Forfatter: kokkepigen

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Middagsretter Sovs og saucer

Kokkepigens Vinter – lidt Vinterarbejde

friland_kakken

Vinter er ogsaa Tiden, hvor de smaa Opgaver kan udføres. Det kan være Saucer eller Essenser, som kan gemme og bruges hele Aaret. Det kan  være en grundig Rengøring af Spisekammeret, saa der kan blive ryddet op i Skaale og Fade, og der kan komme nyt Papir paa Hylderne. Og selvom Hønsene ikke lægger saa mange Æg for Tiden, er det stadig muligt at bage godt Brød til baade Herskab og Folkestue.

Der skal ogsaa stadig laves mad til alle. I Folkestuen staar den paa Grød til formad og bagefter saltede Sild og Kartofler med Sovs. Herskabet har Besøg af Familien fra Aalborg. De skal have en god Oksehale-Suppe med Hønsenes sidst lagte Æg og hjemmebagte Simler.

Oksehalesuppe

Halerne bestilles hos Slagteren. De skæres itu Led for Led, vaskes i koldt Vand og skoldes. Smør brunes i en god stor Gryde. Et par ituskaarne Løg, 4 hele Gulerødder og lidt Paprika brunes sammen med de iduskaarne Oksehaler. De koges møre i 5 Liter Vand med Salt, evt. tilsat lidt Bouillon, i mindst 3 Timer eller indtil Kødet kan løsnes fra Benene. Oksehalerne tages op, Suppen sies og smages til med (tør) Sherry, lidt Tomat-Puré og Bouillon, hvis det behøves.  Suppen kan jævnes med en tynd meljævning, ligesom den kan gives farve med Kulør, hvis det ønskes. Oksehalerne lægges tilbage i Suppen og varmes godt igennem. Suppens serveres med overskaarne haardkogte Æg, 1 til hver Tallerken.

Simler (30 stk.)

40o Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel. 25 Gram Gær udrøres med 1 Teskefuld Salt, 2 Teskefulde Sukker, lidt Kardemomme og kommes i Hvedemelen sammen med ca. 7,5 Deciliter Sødmælk. Dejen æltes grundigt og formes til smaa Boller, hvori der med en skarp Kniv ridses et Kors. Stilles til hævning i omtrent 1½ Time og bages i en varm Ovn (ca. 200 Grader ) i 25 Minutter.

Soya

Tre Liter god Kødlage fra Saltkarret sættes over ilden, bringes i Kog, skummes godt og sis gennem et tæt Klæde.  Lagen opspædes med saa meget Vand, at den bliver passende Salt. 3 Liter heraf kommes i Gryden igen sammen med 3 Teskefulde stødt, hvid Peber, 1 do. Paprika, 1 do. Ingefær, 1 do. Nelliker, 2 hakkede Rødløg og 3 Laurbærblade. Lagen koges i mindst 3 Kvarter og sis atter. Imens brunes 750 Gram Puddersukker paa en Pande og kommes i den varme Soya for at give den Farve. Det skal være stærkt brunt, men ikke brændt, da det derved kan faa Afsmag. Til sidst komme ½ Flaske (tør) Sherry deri. Afkøles og hældes på Flasker.

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke Husholdning Middagsretter Supper

Kokkepigens Vinter – Frost og Kulde

fuglevadvinterEndelig er Julen overstaaet. Herskabet besøgte Familien i Aalborg, saa på Herregården blev Nytaaret fejret stille. Forkarlen fortalte historier om dengang, da de 12 Dage fra Juledag til Helligtrekonger blev brugt til at besøge Venner og Familier fra hele Omegnen. Aftenen sluttede med, at alle ønskede hinanden Godt Nytaar. Nu er det blevet koldt. Som den gamle Digter skriver: Det er koldt derude. Kyndelmisse slaar sin Knude, overmaade hvas og haard. Derfor er det Tid at blive indendøre. Herskabet er kun i Spisestuen og Dagligstuen for Tiden, resten af Rummene er lukket af. Hver Aften skal der bæres Varmedunke fra Køkkenet til Herskabets og Døtrenes Senge. Køkkenpigerne har ogsaa Varmedunke i Sengen, men Karlene i Stalden maa nøjes med Varmen fra Dyrene. Derfor bruger de Aftenen paa at snakke og spille Kort inde i Folkestuen, hvor der er Ild i den lille Kakkelovn.

