Kategorier
Desserter Fester og gæster Middagsretter

15. November 1915. Besøg fra Fronten

SoldstSaa kom da endelig den længe ventede Orlov for Sørensen paa Nabogaarden. Konen har klaret sig nogenlunde med hjælp fra den gamle Sørensen og de unge Karle, men det har været haardt at skulle undvære Mandens daglige Hjælp og Støtte. Da Indkaldelsen kom til ham, maatte han følge di gode Raad fra Nordslesvigsk Vælger-forening, selvom han ikke ønsker at kæmpe Tydskens Sag.

I dag Søndag var vi budt til Middag for at høre om Krigens Gang og hvorledes det var fat med Livet som Soldat. Som tak for Hjælpen ved Slagtningen af Koen i sidste Uge havde jeg lovet at tage en god Sursteg med. Konen sørgede for Kartofler og Gemyse til Stegen, og for Nougat-Fromagen vi fik til Dessert. Det var et sandt Traktement i disse Tider. Sørensen forstod at tage for sig af de gode Retter, men sagde ikke meget om Livet ved Fronten. Dog fik vi at vide, at hans gamle Ven fra Broager stadig var i god behold og i samme Kompagni.

Vor bedste Karl har faaet sin Indkaldelse og skal møde i Morgen. Jeg ved ikke, om han kommer tilbage, eller om han følges med sin gode Ven over Grænsen til Danmark for ikke at komme til Fronten. Vi kan ikke raade ham i denne Sag.

Sursteg

Tyksteg af Oksekød, 1 Liter Eddike, hel Ingefær, hel Peber, Rødløg, Smør, Salt.

Man tager saa meget Vand, som kan staa over Stegen, deri kommer man 1 Liter Eddike og lidt Salt, og Stegen lægges i. Den skal ligge i Lagen i 2 Dage. Man vender den Morgen og Aften, paa den tredje Dag tages den op og tørres godt. Smør brunes i en Gryde over Ilden, og Stegen lægges i tilligemed lidt Salt, hel Peber, Rødløg og helt Ingefær. Stegen brunes paa alle Sider, og lidt Vand kommes ved. Gryden dækkes med et Laag og den sættes over en jævn Ild. Man maa passe den godt, vende og spæde den med mere Vand, naar det behøves. Naar den er mør, tages den op paa et Fad og holdes varm, til den skal paa Bordet. Saucen sies gennem en Haarsigte. Gryden skylles af med lidt Vand, dette lader man gaa igennem Sigten med det Øvrige, Gryden vaskes af, Saucen kommer deri igen, og der gives et lille Opkog. Den hældes derpaa i en Skaal, der røres lidt koldt Smør deri, og saa er den færdig. Til denne Steg er Kartofler mest passende.

Nougat-Fromage

3 Æg, 50 Gram Sukker, ½ Liter Sød Mælk, ½ Stang Vanilje, 7 Blade Husblad og Nougat af 100 Gram Sukker og 25 Gram Mandler, 1 Deciliter Piskefløde og Karamelsovs af 100 Gram Melis og kan 2 Deciliter Vand.

Æggeblommerne røres hvide med Sukkeret og Kornene fra Vaniljen. Heri røres forsigtigt den kogende Mælk, hvori er kommet den skrabede Vaniljestang, hvorefter det hele hældes i Gryden og bringes omtrent til Kogepunktet. Naar Cremen perler i Kanten, løftes Gryden af Ilden, og den udblødte Husblas tilsættes. Der røres jævnligt i Cremen under afkølingen, og naar den begynder at jævne sig, tilsættes de stivpiskede Hvider, omtrent halvdelen af den piskede Flødeskum og den smaat knuste  Nougat. Cremen hældes i en Form, der er vædet med koldt Vand, og vendes, naar den er stivnet. Resten af Flødeskummet blandes i Karamelsovsen.

Kategorier
Bondemad Husholdning Slagtning

8. November 1915. Vinterkulde og vintertanker.

AnkerTiedemann_Hus_32a (0)Saa nærmer sig da den 2.den Jul i denne Krig, som blot skulle vare kort. Di første Soldater fra Sønder Sejerslev har nu været hjemme paa Orlov fra Krigen. Vi i Nord-Slesvig har ogsaa maattet gøre vor Del, hvor nødig vi end vil kæmpe i Tydsklands Krig. Heldigvis er endnu ingen af vore egne Karle kommet i tydsk Krigstjeneste. Maatte Krigen være forbi, før det skeer.

