Kategori: Desserter

Kategorier
1. Verdenskrig Desserter Grød Høst Syltning mv.

13. August 1914. En Høsthilsen

Fruen i abildgårdenKære Moder

Det er med Bestyrtelse, Nyhederne om den store Krig er blevet modtaget. Jeg haaber meget, at det blot vil være en forbigaaende Tilstand, og at de høje Herrer snarest betænker sig og gaar til Forhandlingsbordet. I en Krig er det altid de Mindste, som maa Bøde for Fejltagelserne. Det tyske Fremstød i Belgien tyder dog ikke paa megen Fredsvilje derfra. Nu haaber jeg blot, at den ikke spreder sig over Grænsen mod Nord. Asbjørn er taget tilbage til Norge, men har lovet at skrive til mig.

Jeg er fra alle blevet mødt med stor Velvilje. Fruen har forsikret, at jeg vil have en Plads paa Østergaard ogsaa i Fremtiden, nu hvor Tiderne er bleven saa usikre. Endnu vides ikke, om Grænsen mellem Danmark og Tyskland stadig er aabne, men som alt ser ud nu, vil mit Ophold her nok blive lidt længere end først antagen. Godt at Jomfru Johansen er en glimrende Læremester, det vil give Mulighed for at faa en god Plads senere, selvom det bliver langt fra Familie og Venner.

Livet i det Daglige gaar sin vante Gang her i den sene Sommer. Høsten er saa smaat ved at starte, baade paa Markerne og i Frugthaverne. Vi har tidligere lavet Gele af baade Ribs og Solbær, men nu er der Hyben langs Markerne og i Abildgaarden er de første Æbler ved at være klar til Plukning. Søndag blev der serveret Æblegrød til alle, med Fløde skummet fra den friskmalkede Mælk. Det gjorde godt.

Jeg haaber snart at høre godt nyt fra Jer alle. Jeg frygter, at du vil staa alene tilbage med Høsten, hvis Gaardens Mænd bliver indkaldt til Tjeneste. Den Mistro, som vises fra tysk Side overfor de Danske, skulle nødigt blive bekræftet ved Desertering eller manglende Fremmøde. Det er svært at tænke paa, hvad Fremtiden vil bringe for jer Alle. Jeg haaber det bedste, men frygter, at det vil være forgæves.

De bedste Hilsner til jer Alle

fra Eders kære Datter

Karoline Sørensen

Æblegrød

2½ kg Æbler skrælles, gennemskæres og befris for Kærnehus. hver Æblehalvdel gnides med en gennemskaaren Citron og lægges straks derefter i Vand, hvoril man har sat til opløst Citronsyre. Æblerne beholder da deres smukke lyse Farve. Æblerne kan skrælles med en almindelig Kniv eller med en Frugtkniv; sidstnævnte er det heldigste, da Syren i Frugten let gaar i Forbindelse med Jernet, saa at Frugten ogsaa dervid farves sort.

½ kg Sukker og 2½ dl. Vand samt en gennemskaaren Vanillestang bringes i Kog. Æblestykkerne lægges heri, og koges møre ved meget langsom Varme. Vanillen optages, og Grøden ophældes og serveres med Fløde.

50 g Smør elle lidt Sherry kan røres i Grøden, inden den ophældes i Glasskaal. Vanille kan udelades.

Hyben

Smukke, store, røde Have-Hyben, som er faste i Kødet, aftørres omhyggeligt i et Klæde. Stilkene maa gerne blive paa, hvorimod Bægerbladene afpilles. med en Kniv skæres en Ridse paa langs af Frugten, og derigennem udpilles de smaa Nødder og Haarene.

Sukker, Rosenvand og Eddike koges til Sirup, det skummes, forinden Frugten kommes deri for at koge, indtil den er mør; da hældes det Hele paa Dørslaget, og Saften sættes atter over Ilden og indkoges godt. Frugten blandes med Saften og fyldes derefter i Glas eller Krukker, som tilbindes, naar Syltetøjet er færdigt. Syltetøjes serveres, overhældt med en ubetydelig smule Rosenvand, det gør en udmærket Virkning.

Til ½ kg rensede Hyben bruges ½ kg Sukker, 1,25 dl Eddike og 1,75 dl Rosenvand.

Kategorier
Brød og kager Desserter Ikke kategoriseret Middagsretter

1.Juni 1914. Sommer over Landet

Trækheste på markenMin kære Datter

Det var godt igen at høre Nyt. Mange Tak for de tilsendte Opskrifter, de vil blive benyttet snarest. Den udmærkede Bayonne-Skinke maa dog vente til Vejret igen er lidt køligere, og Grisene igen er blevet af en Størrelse som tillader Slagtning. Der er heldigvis stadig gode Pølser paa Loftet fra sidste Slagtning. Slagter Meyer har tilbudt at sørge for Røgning af næste hold Pølser, han kan da passende ogsaa medtage en Skinke.

Vejret er endelig blevet bedre efter en kold Maj Maaned. Alle Marker er nu pløjet og tilsaaet med Rug og Hvede, samt Havre til Hestenes Føde. Lige nu nyder de dog det gode grønne Græs efter det haarde Arbejde med at trække Ploven og Tromlen over Markerne. Maatte det give dem bedre Sul paa Kroppen, jeg synes, de er bleven noget afpillede efter Vinteren og Foraarsarrbejdet.

