Tag: gamle opskrifter

Kategorier
Frokostretter Middagsretter Supper

1. Juli 1750. En Promenade

a19113-2wlEndelig er jeg nu kommen ud af mit Kammer. Hver Dag har jeg set med Længsel mod Kongens Have, hvor jeg først gik med den kiære Matthias.  Min ærværdige Fader var vel underrettet, og havde givet Matthias tilladelse til en Promenade. Her deklamerede han det dejligste digt, før han bad mig blive sin Hustru i Dyd og Ære. Jeg huske stadig de første Linjer: Du dejlig Rosen-Knop! Lad mig dig ret betragte! Hver Mand maa dig jo agte, Naturen har nedlagt hos dig al Konst og Pragt.

I Dag fik jeg kørt Karossen frem for at tage en Tur op at besigtige de første Begyndelser til den nye Frederiksstad. Her skulle gerne om føje Aar ligge de skønneste Palæer, bygget af Landets fremmeste Mænd. Den smukke Have, som hørte til det gamle Sophie Amalienborg, er nu snart blot et Minde. Maaske er det til det bedste. Mine Forældre talte ofte om den skrækkelige Tragedie, da Slottet brændte. 172 Mennesker omkom, blandt dem mange Børn. Forfærdeligt!

Alt gaar godt med den lille Johannes. Ammen giver hver Dag Besked om Fremskridt. Han tager god Næring til sig, og er i Vækst. Katrine havde i Dag frembragt en god Sommer-Suppe med fine nye Grøntsager, købt paa Torvet hos Bønderne fra Amager. Hertil havde hun lavet Forlorne Æg. Den smagte alle!

Om Foraars- og Sommer-Supper, da man kan have de grønne Urter

Slige Supper er behageligst, om de laves af den slags Kød, som er i Overensstemmelse med Urternes Finhed, som for Eksempel af Høns, Kyllinger, Duer, Lamme- eller Kalvekød. Oksekød er uomgængelig det nødvendigste for en stor Husholdning, man at de unge Haveurter tabe i Oksekødsuppe mere deres Smag, end i de ovenanførte, vil ingen nægte, uagtet disse Bemærkninger ikke have Sted, undtagen hos de Velhavende. Supperne tillaves paa følgende Maade: Paa den slags Kød, som skal bruges til Suppe, koges en Bouillon, dernæst sies den gennem en Sigte, hvori kommes de fornødne Gryn, hvad slags man bedst synes om, naar de er næsten kogt møre, da kommes først de unge Suppeurter deri, som er meget unge Gule- og Persillerødder, meget lidt Porre, Kørvel, Syre, Portulak, Asparges, den dækkes tæt, og aabnes ikke, førend den skal anrettes. I disse Supper kan kommes de saa kaldede Forlorne Æg.

Forloren eeller Spejl-Æg

Man sætter en Kasserolle paa Ilden med Vand og lidet Salt. Naar det koger brækkes Hul paa den bredeste Ende af Ægget, og saaledes kommes i dette kogende Vand. Naar de begynder at koge, fratages de, det kogende Vand frahældes og koldt Vand paa, hvorefter de optages og beskæres, at de bliver kønne runde, sa er de tjenlige til videre Brug. Dog anmærkes, at de maa ikke blive haarde i Kogningen.

Nu lader vi den gode håndværkerkone med de honette ambitioner holde sommerferie. I de næste uge vil der komme breve fra høj og lav i 1700-tallets Danmark, fra bondekonen, som må lade andre skrive sine breve til den belæste herregårdsfrue. Kokkepigen ønsker alle en god sommer!

Kategorier
Brød og kager

21. juni 1750. Udlængsel og udfrielse

RachEegberg1Endelig nærmer Tiden sig for min Udfrielse. Jeg har nu tilbragt mange Dage i mit Kammer, mens Verden er passeret forbi udenfor. I det nye  Skuespilhus paa Kongens Nytorv, som nu tilhører Staden Kjøbenhavn, bliver til stadighed opført de nyeste Pjecer fra Frankrig og de nyeste Operaer fra Italien, skønt Økonomien ikke skulle være god. Jeg hørte fra en god Bekendt, at der netop nu skulle en særlig god Italiensk Sopran, som ret forstaar at synge de højeste Toner rent og i klare Triller.