Di Køer, som ikke er bleven solgt efter den lange Sommer paa Græs, er nu kommen i Stald.  Di giver stadig Mælk, saa hver Dag maa jeg vække Pigerne til malkning. I sidste Uge brækkede den bedste Malkeko Benet paa de skæve Steen i Baasen. Maaske skulle Stenene skiftes ud med en god jævn Cement-Belægning. Det maa dog nok vente, til Krigen er slut.

Koen med det brækkede Ben stod ej at redde, vi maatte slagte den. Det betyder mindre Mælk, men også gode Sager til Julen, som hastigt nærmer sig. Der blev baade til Finker og Pølser, og gode Stykker til det store Saltkar. Den yngste Pige var ikke meget for at rengøre Tarmene, selvom hun ikke skulle gøre det alene. Jeg har faaet en Opskrift paa Kødpølse af Oksekød fra Nabogaarden, som jeg vil benytte i morgen. Jeg vil dog nok køre det nogle gange gennem Kødhakkemaskinen i stedet for at bruge Hakkebræt.

Kødpølse af Oksekød

Saa meget skært Kød, som man vil anvende til Kødpølse, skæres i smaa Stykker og Senerne pilles ud. Det kommes paa Hakkebrættet med nogle pillede Rødløg og Salt og hakkes meget fint. Det hakkede Kød komme i et Fad af passende Størrelse, og æltes godt igennem med Hænderne. Naar det er æltet i omtrent ½ Time begynder man saa smaat at komme den kolde afsiede Suppe, som er bestemt til Pølsen, i Dejgen, men ikke for meget af Gangen. Naar Dejgen slipper Hænderne – det kan godt tage 2 Timer – æltes den i forvejen fint hakkede Nyretalg i, sammen med stødt Ingefær. Pølsedejgen stoppes nu i Tarmene, men ikke alt for fast. Nu tørres Pølserne af med et rent Klæde, og lægges i et Trug skiftevis med Salt til næste Dag. De koges forsigtigt, og lægges i en Jydepande. Suppen smages til med ekstra Salt, at Pølserne kan holde sig. Ved Ophældningen skal den staa lige over Pølserne. Nu kommes saa meget afklaret Fedt i over Pølserne, som kan overdække dem godt, at de ikke bliver daarlige. De sættes et koldt Sted, til de skal bruges.

Kategorier
Middagsretter Vegetarmad

Kokkepigen og Kartoflerne

Kokkepigen ved kartoffelgrydenKokkepigen og Kartoflerne

I Oktober Maaned har Karle og Husmænd slidt med at faa Kartoflerne op ad Jorden og ind i Kulerne. I Aar har det været tungt og koldt Arbejde paa Grund af den megen Oktoberregn. Det er haardt at gaa i Markernes klæge Jorder og grave Kartofler op af den vaade Muld.

Paa Østergaard bruges Kartoflerne deels til føde i Folkestuen og paa Forpagterens Spisebord, og deels til Føde for Gaardens store Svinehold. I Folkestuen kommer de kogte Kartofler paa Bordet næsten dagligt ved Middagstid. De er billige og mættende!

Hos Forpagterens gør Kokkepigen mere ud af Kartoflerne, især naar der er Gæster omkring Spisebordet. I sin første Plads hos en Apotekerfrue i Randers lærte Kokkepigen at lave flere fine Ting med Kartofler.

Kartofler Pont-Neuf

Raa, skrællede Kartofler skæres i lange Staver paa ca. 5×1 centimeter., skylles i koldt Vand og aftørres i et Klæde. Kog Kartoflerne i hedt Fedt (Svinefedt eller Palmin), og tag dem op ad Friturebadet med en Hulske, naar de er sprøde udenpaa og bløde indeni. Lægges paa fedtsugende Papir. Gives som tilbehør til Stege i stedet for kogte Kartofler.

Kartofler Maitre d´Hotel

Udbor kogte Kartofler til Kugler med et Kartoffelbor eller skær dem i smaa Kvadrater. 1 kg Kartofler udskaaret saaledes varmes i ½ dl Suppe og rystes forsigtigt i Gryden med 100 gr. Smør. Tages op  paa Fadet og dryppes med Citronsaft og drysses med hakket Persille. Gives til kogt Lam, Kalv eller Høne.

