede  jeg særlig et fint Blomstermotiv, med Tulipaner og Krokus. Det fik mig at tænke paa Haven derhjemme, som hvert Foraar bugner af den gule Krokus’ Foraarsjubel og den røde Tulipans Kærlighedserklæringer. Det opløftede mit Hjerte, og tog bort min Smerte.

Den kiære Marcus bemærkede nok mit Humeur, og serverede de herligste syltede Æbler og Pærer, at jeg dog blev en smule sød igen. Disse Frugter bekom mig vel. De skal maaske blive en Deel af Menuen til Fødselsdagsfesten i Kronprinsessens Geburtsdag i Januari Maaned, om der ellers er blevet lagt nok paa Lerkrukker her i Efteraaret.

Jeg undskylder det sene Svar, men haaber snarest at kunne tilskrive Eder igen. Indtil da forbliver jeg Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

At sylte Æbler

Man skræller Borsdorfer eller andre gode haarde Æbler, skjærer dem halvt igjennem og udtager Kiernehusene, derpaa tager man til 15 Æbler omtrent 1 Liter rindende Vand, koger det med et Stykke heelt Kanelbark, kommer nu Æblerne deri, at de faae et Opkoge et Par Gange. Derpaa tager man dem op igjen, og lader dem reent afløbe i en Sigte. Nu kommer man 500 Gram Sukker, som er hugget i Stykker og dyppet i Brøndvand, i Syltekiedlen paa ilden. Naar dette er kogt saa tykt, at det begynder at klæbe ved, saa kommer man Saften og Skallerne af to Citroner, som ere skaarne ganske fint, deri, og lader alt dette koge tilsammen tilligemed Æblerne, indtil Æblerne er blevne klare og temmelig bløde. Tilsidst kommes de i et Sylteglas og heldes over med Sukkeret, som er bleven koldt og stivt. Men skulle Sukkeret endnu ikkke være tykt nok, saa koges det endnu saalænge, indtil det lader sig trække i Vejret med Skeen. Dette Slags Syltetøj er et godt Styrkningsmiddel for syge Personer.

At sylte Pærer

Hertil kan bruges forskiellige Slags fine Pærer, helst Figenpærer, dog maae de ikke være for stærk modne, ei heller ligge længe, efterat de ere plukkede af Træerne. De skrælles, Stilkene afpudses net, og blive ved dem. Ere de smaae, kan de blive hele, men de Store overkjæres og Kjernehusene udtages.

Til hvert Pund tages et halvt Pund hvidt Sukker, og 2½ Deciliter gammel Viin, kommes i en Messingkjedel, faaer nogle Opkog, og skummes. Heri lægges Pærerne, som skal have et Par Opkog, afheldes og staae 5 eller 6 Dage, herefter afheldes Siruppen. Deri kommes 125 Gram Sukker til hvert halve Pund førhen brugt, 1,25 Deciliter Viin, samt noget heelt Kaneel og Citronskal, og, naar dette er kogt, intil Siruppen er nogetsteds jevn, lægges Pærerne deri, og koge til de ere næsten møre, da ere de færdige.

Istedet for Viin kan tages 1ste Gang 3,5 Deciliter Saft af stærkt modne og saftfulde Pærer, som først ere skrællede, stødte og afvredne.

Frederik den Sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik den VIs Dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Syltning mv.

13.de November 1841. Middag hos den gamle Architect.

Chere Mama

Jeg haaber, at du og Papa har tilbragt en god og fredfyldt Søndag, som vi. Kulden er ved at brede sig over Kiøbenhavn, men endnu er ej faldet Sne. Vi gik igen til Vor Frue Kirke, og hørte der Pastor Marckman præke over Dagens Tekst. Det var en lang og svær Præken, jeg erindrer kun lidet deraf. Det synes mig, som har han samme Svaghed som den gode Pastor Muusmann i Augustenborg, som holder saa meget af Lyden af sin egen Stemme.