Køerne nyder ogsaa Græsset, og giver nu rigeligt med Mælk. Jeg har endelig eget Smør og egen Mælk. Det blev Fredag benyttet til en god Wienerbrødsstang, som er holdbar i flere Dage. Lørdag stod den efter gammel Skik paa Pandekager. Marie Michelsen, som du maaske husker fra et tidligere Brev, er kommet i Tjeneste som Pige her paa Gaarden, og har vist sig som en særdeles Kapabel Hjælp. Jeg tror, det vil bringe os megen Glæde at have hende i Huset, hun har altid et godt Humør, selv naar Travlheden er størst.

Jeg vil nu slutte med en Hilsen fra Søren i København, son stadig har det godt i sin Plads. Det var en sand Lykke, at han fik dette Tilbud, hernede er der ikke meget at gøre for driftige unge danske Mænd. Jeg skal hilse fra Fader og de øvrige her paa Gaarden. Dine Breve bliver altid modtaget med megen Fornøjelse. Især er alle interesseret i at høre mere om Asbjørn, om du senere har talt med ham, eller om det ikke har været muligt grundet Travlhed.

Din kære Moder

Ane Mette Sørensen

Tynde Pandekager

375 Gram Hvedemel, 3 Æg, 1½ top Spiseskefuld Sukker, 6 dl. Sødmælk, 2-3 dl. Hvidtøl, 1 Knivspids Salt, 2 strøgne Teskefuld Kanel eller 6 Citrondraaber.

Æggeblommerne røres hvide med Sukkeret, det sigtede Hvedemel og noget af Mælken tilsættes skiftevis i mindre Portioner og røres til en tyk, sej Dej, som bearbejdes og slaas med Sleven, til den er glat og ensartet. Resten af Mælken, Øllet, Salt, Kanel samt de stiftpiskede Hvider tilsættes, og Dejen hældes ved Bagningen efterhaanden i en Kande. Smørret, der skal benyttes ved Bagningen, smeltes og stilles parat i en lille Kande eller Kasserolle. Panden ophedes, lidt Fedtstof hældes i den og spredes over hele Panden, noget Dej hældes paa, og Panden vugges til alle Sider, saa Dejen løber ud over den i et tyndt Lag. Naar Pandekagen er rustgul i Kanten, hældes lidt Fedtstof ovenpaa den, hvorpaa den vendet med et rask Tag med Omeletkniven. De færdige Pandekager foldes sammen eller lægges ovenpaa hinanden i hele deres Størrelse.

Wienerbrødsdej

½ kg Hvedemel, knap 3 dl Sødmælk, 2 top Spiseskefuld Sukker, 60 g Gær; 150 g Smør til hver ½ kg Dej.

Gæren røres ud i den lunkne mælk. Dejen tilberede og stille til Hævning. Naar den omtrent har naaet sit dobbelte Omfang, vejes den. til hvert ½ kg Dej tages 150 g Smør, der skæres i Skiver og rulles i Dejen paa samme maade, som anvist ved Butterdej. I alt rulles Dejen 3-4 Gange. Derefter udrulles den, formes, hæves, fyldes og garneres som anvist i Opskrifterne. Denne Dej kan anvendes til alt slags Wienerbrød, Smørkager, Borgmesterbrød m.m.

Wienerbrødstænger

Til en Wienerbrødstang bruges en Fjerdedel af Wienerbrødsdejen. Denne rulles ud i en ca. ½ cm tyk, aflang Firkant, omtrent 30 cm bred. Paa den midterste Tredjedel bredes Mandelmasse (Marzipan æltet med Æggehvide og Sukker) og Lagkagekræm, paa hvilken der strøs 2-3 Spiseskefulde  smaatskaaren Sukat og 2 Spiseskefulde skyllede Korender eller Sultana Rosiner. Dejen foldes fra begge Sider ind mod Midten, hvor Kanterne omtrent skal mødes. Kagen lægges paa Pladen, hæves paa et lunt Sted i ca. 45 Minutter, pensles med pisket Æg, strøs med groft Sukker samt hakkede Mandler eller Nødder og bages lysebrun ved stærk Varme. (225 Grader)

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Desserter Grød Ikke kategoriseret

28. April 1914. Foraar paa Landet

Vaffelbagning.Kære Moder

Tak for dit sidste Brev. Det var godt at høre, at Gammelfar endelig fik Fred. Jeg husker, hvorledes han hvert Aar genoplevede den frygtelige Slag ved Dybbøl. Hele Familien maatte hjælpe ham gennem de mørke Dage, førend han endelig kunne se Foraaret og Lysets komme.

Jeg havde desværre ikke Mulighed for at komme til Begravelsen. Skønt Familien var paa Skagen i Paasken, skulle Folkene stadig bespises. Jomfru Johansen mente, vi kunne benytte Anledningen til at følge nogle af de gamle Skikke, hun kendte fra sin Ungdom. Skærtorsdag blev den traditionelle Nikaalssuppe serveret med Grønt fra Køkkenhaven. Grønkaalen stod stadig, saa det blev en glimrende Grønkaalssuppe med Diverse Grønt, fra Timian til de sidste smaa Rosenkaal. Langfredags Rugmelsgrød blev dog erstattet af en Byggryns-Vandgrød med lidt af de sidste Æbler fra Frugthaven. Lørdag blev der kogt Æg til Folkene og serveret Skidenæg, som smagte alle.

