Kategorier
Desserter Fisk

1. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher

billede-81Brede Werck, Fredag Aften den 19. Juni 1804

Allerkiæreste Veninde

Endelig er vi ankommet til Sommerboligen i Brede. Joost’s Fader, den lærde Etatsraad Peter van Hemert, havde været saa angenem at sende en Vogn, saa Reisen fra Kiøbenhavn blev behagelig – ikke som sidste Gang, hvor vi var tvungne at benytte Posten. Ved Ankomsten mødtes vi paa Trappen af Etatsraadinde Agatha van Hemert og de trende Døtre Justine, Petronelle og Cornelia, og blev strax budt paa en Forfriskning – de fiineste Mureller fra Haven.  Det var en fortryllende Indledning til Opholdet i Sommerboligen.

Efter en let Anretning blev  Eftermiddagen benyttet til en Spadser-Gang i Haven blandt de slanke Træer. I det store Lysthus blev serveret god The fra Themaskinen som blev drukket af de yndigste Kopper. Etatsraaden indtog Ærespladsen i den store Kinesiske Stol og var ret i sit Es med Fortællinger om stort og smaat. Efter dette lille Intermezzo begav vi os til Indelukket paa den anden Side af Mølle-Aaen. Her fører en smuk Bro over til den lille Ø, hvor et Tyrkisk Tempel ligger blandt høje Graner. Her kunne vi ret nyde den smukke Natur.

Aftensmaden var et simpelt Maaltid, men der var baade Fisk fra Mølledammen og Jordbær fra Gartneriet. Forhaabentlig vil der ogsaa være Frugter fra Orangeriet, før vi rejser tilbage til Kiøbenhavn. Jeg vedlægger et par Opskrifter, som Fru Agathe var saa venlig at give mig paa min forespørgsel.

Din

Adelaide van Hemert

Karper, Suder eller Gieder afkogte i rød Viin

Smaa Fisk af anførte slags nytte ikke til denne Ræt, saasom de smaae, der veie under 2 Pund, ikke kan give Sausen nogen Kraft. Fisken skrabes ren, toes, opskæres og Indvoldene tages ud af dem. De hugges i Stykker, et Stykke Smør brunes paa Ilden i en Kasserolle, med en god Haandfuld Hvedemel, naar dette er bruunt, kommes vel i Skiver skaarne Løg deri, som ligeledes steges med, heri kommes kommes Fisken, noget Viinædike, Laurbærblade, stødt Peber og Nelliker, 3 á 4 hele Persillerødder, Salt og Citron, et par fiint hakket Ansioser, lidet Vand og rød Viin efter Quantitetens Størrelse, hermed koges de i en ikke alt for tynd Saus under lukt Laag; naar de ere nok kogte, maae de optages, og Sausen, om den skulde være for tynd, henkoges kraftigere, Fisken anrettes da, Sausen aflegeres tilsidst med Smør og en liden tilsats rød Viin, sam det fornødne Salt etc., saalede kommes Sausen over Fisken og serveres.

Jordebær-Moes

Bag reven Hvedesimler udi Smør som ikke er alt for salt, til det bliver hårdt, tryk Jordebær i stykker, kom det bagte Brød der i, noget Viin, Muskatblomme, Caneel og Sucker, rør det vel tilsammen, sæt det på Ilden og lad det koge indtil det flyder Smør, saa kand man give det udi en Form, læg det saa i et Fad og giv Sucker derover.

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster

Hvad kommoden gemte.

Brede Hovedbygning, hvor vi sommeren over følger med i familien Van Hemerts livDet er tid til at lade Edith og Harald i 1930-ernes Brede få lidt fred til arbejdet, haven og lille Sonja. Sommerens varmeste måneder holder vi i stedet sammen med familierne Van Hemert  i Brede Hovedbygning og familien Secher på Fjellerup Østergård  – for ca. 200 år siden.