Byens andre Plaisirer vil snart igen være indenfor Mulighederne. Om faa Dage vil jeg igen bevæge mig blandt Byens øvrige Borgere paa Ulfeldts Plads forbi Skamstøtten, og hilse paa gode Venner og Veninder. Jeg har hørt, at der skulle være en Bjørnetrækker at see der, som har en særlig farlig Bjørn.

Til Morgen konfererede jeg med min Amme om de bedste Muligheder for min Søns Pleje. Hun har indvilget i at blive Aaret ud, og maaske længere. Alt afhænger dog af Forholdene hjemme i Pebringe, og af mine økonomiske Muligheder. Indtil videre ser alt dog ud til at gaa efter Ønske. Jeg havde bedt Katrine om at tilberede lidt Mandelskiver til os, at Ammen kunne se, at vi formaar at servere det bedste. De blev serveret med et lille Glas Kanel-Likør og vakte stor Glæde hos alle.

Mandelskiver

180 Gram søde og 60 Gram bitre Mandler skoldes og finstødes. 250 Gram Hvedemel og 120 Gram Smør rives imellem Hænderne paa et Bord, at det bliver fint, deri kommes tvende revne Citronskaller, 250 Gram Sukker, tre eller fire Æg og de fint stødte Mandler. Alt dette sammenæltes paa Bordet til en lind Dej. Den tillavede og sammenæltede Dej skæres i smaa Stykker, og bankes med en flad Kniv i langagtige Skiver af Størrelse som en Haand er lang og bred, og omtrent en Centimeter tyk. Oven paa kirres de med Ryggen af Kniven, hvorefter de bages til de er lysebrune og haarde, da de saaledes serveres.

Kategorier
Middagsretter Sovs og saucer

14.juni 1750. Ammestuehistorier

bakkebordsblad3 Uger er nu gaaet, siden mit Hierte Barn kom til Verden. min Søn, mit Livs Lys. Alt er stadig vel. Ammen giver dagligen Besked om hans Tilstand. Han tager vel imod Føde, og afleverer igen hvad han skal. Baade mit kære Mand og jeg nyder, at der nu er Ro. De næste Besøgende skulle gerne komme til den kære Matthias’ Udstilling af de ypperste og mest moderne  Møbler fra hans Værksted.

Jeg modtager stadig Visitter fra gode Venner, som gerne vil se, hvorledes vi farer i vort nye Liv. Blandt de Besøgende var en Bekendt til Kaptajn Schacks hustru, som fortalte artige Historier om Jordemoder Lisbeth Thomsen, bosidende i Aabenraa ikke langt fra Gothersgade. Hun skulle have hjulpet besovede Kvindfolk, at de kunne føde deres Barn, uden at rapportere det til de rette Myndigheder. Da hun skulle i den Anledning give Møde for Jordemoderkommissionen, havde hun være saa beskænket, at det ikke havde været muligt at faa et fornuftigt Ord ud af hende. Senere blev hun forsøgt anholdt ved Garnisionskirken, da Kaptajn Schack og Hustru fik døbt deres 9.de Barn. Hun havde skreget, hvorefter der opstod Håndgemæng mellem Kaptajn Schack og Budet Friedrich, som ville foretage Anholdelsen. En skrækkelig Historie, men ogsaa lidt morsom.

Efter denne Historie gjorde det godt med et solidt Maaltid. Katrine havde skaffet en god Oxesteg, som blev tilberedt på engelsk Manér ved det store Ildsted i Køkkenet. Hertil blev serveret en Engelsk Sauce, tilsat en god Rødvin.

Engelsk Oxesteg

Stegestykket hugges midt over Mørbradstykket, for at Mørbraden og noget Tælle bliver ved den. og sættes paa Spid for Ilden til den er varmet vel, da bliver den bestrøet med Salt, bestrøet med Æg, og strax derpaa ligeledes overstrøet med sammenblandet Hvedemel og reven engelsk Ost. Naar Stegen nu, saaledes tilberedt, derefter er stegt lysebrun, dryppes den med Smør, og man maa bestandig holde en stærk brændende Ild for den, for derved at sætte som en Ring eller Skorpe om den, at den indvendig kan beholde sin Saft. Naar den da er nok stegt, serveres den med Engelsk Saus.