Foraaret er nu kommet med Sol paa Himlen, og Køer paa Marken. Hønsene er endelig begyndt at lægge Æg igen. En del maatte dog lade livet, da det viste sig, de ikke lagde Æg. Skærtorsdags Grønkaalssuppe blev lavet paa nogle af de gamle Høns, deres høje Alder taget i Betragtning var det nok den bedste maade at bruge de gamle Æggehøner. Skrogene blev pillet og Kødet brugt til Smørrebrød om Aftenen. Det var baade tørt og trævlet.

De mange friske Æg blev Søndag brugt til Kræmmerhuse med frisk Flødeskum. Egentlig burde de være forbeholdt Herskabet, men siden de ikke var hjemme, mente Jomfru Johansen, at de nok kunne serveres for Folkene i  Folkestuen. Trods alt er Kræmmerhuse en billig Dessert. Jeg har den sidste Tid haft Selskab af den nye Køkkenpige Sofie oppe i mit Kammer, hun fremstillede i smukkeste gyldne Kræmmerhuse, som vi alle nød. Familien kom tilbage Tirsdag Eftermiddag, og alt har siden været i sin gamle Gænge, med megen Travlhed.

Kære Moder, jeg vil nu slutte mit Brev denne Gang med Haabet om, at vi kan ses til Sommer. Skønt jeg ikke kunne være med til Begravelsen, ved jeg, at de mange Venner og Bekendte, I har hjemme paa Egnen, har været Jer en god Hjælp og Støtte. Det er godt at vide her i min udlændighed.Du maa endelig huske at hilse dem alle fra

Jeres kære Datter

Karoline Sørensen

Byggryns-Vandgrød (til 12 Personer)

Naar 6 Liter Vand spilkoger, drysses 750 Gram mellemfine Byggryn i under hurtf Omrøring, for at der ikke skal danne sig Klumper. Vandgrød taaler omtrent 3 Timers Kogning. Den serveres med Smør og Sukker. Hertil Sød Mælk. Lidt før Grøden skal serveres, kan lidt Æbler, skaaret Tærn, tilsættes.

Kræmmerhuse

Hertil kan man anvende Æggehvider og skaffe sig en meget billig Dessert. 125 Gram Smør smeltes, mens det er varmt, røres 125 Gram Sukker og 140 Gram Mel deri samt til sidst 8 stiftpiskede Æggehvider. Pladen, som maa være varm, smøres godt, og Dejen afsættes derpaa med en Teske, men med store Mellemrum. Dejen udgnides med Skeen i langagtige Kager, som bages hurtigt i en god varm Ovn. De maa have en smuk gulbrun Farve. Naar Kagerne er færdige, men endnu staar i Ovnen, løsnes de med en Kniv og drejes i Form af et Kræmmerhus, hvilket maa ske meget hurtigt, da Kagerne knække og ikke lade sig bøje, saa snart de er afkølede. De maa opbevares i en Blikkasse og fyldes med Flødeskum, lige forinden de serveres, da de ellers blive bløde.  Hertil kan spises syltede Jordbær, Kirsebær-Marmelade, Hindbær-do. samt enten Ribs- ellers Stikkelsbærgele.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Sovs og saucer Vildt

28. Januar 1914. Nyt fra Hovedstaden.

Anna Syberg Roser 1902 Kære Moder

Jeg skriver dette brev, skønt jeg endnu ikke har modtaget det Brev, jeg er sikker paa du allerede har sendt. Anledningen er Fruens Hjemkomst fra sit Københavns-Visit med Skib, som ankom til Randers Fredag Eftermiddag. Herren sendte en Vogn, men havde ikke selv Tid at møde hende. Dagen forinden havde han afholdt en mindre Fasan-Jagt, det efterfølgende Selskab var blevet meget muntert.

Fruen var træt efter den lange Rejse, men havde dog Tid til at starte forberedelserne til den Middag for gode Naboer og Venner, som var blevet aftalt før Fruens Afrejse. Jomfru Johansen skulle tilberede en Fasanragout af Torsdagens nyskudte Fasaner, som endnu ikke var egnede til stegning, og en Rombudding til Dessert. Det blev ogsaa aftalt, at jeg for første gang skulle servere for Selskabet, jeg laante dertil Forklæde og Kappe, men Kjolen havde jeg selv.

Søndag oprandt den store Dag. Gæsterne ankom rettidigt, og jeg stod klar for at tage Frakker og Hatte. Fruen tog imod inde i den fine Midterstue, hvor hun viste det smukke Blomsterbillede, malet af Anna Syberg, og givet som Julegave af Fruens Søster. Hun havde købt Billedet paa Kunstnernes Efteraarsudstilling. Billedet gav alle Minder om Sommeren, maa den komme snart.

BiografteaterMiddagen forløb vel, alle nød den gode Mad, som Jomfru Johansen havde fremtryllet. Jeg stod ved Døren mellem Serveringerne, og havde rig Mulighed for at følge den livlige Samtale. Fruen havde boet paa den fine Hotel Phoenix nær Odd Fellow Palæet, hvor Roald Amundsen skulle afholde sit Foredrag. Det havde været en stor Oplevelse at høre den stoute Sydpolsfarer. Fruen vakte en smule Opmærksomhed i Selskabet, da hun fortalte om sit Besøg i Biograf-teatret. Hun havde set Filmen Stemmeretskvinden, med den smukke Asta Nielsen i Hovedpartiet. Her var baade Fængselsophold, Bomber i Parlamentet og en ung Kvinde, som ikke opførte sig, som man burde. Heldigvis endte alt dog godt.