Det kolde Vejr kræver god Mad og Drikke. Ude i Køkkenhaven staar stadig enkelte Grønkaals-Stokke tilbage, saa der serveres Grønkaals-Suppe til baade Herskabet og Karlene i Folkestuen. Om Aftenen faar Herskabet en god Rødvins-Toddy at gaa i Seng paa. I Køkkenet og Folkestuen bliver der serveret en god Kop Kaffe til baade Karlene og Pigerne sammen med et godt stykke Brød – en særlig Luksus i den kolde Tid.

Grønkaals-Suppe

1½-2 Kilogram Saltet Flæsk (ikke Bacon!) koges til en god Suppe sammen med lidt Gulerødder, Løg og andre gode Suppeurter. Bladene pilles af 4 Stokke Grønkaal. Kaalen skylles godt, Vandet knuges fra og den hakkes på Hakkebrædtet med et par Skefulde Mel. Flæsket tages op af Suppe og Fedtet skummes af. Kaalen kommes i Suppen, og koges godt i et par Minutter. Gulerødder og andre Urter skæres i Firkanter og kommes i Suppen.Vælger man at hakke Kaalen gennem Kødhakkemaskinen, jævnes Suppen med en Meljævning.

Til Grønkaals-Suppen serveres det kogte Flæsk, skaaret i Skiver, eventuelt med Sennep til. I Folkestuen vanker der gode, store kogte Kartofler til, mens Herskabet faar fine, smaa brunede Kartofler til Suppen.

Rødvins-Toddy

1 Flaske god Rødvin hældes over 300 Gram hvidt Sukker og hensættes tildækket paa et godt varmt Sted som Ovnen eller Kakkelovnen i ½ Times Tid, indtil Sukkeret er smeltet, da hældes godt 1 liter kogende Vand deri. Drikkes rygende varm!

Sigtebrød

50 Gram Gær udrøres med en lille haandfuld Køkkensalt, deri kommes 1 Kilogram Rugsigtemel, 1 Kilogram Hvedemel og 1½ Liter kold Sødmælk. Dejgen kan æltes Aftenen forud og stilles på Køkkenbordet til næste Morgen, da æltes den i lidt Mel udenfor Vægten. Formes til 1 stort eller 2-3 mindre Brød, som hæver igen. Smøres med Mælk og bages i en godt varm Ovn (200 Grader). En haandfuld Kommen kan æltes i Dejgen.

Kategorier
Brød og kager Desserter Fester og gæster Jul

Kokkepigens Jul – Juleaftensdag

vd8r16421Endelig kom den store Dag, som alle har set frem til. Juletræet staar fint pyntet i Havestuen. I Aar er det lille og tæt som en Ballerina i sit fine Skørt. I Køkkenet er der travlhed, saa meget som muligt skal være klar før Aften, saa ogsaa Kokkepigen og Køkkenpigerne kan holde en smule fri. Der er ikke mange Karle i Folkestuen, mange er taget hjem for at være sammen med Familien. Alligevel skal der laves god Mad til alle, saa det er en travl Aften for Kokkepigen.

Folkene faar Risengrød og Flæskesteg med Sovs og Kartofler, alt serveret med den gode Juleøl, brygget særligt til denne Aften. Lige før Maden bliver serveret, kommer Herren for at ønske alle en God Jul. Efter Spisningen er det Tid til Julehygge. Paa Bordet kommer Pebernødder og Smaakager, og en af de gode Julekager efter en gammel Opskrift fra Madam Mangor. Nu er det Tid til Snak og Spil, før man skal i Seng for at være klar til næste Dag.

Hos Herskabet bliver den fede Julegaas serveret. Den har gaaet og ventet paa at blive slagtet, men nu er det endelig sket. Før stegningen blev den fyldt med Æbler og Svedsker. Som altid bliver den serveret med baade brune og hvide Kartofler. Til Dessert har Kokkepigen lavet Prinsesse-Ris efter en Opskrift, hun har faaet af fru Fangel-Aagaard. Naar Juletræet er tændt, skal Køkkenpigerne ind for at se det. De ønskes saa Glædelig Jul af Herren og Fruen, før de skal ud for at klare Oprydningen i Køkkenet og servere Pebernødder og Smaakager til baade Herskabet og Folkene. Alle faar ogsaa et stykke Julekage.