Engelsk Sauser

Til dette Slags Sauser er hovedsagen denne, at de maa have Kræfter og være klare. En god Portion Sky koges hertil, saa længe, at de trende Parter deraf er henkogte, og den fjerde kun tilbage. Citronskal skal heri, for at gøre den behørig suur. I denne Saus kommes nu de Ting, hvoraf den skal have sit Navn; med Kapers i faar den Navn af Kaperssauce, og saa fremdeles.

Kategorier
Fester og gæster Fisk Middagsretter

6. juni. Barnedaab

Enevold EwaldEndelig blev det da Tid til Daaben, men en smule senere end de 8 Dage efter Fødslen, som det ellers er sædvane. Den gode Professor Enevold Ewald havde indvilget i at varetage Daabshandlingen i Vajsenhusets Kirke, skiønt han ikke er ved godt Helbred. Vor Søns Navn havde været Aarsag til talrige Samtaler inden Fødslen. Til sidst blev der dog Enighed om Navnet Johannes Matthias Ortmann. Saaledes blev ogsaa min kiære Fader Johannes mindet. Forhaabentlig faar vor Søn et lige saa godt og langt Liv.

Jeg opholder mig stadig i mit Soverum, hvor der dagligt kommer Besøg. Som Skik er, kunne jeg ikke selv være med til Daaaben, men maatte vente hjemme. Fru Heieby have venligst indvilget i at være Gudmoder, og gav da ogsaa en Guldmønt i Daabsgave, som det hører sig til. Snedker-Laugets Oldermand havde indvilget i at være Fadder. Listen over Faddere var ikke udtømt hermed, baade gode Venner af Familien og fornemme Personer stod opgivet. Ikke alle var dog med i Kirken, men gav dog gode Daabsgaver, som blev sendt til vort Hjem.   Skiønt jeg ikke selv kunne være til stede, kunne jeg dog trøste mig med disse Ord fra Troens Rare Klenodie: “Vor Børnerets Vidne! Hielp Abba at sige, med Hierte og Mund, og tryk mig den Vished at arve dit Rige i inderste Grund.”

I flere Dage inden Daaben havde min gode Katrine bagt og regeret, at alt kunne være klar til Daabsgildet. Fra Pebringe var kommet baade Giedder og Krebs til Postejer, og det fineste Kalvekød til Stegning og Ragout. Der blev købt Grøntsager og Frugt, Æg, Smør og Fløde, Brød og Kager, Viin og Øl, og lejet Tjenere og Køkkenpersonale. Alt skulle være af bedste Qualitet, at Gæsterne ret kunne faa Indtryk af vort Hjems Formaaen.Alt blev da ogsaa nydt efter Fortjeneste.

Postei ef Giedder med Krebs og Asparges

Hertil bruges gerne skikkelig store Giedder, de skrabes, flækkes og skæres i skikkelige Portionsstykker, de afkoges i en Kasserolle med et Par hele Løg, lidet Salt, Muskat, Meel og Smør og meget Lidet Vand. De koges under Laag, dog ikke mere end halvt kogt, da de saa tages op af Sausen. Krebs afkoges, hvorefter de udbrækkes ligesom til Krebsesuppe. Skallerne stødes med Smør meget fine, dette kommes i Fiskesausen med et Par Skiver Franskbrød, samt 3 á 4 i tynde Skiver skaarne Persillerødder. Naar dette saaledes har kogt i en halv Time stryges og presses det gennem en Sigte, at al Kraften og det røde Smør kommer vel igennem. En Fiskefarce, som i forvejen er tillavet, kommes lidet af det røde Smør i, og omrøres vel med den. Aspargsene skiæres i smaa Stykker og koges i lidet Vand og Salt, naar de er møre hældes de paa et Durkslag og kommes i den gennemsiede Fiskesaus tilligemed Krebsesvansene, som forud er skaarne i fine Strimler, og saaledes sættes det paa Ilden. Naar det begynder at koge og man har prøvet det og rettet Smagen, som den bør, da aflegeres den med Æggeblomme, Fløde og en god Skvæt Smør. Nu stryges en halv Finger tyk af Fiskefarcen paa et Kobberfad, herpaa lægges Fiskene, hvorpaa kommes nogle faa Skeefulde af Sausen, den tildækkes da med den øvrige Farce, paa Randen af Fadet lægges Butterdej, som bestryges med udtværede Æggeblommer, hele Postejen tildækkes saa med Butterdej, som skæres net omkring Kanten, samt bestryges med Æg overalt. Oven paa gøres en lille Aabning, saaledes bages den og serveres med den tillavede Sause.