Efter Middagen blev Kaffen serveret i Midterstuen, hvor der i Dagens Anledning var tændt op. Heldigvis havde alle i deres Paaklædning taget Højde for det kolde Vejr, med gode uldne Kjoler og solide Jakker. Selskabet brød tidligt op, ikke mange havde Lyst til at køre Hjem i Mørke. Der var dog en del Arbejde at udføre i Køkkenet, før vi kunne gaa til Ro. Heldigvis havde Jomfru Sørensen sørget for Hjælp. Det gav Mulighed for at møde Fru Sørensen og hendes Datter Marie, som bor i Husmandshuset nær ved.

Jeg haaber snart at modtage dit kære Brev og høre nyt hjemmefra. Jeg hører mærkelige Rygter om Krige langt mod syd. 

Din kære Datter

Karoline Sørensen

Fasanragout à la d’Albufera

2 Fasaner rengøres. I raa Tilstand hugges de i 6 Dele. En Suaterpande smøres med Smør og belægges med Flæskebarder. Heri lægges Fasanstykkerne tilligemed et lille spansk Løg, hvori man har stukket nogle Nelliker og lidt Salt. Det Hele overhældes med en ½ Flaske Malagavin. Laaget lægges paa Sauterpanden, og Fasanerne dampes møre over Glødeild. Derpaa tages Stykkerne op og lægges over i en anden Kasserolle. Fonden, hvori de er dampede, koges sammen med Fasan-Sky, sies, skummes godt og røres i en halv Liter Sauce Espagnole. Man lader det hele koge ind til en kraftig, jævn Sauce. Denne skummes godt og hældes tilligemed 250 Gram Trøfler, som er skaarne i Skiver, over Fasanerne. Det hele koges sammen i et Par Minutter.

Ved Anretningen ordnes Stykkerne saaledes midt paa Fadet, at Brystet kommer til at ligge øverst. Saucen hældes over Kødet. Retten garneres med Skiver af Oxetunge, som er skaarne ud i Form af Hjærter.

 Sauce Espagnole

250 Gram Smør brunes. Heri dampes et Løg, 1 Gulerod, et lille Stykke mager raa Skinke, som er skaaret i Skiver, 2 Laurbærblade og nogle Peberkorn. Derpaa bages 250 Gram Mel i Smørret, og naar det er godt udbagt, fortyndes Jævningen med Jus (kraftig Suppe) og det Hele koges langsomt i 2 Timer.

I Saucen røres til sidst 1 Glas Madeira og 250 Gram Tomatpurée.. Det Hele faar et godt Opkog. Saucen sies og skummes. Den er da færdig til Brug.

Rombudding

Cremen laves af ½ Liter Fløde, 10 Æggeblommer, 175 Gram sødt Melis og 14 Blade Husblas. Naar Cremen er kogt og siet, røres 2½ Deciliter god Rom heri og til sidst ½ Liter pisket Fløde.

Hertil serveres Flødeskum med Sukker og Rom eller Hindbærsaft.

 

Kategorier
Bondemad Desserter Jul

5. Januar 1811. Et nyt Aar.

Indlæg 4a

Kære Søster

I Aften er Hellig Trekongers Aften. Fra i Morgen skal jeg have mit vanlige Arbejde fra Haanden. Der skal fejes Aske af Ildstedet, og Spinderokken skal atter stilles frem. Jeg vil savne den gode Julemad. Der er megen Forskel paa den tørrede Fisk, som vi dagligen spiser her paa Øen, og den dejlige Julemad vi har nydt i disse Dage. Fruen har givet mig et par Æbleskiver, som jeg har gemt i Haabet om, at de kan forsøde den kommende Tid.

Fruen fortalte mig Nytaarsdag, at man Nytaarsaften kan faa at vide, hvad Aaret bringer, hvis man aabner Salmebogen. Hænder det, at man slaar op paa en Bryllupssalme, skal man giftes inden Aaret er omme. Aabner man derimod op paa en Begravelsessalme, vil Aaret bringe Død. Kære Søster, Du kender til min Nysgerrighed. Nytaarsnat slog jeg i Lyset fra en stump Stearin op i Salmebogen, og kunne til min Glæde se, at jeg havde aabnet op paa en Bryllupssalme. Fruen virkede meget tilfreds, da hun hørte Nyheden, og sagde i Spøg: “Nu gaar der ikke længe, før De faar de fine Dragter at se.” Fruen ønsker, at jeg finder en Sømand, men den kære Niels er af en vendsysselsk Bondefamilie som jeg selv. Det synes at lette min Hjemve, naar jeg hører den velkendte vendsysselske Klang. Det forekommer mig, at det er haardt at være gift med en Sømand, og leve i Tvivlen om hans Hjemkomst. Saa let kan et Skib gaa tabt paa Havet.

Indlæg 4bDa det er Hellig Trekongers Aften, skal jeg sætte Lys paa Bordet. Lyset er meget smukt og svært at lave, da det er støbt i tre Grene. Det skal tændes i Aften. Naar de tre Grene er brændt ned, og Krudtet, som er støbt ind i Lyset i en stump Gaasefjer, hvor de tre Grene møder hinanden, har givet et Knald, er det Nytaarsny. Denne Morgen kom Fruen hen til mig med en lille haandfuld Korn bundet i et Klæde og sagde, at jeg skulle holde det tæt paa mig i Aften, da det, man har i Haanden, naar man første Gang ser Nytaarsny, er noget man ikke vil mangle i det nye Aar.

