Tag: gamle opskrifter

Kategorier
Bondemad Husholdning Middagsretter Supper

2. Brev. Charlotte Sophie Secher til Adelaide van Hemert.

billede-1011Østergaard Onsdag den 24.de Juuni

Bedste Veninde

Forestil Dem min store Glæde, da jeg modtog Deres Brev. I alt for lang Tiid har jeg intet hørt fra Dem, trods vort nære Venskab. Jeg har mærket savnet ind i min Siæl af Deres Venlighed og muntre Væsen. Det glæder mig, at De har indledt Sommerens Ophold paa Brede Werck paa bedste Vis. Jeg haaber ikke, at Rygterne taler sandt om de Oeconomiske Besværligheder hos Etatsraaden. Ved sit sidste Besøg i Randers  blev min Mand belært om Faren ved at indgaa i Forretninger med Etatsraad van Hemert.

Erindrer De den ældre hvid-haarede Herre, som vi mødte i Kiøbenhavn? Han fortalte dengang levende om en Reise, han havde foretaget med Skib fra Yarmouth til Hamburg, hvor han mødte en engelsk Herre, som han insisterede paa at kalde Philosophe. Senere fik han en Samling af Poesie, som den engelske Herre, hvis Navn er Samuel Taylor Coleridge, har forfattet. Jeg er netop blevet tilsendt  denne Samling, og selvom det engelske falder mig svært, har jeg især nydt Coleridges fine Digt This Lime-Tree Bower My Prison.  Under det store Lindetræ kunde jeg ret af Hiertet føle hans Længsel efter de fraværende Venner, men ogsaa hans Glæde ved Naturens Nærhed.  Saaledes hengaa ogsaa mine Dage, skiftende mellem Længsel efter Ungdommens Venner, og Glæden ved at befinde sig nær Naturen i dens mangfoldige Former og blandt de Mennesker, som dagligt høster af Naturens milde Gaver.

Jeg vedlægger et par Opskrifter, som maaske vil interessere Etatsraadinden. Vi har netop i Kiøkkenhaven høstet de fineste Kartofler, som Pigen giorde til en simpel Ret, som ogsaa vil kunde serveres til Folkene. Ligeledes vedlægges Opskriften paa en Suppe, kogt af Kalvekiød. Jeg haaber, at disse simple Retter vil bringe Glæde.

Din evigt hengivne Veninde

Charlotte Sophie Secher

Suppe af nøgtern Kalvekiød, brugelig for alle Stænder

Kiødet hugges i smaa Portionsstykker, i lunkent Vand udtrækkes det en Time, hvorefter det med koldt Vand sættes paa Ilden, med lidet Salt, og ved første Begyndelse af Kogningen vel skummes. Det grønne af Selleri, Porre og Persille, samt nogle stilke Timian og et par Laurbærblade bindes sammen 0g kommes paa denne Suppe tillige med noget heel Ingefær. Naar Kiødet saaledes er mørt kogt, optages det, og Suppen sies og koges med Bankebyg og de sædvanlig Rødder, som Gulerødder og Persillerødder. Man kan og bruge Meelboller derpaa. Den bruges ogsaa med skaarne tørre Æbler og noget Ædike paa. Kiødet kommes da i Suppen, at den kan faae et Opkog, førend Suppen anrettes.

Kartofler med Flesk, Sennep og Løg

Til 10 á 12 Personer behøves kun 1 Pund fedt Flesk, som skiæres i fine Tærninger. Flesket steges lysebrunt, hvori da kommes 3 á 4 haandfulde i Skiver skaarne Løg, som ligeledes steges i Flesket, heri kommes de kogte og rene pillede Kartofler, lidet Vand, nogle Skeefulde Sennep og Salt, lidet Viinædike, dette koges i nogle faa Minutter og saaledes anrettes.