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Syltning mv.

31. Maj. Barselsstue – Herre Jemini!

scan0001Så er Barselsstuen endelig overstaaet. Fine var Damerne, da de kom, knap så fine, da de gik.  Mit Haar var blevet sat op i de nydeligste små Krøller Dagen før. Paa Toppen blev anbragt en lille Kappe med nystivede Piber og Flæser og med den fineste lille Tip. Natten blev tilbragt siddende oprejst i Sengen, at den fine Frisure ikke skulle blive ødelagt. Før Gæsterne kom, var jeg blevet iført min bedste Særk af fint Linned, dækket af en helt ny Silkekofte. Min Tilstand tillader endnu ikke, at jeg rejser mig fra Sengen, derfor kunne jeg ikke iføre mig den nye Manteau, som jeg netop har faaet syet. Forfængelighed er ganske vist en Synd, men en Kvinde i min Position bør til enhver Tid være præsentabel.

Efter den Lille var blevet baaret frem af Ammen i sin fineste Jakke og Svøb og behørigt beundret, blev der serveret. Damerne blev trakteret med Konfekt og søde Sager, bagt af Københavns bedste Sukkerbager. Der var ogsaa blevet købt Konfektrosiner fra Spanien, og de sidste Citroner og Appelsiner, som var at opdrive i Byen, pyntede paa Bordet. Katrine havde fundet de sidste syltede Hindbær frem, og bagt Gode Raad. Drikkevarerne var ogsaa gode og rigelige, fra den bedste Mokka-Kaffe til den nyeste Faible, en Dry Madeira, som min gode Mand Matthias havde skaffet fra sine gode Kontakter ved Havnen. Der blev dog ogsaa serveret en god Øl og Brændevin til de af Damerne, som maatte foretrække det. Skønt der blev drukket en del Kaffe, var Stemningen dog til sidst løftet. Der blev fortalt artige Sandheder om Mænd og især om Ægtemændene, Sladderen  gik livligt. Alle havde en god Tid, før Vognene blev kørt frem til Hjemkørsel.

Gode Raad

1 Pund Mel, ½ Pund Smør,  4 Æg, ½ Pund Puddersukker æltes til en haard Dej, hvoraf et lidet Stykke lægges i Midten af Gode Raad-Jernet og bages. Jernet maa smøres til hver Kage. Heraf bliver 24 Kager.

Hele Hindbær syltede i Sukker

De største og ikke alt for modne Hindbær bruges hertil. Lige saa mange Pund Hindbær man har, lige saa mange Pund Sukker sættes paa Ilden med lidet Vand, for at koge til en tyk Sirup, da Hindbærene fyldte i Krukken og tilbindes. Siruppen maa koges saa tyk som muligt, ellers opløses den for meget af Frugtens Saft, hvorfor dette erindres her.

1 Pund = 500 Gram

Kategorier
Supper

25. Maj 1750. Mit Hjertes Lys er kommen.

weyden.madonnaLG-thumb-417x669Saa kom han da endelig, mit Hjertes Kammer, mit Livs Lys. Det var et velsignet Vejr, da han kom, Lyset skinnede gennem Ruden. Allerede om Natten havde jeg en deel Besvær, men trøstede mig med Bibelens Ord, at et Barn skal fødes med Smeerte. Min kære Mand tilkaldte straks Jordemoderen, som arriverede i Vogn med Fødestolen, at jeg kunne blive hjulpen bedst muligt. Soverummet blev ryddet, at alt kunne gaa rigtigt til. Ammen var heldigvis kommet Dagen før, saa der var god Hjælp. Fødslen varede en deel Timer, men Smerten forløstes til sidst. Min lille Søn blev født, heel og fiin som han skulle være. Han blev straks svøbt og lagt til Ammens Bryst. Min kære Mand glædede sig over sin Søn, alt var, som det skulle være.