Fruen har advaret mig mod at rende ud i Nat efter Nytaarsny, da mange af Karlene fra de omkringliggende Gaarde finder Lykke i at skyde det nye Aar ind. Det er aldrig ufarligt, da det hænder, at Mændene ikke skyder ud i ingenting, men rammer hinanden. Fruen fra den anden Længe havde en skrækkelig Historie om hendes Broder, der blev ramt af et vildfarent Skud og mistede Haanden.

Indlæg 4c

Jeg vedlægger i Brevet Fruens gode Opskrift paa Æbleskiver, med de bedste Ønsker om, at du og den øvrige Familie kommer godt ind i det nye år.

Din kære Søster

Maren

 

 

Opskrift paa Æbleskiver

2 Æg, 50 Gram Sukker, 5 Deciliter Sødmælk, 2 Deciliter Kærnemælk, ½ Deciliter Piskefløde, 100 Gram Smør, 50 Gram Gær, 500 Gram Hvedemel, 1 Teskefuld Salt.

Sødmælk, Piskefløde og Kærnemælk blandes sammen med Smørret og lunes stille i en Gryde. Gryden tages af Varmen og Gæren kommes i. Æg, Sukker og Salt piskes grundigt i en Skaal. Herefter blandes det i Mælkeblandingen sammen med Hvedemelet. Det hele røres blankt og fint. Dejen stilles til hævning i 40 Minutter. Bages i Æbleskivepanden i Smør eller Fedt.

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Desserter

Morbær på solskinsøen Bornholm

Bihaven ved Frilandsmuseets gård fra Bornholm
Bihaven ved Frilandsmuseets gård fra Bornholm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1880erne og 1890erne udvandrede titusindvis af svenskere, især fra Skåne og det sydlige Sverige. De var drevet af fattigdom og håbet om en bedre tilværelse. Mange af dem tog over Atlanten til den uopdyrkede prærie i Midtvesten i USA – men en del tog det kortere spring til København og Danmark, hvor de fik arbejde som lavt betalt arbejdskraft i landbruget og industrien. På Bornholm blev de svenske indvandrere daglejere hos øens gårdmænd – og det er den historie, Martin Andersen Nexø brugte som baggrund for Pelle Erobreren.

På Bornholm er der en gammel tradition for, at gårdene ikke lå i landsbyer. Gårdene lå som hovedregel enkeltvist i landskabet, og markerne var ofte store, og gårdene rige. Øen havde en stolt og selvbevidst landbokultur med en rig madtradition. Øens milde klima har tilladt dyrkningen af planter, frugter og grønsager, som man ellers ikke kendte eller havde i resten af Danmark.

I dag bringer vi derfor opskrifter med morbær – en eksotisk vækst, som kræver læ, solskin og kærlig pleje. På Bornholm havde gårdene en lille smukt indhegnet gårdhave, bihaven, i læ op ad en sydvendt mur på gårdspladsen. Her stod krydderurter, frugttræer og duftblomster smukt i solen, og her stod morbærtræerne også

Når den bornholmske gårdejerfrue bød til kaffe var der måske morbærsyltetøj i lagkagen eller syltede morbær til vinterens desserter. Vi finder opskrifterne hos Frk. Jensen, hvis kogebog udkom første gang i 1901.

Morbær- og ribsgele

Tag bærsaft og sukker i størrelsesforholdet 1 l. saft til 1. kg. sukker.

Saften laves således: Morbær og ribs kommes i hver sin gryde og varmes igennem, til de safter godt. Bærrene gnides i stykker med en ske, og hældes hver for sig i et geleklæde (saften fra bærrene drypper/vrides gennem et stofklæde ned i en skål). Saftmængden udmåles, og ribssaft og morbærsaft blandes sammen, halvt af hver. Blandingen tilsættes en tilsvarende sukkermængde og koges op i 5 minutter, skummes. Den hældes straks i skoldede glas, som bindes til med det samme. Stilles køligt i fadeburet.

Syltede morbær

1 kg. morbær til 750 gr. sukker

De modne morbær drysses med sukkeret og hensættes til næste dag. Det hele hældes i gryden og koges ca. 5 minutter. Bærrene tagews op med en hulske og lægges i skoldede glas. Saften koges igennem i mindst ti minutter og skummes. den hældes kogende over bærrene, og glassene bindes straks til. Efter nogle dage må syltetøjet tilses. er saften for tynd hældes den fra, gives et opkog og hældes straks over bærrene igen.

God fornøjelse!

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Desserter Supper

14. marts 1905. Paa Visit paa Fattighuset

I denne uge har familiens kvindelige medlemmer været på besøg på fattiggården. I et samfund uden socialt sikkerhedsnet har den private velgørenhed haft en betydning, vi ikke kender i dag. De sociale forskelle har været store, der er langt fra fattiggården til herregården. Den eneste mulighed for at bryde ud har været at flytte ind til byen eller emigrere. For de gamle uden familie har det ikke været en mulighed.

I den forløbne Uge har Moder besøgt Fattiggaarden. Trods Protester maatte vi tre Piger  tage med paa denne Visit. Moder mener, det er godt for vor Opdragelse at møde Staklerne, som ikke har det saa godt som vi. Frk. Jochumsen maatte ligeledes følge med, skønt hun ikke mente, et saadant Besøg var en del af hendes Opgave. Hertil svarede Moder, at hun som vor Lærerinde ogsaa havde et Ansvar i vor sociale Opdragelse

Den sidste Tids Kulde har været været haard ved Fattiglemmerne. Mange af de gamle , som knap har Klæder paa Kroppen, maa tilbringe det meste af Dagen til Sengs, for dog at holde en smule Varme i Kroppen. De mange Smaa-Unger, som vrimler omkring de stakkels Kvinder, har det heller ikke for godt. Vor Undervisning foregaar i Hjemmet, da Almueskolen ikke giver de bedste Muligheder. Derfor møder vi dem kun, naar Fader har forbarmet sig og antaget en af Drengene som Hyrdedreng eller Moder har ladet en af Pigerne faa en Plads i Køkkenet. De er ofte saa fulde af Lus og Lopper ved Tjenestens Start, at Madam Hansen maa varme Gruekedlen op for at give dem et Bad. Tit brænder hun ogsaa deres Pjalter og giver dem nogle af vore brugte men gode Klæder. Det falder ikke altid i god Jord.