Nissen er træt af Folkene på Gaarden

Prinsesse-Ris (Fangel-Aagaard)

250 Gram Risengryn koges med 1½ Liter Mælk. 6 Blade opløst Husblas røres i den varme Grød, og den afkøles. 1 liter Fløde piskes og blandes med de kolde kogte Gryn sammen med 250 Gram groft stødte smuttede Mandler, samt Kornene fra 1 Stang Vanille, evt. kan den skrabede Vanillestang koges med i Risengrøden. Smages til med Sukker efter behag – pas paa, den bliver nemt for sød! Serveres med Rød Sauce.
Julekage (Madam Mangors Kogebog for smaa Husholdninger, 1842)

6 Æg piskes godt med 125 Gram hvidt Sukker. 375 Gram smeltet Smør (hold Saltet tilbage) og 50 Gram Gær opløst i 1 Liter Sødmælk, opvarmet til fingertemperatur, kommes i. Derefter røres Blandingen i 2 Kilogram Hvedemel. Naar det er blevet for haardt at røre, æltes dejen med Hænderne, til den slippe Fadet. Hensættes ved Varme for at hæve, hvorefter den æltes godt og hurtigt paa Bordet eller Kagebrættet med 375 Gram Rosinger, 60 Gram smaat skaaret Sukat eller syltet Appelsinskal, samt stødt Kardemomme og Kanel. Oplaaes på Pladen til en fin, rund Julekage, som atter hæver, hvorefter den smøres med 1 pisket Æg, blandet med lidt smeltet Smør og strøs med fint Sukker. Bages i Ovnen ved god Varme (ca. 200 grader) i 1 Times Tid.

Kategorier
Bondemad Jul Middagsretter

Kokkepigens Jul – De sidste forberedelser

Nu nærmer Juleaften sig. Fruen og Døtrene er ved at færddiggøre de sidste Gaver, saa alt er klar. I Havestuen er Møblerne flyttet for at give Rum til Grantræet, som Herren har valgt ude i Skoven. Det staa på sin Plads Lillejuleaften, saa det kan blive pyntet med den megen fine Glaspynt og anden Flitterstads.

Kokkepigen har stadig travlt. Bagningen er vel overstaaet, og Pølse, Skinke og anden dejlig Julemad er klar til de 12 Juledage, hvor der kommer Gæster fra nær og fjern. Nu mangler hun blot at gøre Køkken og Stuer klar.

I Stuerne skal der vaskes Gulve og fejes Tæpper, Møblerne skal bankes og Stolene tørres af. I Køkkenet skal Hylderne i Spisekammer og Køkkenskabe tørres af og der skal lægges nyt Avispapir på, klippet med fine Borter. Gæsteværelserne skal luftes ud, og der skal lægges rene Lagner paa. Endelig skal de fine Duge og Servietter rulles, saa de bliver fine og blanke.

Al den rengøring levner ikke Tid til megen Madlavning, saa der serveres simpel Mad, som Køkkenpigen selv kan tilberede, med nysaltet Kød fra Saltkarret.

Gule Ærter

Ærterne sættes i blød Dagen før i lunkent Vand. Letsaltet Flæsk og Skank eller andet godt Grisekød koges for sig sammen med en god Suppevisk, godt med frisk Timian, Gulerødder, Persillerod eller Selleri og lidt Løg til en god Suppe. Suppen sies, og de iblødsatte Gule Ærter kommes i. Koges i ca. en Time, eller til de er kogt ud i Suppen. Ønskes en jævn Konsistens, kan man slutte af med at benytte et Pidskeris i Suppen. De Gule Ærter serveres med skiver af Kødet, som Suppen blev kogt paa, samt Gulerødderne og Persillerod eller Selleri, skaaret i Tern.

Forholdet mellem Ærter og Suppe fremgaar af emballagen til Ærterne. I stedet for at sætte Ærter i blød Dagen før er det ogsaa muligt at benytte Møllerens Gule Ærter, som tilsættes den kogte og siede Suppe.

Kategorier
Brød og kager Jul

Kokkepigens Jul – Den store Bagedag

Julen nærmer sig med hastige Skridt. Der er stadig mange Ting at naa, før Julefreden endelig kan sænke sig over Køkken, Stald og Stuer paa den lille Herregaard. Ikke mindst mangler der stadig at blive bagt de forskellige slags Smaakager til Herskabet og Pebernødderne til at dele ud. Det er en gammel Tradtion at spille Mus eller Effen og Ueffen med Pebernødderne baade i Folkestuen og inde i Herskabets Stuer. Børnene er glade for de lange Bagedage, hvor de faar lov at hjælpe med, baade naar der skal bages Vanille-Kranse og Pebernødder. Det er nu, de dyre Varer som Mandler og Kanel kommer frem, som er blevet købt inde i Byen i November Maaned, da Herskabet var paa Visit hos Fabrikanten.