Kategorier
Desserter Fisk

1. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher

billede-81Brede Werck, Fredag Aften den 19. Juni 1804

Allerkiæreste Veninde

Endelig er vi ankommet til Sommerboligen i Brede. Joost’s Fader, den lærde Etatsraad Peter van Hemert, havde været saa angenem at sende en Vogn, saa Reisen fra Kiøbenhavn blev behagelig – ikke som sidste Gang, hvor vi var tvungne at benytte Posten. Ved Ankomsten mødtes vi paa Trappen af Etatsraadinde Agatha van Hemert og de trende Døtre Justine, Petronelle og Cornelia, og blev strax budt paa en Forfriskning – de fiineste Mureller fra Haven.  Det var en fortryllende Indledning til Opholdet i Sommerboligen.

Efter en let Anretning blev  Eftermiddagen benyttet til en Spadser-Gang i Haven blandt de slanke Træer. I det store Lysthus blev serveret god The fra Themaskinen som blev drukket af de yndigste Kopper. Etatsraaden indtog Ærespladsen i den store Kinesiske Stol og var ret i sit Es med Fortællinger om stort og smaat. Efter dette lille Intermezzo begav vi os til Indelukket paa den anden Side af Mølle-Aaen. Her fører en smuk Bro over til den lille Ø, hvor et Tyrkisk Tempel ligger blandt høje Graner. Her kunne vi ret nyde den smukke Natur.

Aftensmaden var et simpelt Maaltid, men der var baade Fisk fra Mølledammen og Jordbær fra Gartneriet. Forhaabentlig vil der ogsaa være Frugter fra Orangeriet, før vi rejser tilbage til Kiøbenhavn. Jeg vedlægger et par Opskrifter, som Fru Agathe var saa venlig at give mig paa min forespørgsel.

Din

Adelaide van Hemert

Karper, Suder eller Gieder afkogte i rød Viin

Smaa Fisk af anførte slags nytte ikke til denne Ræt, saasom de smaae, der veie under 2 Pund, ikke kan give Sausen nogen Kraft. Fisken skrabes ren, toes, opskæres og Indvoldene tages ud af dem. De hugges i Stykker, et Stykke Smør brunes paa Ilden i en Kasserolle, med en god Haandfuld Hvedemel, naar dette er bruunt, kommes vel i Skiver skaarne Løg deri, som ligeledes steges med, heri kommes kommes Fisken, noget Viinædike, Laurbærblade, stødt Peber og Nelliker, 3 á 4 hele Persillerødder, Salt og Citron, et par fiint hakket Ansioser, lidet Vand og rød Viin efter Quantitetens Størrelse, hermed koges de i en ikke alt for tynd Saus under lukt Laag; naar de ere nok kogte, maae de optages, og Sausen, om den skulde være for tynd, henkoges kraftigere, Fisken anrettes da, Sausen aflegeres tilsidst med Smør og en liden tilsats rød Viin, sam det fornødne Salt etc., saalede kommes Sausen over Fisken og serveres.

Jordebær-Moes

Bag reven Hvedesimler udi Smør som ikke er alt for salt, til det bliver hårdt, tryk Jordebær i stykker, kom det bagte Brød der i, noget Viin, Muskatblomme, Caneel og Sucker, rør det vel tilsammen, sæt det på Ilden og lad det koge indtil det flyder Smør, saa kand man give det udi en Form, læg det saa i et Fad og giv Sucker derover.

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster

Hvad kommoden gemte.

Brede Hovedbygning, hvor vi sommeren over følger med i familien Van Hemerts livDet er tid til at lade Edith og Harald i 1930-ernes Brede få lidt fred til arbejdet, haven og lille Sonja. Sommerens varmeste måneder holder vi i stedet sammen med familierne Van Hemert  i Brede Hovedbygning og familien Secher på Fjellerup Østergård  – for ca. 200 år siden.

I 1795 blev Brede Hovedbygning åbnet af familien Van Hemert. Den var smukt og meget kostbart indrettet efter datidens idealer – og her holdt familien deres lange somre væk fra Københavns åbne, stinkende og sygdomsbefængte kloakker. Men vores historie om sommerlivet for 200 år siden starter i 1915 i Østjylland……

Der var travlhed på den lille Herregaard Østergaaard for Tiden, Familien fra Fyen var paa Besøg. For nylig besøgte de København, hvor de fik taget et Billede af deres yngste Datter Else i et Foto-Atelier paa Østergade. Pigen havde selv Billedet med til Fruens Foto-Album. Her gemte hun Billeder af Venner og Familie.