I 1795 blev Brede Hovedbygning åbnet af familien Van Hemert. Den var smukt og meget kostbart indrettet efter datidens idealer – og her holdt familien deres lange somre væk fra Københavns åbne, stinkende og sygdomsbefængte kloakker. Men vores historie om sommerlivet for 200 år siden starter i 1915 i Østjylland……

Der var travlhed på den lille Herregaard Østergaaard for Tiden, Familien fra Fyen var paa Besøg. For nylig besøgte de København, hvor de fik taget et Billede af deres yngste Datter Else i et Foto-Atelier paa Østergade. Pigen havde selv Billedet med til Fruens Foto-Album. Her gemte hun Billeder af Venner og Familie.

Billedet fra Det Københavnske fotoatelier

Vejret var ikke saa godt, saa de fire Piger kunne ikke lege ude i Haven. I stedet maatte de lege paa Pigernes Værelse, hvor der baade var Dukkehus og anden Legetøj.  Der blev dog ogsaa Tid til et besøg henne i Køkkenet, hvor Kokkepigen var i fuld Gang med Dagens Opgaver. I Bryggerset var det Vaskedag, og for en Gangs Skyld var Døren til det store Tørreloft aaben.

Heroppe kunne Pigerne tumle sig blandt vaade Lagner og Skjorter.  Her var ogsaa gamle Møbler og Kister med mange spændende Ting i. I en gammel Kommode fandt Pigerne en fin Æske med Billeder paa. Æsken var fyldt med gamle Breve, en Poesi-Bog med fine malede Billeder og en meget gammel Kogebog.

Da de viste det til Fruen, blev hun meget overrasket og glad. Hun fortalte, at den fine Æske maaske var lavet af en Dame, som hed Kamma Rahbek. Brevene var skrevet af Adelaide van Hemert og Fru Charlotte Sophie Secher fra Østergaard.   De var skrevet i Sommeren 1804, hvor Adelaide van Hemert besøgte sin Mands Familie i Sommerboligen i Brede.

Brevene var skrevet med gotisk Skrift, som Pigerne ikke kunne læse. Det kunne Fruen heldigvis, saa hun ville bruge Sommeren paa at gøre Brevene læselige for Pigerne. Den gamle Kogebog kom ogsaa straks i brug i Køkkenet, selvom nogle af Opskrifterne var sære. Kokkepigen lavede fra den en udmærket Æble-Tærte til Dessert af de sidste runkne Æbler fra Loftet.

Æble-Tærte

Af en Butterdejg laves 2 Bunde af Størrelse som det Fad, Tærten skal ligge paa. De 2 Bunde bages i Ovnen ved god Varme. Æblerne skrælles, skæres over og Kærnehuset fjernes. De sættes over Ilden med ung Rødvin, Sukker, hel Kanel og Saften og Skallen af 1 Citron, og koges ved svag Varme under tætsluttende Laag til Æblerne er dampet møre. De hensættes, til de er kolde, anrettes paa den ene Bund og dækkes med den Anden. Serveres kold.

Af hensyn til moderne ganer kan man vælge at røre frisk flødeskum op med lidt kanel og vanillesukker, og servere den til.

Kategorier
Fisk

Mudderfisk og mosemad

Kogebogen "Køkkenkalenderen" (1935) anbefaler, at man spiser flere danske ferskvandsfisk. Det er både billigt og patriotisk! Harald kan godt lide at fiske, og i Mølleåen og søen oppe ved Lyngby er der masser af ferskvandsfisk at hente.

Harald var på en vellykket ekspedition i løbet af søndagen, og han har bragt et par gode fisk med hjem til Edith.

Hun synes ikke, at ferskvandsfisk, mudderfisk som hun kalder dem, er helt lige så gode som torsk eller rødspætte, men med et par gode opskrifter bliver det såmænd hæderlige retter at sætte på middagsbordet. Og Harald er så glad, når han kommer hjem med en fangst……

 Dampet gedde

Gedder på 2½-3 kilo er de bedste. Rens og skyl fisken grundigt. Gnid den med salt og lad stå ½ time. Læg fisken på en rist og damp i gryde ca. tre kvarter eller til man med lethed kan trække rygfinnen op. Anret den hele fisk med en citron i munden på et godt varmt fad på et leje af persille . Til gedden serveres kogte kartofler, smeltet smør og evt. flødepeberrod.