Nu sidder jeg saa i Sengen i mit Kammer og venter paa Gæster, som skal se den Lille. Der er nu gaaet en Nat siden Fødslen. I gaar Aftes nød alle en simpel brun Suppe med Kødboller, men i Dag skal der kræses for de fornemme Gæster, som forhaabentlig kommer. Jeg ved, at Katrine har travlt i Køkkenet. Endnu ved jeg ikke, hvad hun har fremtryllet, godt vil det dog sikkert være. Ammen har hjulpet mig med at faa det fine Stads paa, at jeg kan være pyntelig, og tage godt imod. Paa Bordet staar Rhinskvin og andre gode Drikke klar, og paa det lille Bord med Porcelænsbakken bobler Temaskinen.  Mens jeg sidder her ved Vuggen, husker jeg Ambrosius Stubs lille Digt om Menneskets Levnets Lob: Fødes. Græde. Svøbes. Ammes. Vugges. Tumles. Bæres. Gaae. Glædes, under Tvang annammes. Leege. Voxe. Tanker faae. Elske. Bejle. Giftes. Aves. Immer halte ved et Haab. Ældes. Svækkes. Døe. Begraves. Det er alt vor Levnets Lob.

Brun Suppe med Kødboller

Skært Oxekød skæres i Skiver, nogle i Skiver skaarne Gulerødder lægges i en bred Kasserolle med lidet Smør og nogle skaarne Rødløg eller Purreløg, hvorpaa lægges Kødet. Det overskænkes en Pægel (2½ dl) Vand, tildækkes og sættes paa Kulild. Naar det saa har trukket Saften af Kødet, sættes det paa stærkere Ild, indtil det paa Bunden er blevet ansat, eller stegt. Herpaa hældes koldt Vand, om ingen Bouillon eller Kødsuppe haves, med en deel skaarne Porrer, Selleri, Persille og Gulerødder, dette koges meget mørt, og herpaa afsies, saa er denne brune Skye klar til Suppe.

De rengjorte Suppeurter skæres fine, sammen med en Håndfuld Riisengryn, hvormed denne brune Suppe koges, til Urterne er møre. En Fars af Oxe- eller Kalvekød tillaves, hvorpaa dannes smaa eller store runde Boller, de koges i Suppen, til de have nok. Til denne Suppe kan man ved Foraarstider benyttes sig af unge Gulerødder, Asparges, Kyrvel og deslige efter eget Godtbefindende.

Kategorier
Fester og gæster Frokostretter Middagsretter

19. maj 1750. Afslutning og begyndelse.

KommodeOrtmann1_1Så kan min god Mand Matthias endelig se enden på al sin møje. I vore gode Lokaler er nu indrettet den smukkeste Udstilling af Møbler, som ret vil fryde Besøgende, baade Høj og Lav. Især synes hans Kommoder at vække Lykke, allerede nu er et prægtigt Eksemplar blevet solgt til en Beboer i Dietrich Schaeffers Gaard i Magstræde 6. Jeg haaber, Kommoden kommer til sin ret i de nye Omgivelser. Lejligheden siges at være indrettet efter de nyeste Moder.

Alt er nu ved at være klar til at modtage den lille ny i vort Hjem og vort Hjerte. Længe har jeg følt det lille Liv og nu synes det mig, som om det gerne vil ud at se Verden. Jordemoderen, Jomfru Peber, erklærede efter sidste Besøg, at Tiden nu er inde at sende Bud efter Ammen. Katrine sendte straks Ilbud til Pebringe, at nu maatte hun gerne komme. Som en særlig Gave sendte hun en kold Postej af Pattergris med, som forhaabentlig vil blive nydt efter Fortjeneste. Den havde kostet hende en Deel Arbejde, men hun mente at Resultatet var blevet vellykket. Jeg kunne ikke selv udholde Tanken om at skulle spise den, tanken om at æde en nyfødt Gris var mig vederstyggelig. Jeg synes at mærke smaa Stik, maaske er Tiden inde?