Kartoffelpostejer

Mos 250 gr. kogte Kartofler gennem Puresigte. Ælt massen med 200 gr. Smør, 250 gr. mel og 1 Æg. Smag til med Salt. Kartofeldejgen udrulles tyndt, og fordeles i smaa Linseforme. Dejgen skal blive til en lille Skaal. Naar denne Kartoffelskal er bagt lysebrun og sprød i Ovnen, tages den ud og fyldes med Stuvning (Eks. Høns i Asparges, Champignon eller Ærter/Gulerødder)

Kartoffelgarniture (Bordure eller Rosetter)

Mos 1 kg kogte Kartofler grundigt gennem Puresigte, og tilsæt 50 gr. Smør og 2 Æg. røres godt sammen og smages til med Salt og Peber. Sprøjt i smukke Bølger ud paa Randen af Stegens Fad(Bordure), eller paa smurt Plade i smaa Rosetter. Rosetterne bages i Ovnen til de er lysebrune. Gives til Stege mv.

I tiden ind under Jul holder Kokkepigen fri og overlader Pennen til den Sønderjyske Bondekone paa Gaarden fra Sdr. Sejerslev. Hun har travlt med Juleforberedelserne og Efteraarets Forraad, mens den grumme Verdenskrig nærmer sig. Hun fortæller om Krigen i sin Dagbog, som hun ogsaa bruger til Opskrifter og andre vigtige Optegnelser.

Kategorier
Desserter Fisk Vegetarmad

Børn og budding

Kulden er ved at komme til køkkenet med efteråret. Så pigerne har sjaler påForpagterens tre smaa Piger, Ellen, Margrethe og Anna er i færd med at lære ordentlige Bordmanerer. Moster Karoline hjælper dem med at sidde med Rank Ryg, holde Albuerne nede fra Bordet og spise uden at spilde paa Dugen eller søle Servietterne til.

Selvom Moster altid minder Børnene om Manererne paa en blid og stilfærdig Maade, har hendes Ord vægt alligevel. Pigerne har ogsaa lært, at man skal spise op, hvad der gives paa Tallerkenen.

Det kniber lidt en Gang imellem, især naar den lille Anna faar serveret Klipfiskebudding. Hun synes Klipfiskebuddingen er salt og klæg, og det er som den vokser i Munden for hver Bid, der tages. Men det nytter ikke – man maa ikke gaa fra Bordet, før der er spist op…….

Hvis Buddingen derimod er en dejlig Prinsessebudding med Frugtssauce, glider Bidderne anderledes nemt ned. Af og til vanker der Budding til Dessert om Søndagen – og det synes de tre Smaapiger er en dejlig Fest.

Klipfiskebudding en regnvejrsmandag

½ kg kogt hakket Klipfisk blandes med 3/4 kg kogte Kartofler, 3 Æg, to smaa revne Løg og 50 gr. blødt Smør. Blandes godt sammen og krydres med peber. Fyld i en smurt Form og bag i Ovnen 45 min. ved 170 gr.

Jordskokbudding en frostklar fredag

I Køkkenhaven dyrkes der ogsaa Jordskokker. De frisker vinterkøkkenet op med den milde og runde Smag. Lav en Afbagning af 100 gr. Smør, 125 gr. Mel og ½ liter Mælk. Tilsæt to Strøgne Tsk. Salt, lidt Sukker og rør med 6 Æggeblommer. Vend til sidst de stift piskede Hvider fra 6 Æg. Bland forsigtigt 600 gr. kogte skiveskaarne Jordskokker deri. Hvis man vender Jordskokkerne i lidt Mel inden de kommes i Buddingen, synker de ikke saa nemt til Bunds i Dejgen. Kom Buddingeblandingen i en Raspstrøet, smurt Form. Buddingen koges i Formen i 2 timer i en simrende vandfyldt Gryde, hvorover lægges Aviser og et omvendt Lerfad som Laag. Vandet fra Vandbadet maa naturligvis ikke Staa op over buddingeformens Kant.