Billedet fra Det Københavnske fotoatelier

Vejret var ikke saa godt, saa de fire Piger kunne ikke lege ude i Haven. I stedet maatte de lege paa Pigernes Værelse, hvor der baade var Dukkehus og anden Legetøj.  Der blev dog ogsaa Tid til et besøg henne i Køkkenet, hvor Kokkepigen var i fuld Gang med Dagens Opgaver. I Bryggerset var det Vaskedag, og for en Gangs Skyld var Døren til det store Tørreloft aaben.

Heroppe kunne Pigerne tumle sig blandt vaade Lagner og Skjorter.  Her var ogsaa gamle Møbler og Kister med mange spændende Ting i. I en gammel Kommode fandt Pigerne en fin Æske med Billeder paa. Æsken var fyldt med gamle Breve, en Poesi-Bog med fine malede Billeder og en meget gammel Kogebog.

Da de viste det til Fruen, blev hun meget overrasket og glad. Hun fortalte, at den fine Æske maaske var lavet af en Dame, som hed Kamma Rahbek. Brevene var skrevet af Adelaide van Hemert og Fru Charlotte Sophie Secher fra Østergaard.   De var skrevet i Sommeren 1804, hvor Adelaide van Hemert besøgte sin Mands Familie i Sommerboligen i Brede.

Brevene var skrevet med gotisk Skrift, som Pigerne ikke kunne læse. Det kunne Fruen heldigvis, saa hun ville bruge Sommeren paa at gøre Brevene læselige for Pigerne. Den gamle Kogebog kom ogsaa straks i brug i Køkkenet, selvom nogle af Opskrifterne var sære. Kokkepigen lavede fra den en udmærket Æble-Tærte til Dessert af de sidste runkne Æbler fra Loftet.

Æble-Tærte

Af en Butterdejg laves 2 Bunde af Størrelse som det Fad, Tærten skal ligge paa. De 2 Bunde bages i Ovnen ved god Varme. Æblerne skrælles, skæres over og Kærnehuset fjernes. De sættes over Ilden med ung Rødvin, Sukker, hel Kanel og Saften og Skallen af 1 Citron, og koges ved svag Varme under tætsluttende Laag til Æblerne er dampet møre. De hensættes, til de er kolde, anrettes paa den ene Bund og dækkes med den Anden. Serveres kold.

Af hensyn til moderne ganer kan man vælge at røre frisk flødeskum op med lidt kanel og vanillesukker, og servere den til.

Kategorier
Brød og kager Desserter Påske

Kokkepigens Paaske – Paaskedag

billede201Påskedag blev endnu en dejlig Dag for Familien paa Herregaarden – og for Folkene. Alle gik igen i Kirke, selvom Herren syntes, det efterhaanden kunne være nok med al denne Kirkegang. Heldigvis var Præstens Prædiken denne Dag behagelig kort. Budskabet om Kristi Genopstandelse gav aabenbart ikke Anledning til en Belæring til Menigheden. Efter Fruens Ønske sang Menigheden Komponisten Carl Nielsens nye Melodi til Grundtvigs Salme “Paaskeblomst! Hvad vil du her.” Ikke alle var dog lige kyndige i Melodien.

Tilbage paa Østergaard blev der Travlhed i Køkkenet,  Søndagsmiddagen skulle være klar. Det var sidste Dag med Besøg af Familien fra Fyen, saa der blev serveret en kraftig Ragout med Ærter og Gulerødder, fulgt af en god Citronfromage. Efter Middagen diverterede Fruen med et lille Skovstykke af P.E. Lange-Müller, spillet paa Pianofortet. Hun fortalte ogsaa om, hvorledes hun under sit sidste Ophold på Skodsborg Sanatorium havde hørt Musik paa den nye Opfindelse Grammofonen. Efter dette lille Intermezzo blev der serveret Kaffe. Kokkepigen havde lavet en Asta-Kage, som vakte Glæde hos alle.