Moder havde taget det aflagte Tøj med fra vore Gemmer, saa der var baade lidt til de voksne og til Pigerne. Drengene maatte undvære. Der var ogsaa lidt godt fra Køkkenet. Der var Kartofler, Gulerødder og Løg, som vi stadig har en Del af, så Fattiglemmerne dog kan faa lidt Grønt. Madam Hansen havde ogsaa sørget for en for Portion Hvidkaalssuppe, kogt paa Svineryg. Den blev straks hældt i den store Gryde, og vi Piger fik lov at hjælpe med at dele den ud. Det var godt at se den megen Taknemmelighed i Øjnene paa de glade Modtagere.

Vel hjemkommen vankede der god varm Chokolade, og Pigerne i Køkkenet havde bagt en Russisk Pandekage. Moder drak The sammen med Frk. Jochumsen. De talte meget om Staklerne paa Fattiggarden. Vi var alle enige om, at vi med Besøget havde gjort en god Gerning.

Hvidkaalssuppe (Paa Svineryg)

Til denne Suppe benyttes ofte Svineryg, som knækkes i Leddene, før den koges, men man kan ogsaa benytte andet Flæsk eller Saltmad. 4 til 5 kg koges med saa meget Vand, at det staar godt derover. Af det faste Hvidkaaalshoved fjernes de yderste Blade og den grove Stok, medens Resten skæres i fine Strimler og tilligemed nogle Gulerødder, Persillerødder og en Selleri kommes i Suppen, naar den har kogt og er skummet. Endvidere lægger man i Suppen i en lille tilbunden Lærredspose 20 hele Peberkorn og en lille Spiseskefuld Kommen. Posen tages op før Anretningen. Naar Kaalen og Rødderne er møre, tages de op, og de sidste skæres itu, Suppen sis, faar paany et Opkog og hældes med Kaalen, Rødderne og nogle skrællede, kogte og ituskaarne Kartofler i Terrinen. Svineryggen bestrøs med lidt Salt og serveres til Suppen.

Russisk Pandekage

125 g Kartoffelmel bages af med 125 g Smør og 2½ dl Vand, hvorefter det hensættes til Afkøling. Naar det er svalet, røres det op med 1 Pægl Fløde og 6 til 8 Æggeblommer, samt tilsidst de piskede Æggehvider. Lidt Vanille forhøjer Smagen. Af denne Dej bages 3 Pandekager lysebrune paa en Pande, hvorefter de lægges ovenpaa hinanden med Syltetøj mellem Lagene og stødt Melis paa den øverste. De serveres varme.

 

Kategorier
Bondemad Desserter Frokostretter

5. Marts 1905. Kulden varer ved.

 

Det er stadig koldt, så pigerne i huset bruger megen tid på at tænde op i kaminerne og holde ilden ved lige. Heldigvis flytter familien sammen inde i dagligstuen og mors lille stue, ligesom der er liv og glade dage i folkestuen. Det kan dog være svært at få dem ud i det kolde karlekammer igen. 

Skønt Solen skinner, er det stadig koldt derude. Moder har strikket de smukkeste smaa Muffedisser med Perler til os alle. De varmer godt om Haandleddene i de kolde Stuer. Pigerne glæder sig til det igen bliver varmere. Skønt der kun bliver tændt op i Kakkelovnen i Spisestuen og Moders lille Stue, er det et stort Arbejde for Pigerne, naar de skal gøres rene og tændes op hver Dag. Der skal ogsaa slæbes en del Kul ind i Stuerne og Aske ud igen. Det kræver en del Rengøring af Gulvene.

Ude i Folkestuen er der hver Aften et sandt Leben. Kokkepigen klager over, at Karlene ikke er til at faa ud af Huset. Der bliver baade drukket Brændevin, spillet Kort og ført uhøvisk Tale, som ikke er egnet for de unge Pigers Ører. Ind imellem deltager hele Køkkenpersonalet dog ogsaa i Løjerne. Forleden Aften maatte Fader afbryde Aftensædet, da det var blevet for larmende. Der gik dog senere Rygter om, at det var fortsat ovre Karlekammeret.

Maden er ved at blive en smule ensformig. Den lange Vinter har tæret paa Kokkepigens Lager af sødt, surt og salt. Moders Faible for Grøntsager varede heldigvis ikke længe, men fra Folkestuen lyder der Klager over den simple Mad, der serveres der. Kokkepigen gav forleden Dag Finker, som var tillavet sidste Gang der blev slagtet, og opbevaret i den kølige Kælder. De havde vist staaet lidt for længe, og selvom hun saltede dem godt og tilsatte rigeligt med Eddike, var Smagen ikke god. Fader smagte paa Retten, og maatte give dem ret – godt smagte det ikke!