Prinsessebudding en solskinssøndag

Lav en Afbagning af 125 gr. Smør, 150 gr. Hvedemel og ½ liter Mælk. Tag af Ilden og tilsæt 25 gr. Sukker, et drys Salt og Kornene fra en halv Stang flækket Vanille. Rør 6 Æggeblommer i Massen og vend til sidst de piskede Hvider fra 6 Æg i Blandingen.Kom Buddingeblandingen i en Raspstrøet, smurt Form. Buddingen koges i Formen i 2 timer i en simrende vandfyldt Gryde, hvorover lægges Aviser og et omvendt Lerfad som Laag. Vandet fra Vandbadet maa naturligvis ikke Staa op over buddingeformens Kant.

Vend den færdige Prinsessebudding ud paa et smukt Fad, og server med Frugtsauce eller syltede Kirsebær.

Kategorier
Syltning mv.

Græskar, græskar, græskar

Forpagter Justesen Kone i sin DagligstueI Østergaards Køkkenhave bugner det store Hjørnebed af Græskar.

I Aar har været et godt Græskaraar, saa Kokkepigen og Husjomfruen, Forpagterens Kones søster, sylter Græskar, naar de øvrige daglige Pligter tillader det.

De syltede Græskar bruges mest som Garniture til Vinterens mange Vildt- og Kødretter. Et særligt Glas gemmes hvert Aar til Julemiddagen i Folkestuen – det er en Tradition, Fruens Søster startede, da hun begyndte som Husjomfru paa Gaarden i 1905.

 

 

Græskarkugler

1 Kg skrællet Græskar udbores med et Kartoffeljern til smaa Kugler. Kog ½ Kg Melis, 2½ dl Eddike og 2½ dl Vand til Sirup med lidt hel Kanel og Hele Nelliker. Kog Græskarkuglerne heri til de er klare. Derpaa lægges de i en skoldet Krukke og overhældes med Siruppen. Krukken bindes straks til.

Græskar som Asier

1 Kg Græskar skaaret i passende , aflange Stykker. 1½ l Eddike og 1 kg Melis koges sammen til en tynd Sirup. Kog Græskarstykkerne med i Siruppen i omtrentlig 10 Minutter. Blandingen køles lidt af. Sirup og Græskarstykker kommes i skoldede Krukker, og bindes straks til.

Græskar med Citronskal

1 kg Græskar skaaret i passende aflange eller firkantede Stykker. Lav et Opkog af ½ kg Melis, 2½ dl Eddike og den revne Skal af to Citroner. Græskarstykkerne koges derefter med heri, til de er klare. Tag stykkerne op, kom dem i en skoldet Krukke. Kog Siruppen ind, og hæld den over Stykkerne. Bind straks Krukken til.

Paa Østergaard spiser Herskabet ogsaa en del Chutney, da Forpagteren holder meget af surt Tilbehør til baade Frokost og Middagsmad. Husjomfruens gode Tomatchutney er en af hans Favoritter.

Husjomfruens fine Tomatchutney

3½ kg Tomater, ½ kg Æbler, ½ kg Rosiner og ½ kg Løg hakkes i Kødhakkemaskinen. Kog Mosen med ½ l Eddike og ½ kg Melis, 1 tsk stødt Ingefær og 1 tsk. Cayennepeber under svag og langsom Varme i 2-3 Timer. Chutneyen skal være kogt helt ud. Fyld paa skoldede Glas, der straks bindes til.

Kategorier
Brød og kager Frokostretter Høst

Tærsketid

Høstarbejdere på landetIgen hersker der Travlhed i Køkkenet !

Forpagteren har hele Ugen haft Tærskefolk, som paa det Motordrevne Tærskeværk tærsker Østergaards Rug og Hvede.

Nogle af Gaardens egne Karle hjælper til med det larmende Arbejde. De ekstra Mænd kræver ekstra Mad paa Fadene i Folkestuen.

Mændene faar sig en Morgenmellemmad kl. 10, varm Middagsmad kl. 13 og en Taar Eftermiddagskaffe kl. 16. Om Formiddagen serverer Køkkenpigen Mellemmadder paa Rugbrød – Fedt og lidt Pølse. I Dag faar Tærskemændene kogte Kartofler og lidt stegt Flæsk til Middag. Til Eftermiddagens Kaffetaar giver Kokkepigen en Sigtemellemmad med Ost.