Citronfromage

10 Æggeblommer piskes hvide med 375 Gram Sukker. 10 Blade Husblas lægges i koldt Vand i 15 Minutter, vrides, smeltes over Vandbad og blandes med Saften af 4 Citroner, evt. kan ogsaa bruges den revne Skal. Æggehviderne piskes til meget stift Skum. Den afkølede Husblas kommes i Æggeblommerne og denne Blanding vendes straks i de stiftpiskede Hvider, og Fromagen hældes i en Skål. Pyntes med Flødeskum.

Asta-Kage

250 Gram Smør røres godt med 2 Æg, 375 Gram Puddersukker, 1 Teskefuld Kanel, 1 do. stødte Nelliker, 1 do. Natron, reven Skal af 1 Citron, 250 Gram rensede Korender samt smaatskaaret sukat eller syltet Appelsinskal efter Smag. Til sidst røres 2½ Deciliter Sødmælk og 500 Gram Mel deri. Hældes i en smurt Form og bages ved ca. 170 Grader i godt en Time til den er færdig. 

Her kan man høre den Plademed Sang af Vilhelm Herold og Musik af P.E. Lange-Müller, som Fruen blev diverteret med paa Skodsborg Sanatorium:

#mce_temp_url#

Kategorier
Bondemad Fisk Frokostretter Påske

Kokkepigens Paaske – Paaskelørdag

billede361Saa kom Paaskelørdag. Der skulle farves Paaskeæg i Løgskaller til Børnene fra Nabogaardene, som Traditionen tro kom forbi for at synge den gamle Vise om “Else Bælse Bimpelskæg”.  Ogsaa Folkene paa Gaarden fik efter gammel Skik Æg til at spise eller trille med. Det skulle ske om Mandagen paa den lille Skraa Bakke ved Bryggerset. For at faa Æggene til ordentligt at trille, blev der dog lagt et Bræt op paa en Kasse. Fruen havde været i Randers for at købe Chokolade-Æg til sine Piger. Familien fra Fyen havde ogsaa bragt Æg med Børnene og et særligt fint til Fruen.

Som altid Paaskelørdag blev der lavet Skidne Æg. Det er en god Ret, naar Kokkepigen kan faa frisklagte Æg lige fra Hønsehuset. Til Herskabet blev det en lille lun Ret sammen med andre gode Sager til Frokosten, som Sild med Remoulade og Høns i Mayonnaise.  Den fine Paaskefrokost gav stor travlhed i Køkkenet, men det gode Vejr gjorde alle, baade høj og lav, glade. 

Skidne Æg

Beregn 2 Æg til hver Person. Æggene koges smilende. En opbagt Sovs, lavet af Sødmælk og smagt til med Sennep, hældes over. 

Sild med Remolade

Fire Spegesild lægges i Mælk Dagen forud. De flaaes og renses, Hoved og Hale fjernes, Sildene flækkes fra Ryggen og Benet og Indvoldene udtages. 3 haardkogte Æggeblommer udrøres med 1 spiseskefuld Sennep, 3 Skefulde Olie og Eddike, til det bliver en flydende Sauce. Heri røres 5 hakkede Skalotter og evt. 1 Bundt fint hakket Persille, hvis det kan faaes. Saucen hældes over Sildene. 

Høns i Mayonnaise

En Høne koges og afkøles. Naar Kødet er blevet koldt, skæres det fra Benene i smaa Fileter, som paa en Gaffel dyppes i Mayonnaise og lægges Pyramideformet paa Fadet. Anretningen glattes med en Ske. Pyramiden kan pyntes med haardkogte Æg, Kapers, Oliven eller kogte, udstukne Gulerødder.