I gaar blev der serveret Lobescowes baade i vor Stue og i Folkestuen. Den blev tillavet af de Rester af Kød, som var blevet til overs i løbet af Ugen. Alle var enige om, at det var en sand Herreret, som bekom alle vel. Der lød ingen Klager fra Folkestuen denne Dag. Vi Piger haaber dog, at Hønsene snart igen lægger æg, så vi i stedet kan faa Pandekager. Moder mener, at det ikke kan vare længe.

Finker (efter Sørine Thaarup)

Man tager Leveren, Hjærtet og Hjærteslaget, Stikstykket, samt de tiloversblevne smaa Stykker af Hovedkjødet og Kallunet og 20 store Rødløg. Dette hakkes, ikke altfor fint; naar dette er sket, da tager man saa stor en Gryde, som det kan koges i; man tager da af den Suppe, som Indmaden er kogt i, saa meget, som man synes, at det ikke bliver for tyndt, thi man kan altid komme mere Suppe til. Na kommes det hakkede i Suppen, og man sørger for at faa det til at koge. Under Kogningens maa der bestandig røres med Skeen, at det ikke falder paa Bunden. (Finker brænder let paa – og er meget svært at faa af Bunden af Gryden!)

Det maa være saa tykt som en tynd Grød; man kommer saa meget Eddike og Salt i, som behøves, for at det kan bevares. Naar det har faaet et god Kog, da strøes saa meget Mel i, til det bliver stift; det faar da et lille Opkog under bestandig Røren, og naar det er færdigt, ophældes det i rene Smørfjerdinger eller Ottinger. (En glaseret Krukke kan ogsaa benyttes.) Det er altid rigtigt, at man ikke kommer Portionen i een Del, thi saa staar den bedre; Mange bruger Æbler i Finker, men det har jeg aldrig brugt, da jeg er af den Mening, at Finkerne da ikke kunne bevares. Naar man vil bruge Finker, da kommer man saa stor en Portion i en Gryde eller paa en Pande, som man skal bruge, der gives det et lille Kog, og da anrettes det.

Spises med Kartofler og surt som Asier og Agurker.

Lobescowes (Poor Mans Dinner)

Til denne Ret kan man anvende tiloversblevet Suppekød, Steg og Skinke, som alt skæres i Terninger. Rigeligt saa mange kogte Kartofler, som man har Kød, pilles og skæres i fire Dele. Derpaa pilles nogle Løg, disse skæres i smaa Terninger. Et stykke Fedt eller Smør kommes i en Kasserolle, heri brunes Løgene. Derpaa kommes Kødet i, og naar dette har stegt omtrent 5 Minutter, hælder man Kartoflerne og lidt Suppe i Kasserollen. Lobescow´sen krydres desuden med lidt Salt, et par Laurbærblade og lidt hele Peberkorn. Man lader derpaa det Hele koge sammen, indtil det er en jævn Masse, og lige før Anretningen røres et Stykke Smør.

I Stedet for kog Kød og kogte Kartofler kan man godt benytte raat Kød og raa Kartofler. Fremgangsmaaden ved tillavningen er ganske den samme som ovenfor forklaret, dog maa Salt ikke tilsættes før Retten er helt gennemkogt, hvis man ønsker Kartoflerne ganske udkogte.

Pandekager

500 Gram Mel blandes med lidt Salt, 1 Dessertskefuld Sukker, 8 Æggeblommer og 3 hele Æg. 7½ dl sød Mælk og 125 g Smør. Det Hele røres sammen til en flydende Masse. I en Kande eller et Kogekar smelte Smør elle halvt Smør og halvt Fedt.

En Stegepande sættes over Ilden, og naar den er opvarmet, hældes derpaa Smørret og derefter saa meget af Dejen, at Fladen af Panden er dækket hermed. Panden rystes let, indtil Pandekagen er lysebrun paa den ene Side. Derpaa vendes den og bages paa samme Maade, indtil den er færdig.

Pandekagerne stilles til Varme. De serveres bestrøede med Sukker, og hertil anrettes Syltetøj eller Kompot.

 

Kategorier
Brød og kager Desserter Middagsretter

15. januar 1937. Afsked med Stationsbyen

Kære Læsere,

Jeg vil nu slutte for denne Gang. Julen er vel overstaaet, med Helligtrekongers Aften som den sidste Højtid. Nu vil vi se frem mod det nye Aar og de nye Sorger og Glæder det vil bringe. Endnu er der dog Tid til lidt løst og fast fra Stationsbyen.

I Søndags var vi til Middag hos Karetmagerens. Fruen er efterhaanden ved at være ganske svær. Ikke alt kan dog henføres til den forestaaende glædelige Begivenhed. Hun tog særdeles godt for sig af de velsmagende Retter, som hendes dygtige Datter havde tilberedt, Ribbensteg med Kartofler og syltede Rødbeder fra Efteraarets Høst, fulgt af en Rombudding.  Til Kaffen var der bagt Sultanakage.

Den sidste Uge har det store Samtalemne været den nye Jernbanebro over Storstrømmen. Alle haaber, at det vil give Sommergæster fra København. Den store Interesse for Natur og Fritid bør give mange nye Besøgende til vor dejlige Ø. Enkelte er dog ogsaa lidt sørgmodige over, at de ikke længere skal tage Færgen fra mellem Masnedø og Orehoved. En Del af det travle Liv i Havnen vil nok ogsaa forsvinde uden Færgens Passagerer.

Jeg vil nu lægge Pennen fra mig for denne Gang. En hjertelig Tak til mine trofaste Læsere, som har fulgt mig gennem den søde Juletid. Det kommende Aar ser lovende ud, maa det blive lyst og legende for alle.