Middagsmadens Øl købes hos den lokale Brygger i Randers – Østergaards Køkken faar jævnlig bragt Tønder med Dagligøl til det store Folkehold paa Gaarden.

Kokkepigens Spegepølse

4 Kg. Svinekød hakkes gennem Kødhakkemaskinen sammen med 2 Kg. Kartofler, som er blevet kogt Dagen før, og lidt Løg. 4 Pund (2 Kg.) Flæsk Skæres meget fint i Tern. Det æltes stærkt med 50 Gram Nitritsalt og 125 Gram Kogesalt, samt ikke saa lidt Peber. Farsen stoppes omhyggeligt og fast i Tarme, som helst er lidt tykke. Tarmene gnides grundigt med salt, før de sendes til røgning hos den lokale Slagter.

Sigtebrød

1 kg. Rugsigtemel, 1 Kg. Hvedemel, 50 Gram Gær, Køkkensalt, 1.25 liter Sødmælk.

Gæren udrøres med en lille Haandfuld Køkkensalt, deri kommes Rugsigtemel og Hvedemel, samt Sødmælken. Dejgen kan æltes Aftenen forud og stilles paa Køkkenbordet til næste Morgen; da æltes den i lidt Mel, og formes i 1 stort eller 2 mindre Brød, som hæver igen, smøres med Mælk og bages i en god varm Ovn (220 Grader) En Haandfuld Kommen kan æltes i Dejgen.

Kategorier
Fester og gæster Middagsretter Vildt

Jagtlykke og haresteg

Kokkepigen finder en god Ribsgele fra sine Fadeburshylder til HarestegenForpagteren selv havde Jagtlykken med sig !

Fra sit lille, smukke Skydely bagerst i Haven fik han ram paa en velvoksen og ikke alt for aldersstegen Hare for nogle Dage siden. Haren har nu hængt til Modning i den kolde Kælder, og er parat til Middagsbordet. Godsejer Iuel kommer forbi til Middag for at tale Forretninger med Forpagteren, saa Harestegen maa paa Bordet.

Nielsine har hele Dagen været optaget af at pudse det fine Sølvbestik og ordne sene Efteraarsroser og Georginer i smukke Buketter. Kaffen skal serveres i Herreværelset for Adzer og Greven. Saa kan de tale Forretning i Ro og Fred. Søster Karoline er netop ved at bage Smaakager til Herrernes Aftenkaffe i Køkkenet nu.

Haresteg a´ la´ Østergaard

En hare paa ca. 6 Pund flaas og renses. Indgnid Haren ude og inde med Salt og Peber, og anbring Stegen paa en Rist over Bradepanden. Forbenene puttes ind under Kroppen. Læg skiver af Smør, saa Smørret dækker Haren. Brun i meget hed Ovn, og dæmp straks Blusset, naar Stegen er brunet. Steges færdig i ca. en Time ved 150 grader. Under Stegningen dryppes Haren med en Blanding af Vand og Mælk.

Stegen Maa staa tildækket et stykke Tid efter udtagning, og inden udskæring, saa Saften kan fordele sig i Kødet. Lægges paa et smukt Fad paa en Bund af Salatblade. Sæt glaserede Kastanier og fyldte Tomater i en Ring om Stegen.

Server kogte Kartofler, Sovs opbagt paa Stegeskyen og hjemmelavet Ribsgelé til Harestegen.

Stegeskyen maa Sies gennem Sigte, inden den jævnes til sovs og krydres efter Smag.

Glaserede Kastanier

Et Pund Kastanier koges møre og pilles fri for Skallen. Brun 75 Gr. Sukker paa en Pande til flydende Karamel og  tilsæt 50 Gr. Smør. Kom de pillede Kastanier paa Panden i Massen før Smørren er helt smeltet. Vendes paa Panden til Kastanierne er helt gyldne.

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke Syltning mv.

Septemberfest med hyld og æbler

Kokkepigen dækker et smukt Kaffebord til dagens GæsterI den usædvanligt Solmilde September er det Fruens Fødselsdag. Hun har inviteret Præstefruen, Moster og flere Damer til Fødselsdagskaffe, og især glæder Smaapigerne sig til at se Bedstemoder fra Birkelund.