Kategorier
Bondemad Desserter Grød Påske

Kokkepigens Paaske – Langfredag

billede15Langfredag stod en klar Sol ind paa Gaardspladsen. Alle paa Gaarden skulle i Kirke paa denne Dag. Fruens Far fra Fyen fortalte om en særlig streng Præst, som denne Morgen havde Riiset sine Børn og Folk op for at de kunne føle, hvorledes Kristus var blevet pint og korsfæstet. Det var dog ikke længere Skik i Landet, selvom Kokkepigen mente, at nogle af Folkene godt kunne trænge til en lille Opsang. Det fik de i Kirken, hvor Præstens lange prædiken blev fulgt af Kingos opbyggelige Salme “Gak under Jesu Kors at staae.” 

Tilbage på Gaarden blev den traditionelle Rugmelsgrød serveret til alle. Fruen mente, at det var godt nok til Folkene, men de var dog ikke helt tilfredse med den triste Kost. Heldigvis havde Kokkepigen kogt lidt Flæsk, som blev serveret med Rugbrød, Fedt og Sennep til Aftensmaden. Paa Herskabets Middagsbord blev Grøden da ogsaa fulgt af en lille Skinke med Kartofler og lidt saltede Bønner, og til dessert de sidste Æbler, kogt i en Sukkerlage og med en god Vanille-Kræm til, saa her blev alle ordentlig mætte.

Rugmelsgrød

En passende mængde Vand – ikke for meget – koges op. Rugmel tilsættes, til en passende Konsistens er opnaaet. Grøden koges godt igennem, men maa ikke brænde paa. Serveres med flydende Honning. 

Kogte Æbler

Æblerne skrælles, halveres, og Kærnehuset fjernes. Æblerne lægges i en Gryde, Sukker drysses over, og en smule Vand tilsættes. Koges under Laag, til de er møre. Hældes i en Skaal og afkøles.

Vanille-Kræm

4 Æggeblommer røres godt i en Gryde med 60 Gram Sukker, 2 Teskefulde Maizena-Mel og Kornene fra 1 god fed Stang Vanille. 6 Deciliter Sødmælk tilsættes, evt. lægges den skrabede Vanillestang i. Koges op under stadig ommrøring og koger et par Minutter. Eventuelt kan en smule stiftpidsket Fløde tilsættes, naar Kræmen er blevet kold.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Påske Supper

Kokkepigens Paaske – Skærtorsdag

billede21

Endelig oprandt Dagen, hvor Familien fra Fyen skulle komme. Onsdagen havde været lang og trist. Fruen havde Provstinden på Besøg, men hun spredte ingen Glæde med sit strenge Blik og triste Klædedragt. Der blev klippet Gækkebreve i Hjørneværelset, og i Køkkenet blev de første Æg farvet. Heldigvis havde Fruen ønsket Løgsuppe med Simler til Frokost, saa der var Løgskaller nok at farve i. Der blev tegnet et smukt Mønster med en stump Stearinlys, som kunne ses efter Ægget var blevet farvet.

Torsdag Morgen var Fruen en smule utilfreds, da hun opdagede, at der var blevet staalet over Dørene i Køkkenet. Men Kokkepigen var blevet enig med Folkene om, at det nok var bedst at sikre sig mod Hekse og andre onde Kræfter, som var paa Spil Natten før Skærtorsdag. Det var dog hurtigt blevet glemt i Travlheden. Gæsterne kom til Middag Klokken 12, og fik serveret en god Søbekaal med Flæsk. Det havde Kokkepigen ogsaa lavet lige før Paaske. Skærtorsdag var den dog lidt anderledes. Kokkepigen havde puttet 9 slags Grønt i Suppen fra Køkkenhaven og Grøftekanten, som man jo skulle: Grønkaal, Ramsløg, Løg, Purløg, Salvie, Timian, Skvalderkaal, Mælkebøtte og Brændenælder. Alle, baade Folkene og Herskabet, havde faaet Søbekaal til Middag. Forhaabentlig ville det sikre et godt og lykkebringende Aar for alle.

Løgsuppe

En god Tallerken Løg, skaaret i Ringe, brunes i en god Klat Smør. 6 Skefulde Hvedemel drysses over, og der røres grundigt i Løgblandingen. Suppe hældes over lidt af gangen, til Løgsuppen har faaet den rigtige Konsistens. Suppen koges godt igennem og smages til med Salt før Serveringen.