Fiskefars af gedde

Rens og rengør den hele fisk. Hæng den en dags tid. Skær kødet i fileter, og hak kødet ca. 8 gange gennem kødhakkeren med salt. Tilsæt mel, samt fløde og mælk lidt efter lidt. Krydr evt. med peber eller friske krydderurter.

Til ½ kg. fiskefars bruges 40 gr. kartoffelmel, 40 gr. hvedemel, ca 2½ dl fløde og 2½ dl. mælk. Fiskefarsen kan bruges til fiskefrikadeller, fiskeboller eller fiskerand.

Flødepeberrod

Pisk 1 dl fløde godt stift. Vend med reven peberrod efter behag.

Kategorier
Frokostretter Supper Vegetarmad

Spinat – en forsommerfornøjelse

Edith pisker lidt fløde til sin spinatsuppe. De får normalt ikke fløde, men hun havde lidt til overs fra Pinsedagene.Den friske spinat er nu til at få, og Edith har sat en del i sin egen nyttehave. Hun holder meget af spinat, og vinteren igennem har familien fået dåsespinat i stedet for den friske. Men intet slår nu smagen af jordvarm og blæstfrisk ny spinat.

I sin trofaste “Køkkenkalender” finder Edith en spinatsuppe. Hun har netop kyllingesuppe tilovers fra pinsefrokosten dagen før, hvor hun serverede kyllingesalat for hele familien.

Spinatsuppe

1½ liter suppe (kylling eller okse),½ kilo spinat, 40 gr. smør, 50 gr. mel, lidt sukker og salt. Damp spinaten let, og kør bladene gennem kødhakkeren et par gange. Bag smør og mel af til en smørbolle, og spæd jævningen op lidt efter lidt med suppen. Kom den hakkede spinat i, og smag til med lidt sukker og salt. Ved anretningen kan der lægges 1 skefuld flødeskum i hver tallerken ovenpå suppen. (Man kan også anvende hakket, frosset spinat til retten).

Stuvet spinat

½ kg spinat, 25 gr. smør, 25 gr. hvedemel, mælk, salt, peber og sukker. Bag smør og mel sammen til en smørbolle og rør den dampede, hakkede spinat i. Spæd lidt efter lidt blandingen med så meget mælk, at man får en passende jævn stuvning. Smag til med sukker, salt og lidt peber.

Spinatrand

Spinatranden kommer af og til på bordet, hvis det skal se ud af noget. Edith serverer gerne spinatranden med små glaserede gulerødsstykker i midten.

½ kg frosset og hakket spinat, 40 gr. smør, 4 spsk. fløde, 1 tsk. mel, salt, sukker og peber. Den hakkede spinat varmes i gryden og tilsættes 40 gr. smør og fløden, hvori hvedemeln er udrørt. Tilsæt salt, peber og sukker efter smag.. Tag gryden af ilden, og rør 4 sammenpiskede æg i spinaten. Hæld massen i en velsmurt randform og damp den på en rist sat ned i en stor gryde med vand i højde med risten. Randen stivner i løbet af en halv times tid (afprøv med strikkepind). Når randen er helt stivnet og kølet af, vendes den ud af formen på et rundt fad.

Glaserede gulerødder

400 gr. gulerødder, 2 spsk. sukker, 20 gr. smør, vand og salt. Gulerødderne skrabes og skøres i tykke stænger, ca. 2 cm. lange. Brun sukkeret i en gryden til karamel, og kom smør og gulerødder heri. Ryst gulerødderne rundt et lille øjeblik i gryden. Hæld kogende vand med lidt salt over, så gulerødderne kun lige dækkes. Heri koges de møre ved svag varme. De kan let brænde på!