Vanille-Kranse

125 Gram smuttes og køres gennem Mandelkværnen. 500 Gram Mel, 375 Gram Smør, 250 Gram Sukker, de hakkede Mandler, 1 Æg samt 1 Stang Vanille æltes sammen. Køres gennem Kødhakkemaskinen, hvorpaa er sat den lille runde Kageplade – Dejen skal komme ud gennem den største Stjerne. Formes i smaa Kranse, som sættes paa Pladen og bages i en godt varm Ovn, ca. 200 Grader.

Jødekager

750 Gram Mel, 375 Gram Smør, 250 Gram Sukker, 2 Æg og 2 Teskefulde Hjortesalt æltes sammen – er dejen for tør, tilsæt da ekstra æg. Dejen udrulles tyndt og afstikkes med et Glas. Kagerne sættes paa Bagepladen, pensles med med Æg, strøs med en Blanding af Sukker og Kanel. Til slut kommes de smuttede, hakkede Mandler paa Smaakagerne. Bages i en godt varm Ovn, ca. 200 Grader, til de er Lysebrune i Kanten.

Præstegaardens Pebernødder

375 Gram Smør, 1 Kilogram mørk Farin eller Muscovarsukker, 4 æg, 1½ Deciliter Mælk eller Fløde, 1 Tskf. Kanel, 1 Tskf. Nelliker, 1 Tskf. Ingefær, 1 Tskf. Muskat, 1 Tskf. Hjortetaksalt, 1½ Kilogram Mel æltes sammen. Trilles i lange Pølser, skæres i smaa Puder og bages i en godt varm ovn, ca. 200 Grader, i 10 Minutter eller til de er Gyldebrune.

Opskriften har Kokkepigen faaet af en god Ven og Kollega. Det er de bedste Pebernødder, der skal bages til Jul!

Kategorier
Brød og kager Jul

Kokkepigens Jul – Den første Bagedag

Den travle Julemaaned er endelig startet efter Novembers Maaneds Ventetid. Fruen er begyndt at tænke paa Julens Gæster, og Døtrene er begyndt at tænke paa de mange rare Julegaver, som sikkert venter dem. I Spisestuen er man begyndt at klippe og klistre til det fine Juletræ, som skal være klar til Juletræsfesten for Folkenes og de Ansattes Børn. Naar de kommer, skal de først se Herskabets fine Juletræ, før de kommer ind i den store Sal. Her staar et stort træ pyntet med den fine hjemmelavede Julepynt, som de faar lov at tage med bagefter. Først skal de dog danse om Juletræ og smage paa Husets Smaakager. Især de gode Brune Kager er populære. Derfor bliver der allerede nu bagt Brune Kager efter den gode Opskrift fra Fru Konstantins Husholdnings- og Kogebog, men de ændringer, som Kokkepigen har fundet frem til efter mange Aars Julebagning.

Brune Julekager

500 Gram Smør og 2 Kilogram mørk Sirup smeltes sammen i en Gryde. (Vær opmærksom – det kan godt koge over og grise forfærdeligt på Komfuret!). 400 Gram Mandler skoldes, smuttes og hakkes meget fint sammen 100 Gram syltet Appelsinskal.

De hakkede Mandler, 2 Kilogram Mel, 15 Gram Kanel og 10 Gram stødte Nelliker blandes i den noget afkølede Sirup. Det hele henstaar en Times Tid. Saa kommes 30 Gram Potaske, opløst i Vand, og 500 Gram hvid Sukker i, og det hele æltes godt. Det er er vanskelig Opgave, man kan næppe faa Hænderne op af Dejgen. Man bør have en Person til at hælde Fadet imens. Naar alt er godt gennemæltet, skraber man den overskydende Dej af Haanden med en Kniv. Den bør staa nogle Dage i Spisekammeret, før den bruges.

Dejgen rulles ud og stikkes med Forme i de ønskede Figrer, som kan pyntes med en splittet smuttet Mandel De brune Kager bages i en god varm Ovn, til de er Lysebrune, tages af Pladen, og staar et par Minutter, til de er ganske haarde.