I Aften holder den gamle Architect, Professor Hansen, Middag for gode Venner i sin Leilighed her paa Anden Etage i Prinsens Palais. Blandt Selskabet er Svigersønnen, Professor Hetsch, som er Mesteren for det smukke Dessertstel, som er en Glæde at Skue. Gæsterne er netop ved at arrivere, saa den gode Portner Beck har travlt med at tage mod de fornemme Gæster. Jeg kan høre Vognene trække op foran mine Vindver i denne Stund, og Lyden af Hestehove paa Brosten, smækkende Vogndøre og Pidskesmæld fra Kudskene akkompagneres af Gæsternes Hilsner, naar de mødes.

Der har i Ugens Løb været en stadig Trafik af Bude fra Byens bedste Forretninger. Fra Fiskehuset paa Gammel Strand kommer Østers fra Fladstrand og Søkrebs fra Frederiksdal. Fra A.C. Brønnum paa Hiørnet af Compagniestræde og Naboløs kommer Muskatelblommer i Kasser og Vindruer i Foustager. Vinen bliver som altid leveret af Schalburg. Der vil blive 6 Serveringer á la francaise, at Kiøkkenet kan fremvise sit bedste. Den kiære Marcus har hjulpet ved Tilberedelsen af Dessert og Kage efter Opfordring af Christiansborg Køgemester. Det blev hans gode Trifli og Punche-Gelée.

Jeg mødte den gamle Architect forgangne Uge i Porten paa Vej over for at se sit nye Christiansborg, som han skabte til den gamle Konge. Den venlige men lidt frygtindgydende Herre  havde bemærket vor Tilstedeværelse hos Portneren, og spurgte til fremtidige Planer. Han havde gode Erindringer om Holsten, og komplimenterede mig for min gode Manerer. Giv derfor mine bedste Hilsner til Prinsesse Louise med min største Taknemmelighed for den gode Opdragelse, hun ødslede over mig.

Nu vil jeg slutte dette lille Epistel med de bedste Hilsner til Dig, liebe Mutti og til den kiære Papa og resten af mine elskede Søskende. Marcus og jeg vil fortsætte at nyde en smule Vin, en Gave fra Kokken paa Anden Etage, og sender Eder alle de venligste Tanker.

Jeres

Friederica Louse von Reedtz født Jessen

Trifli

250 Gram bitre Macroner lægges i en Skaal, overhældes med 2½ Deciliter Gammelvin eller Graves, og staae tildækkede i en Timestiid, dog maa de vendes, naar den halve Tid er gaaet, saa at Vinen kan trække lidt i dem alle. Derpaa lægges de uden Viin tæt paa hverandre i et dybt Fad og belægges med et tyndt Lag Syltetøi, hvorved der ikke maa være megen Sauce. Derover hældes en kold Vanilie-Crem, kogt af 1 Liter Fløde, 10 Æggeblommer, hvidt Sukker og Vanille. 2½ Deciliter Fløde pidskes til haardt Skum og bredes ovenpaa; dette kan igien overstrøes med Pyntesukker. Til 12 Personer.

Punche-Gelée

500 Gram hvidt Sukker, Saften af 6 á 7 Citroner, 7,5 Deciliter Rom og 12 Lod Stive-Gelée* koges indtil denner udsmeltet, skummer, klares og hældes i Gelée-Glas. Af denne Portion blive omtrent 24 Glas.

* Omtrent 20 Blade Husblas

 

Frederik den Sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Chrstiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel udgivet i forbindelse med udstillingen.

Kategorier
Brød og kager

7. November 1841. Vinter nærmer sig

Liebe Mama, lieber Papa

Endnu en liden Hilsen fra Kiøbenhavn, hvor Vinteren og Kulden snart tænger sig paa. Trods lidt Besvær har vi da Tag over Hovedet, og Varme i Kaminen, naar det trænges. Det har ei alle.  Godt at høre, at Papa kom godt hiem fra sin Reise til Kiel, med vel overstaaede Forretninger. Huskede han at kiøbe de Sager til Moder jeg bad ham om?