Kategorier
Supper

Øl, Øl og atter Øl

Ediths far Alfred arbejder på CarlsbergEdiths far arbejder på Carlsberg, og derfor får de en gang imellem fejløl hjem til husholdningen. Edith og Harald havde hendes forældre til middag lørdag aften, og faderen havde taget nogle flasker øl med.

Der blev nogle flasker hvidtøl til overs, og Edith har derfor tænkt sig at bruge øllen til noget formad i løbet af ugen. Hun har flere opskrifter at vælge imellem, men mandag synes hun, de skal have æggeøl inden hovedretten, som er flæsk og kogte kartofler.

Æggeøl

3/4 liter hvidtøl, ½ liter vand, 75 gr. hvedemel, 2 æggeblommer, 50 gr. sukker, lidt reven citronskal. Pisk en jævning af mel og vand. Bring øllen i kog, og udrør jævningen i vandet. Lad koge ca. ti minutter. Liér suppen med æggeblommerne, og smag til med sukkeret og reven citronskal. Pisk, til suppen skummer og server straks. Brødtoppe gives til.

Sagoøl

3/4 l hvidtøl, ½ liter vand, 75 gr. sagogryn, 50 gr. sukker, lidt reven citronskal, 1 dl sødmælk, 2 æggeblommer. Evt. 25  gr. rosiner. Bring øl, vand og citronskal i kog. Drys sagogrynene i under piskning, og kog videre over svagt blus til grynene er klare (ca. 15 minutter). Tilsæt sødmælk og lier suppen med 2 æggeblommer, og smag til med sukker. Når æg og supper er tilsat, piskes retten skummende. Man kan evt. tilsætte 25 gr. rosiner ved servering.

Ølkoldskål

1 liter hvidtøl, 60 gr.  sukker, saften af en halv citron, skiver af en halv citron. Bland øl, sukker og citronsaft, og kom citronskiverne i. Hensæt på et køligt sted nogle timer, og server kold med rugtvebakker til.

Brødtoppe

Riv 150 gr. mørkt rugbrød uden kerner, og bland det med 30 gr. sukker. Brunes på panden i 25 gr. margarine. Derefter presses det hårdt sammen i små æggebægre, afkøles og vendes ud i små toppe.

Kategorier
Fester og gæster Frokostretter

Gelerand til konfirmationen

En perfekt tomat-æggerand. Ved servering fyldes randen med en rørt mayonnaisesalat.Nogle af Edith og Haralds genboer har i den sidste tid haft rigtigt travlt. Deres ældste datter, Dagny, skal konfirmeres til Kristi Himmelfartsdag, og efter kirken kommer hele familien til koldt bord.

Edith har lovet at hjælpe genboens kone med at få de sidste forberedelser på plads – den lille arbejderbolig skal skures og skrubbes fra kælder til kvist, og Dagny skal have syet både konfirmationskjole og andensdagstøj. Edith ved, at Dagny og hendes mor var så heldige at finde nogle kønne lærredsstoffer på udsalg i Daells Varehus, som vil blive til en perfekt ny dragt med nederdel og jakke til Dagny.

Til det kolde frokostbord efter konfirmationen vil familien gerne servere en udskåren steg, nogle salater og gelerande med grønsager. Edith har lovet at lave grønsagsrandene – det har hun prøvet før hos grosserens i Valby.

Tomat-æggerand

Ca. 7-8 hårdkogte æg, ca. 10 tomater og en portion urtegelé. Skyld en randform og hæld lidt af den flydende gelé i. Når geleen er stivnet, lægges skiftevis halve æg og halve tomater i randformen. Snitfladerne skal  vende nedad. Hvis der er plads, lægges æg og tomater i to lag. Fyld randen ud med resten af den flydende gele.