Pas Paa – Brune Kager smager skrækkeligt, naar de faar for meget Varme.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Jul

Kokkepigens Jul – Vinterkulde

Det er blevet koldt. November Maaned er snart slut, og Julen nærmer sig. Flæsket og de andre gode Sager ligger i Saltkarret, saa de kan være klar til Jul, men allerede nu er der god brug for det nysmeltede Fedt, som der heldigvis var rigeligt af paa Grisen, der blev slagtet i sidste Uge. Det gode Fedt bliver først og fremmest brugt til Fedtemadder. Det bliver bedst, naar godt med Løg og en smule Timian fra Køkkenhaven brunes i det. Der kan tilsættes mere Fedt, hvis det ønskes – husk at røre ind imellem, mens det stivner, ellers havner alle Løgene på Bunden af Krukken.

Det er dog ogsaa ved at være Tid til at bruge Fedtet fra Grisen til nogle af de Smaakager, som hører Julen til. Klejner smager bedst, naar de bliver kogt i Svinefedt. Kokkepigen bruger helst en gammel Opskrift, hun har faaet af sin Bedstemor.

Klejner

125 Gram Smør, 125 Gram Sukker, 500 Gram Hvedemel, 2 Æg, 4 Spiseskefulde Piskefløde og lidt Hjortetaksalt æltes sammen til en smidig Dej. Dejen rulles ud på Bordet, skæres med Klejnesporen og vrides. Koges i meget varmt Svinefedt til de er mørkt Gyldenbrune og lægges på fedsugende Papir.

Fedtet kan ogsaa bruges i en særlig sønderjysk Specialitet:

Knepkager

500 Gram Hvedemel, 1 Kop Piskefløde, 100 Gram Svinefedt, 125 Gram Smør, 1 Kop Sukker, 1 Æg, lidt Hjortetaksalt æltes sammen til en smidig Dej. Rulles ud på Bordet, skæres i ikke for smaa Firkanter og bages Gyldenbrune i Ovnen ved ca. 100 Grader. Spises med Sirup eller flydende Akaciehonning, som Kokkepigen foretrækker dem.

Kategorier
Bondemad Frokostretter Husholdning Jul

Kokkepigens Jul – Slagtemåned

November er siden Arilds Tid Slagtemaaned. Nu er det Tid at faa fyldt Saltkarrene med Flæsk, tilberede Spegepølse og Blodpølse og faa røget Skinken, alt sammen til Julens Bord. Ogsaa paa Herregaarden er Slagtningen i gang under Kokkepigens kyndige Overvaagning. I Bryggerset er der varmt Vand i de store Gruekedler og Slagtebænken var fundet frem. Grisen faar For- og Bagben surret sammen, og bliver lagt op på Bænken. Fodermesteren stikker Grisen i den store Blodaare i Halsen og vender den, saa Blodet kan samles i en Spand til Blodpølse. Nu starter det store Arbejde med at skolde og skrabe Grisen. Naar alle Børster er væk, bliver Grisen hængt op, saa Fodermesteren og hans Hjælper kan skære Grisen op og fjerne alle Indvolde samt Hovedet, som skal koges til Sylte. Nu er det Pigernes Tur, de skal rense Tarmene til Pølser. Tyktarmen bliver allerede brugt samme Dag til Blodpølse, men Medisterpølsen og Spegepølsen bliver først lavet Dagen after.

Næste Dag er det Tid at skære Grisen op. Flæsket kommer i Saltkarret sammen med Nakkestykket, Skanken og Benene, som bliver brugt til Søbemad. Der bliver ogsaa lavet Rullepølse og Leverpostej, og den gode Skinke bliver saltet og røget, saa der er Mad til Juledagene. Alt skal være færdigt samme Dag. Selvom November Maaned er kold, kan Kødet hurtigt “faa en Tanke”. Der bruges sjældent skrevne Opskrifter, men Kokkepigen har faaet en særlig Opskrift paa Spegepølse fra den gamle Kokkepige Marie Justesen, som hun bruger til Juleslagtningen. Den staar sammen med andre Opskrifter i et lille hæfte.

Spegepølse

4 Kg. Svinekød hakkes gennem Kødhakkemaskinen sammen med 2 Kg. Kartofler, som er blevet kogt Dagen før, og lidt Løg. 4 Pund (2 Kg.) Flæsk Skæres meget fint i Tern. Det æltes stærkt med 50 Gram Nitritsalt og 125 Gram Kogesalt, samt ikke saa lidt Peber. Farsen stoppes omhyggeligt og fast i Tarme, som helst er lidt tykke. Tarmene gnides grundigt med salt, før de sendes til røgning hos den lokale Slagter.