Ribbensteg

Hertil anvendes et Ribbenstykke paa 3 kg, hvoraf det meste Fedt er afskåret. Benene knækkes paa midten, og herpaa lægges et Lag af 400 g skrællede ituskaarne Æbler og 400 g skoldede, stenfri Svesker. Benene bøjes mod hinanden og sammensys. Ribbensteg kan steges i Ovn eller i Gryde, men maa i sidste Tilfælde brunes, inden der paahældes Vand eller Suppe. Melet til Saucen kan bages i noget af Fedtet fra Skyen; den maa koge godt og have en smuk, brun Farve. Ved Anretningen trækkes Traaden ud, og Stegen serveres med Rødkaal eller Kartofler og Rødbeder til.

Rombudding

5 Æggeblommer røres med 125 g Melis, og piskes i ½ l kogende sød Mælk. 12 Blade Husblas, opløst i kogende Vand røres i Cremen, som, naar den er afsvalet, tilsættes 2½ dl hvid Rom samt Flødeskum af 2½ dl Piskefløde. Naar Massen begynder at stivne, hældes den i en vædet Form. Denne Budding laves Dagen før den skal bruges. En kold Saftsauce, helst af Hindbærsaft, serveres til.

Sultana-Kage

250 g Sukker røres godt med 250 g Smør og tilsættes 2 Æg, inden der tilsættes 125 g pillede og skoldede Sultana Rosiner, 50 g smaatskaaret Sukat, Kardemomme eller Appelsinessens efter Smag. I denne Masse røres 500 g Mel, 4 dl Mælk og 2 Tsk. Bagepulver. Dejgen bages i en smurt Form i omkring 1 Time ved 180 Grader. 

 

De kommende tid vil pennen blive overtaget af datteren på herregården, som vil fortælle om livet for herskab og tyende, husmænd og gårdmænd, som det har udfældet sig omkring 1910. 

Kategorier
Brød og kager Desserter Ikke kategoriseret

4. Januar 1937. Et nyt Aar er kommet.

Kære Læsere,

Et gammelt Aar er sluttet, et nyt Aar er kommet. I vor lille By forløb Nytaarsaften med de vanlige Løjer. Børn og Unge havde en Fest med at bytte om paa Havelaager, kaste Urtepotter og andet paa Døre og hænge Cykler og Retiradespande op i Flagstænger. Der blev også fyret en Del Hundepropper og andet Fyrværkeri af. Som altid var der enkelte Jeronimusser, som mente, at nu var Ungdommen igen gaaet for vidt.

I vor lille Brugsforeningen forløb aftenen som altid roligt, med kun enkelte urolige Øjeblikke. Havelaagen stod i det forsvarligt lukkede Vaskerum, alle Cykler var sat i Kælderen og Snoren paa Flagstangen var sikret. Nogle Drenge havde dog udvist stor Opfindsomhed. Da Thorvald stod op Nytaarsmorgen, laa Flagstangen ned i Haven.

Menuen Nytaarsaften var som altid Hamburgerryg med Grønlangkaal, fulgt af en Appelsin-Gele, som blev lavet af Butikkens sidste Appelsiner. Hvert Aar bestiller Thorvald en Kasse Appelsiner, men i Aar var Salget ikke saa stor som ventet. Derfor blev der lidt til over til Desserten. Til Kaffen kom min Søster med sin særlige Vaudois-Kage, som hun kun laver ved Juletid. Kokkepigen på Vennerslund mener, at den smager som de særlige Julekager, Italienerne forærer bort ved Juletid.

De sidste Dage har Roen atter sænket sig over alle. I Butikken ligner de julepyntede Vinduer igen sig selv. Juletræet har mistet den fine Julepynt og er sat ud i Haven til Glæde for Smaafuglene, som nyder de Fedtkugler, som nu pryder den. Hver dag nyder vi selv igen at kunne indtage vort daglige Maaltid i vanlig Ro og Orden. Gid resten af Aaret maa forløbe lige saa roligt, ogsaa for Jer mine kære Læsere.

Appelsingele

375 gr Sukker koges med trekvart Liter Vand, hvorefter den udpressede og siede Saft af 8 Appelsiner hældes deri, og det hele hældes igennem Geleposen eller en fin Sigte. Hver liter Saft tilsættes 12 Blade Husblas opløst i lidt kogende Vand. 6 Appelsiner skrælles, skæres i Skiver, befris for Kærner og lægges lagvis i Formen med Geleen; det foregaaende Lag maa være stift, inden et nyt lægges over. Formen stilles paa Is eller hensættes til næste Dag paa et koldt Sted. Vendes, garneres med grønne Druer og Cremesauce eller Flødeskum. Spises med Makroner til. Benyttes en Randform, kan Flødeskum arrangeres i en Top indeni. (Til 12 Personer.)

Vaudois Cake

125 gr smør smeltes og røres sammen med 2½ dl Mælk, saa det bliver fingervarmt. 50 gr Gær udrøres heri og der tilsættes 125 gr Sukker, 1 tskf Salt og 2 sammenpiskede Æg. Det røres godt, før 375 gr Hvedemel, 1 tskf Kardemomme og 2 finthakkede, syltede Appel.sinskaller kommes deri. Naar Dejen er godt sammenrørt, hældes den i en smurt Form og stilles tildækket til hævning et par Timer. Kagen bages cirka 40 Minutter i en varm Ovn (175-200 Grader)