Grønsagsrand

Asparges, grønærter og gulerødder. Skær asparges i stykker, som passer til randformens højde, og kog dem møre med lidt salt. Kog gulerødderne, og skær dem ud i dekorative faconer som små blomster. Giv enten friske grønærter et let opkog, eller brug grønærter fra dåse. Hæld lidt flydende urtegelé i bunden af en skyllet randform. Når geleen er næsten stiv, lægges de smukt udskårne gulerødder i formen. Kom dernæst grønærterne ovenpå. Aspargesstykkerne stilles ganske tæt side om side langs formens ydersider. Hæld forsigtigt lidt mere gele over. Når den stivner, fyldes formen helt ud med grønsager og gele lagvis.

En portion urtegelé:  1 liter kød- eller urtesuppe, tilsat salt, lidt edikke, nogle få hele perberkorn, laurbærblade og lidt madeira sættes kold over ilden med 10 blade udblødt husblas, 2 letpiskede æggehvider og de knuste skaller af to æg. Blandingen bringes i kog under stadig piskning. Skummet skal dække overfladen som en sammenhængende skumkage. Stil gryden til side et lunt sted med låg over i ti minutter – blandingen må ikke røres! Si derefter suppen gennem et klæde, opvredet i varmt vand.

Som Carla Meyer siger i “Nutids Mad”: “Til et større koldt Bord er en Tomat-Æggerand til enhver Tid en Pryd. Den er let og forfriskende”.

Kategorier
Supper

Bollemælk og Kakaosuppe

Et godt råd fra "Nutids Mad og Husførelse"Med et lille barn i huset laver Edith megen mælkemad. Edith har i hjemkundskab lært, at mælk er grundstenen i ethvert sundt hjem. Og mælkemaden er heldigvis billig, både til for- og efterret.

I dag spurgte en af nabokonerne efter en god opskrift på kakaosuppe. De fik besøg af en kusine, og hun ville servere den til efterret.

Edith greb straks efter Carla Meyers “Nutids Mad og Husførelse”, som hun fik til sit bryllup. Det er den kogebog, hun bruger mest – for her står der opskrifter på snart sagt alt. Carla Meyer angiver altid retten i tre udgaver: en billig, en mellem og en dyr. Edith bruger som regel de billige til daglig, men hun giver den dyre til nabokonen, fordi den skal bruges til gæster.

Kakaosuppe (dyr udgave) 

1 liter sødmælk koges med en halv stang flækket vanille. Bland 20 gr. kartoffelmel, 30 gr. sukker og 75 gr. kakao. Rør lidt efter lidt blandingen i den kogende mælk. Smag suppen til med yderligere sukker. Server med små tvebakker. Suppen er meget hurtig at tilberede, og bør laves umiddelbart før servering.

Samme aften vil Edith lave bollemælk til forret, fordi hun har nogle melboller til overs fra hønsekødssuppen fra i går. Hun holder lidt høns i den lille have, og når de bliver for gamle som læggehøns, ryger de i suppegryden.

Bollemælk med melboller

Kog 6½ dl sødmælk med et lille drys salt. Anret den varme mælk med melboller og server med sukker og stødt kanel.

En portion melboller

Smelt 75 gr. margarine, og bag op med 100 gr. mel. Blandingen spædes lidt efter lidt med 2 dl vand. Rør over ilden til dejen slipper ske og gryde. Afkøles lidt og røres grundigt med 2 æg – et ad gangen. Smages til med salt og lidt sukker.

Bring en gryde letsaltet vand i kog, og få den ned fra spilkogende til småkogende. Put dejen i en bollesprøjte, og skær dejen af i passende størrelse fra sprøjtens ende. Bollestykkerne vil straks synke til bunds i det kogende vand, og de koges færdig under svag varme. Når de er færdige, kommer de op til overfladen. De tages op med en hulske og lægges på et dørslag, hvor de overhældes roligt med koldt vand for ikke at klæbe sammen.