Simler 

100 Gram Smør smuldres i 1 Kilogram. 25 Gram Gær røres ud i 1 Teskefuld Salt og kommes i Melblandingen samme med 2 Teskefulde Sukker, lidt Kardemomme og 6½ Deciliter Sødmælk. Dejgen rulles i Boller, hvori der med en skarp Kniv ridses et Kors. De stilles til Hævning, pensles med Mælk og bages i 25 Minutter ved god Varme (200 Grader).

Kategorier
Middagsretter Påske

Kokkepigens Paaske – Palmesøndag


dsc_0062Saa blev det endelig Paaske efter en lang Vinter. Alt var forberedt og rede  til det aarlige Familiebesøg fra Familien fra Fyen. Som Traditionen bød skulle de komme til Østergaard fra Skærtorsdag og blive til Paaskedag. Palmesøndag var hele Herskabet var i Kirke, hvor Pastoren holdt en lysende Prædiken over Dagens Tekst fra Matthæus-Evangeliet, hvorefter Menigheden sang Kingos smukke Salme “Se hvor nu Jesus træder”. Desværre var baade Præstens Prædiken og de valgte Salmer en smule for lange, saa Kokkepigen blev en smule urolig for sine stegte Høns til Herskabets Middag. Heldigvis var alt klargjort inden Kirkegang til baade Herskabet og Folkenes Middag. 

Efter Middagen gik Fruen en Tur i Skoven sammen med Døtrene, hvor de så de første Anemoner paa den store Gravhøj. De syntes ogsaa at kunne høre en Stemme derinde fra, som glædede sig til Foraaret. De gamle Folk paa Gaarden havde været sikre paa, at der boede en Nisse i Højen, som sørgede for, at alt gik godt. Maaske var det rigtigt, for Hønsene var begyndt at lægge Æg igen, og der var kommet Lam paa Markerne. Det saa ud til at blive endnu et godt Aar.

Foraarsnisse

Stegte Høns

Hønsene – eller de unge haner – plukkes og renses, tørres i et Klæde og spækkes paa Brystet med 2 á 3 Rækker Spæk. I en Gryde brunes en god Skive SMør, hvori Kødet brunes uden at blive haardt eller tørt. Der paahældes ganske lidt Sky, Suppe eller Vand med Salt og Kulør. Hønsene steges ganske smaat under Laag og maa ofte dryppes. Skyen Sies og der laves en opbagt Sauce, som tilsættes lidt Fløde. Hønsene serveres med Kompot og Salat samt brunede Kartofler.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Husholdning

Kokkepigens vinter – Paasken nærmer sig

kakkenhold2Endelig er Foraaret ved at nærme sig. Lyset er vendt tilbage, og Forårsglæden breder sig til alle på Herregaarden. Fruens Svigerinde var paa Besøg og tog et Billede af Køkkenholdet foran Døren. Desværre mangler hun stadig lidt Øvelse, billedet blev ikke saa tydeligt, som hun havde lovet.

Det smukke Lys, som markerer det tilstundende Foraar, viste desværre ogsaa, at Støvet lagde sig over Borde og Stole i de fine Stuer, som havde været lukket siden Jul. Paasken nærmer sig med hastige Skridt, saa alle i Køkken maatte hjælpe med Rengøringen i Stuerne. Vinduerne skal ogsaa pudses, men det er endnu for tidligt at udskifte de tunge Vinter-Gardiner med de fine, lette Sommer-Gardiner. Det vil ske i Ugen inden Paaske. Karlene har lovet at hjælpe med at tage de tunge uldne Gardiner ned. Naar de er blevet renset for Pletter, skal de pakkes i den store kiste paa Loftet sammen med smaa Poser med Naftalin.

Den megen travlhed levner ikke Kokkepigen megen Tid til Madlavningen. Derfor bliver der serveret det samme til baade Herskabet og Folkene. Grønkaalen staar stadig enkelte Steder, og der er stadig lidt Flæsk tilbage i Saltkarret, saa det blev Grønkaals-suppe med Flæsk og en god Skive Sigtebrød til alle.