De har øvet sig paa Thøger Larsens smukke Digt, “Den Danske Sommer”, og skal fremsige det for Moder og Damerne ved Kaffebordet i Spisestuen. Haven er gjort ekstra fint i Stand i Dagens anledning – Fader fik nogle af Husmandskonerne til at komme og luge nogle Dage inden Selskabet. Efter Kaffen vil Damerne sikkert spadsere en Runde i Haven.

I Køkkenet er Kokkepigen ved at piske Flødeskum til den Æblekage, som Damerne skal have sammen med Kringlen og Smaakagerne. Bagerst paa Komfuret staar der en hyggelig Gryde og snurrer – det er Kokkepigens Hyldebærsuppe, som skal serveres i Folkestuen i Aften. Hylden staar lige om Staldhjørnet, og Køkkenpigen har plukket flere Pund. En del af Bærrene skal laves til Hyldesaft, som er god mod Forkølelse og andre Vinteronder.

Oldemors æblekage

Grød koges af knap 1 Kg. Æbler, 1 Dl. Vand og Sukker efter Behag. Skorpen tages af et tørt Hvedefranskbrød, og Krummen rives og blandes med 75 Gr. grofthakkede Mandler. Et tyndt Lag af denne Blanding lægges i bunden paa et smurt Gratinfad, Æblegrøden kommes over og dækkes med Resten af Blandingen. Kagen overhældes med rigelig smeltet Smør, og bages lysebrun paa en halv Time. Serveres med Flødeskum

Hyldebærsuppe

Kog et godt Pund skrællede, ituskaarne Æbler i 1 Liter Vand med et halvt Pund Sukker.

2 Pund ribbede Hyldebær koges af i 1½ Liter Vand, som sies og tilsættes Æblekogesaften. Suppen sødes efter Smag og jævnes under Omrøring med 4 Spsk. kartoffelmel, udrørt i lidt Vand. Æblerne varmes med i Suppen lige inden Servering.

Hyldebærsaft

Ribbede Hyldebær med saa megen Vand, at det lige dækker Bærrene i Gryden. Bring i Kog, og kog under svag Varme under Laag i 15-30 Minutter. Saften sigtes gennem et Klæde tilbage i en Gryde, og tilsættes 300 Gr. Sukker pr. Liter Saft. Klarkoges ved Smaakogning, hvor Skummet fjernes under kogning. Hæld den spilkogende Saft paa sterile Flasker, og luk traks tæt.

Hyldesaften kan fortyndes ved Servering, og er varm et godt Middel mod Snue og Halsonder.

Kategorier
Supper Syltning mv.

Brombær, frugt og forråd

Kokkepigen i spisekammeret ved hylden med syltetøj og marmeladerI køkkenet på Østergård er høstens hektiske tid nu vel overstået efter en tidlig høst, og kokkepigen har tid til at få gjort noget ved de modne brombær, som lander på hendes køkkenbord.

Langs flere af gårdens marker er der brombærhegn, og Forpagteren betaler de lokale husmandsunger nogle få øre for hvert kilo, som plukkes til køkkenet.  Forpagterens holder forfærdeligt meget af brombærsyltetøj, og der er ved at være bund i den beholdning kokkepigen lavede sidste efterår.

Når der syltes, vil den lille Anna så forfærdeligt gerne røre i gryden med det dejlige syltetøj, så hun får lov af sin moster til at være i køkkenet, hvis hun er forsigtig og ikke går i vejen. Der plejer at vanke en sigtemad med nylavet syltetøj som belønning for Annas hjælpsomhed

Afvejningen af husmandsungernes høst er en højtidelig affære. Den foretages på kokkepigens gode køkkenvægt, og betalingen optælles med nøje, inden mønterne overrækkes til den flittige plukker. I år har kokkepigen også fået lidt tyttebær ind fra heden sammen med brombærrene, så familien skal have en frugtsuppe med tyttebær og pærer fra frugthaven til forret.

Tyttebær- og pæresuppe

Til ca. 1 l. frugtsuppe tages 1 lt. vand, 250 gr. rengjort, skrællet og udstenet frugt, 40 gr. sagomel, 150 gr. sukker og lidt citronsaft efter smag. Her bruges ca. 200 gr. pærer og 50 gr. tyttebær.