Kategorier
Brød og kager Drinks og drikke

Store Bededags-aften i Brede

Edith er ved at lave kaffe til turen. Hun pakker kaffekanden ind i aviser og et viskestykke, så kanden holder på varmen nede i kurven.Aftenen før St. Bededag var mild og god, og Edith og Harald gik en spadseretur ned langs møllesøen og åen. Edith havde pakket en lille kurv med kaffe og nogle hvedeboller med rosiner, og også taget lidt af sin egen jordbærlikør med. De fandt sig et roligt sted ved søen, hvor Sonja kunne ligge på tæppet og lege, mens de drak kaffe.

Bag sig kunne de svagt høre larmen fra den lange længes arbejderunger, der brugte den milde aften på at spille bold ude på vejen.

Ediths gode kaffeboller

500 gr. hvedemel, 100 gr. smør, 100 gr. sukker, lidt kardemomme og rosiner efter behov. 40 gr. gær, 3 dl. mælk. En knsp. salt.

Smelt smør i en gryde sammen med det meste af mælken. Stil til let afkøling. Udrør gæren i resten af  mælken (som gerne må være lunet lidt, ca. 35 gr.). Når gæren er helt rørt ud, blandes resten af mælken og det smeltede smør i. Derefter røres de tørre ingredienser i, og dejen æltes godt igennem. Sørg for, at rosinerne fordeler sige ligeligt i dejen.

Bollerne stilles til hævning en times tid. Dejen æltes derefter op igen og bollerne formes og sættes på en bageplade, som stilles til efterhævning ca. 30 minutter.  Pensles med kold kaffe og bages i ovnen 15 – 20 minutter ved 200 gr.

Bollernes nydes med smør eller frisk, nylavet rabarbersyltetøj

Kategorier
Fester og gæster Fisk Ikke kategoriseret Sovs og saucer Vegetarmad

Selskabelighed i hovedbygningen

Brede Hovedbygning, hvor direktør Carl Leo Daverkosen bor med sin familieI Brede Hovedbygning bor  Brede Klædefabriks tekniske direktør Carl Leo Daverkosen med sin familie. Familien har en stor omgangskreds, og fører en del selskabelighed. Edith hjælper til i Hovedbygningen ved storvask, hovedrengøring og når de faste tjenestefolk har brug for ekstra hænder. Fru Daverkosen bruger også Edith til selskaber på grund af Ediths nydelige udseende og fikse servering. Inden sit ægteskab var Edith en årrække i huset hos en grosserer i Valby, og her lærte hun en masse om servering og selskabelighed.

I lørdags havde direktørens indbudt til midddag, og Edith var med hele dagen som køkkenhjælp og senere serveringsdame. Middagsselskaberne hos direktørens bliver altid indledt med aperitiffer og små forfriskninger som saltmandler, ostekiks og oliven. Menuen består altid af fire retter og kaffe med kage – Daverkosen kokkepige er særligt kendt for sin gode kransekage, så til kaffen er der næsten altid kransekagekonfekt med røde eller grønne coctailbær som pynt.

Aftenens menu er noget særligt, fordi direktørens har en direktør fra en fransk klædefabrik på et længere besøg. Derfor skal der serveres snegle som indledende forret. Edith bryder sig slet ikke om tanken – tænk at spise den slags kryb fra haven……

Så forstår hun bedre den store steg, som skal serveres til hovedret med kogte grønsager, ribsgele og fuglereder med Waldorfsalat. Inden stegen skal selskabet have Fisketimbale au Printemps, og desserten er hjemmelavet citronis anrettet med små vafler, flødeskum og karamel. Citronerne til isen stammer fra orangeriet bagerst i haven ved hovedbygningen.

Fisketimbale au printemps

Ca 75 gr. fiskefars pr. person. Spinat efter behov. Rasp, salt, peber, lidt reven citronskal. Kog frisk spinat i dens egen saft, og gnid spinaten gennem en sigte. Tilsæt 2-3 spiseskefulde af spinatmassen til fiskefarsen (ca. 3 spsk til ca. 300 gr. fiskefars) og rør godt igennem. Krydr med peber og reven citronskal. Smør små skåle eller timbaleforme godt, og beklæd med rasp. Kom den nu grønlige fiskemasse i, og kog i vandbad i ovnen i ca. 40 minutter ved 175 grader. Portionsanret og servér med Sauce Hollandaise.