Denne Uge er gaaet med rengiøring af de Stager og Kroner, som blev tændt under Couren i Anledning af  den kongelige Forlovelse. Det er et skrækkeligt Arbeide at skrabe Stearin og Vox ud for igen at sætte Lys i. Endnu vides ikke, hvornaar de smukke Rum vil blive brugt, den kongelige Familie residerer i disse Dage i Sorgenfri.

Ogsaa i vor lille Leilighed er bleven mørkt. Hos Urtekræmmer West paa Vimmelskaftet købte jeg lidt Stearinlys. De koster 4 Mark Pundet, saa det bliver kun lidt, de bliver tændt. Urtekræmmeren sælger Lampetran til 24 Skilling Potten. Den vil blive fyldt i den gamle Tranlampe, saa vi dog har en smule Lys i den mørke Tid. Gestern var tændt op i den lille Kamin, og jeg bagte Goderaad i det lille Jern, Mama gav mig ved Afreisen. Opskriften gav den danske Kokkepige i en Bog, jeg erholte Gestern. Hertil nød vi en Glas Tokaier, som den kiære Marcus havde faaet af en venlig Bekendt, da han Fredag giorde en Reise til Christianshavn for der at nyde et Glas Porter eller to. Han var en smule beskænket ved Hjemkomsten.

Løverdag slog jeg Pjalterne sammen med den gode Madam Beck, at vi kunne lave en Theekage. I Kiælderbutikken paa Høibroe Plads  erhvervede jeg gode pillede Rosiner til en rimelig Pris, og Madammen gav Smør og Mel. Det blev en stor og god Kage, som vi alle nød i fællig. Det synes mig, at det Beck’ske Menagerie er bleven en smule tæmmet. Det var dog en Lise at kunne trække sig tilbage hen paa Aftenen.

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Goderaadskage efter Den danske Kokkepige

500 Gram Meel, 500 Gram Puddersukker, 2 hele Æg 8 Hvider og 500 Gram afklaret Smør æltes meget stærkt sammen, saa varmes Jernet godt, lidt SMør kommes i en Klud, dermed smøres Jernet, og en lille Kalt Deig lægges derpaa; men man maa ei klemme for haardt til i Begyndelsen, da de ellers bliver for tynde og lægges lige ud. Der kommes ogsa 1,25 Deciliter Fløde i.

Theekage

I den Krukke eller det Fad, hvori Deigen skal hæve sig, pidskes først 2 Æg, deri kommes 2½ Deciliter varm Melk, hvori er opløst 2 store Spiseskeer Gjær, og derefter, medens den endnu er varm, røres og slaaes 500 Gram Meel deri. Naar Deigen er for haard at røre, æltes den med Hænderne, indtil den slipper disse og Krukken, som da hensættes ved Varmen, Nar Deigen er hævet, lægges den paa Kagebrædtet, æltes ganske lidt og udrulles i en Flade, hvortil tages Meel udenfor Vægten. 300 Gram udvadsket Smør lægges derefter i smaa Stykker paa Deigen, som bukkes derover og udrulles 3 á 4 Gange, ligesom Butterdeig. Et Stykker heraf udrulles temmelig tyndt og bruges til at beklæde en Form med løs Bund eller en liden Tærtepande med. Den øvrige Deig skæres i 14 Dele, hvoraf hver udrulles i en smal Strimmel, som bestrøes med Rosiner, Korender, stødte søde Mandler 250 Gram af hver Slags, og 125 Gram hvid Sukker, alt først sammenblandet. Disse Stykker rulles sammen og sættes ved Siden af hinanden i den beklædte Form. De midterste Stykker maa være lidt høiere end de andre og, dersom Formen ikke er saa viid, at de sammenrulledes Tykker kunne faa Plads, maa disse gjøres lidt høiere, saa at der bliver færre. Den sættes i en lunke Ovn eller ved Varmen for at hæves, derpaa smøres den med smeltet Smør eller et pidsket Æg, strøes med Sukker og bages ved god Varme, især mod Slutningen, saa den kan være færdig i 5 Quarter. Dette bliver en stor Kage.