Kold Postej af unge Grise

De Grise, som er 4,5 á 6 Uger gamle, er bedst tjenlige hertil. De skæres op i Brystet, Huden og Kødet sammenhængende skilles fra Benene, en god Portion Svinekøds- eller Kalvekødsfars med Flæsk og Svinelever tilberedes, temmelig skarpt tillavet. Nu bredes Grisehuden, hvor Kødet sidder ved, paa et Bord, og bestryges indvendig med Farsen i en Fingers Tykkelse, dette oprulles og syes tæt sammen, som en Rullepølse. Benene hugges smaa, kommes i en Kasserolle med halv Eddike, nogle Citron-Skiver, heel Peber og Allehaande, Laurbærblade og vel i Skiver skaarne Løg, Salt og Merian, heri kommes denne Roulade. Den koges mør under Laag, og optages. I forvejen har man tilberedt en Form, hvori kommes en vel tillavet og udrullet Mørdej. Heri kommes en Finger tyk af samme Fars, som kom i Grisen, hvori Rouladen lægges med Saften af et par Citroner, den tildækkes først med Fars og siden med Dei, den bages godt og stærkt, omtrent 2 Timer. Saucen, hvori Rouladen er kogt, forbedres med Suurt og Salt, saa den smager vel suur, da den saaledes med 4 Æggehvider sættes paa Ilden, og hele Tiden omrøres med en Suppeske, indtil den begynder at koge, saaledes lader man den løbe igennem en Serviet eller ulden Gelepose, at den bliver klar. Naar Postejen tager fra Ilden, bliver den staaende i Formen, denne anførte klare Saus hældes i den, saa meget den kan tage imod, den staar saaledes Natten over og saaledes serveres den.

Kategorier
Bondemad Brød og kager

11.Maj 1750. Skib fra Ronneby

RonnebyAk! Skønt Dagene bliver stadig lysere, og Foraaret i Aar har været velsignet mildt, bliver det bestandigt sværere at udføre Dagens Gierning. Jeg gaar nu kun til Kongens Have, at bese de smukke Blomster og nyde Træerne, som nu er helt udsprunget. Det er ret som Psalmisten skriver: Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar blant Blomsterne i Enge, naar Fugle-Sangen sammen slaar som Tusind Harpe-Strænge.

Min kiære Mand Matthias hentede i Dag Træ kommen med Skib fra Ronneby. Det skal blive til Møbler efter sidste Mode, som han har lært sig paa sine Reiser. Kaptainen besøgte vort Huus for en lille Frokost.  Som særligt Tractement medbragte han lidt af det Rugbrød, som bliver bagt i Blekinge. Reisen fra Ronneby er kort, saa det havde stadig sin friske krydrede Smag. Jeg har den sidste Tiid følt en Trang til krydrede Spiiser, som jeg ikke har kendt før.

I Dag blev der sendt Bud til Pebringe at Ammen snart skal komme. Jordemoderen er ogsaa blevet tilsagt, at alt, om Gud vil, kan gaa godt til ved Fødslen. Tøjet til de første Dage er ogsaa ved at være klar, saa forhåbentlig varer det ikke længe endnu.

Groft Rugbrød fra Blekinge

Dejgen opslaaes Dagen før bagningen efter følgende Opskrift: 3 Liter Vand opvarmes. 4 Kilogram groft Ruug-Meel hældes i Dejg-Truuget.  Vandet tilsættes lidt efter lidt under stadig Omrøring. Suur-Dejgen fra sidste bagning opløses i lidt af Vandet og blandes i Dejgen. Dejgen æltes godt til den er blank og smidig, og dækkes til sidste af Klæde og et Tæppe, hvis det er nødvendigt.

Paa Bagedagen æltes Dejgen igennem igen med 2 Spiseskefulde knust Fennikel og 1 Teskefuld Salt. Hvis det er nødvendigt, kan mere Meel tilsættes. Dejgen staar lidt, hvorefter den formes til store runde Brød, som hæver yderligere. Til sidst pensles Brødene med Vand og sættes i en stor Ovn. De bages, til de faar en smuk lysebrun Farve.

Kategorier
Bondemad Middagsretter

3. maj 1750. Foraars-Tanker

_ANK0461aVejret har i Dag atter været velsignet. Den gode Katrine holdt en Pause i Porten, så hun kunne nyde synet af Kongens Have, hvor vi om Sommeren saa ofte spadserer. Solen staaer klart paa Himlen, ret som den gamle Digter skriver: Ak see, hvor pyntet Solen Gaaer, med lange Straaler i sit Haar, den varme Krands er rette Kands for alle Ting, som nu maa grye paa nye.

En travl Tid er oprunden her i vort Hus. Min velsignede Ægtemand Matthias vil udstille de bedste Møbler i sine Lokaler, at han maaske vil faa Muelighed at levere til de nye Palaiser i den nyeligen planlagte Frederiksstad. Det siges, at fine Folk allerede har ytret Ønske om at bygge der. Maaske vil Matthias faa Lejlighed at levere til Grev von Dehn eller Grev Bernstorff? Der er allerede trykt Plakat til Udstillingen, saa maaske vil de rette besøge den. Vi bor godt og moderne i de nye Huse i Gothersgade, som blev bygget efter Branden i 1723, og Lokalerne i Stue-Etagen giver de bedste Mueligheder at vise de mest moderne Møbler.