Kategorier
Bondemad Mortensaften Supper

Bondens gæs

Det var bønderne, der opdrættede den fede Mortensgås. Det var et stort arbejde, som især kvinderne stod for. Æggene blev lagt allerede i marts måned, en gås kunne ligge på helt på til 15 æg. Udrugningen skete på mange gårde i en gåsebænk med skydelåger, hvor gåsen kunne ligge i sikkerhed inde i dagligstuen eller bryggerset. Efter udrugningen blev de små gæslinger båret ud. Pigen skulle passe godt på dem, mens de stadig var dunede, men når de fik fjer, blev de flyttet over til de andre gæs. Nu var det gåsepigens arbejde at sørge for at drive gæssene langs hegn og vejgrøfter, så de kunne æde sig store og fede. Det har nok været svært ind imellem, gæs er ikke for ingenting blevet brugt som vagt siden Arilds tid. De er store – og hidsige, hvis man kommer for tæt på.

Når Mortensaften nærmede sig, var det tid at slagte gæssene. De fleste blev solgt til de mere velstående byboere, men man beholdt også enkelte selv. Det var ofte konens arbejde at slagte gæssene ved at stikke den i nakken. Blodet blev samlet i et fad til senere brug. Nu skulle gæssene plukkes, tit skete det med hjælp fra naboerne. Ved plukningen blev fjer og dun lagt i hver sit kar til senere brug i dyner og puder. Vingerne blev skåret af til fejekoste og enkelte fjer blev til kagepensler. De nyplukkede gæs blev hængt op på kroge i bryggerset. Dagen efter blev indmaden taget ud, og halsen og vingerne blev skåret af. Gåsekroppen blev solgt til de mere velstående byboere til gåsesteg, men på landet blev gåsekroppen saltet, mens brystet blev skåret af og tørret eller røget. Alt blev brugt, selv halsskindet, som var et glimrende pølseskind.

Kråsesuppe

Kråserne var en særlig delikatesse, og mange kan stadig huske kråsesuppe som noget særligt. Kråserne (som i gamle dage var letsaltede) koges sammen med letsaltet, stribet flæsk og svinesmåkød skåret i tern, samt lidt gulerødder og kartofler. Der skal være ca. dobbelt så meget flæsk og svinekød, som der er kråser, alt efter smag. Når kråserne er ved at være kogt møre – det tager et stykke tid – tilsættes lidt små pærer (Clara Friis eller lignende) med skræl, skåret i mindre stykker. Til sidst jævnes suppen let, og der tilsættes sukker og eddike.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Mortensaften

Der skal ikke blot Gås på Bordet!

Det er Mortensaften og på Herregården er Kokkepigen ved at servere Forretten til Gåsen, en let Oksekødssuppe med Urter og Boller. Gåsen er ved at være klar, men står stadig i Ovnen. På Komfuret er Kartoflerne klar, både de brune og de hvide, og i Anretterværelset ses et Fad med kogte Æbler med Gele, som skal serveres til Gåsen. Her har man også stillet den gode kraftige Flaske Rødvin til Gåsen, i dagens anledning en Pomerol. Desserten er en Chokolademousse efter en Opskrift, Kokkepigen har fået for mange år siden af en god Veninde. I Spisestuen bliver der tændt op i Kakkelovnen. Selvom Solen skinner, er der ikke længere så varmt i Stuerne.

Æbler med Gele

Æblerne skrælles, halveres og Kærnehuset fjernes. De koges herefter i Vand med en smule Sukker, til de er møre, men stadig en smule sprøde, tages op af Vandet og stilles til afkøling. Hvor Kærnehuset har været, lægges en Klat af Sommerens Æblegele, som blev kogt den 22. juli.

C. Hermanns Mousse au Chocolat

220 Gram Chokolade rives. Der tilsættes 4 Spiseskefulde Vand, og Chokoladen smeltes over Vandbad. Herefter tilsættes 200 Gram Flormelis gennem en Sigte, sammen med yderligere 6 Spiseskefulde Vand. 6 Deciliter Piskefløde piskes stift og foldes i Chokoladen.

Moussen bør servere i Portionsglas. Ved Servering pyntes den med snittede Mandler med Skal, som er tørristede på en Stegepande.

Denne Portion er til 8 – 10 Personer. Den benyttede Chokolade bør være en god, mørk og ikke for sød Type for at give det bedste Resultat.