Grønkaals-Suppe med Flæsk

2 Liter Vand, ½ Kg. saltet Flæsk, 1-2 Stk. Grønkaal, 750 Gram Kartofler, 3 Spk. fine Byggryn eller Havregryn.

Flæsket sættes over i Vand, Suppen skummes, Grynene kommes i, det hele koger, til Flæsket er mørt, hvorpaa det tages op. Grønkaalen skylles, ribbes, faar et opkag og hakkes fint. Kartoflerne skrælles og skæres i stykker. Begge dele kommes paa Suppen, naar Flæsket er taget op, og koges, til Kartoflerne er møre.

I stedet for Gryn kan en Meljævning sættes paa Suppen. En Roe, kogt i Kaalen, giver god Smag.

Sigtebrød

1 kg. Rugsigtemel, 1 Kg. Hvedemel, 50 Gram Gær, Køkkensalt, 1.25 liter Sødmælk.

Gæren udrøres med en lille haandfuld Køkkensalt, deri kommes Rugsigtemel og Hvedemel, samt Sødmælken. Dejgen kan æltes Aftenen forud og stilles paa Køkkenbordet til næste Morgen; da æltes den i lidt Mel, og formes i 1 stort eller 2 mindre Brød, som hæver igen, smøres med Mælk og bages i en god varm Ovn (220 Grader) En haandfuld Kommen kan æltes i Dejgen.

Kategorier
Brød og kager Fastelavn Supper

Kokkepigens Vinter – Fastelavn

dsc_0039Endelig blev det Fastelavn. Døtrene glædede sig til at se Karlene i landsbyen ride Fastelavn og slaa Katten af Tønden. Herren fortalte med Gru i Stemmen om dengang, da der var en rigtig Kat i Tønden, men i Folkestuen mente Karlene ikke, at det var sandt. Husmandsbørnene klædte sig ud og rundt gik rundt til Gaardene for at faa en Skilling eller en Fastelavnsbolle eller Fastelavnskringle.  Det mente Fruen var Tiggeri, saa det fik Pigerne ikke lov til. Men i Randers havde hun købt et Fastelavnsris til dem med Godter og Flitterstads paa, som de blev meget glade for.

Udenfor var det stadig bitterligt koldt, langs Taget til Hestestalden hang  Istapperne i lange Rækker. I Køkkenhaven findes stadig en smule Grønkaal, saa baade Herskabet og Folkestuen fik Grønkaals-Suppe til middag. Den blev kogt paa Ben og en smule saltet Flæsk fra Saltkarret.Til Suppen blev der givet et Skive Sigtebrød.

Fastekringler

100 Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel, hvori er kommet lidt Salt og Sukker.  30 Gram Gær opløses i ½ Liter lunken Mælk og kommes i Melblandingen sammen med 2 Æg. Dejgen æltes godt og formes til langagtige Kringler, som stilles til hævning. Saa sanrt Kringlerne er hævede, kommes de i en Gryde med spilkogende Vand, hvoraf de optages med en Hulske, saa snart de viser sig på Overfladen. De lægees paa en smurt Plade, pensles med Æg og bages i ca. 15 Minutter ved god Varme – 220 Grader.

Fastekringler med Kommen

75 Gram Smør smuldres i 750 Gram Hvedemel, deri kommes 1 Teskefuld Salt, 1 Teskefuld Kommen samt 25 Gram Gær, opløs i 3½ Deciliter lunken Mælk. Dejgen æltes godt, formes til Kringler, der stilles til Hævning, hvorefter de koges, pensles og bages som Fastekringler.

Sigtebrød

50 Gram Gær røres med en lille haandfuld Køkkensalt. Heri kommes 1 Kilogram Rugsigtemel, 1 kilogram Hvedemel og 1 en kvart Liter Sødmælk. Dejgen æltes Aftenen før og stilles paa et køligt Sted til næste Morgen. Æltes igen i lidt Mel udenfor Vægten og formes i 1 stort eller 2 smaa Brød, som atter hæver. De smøres med Mælk og bages i en god varm Ovn – 220 Grader. Der kan æltes en Haandfuld Kommen i dejgen.