Jeg forhørte mig hos min gode Veninde om den bedste Jordemoder, som gives i Kiøbenhavn. ikke alle Jordemødre har et godt Ry. Drikfældighed synes at være fremtrædende hos nogle af Erhvervets Udøvere. I Gothersgade findes allerede Inger Pedersen, men jeg fik anbefalet Else Sophia Peber, som ganske vist er ny, men med gode Anbefalinger fra ærværdige Matroner. Hun har indvilget i at mødes med mig for at træffe nærmere aftale. Jeg har længe mærket det velsignede Liv, som vokser under mit Hjerte, saa det kan ej vare længe, før Dagen oprinder. Gud give, at den vil blive velsignet.

I dag fik vi til Middagsmaaltidet en udmærket hvid Søbekaal. Katrine havde skaffet baade Kaal og Pølse fra Torvet til en rimelig Priis. Hertil godt Øl og Brød fra vort eget Hushold. Næste Søndag vil Jordemoderen komme forbi at træffe nærmere Aftale.

Hvid Søbekaal

Kaalen hakkes fiin, grønsaltet Kiød, Pølse eller hvad det end er, naar det er udvandet og kogt, kommes af denne Suppe paa Kaalen, to Laurbærblade, noget Kummen, nogle fiint hakkede Rødløg,, lidet sammenæltet Smør og Meel, at den kan blive jævn, ssaledes koges den, og ved Anretningen kommes lidet Smør deri, og saaledes spises med det kogte Kiød.

Kategorier
Brød og kager Desserter

26. April 1750. Kaffe og Visit

Gadebillede0003I dag havde jeg besøg af min gode Veninde Anne Finnelstrup. Hun er netop hjemme paa en liden Visit hos sin Broder Peder Heieby og hans gode Hustru Karen. Vi talte indgaaende om min kommende Forløsning. Hun har god Erfaring udi denne Materie, da hun allerede er nedkommet med 2 Sønner og en Datter. Hun gav gode Raad til, hvorledes Fødslen kunne foregaa saa gelinde som muligt. Hun fortalte ogsaa, hvorledes en Pige paa Egnen var blevet forledt til at kravle gennem en Horseham for at undgaa den Smerte, som er enhver Kvindes Kors og Pryd. Straffen var ikke udeblevet. Da Drengen blev født, havde det sammenvoksede Øjenbryn, et sikkert Tegn paa, at han senere ville blive en Varulv.

Efter denne forskrækkelige Historie gjorde det godt med en Kop Kaffe af den gode, stærke og søde Slags. Den blev serveret i de nye Kopper med den gode store Underkop at hælde Kaffen i, saa den ret kan køles. Til Kaffen blev serveret Kandis og Fløde. En smule Æble-Gele fra Efteraarets Høst kom ogsaa paa bordet. Kaffen er en himmelsk Drik, som frisker og klarer Hjernen. Jeg gaar ikke længere selv paa Visit, men kan vel huske, hvorledes jeg ved det sidste Visit ofte ikke var i stand til selv at entrere Vognen, men maatte have hjælp af Kudsken. Det maa jeg ogsaa i disse Dage, men nu af en helt anden Aarsag.

Til Aften fik vi til Dessert en udmærket Svedske-Tærte. Svedsker er en udmærket Spise i min Tilstand, hvor Legemets naturlige Funktioner ikke altid er som de plejer. Min gode Pige Katrine er en sand Mester i denne Tærte.

Svedske-Tærte

En Butterdeistærte, der bestaar af tvende Stykker, Bund og Laag, tillaves og bages hertil. Gode Svedsker toes i lidet Vand, og koges i liidet Viin, noget Vand, Citronskal, et Stykke Sukker og Kaneel. Naar de er meget mørkogte, og Saucen kort henkogt, tages de op og Stenene fratages dem. Naar Kiødet herpaa er meget fiint hakket og anrørt med noget af Saucen og Citronsaft, at det bliver lind, skal det i den bagte Butterdeiskage, og paa den sædvanlige Maade serveres.