Sauce Hollandaise

3 æggeblommer, saft af en halv citron, ½ dl. vand og 100 gr. smør. Pisk æggeblommerne godt med lidt salt og tilsæt citronsaft, vand og det smeltede, lidt afkølede smør. Abring kasserollen med blandingen i en lidt større kasserolle med kogende vand. Fortsæt på svag varme og pisk saucen til den er som tyk Creme. Skal anrettes straks inden servering.

Fuglereder

6-8 store skrællede kartofler skæres i ganske tynde strimler. Beklæd fugleredejernet med strimlerne, til de danner en lille skål. Luk jernet og stil det i kogende svinefedt. Fuglerederne koges lysebrune og sættes til afdrypning på fedtsugende papir. Fyldes med Waldorfsalat.

Edith var godt træt, da hun kom hjem. De var først færdige i køkkenet kl. halv to med den sisdste oprydning.

Kategorier
Brød og kager Middagsretter Vegetarmad

Søndagsmiddag på Nørrebro

Harald reparerer de brugte cykler, som han fik meget billigt hos en produkthandlerEdith og Harald var til søndagsmiddag hos hendes far og mor på Nørrebro i går. Cykelturen fra Brede til Ryesgade tager kun en times tid – og så længe Sonja er så lille, kan hun sidde inde bag sin fars frakke. Cyklerne købte de brugt, men Harald er snild på fingrene, og har selv repareret dem.

Ediths mor glæder sig altid til at se dem, og især Sonja, som er hendes første barnebarn. Hun går ud som rengøringskone hos forskellige, og fra apotekerens på Vesterbrogade har hun fået forærende lidt brugt babytøj, som hun har syet om til Sonja.

Ediths mor Katrine har lavet kødkroketter til hovedret, som serveres med stuvet spinat og grønærter. Til maden får de øl – selvfølgelig fra Carlsberg !

Kødkroketter

250 gr. kogt eller stegt kød (kold steg mv.)1 skive røget spæk, 3 kogte kartofler, 100 gr. franskbrød uden skorpe, 1 æg, mælk, rasp

Kød, spæk, kartofler og udblødt franskbrød køres gennem kødhakkeren. rør æggeblomme og salt og peber i massen – den skal være temmelig fast. Formes som aflange kroketter, der vende i rasp og æggehvide. Steges i lidt fedt.

Stuvet spinat

½ kilo hakket spinat, 25 gr. smør, 25 gr. mel mælk, salt og sukker. Lav en opbagning af smør og mel, rør spinaten i og spæd med så meget mælk, at man får en passende jævn, tyk stuvning. Smages til med lidt sukker, salt og peber.

Til kaffen har Ediths mor bagt en Katrineblommekage – en gammel opskrift hun har fra sin svigerinde på den jyske herregård. Kagen er lidt dyr med mandler, flødeskum og fire æg, så Katrine laver den altid kun, når der kommer gæster

Katrineblommekage

250 gr. katrineblommer (svesker), 60 gr. mandler, 90 gr. sukker, saft af ½ citron, revet citronskal, 4 æg, en kvart liter fløde.

Sveskerne koges møre, og stenene tages ud. Sveskestenen erstattes med en smuttet mandel i hver blomme. Sveskerne med mandler lægges i bunden af et smurt gratinfad. Æggeblommer og sukker piskes godt, komderefter citronsaft og -skal og fløde i. Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehivder i massen. Hæld det hele over sveskerne og bag kagen ved ca. 175 grader i ca. ½ time. Afkøles og serveres evt. med flødeskum.

Efter middagen kom de til at sidde lidt for længe over kaffen og kortspillet, så det var helt mørkt, da Edith og Harald skulle cykle hjem opad mod Lyngby og Brede.