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, udgivet i anledning af udstillingen.

 

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke Fester og gæster

30. October 1841. En kongelig Forlovelse

Allerkiæreste Mama

Slottet har den sidste Tid staaet paa gloende Pæle, ret som var Elverhøi flyttet til Kiøbenhavn. I Dag blev Forlovelsen mellem Hans Durchlautigheit Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Hendes Durchlautigheit Prindsesse Louise Wilhelmine Friederike Caroline Auguste Julie af Hessen declareret. Maatte Ægteskabet vare længe og vorde frugtbart. Klokken 3 afholdtes en Cour i Riddersalen. Fra min Plads i Galleriet saae jeg det nydelige Par hilse paa Landets fornemste Personer sammen med den kongelige Familie.

Inden dette store Øieblik var dog gaaet en betydeligt Commers for  baade høi og lav. Skiønt der ikke blev serveret en Diner, skulle alt dog tage sig ud. Den store Opsats fra Dessertstellet med de smukke Aarstider blev fyldt med de smukkeste kunstige Blomster, og udgiorde ret et nydeligt Midtpunkt paa det store Bord. Vinkyperen havde fundet den bedste Champagne i den kongelige Vinkælder, og i Kiøkkenet blev tilberedt en god Biskop med Sukker og Rom, købt ved Auction i Børsen nogle Dage forinden. Fra min Plads syntes det mig, som gik de stærke Drikke nogle af de fornemme Gæster i Benene. Maaske vilde de smaa Sandkager, som Marcus diverterede med i Galleriet, have giort Nytte.

I denne Uge gav Det Kongelige Teater Forestillingen Jægerbruden. Fra vor Plads hørte vi Webers skiønne Toner og gyste over den grufulde Handling. Det gav Minder om de furchtbare Historier, de Gamle fortalte Allehelgens Aften. Saadant Tøieri er dog for længst bortdrevet, men endnu nyder jeg et godt Gys. Giv min bedste Hilsen til gamle Fru Simmelhack, jeg haaber, hun stadig formaar at indgyde de smaa Børn en god Skræk i Livet i de lange Vinteraftener.

I Morgen er det Flyttedag, men endnu er det ikke lykkedes at faa en ny Beboelse. Vi søger stadig, og fulde af forhaabning har vi ogsaa besøgt flere Auctioner. Meublerne og Porcelainet var dog alle for dyre. I Aften vil vi nyde en god Grog af Sukker, Rom og kogende Vand ovenpaa en travl uge, og haaber, at I, meine Liebste, gør ligesaa.

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Biskop Orange Punch

Til hver Flaske Rødvin tages 2½ Deciliter Rom, 250 Gram Sukker og to smaa Pomeranser, af hvilke Saften fuldkomment udpresses og hældes gennem en Sigte paa Sukkeret. Vinen skænkes gennem en Sigte; til sidst 2½ Deciliter koldt Vand. Skallen af ½ Pomerans skæres saa tyndt at aldeles intet af det hvide er derved og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den kommes paa Flasker og tilproppes.

Grog

1-2 Skefulde Sukker, gerne Muskovar, opløses i godt 1½ Kop kogende Vand og tilsættes Vestindisk Rom efter behag.

Smaa runde Sandkager

Man tager 750 Gram Meel, 250 Gram Smør, 180 Gram Sukker og 6 Æggeblommer, dette æltes godt sammen, saa triller man dem i runde Klatter, lægger dem paa en smurt Plade og bager dem lysebrune.

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er delvis fra bogen Frederik VI’s dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke Husholdning

23. Oktober 1841. Brød og Punsch i den mørke Tid.

Liebe Papa

Godt at høre, at Papa arriverede vel i Kiel og har overstaaet sine Forretninger med godt Udbytte. Maaske falder der lidt nyttige Presenter af til Mama, nu skulle Citronerne være de bedste. Særligt eksklusive skulle Citroner fra Limone være, men Turen fra Italien er lang. Jeg vedhæfter Opskrift paa Marcus’ Vørterkage, at Papa kan faae de rette Ingredienser med. Vørterkagen maa blive særligt Velkommen, da Moder snart vil fremstille den gode Øl og derfor faar rigeligt med Vørter eller Urt at bruge i Kagen. Punsch hører ogsaa til i denne kolde Tid med Regn og Rusk, jeg sender en hurtigt og god Rezept.