Kog frugten sammen med vandet, til frugten er kogt hel mør. Purer blandingen gennem en sigte eller passersigte ned i en ren gryde. Brug evt. en grydeskrubbe til pureringen gennem sigten – denne skrubbe anvendes naturligvis aldrig til andet i køkkenet !  Sørg for at få alt gennem sigten, og skrab mosen fra undersiden af sigten med ned i gryden.

Bring den nu purerede suppe i kog, og  tilsæt sukkeret under opvarmningen. Brug mere eller mindre efter behag. Jævn med sagomelen, som forinden er udrørt i lidt koldt vand – hældes i under piskning i en tynd stråle. Giv et opkog og sluk.  Smag til med lidt citronsaft. Suppen anrettes portionsvis i dybe tallerkner med små tvebakker eller franskbrødterninger brunet på en pande i lidt sukker og smør.

Kokkepigens gode brombærsyltetøj

Drys rensede og pillede brombær med ca. 450 gr. sukker pr. kilo frugt, og lad bær og sukker stå køligt til næste dag. Kog i tykbundet gryde til en passende, lidt tyknet konsistens er opnået. Den afkølede marlelade hældes på rene, skoldede glas. Beskyt marmeladens overflade med syltepapir dyppet i vinsyreeddike, og ombind glassets åbning omhyggeligt og stramt med endnu et lag syltepapir.

Kategorier
Brød og kager Høst

Kokkepigen reminiscerer

billede1Paa Østergaard var der travlhed. Høsten var i gang, og i Køkkenet skulle der sørges for Mad til de travle Høstfolk ude paa Markerne. I Bryggerset var Pigen for en Gangs Skyld travlt optaget af Ølbrygning. Der skulle være særlig godt Øl til Høstfesten. Snart skulle der også slagtes og bages, saa alle fik et godt Gilde.

Fruen var til Herrens store Glæde kommet tilbage fra Skodsborg efter et længere Ophold. Hun havde de sidste Breve fra Adelaide van Hemert og hendes Veninde på Østergaard med tilbage, nu nedskrevet med Fruens fine Pen. Kokkepigen læste dem med Interesse, og selvom de ikke lignede de Opskrifter, hun ellers fandt i sine trofaste Kogebøger, var Genkendelsens Glæde alligevel til stede. Ruskomsnusk – eller Rus og Snusk – var stadig en fast Ret paa Folkenes Bord. Og fra Sønder-Jylland havde hun for længe siden faaet en Opskrift paa Smaakager, som kunne ligne en slags smaa Hermelinskager. De blev kaldt Ingenting. Opskriftens Giver mente, at det var de bedste Smaakager, der kunne bages. Hun havde samtidig faaet Opskriften paa en særlig god Festkringle. Baade Kringlen og Smaakagerne blev sat paa Herskabets Kaffebord Dagen efter Fruens Hjemkomst.

Ingenting

Dejg: 375 Gram Hvedemeel, 250 Gram Smør, 2 Æggeblommer, 2 Spiseskefulde Piskefløde røres sammen. Dejgen rulles ud med en Kagerulle og stikkes ud med et Viin-Glas af passende Størrelse. Belægges med Pynt før Bagningen.

Pynt: 2 Æggehvider piskes stive med 300 Gram Sukker, tilsættes 1-2 Teskefulde Eddike og 2 Spiseskefulde hakkede Mandler. Denne Masse lægges paa de udstukne Kager og bages i Ovnen i 8 Minutter ved 150 Graders Varme.

Festkringle

60 Gram Gær røres med 2 Teskefulde Sukker og blandes i 500 Gram Hvedemeel. 375 Gram blødt Smør kommes i sammen med 4 Æg, som er let sammenpiskede. Dejgen æltes, til den er blank og glat, og sættes til hævning i cirka 3 Timer. Herefter æltes den igennem igen og trilles til en lang Pølse, som klemmes flad. 125 Gram Smør, 125 Gram Sukker, 100 Gram Rosiner og 50 Gram Sukat røres godt sammen og fyldes paa Dejgen. Dejgen klemmmes godt sammen om Fyldet, saa det igen bliver en Pølse, og lægges paa en smurt Plade. Hæver igen i 20 Minutter, pensles med Æg og drysses med Sukker og snittede (ikke smuttede) Mandler efter Smag. Bages i Ovenen ved 225 Grader i 23 – 30 Minutter.