Papa maae endelig give Moder de bedste Ønsker, naar han kommer hjem. Jeg er sikker paa, at det royale Besøg har tæret paa hendes Kræfter, hun er ei længere saa stærk som det kunne ønskes. Sørg derfor for at købe den bedste Rom til Punchen, den store Havn i Kiel maa give et excellent Udvalg, men sørg for ikke at betale for meget.

I denne uge har der været Stilhed paa Slottet, Kongen med Følge er taget til Sorgenfri. I Køkkenet har man benyttet Tiden at prøve Opskrifter paa Kager i den store Ovn. Vørterkagen blev afprøvet her, Marcus fik ret Mulighed at brillere med sine Kundskaber og Evner. Den store Ovn skulle være købt i Wien, da den tidligere Konge Frederik VI var til den store Kongres. Selv har jeg været med Oldfruen rundt i de royale Gemakker at efterse Porzelænen. Den smukke Vase givet til Majestæten med Frue i Anledning af Sølvbrylluppet sidste Aar pyntede ret, endskiønt den er en smule mørk i Couleuren. Men det er passende i denne mørke Tid, hvor Solen gaaer stadig mere paa Hæld.

Med Ønsket om en god Hjemreise og Haabet om et  snarligt Gensyn med Eder Begge forbliver jeg Eders hengivne Datter

Friederica Louisa von Reedtz født Jessen

Vørterkage

Der tages god, sammenkogt Vørter eller Urt, hvori kommes stødt Ingefær, Peber, Sirup eller Sukker, fiinstødte eller skaarne Citronskaller og 2,5 Deciliter fransk Brændevin; i Mangel af Vørter kan tages godt Øl; og lidt Rosenvand giver en behagelig Smag; dette indgnides i fint Rugmel. Deigen maa ei sættes for haard, og Vørteren maa ei være varmere naar man sætter Deigen, end man kan have Hænderne i den. Naar Vørteren nu er kommet i Melet, tages sød varm Mælk, hvormed Deigen opblandes til den bliver passende haard. Man  kan ogsaa have Mælken blandt Vørteren, men da skille første sig, og Kagen faaer ei saa godt Udseende, som naar Mælken tages for sig selv. Efterat Deigen saaledes er sammenblandet, tages to gode Spiseskeer med god Gær som sammenblandes vel deri. Deigen tildækkes nu vel og bliver staaende paa et varmt Sted, indtil den har hævet saaledes, at den er blevet aldeles pibet. Derpaa tages den atter op og arbeides med mere Meel tilligemed Rosiner, hvis man ønsker disse. Deigen bages nu strax ud, Kagerne bliver staaende bagte en liden stund paa Fjælene. Idet de sættes i Ovnen bestryges de med slagne Æg eller Vørter. Bagerovnen maa være saa varmet , som til grovt Brød, og Kagerne maa blive staaende i den en halv Time eller tre Quarter, i Forhold til Ovnens Godhed. Man prøver om de ere stegte ved at iagttage Ederes Lethed, for at være sikker herpaa, kan man overskære een af dem. Er man i Uvished om Melet er godt, tages en gloende Strygebolt, som sættes i Midten af Deigen, naar denne er sat, og optages forsigtig, naar Deigen skal bages. Ven ved Volten nærmest omliggende Deig borttages.

Punch

7,5 Deciliter Rom, ½ Liter Gammelviin eller Muscat-Viin, Saft af 2 Citroner og 500 Gram hvidt Sukker sættes tildækket, indtil Sukkeret er smeltet, da skænkes 2 Liter kogende Vand deri.

 

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationer er delvis fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.