Archive for the 'Supper' Category

Page 2 of 4

25 Middage til billig Pris

– er overskriften på et afsnit i “Opfindsomhed i en Kristetid”,1943.

Statens Husholdningsraad udsendte i løbet af besættelsen flere pamfletter og skrifter med gode råd og vejledning til mangel- og sparesituationen. Om de 25 billige middage skriver Statens Husholdningsraad selv:

“Det er ikke altid let af finde Afveksling i Middagsmaden – specielt ikke, naar Udgifterne dertil skal holdes indenfor meget snævre Rammer. Rationeringen og de uregelmæssige Varetilførsler gør ikke Sagen enklere. For at hjælpe paa disse Vanskeligheder gives her Anvisning paa 25 Middage, der gennemsnitlig koster 40 – 45 Øre pr. Portion.

Der er til Middagene kun anvendt en ringe Del af de rationerede Varer. Størsteparten af disse Fødemidler vil saaledes kunne bruges til Dagens andre Maaltider.”

Jeg har valgt Middag nr. 19 og nr. 22 ud – for den moderne husmoder vil begge middagene virke både eksotiske og gammeldags. Flere af middagen er – atypisk for tiden – kun på en ret. Normalt serverede man ideelt set to retter mad ved dagens hovedmåltid.

Middag nr. 19 – Sildesuppe med kartofler

3 liter vand, 2 mellemstore spegesild, 120 gr. bankebyg, 160 gr. gule ærter, 60 gr. porrer, 20 gr. løg, 3 kartofler, 25 gr. smør.

Udblød ærterne i 2 døgn i kogt, koldt vand, og grynene (bankebyggen) i ½ døgn. Kog begge dele sammen i udblødningsvandet. De sidste 15 – 20 minutter koges de rensede, ituskårne urter og kartofler, samt de rensede, udvandede og udbenede spegesild sammen med ærter og gryn. Tilsæt smør, salt og peber efter behov inden servering.

Middag nr. 22 – Kartoffelvælling og stuvet makaroni

Kartoffelvælling med æblerasp: 2 l. skummetmælk, 250 gr. kartofler, 60 gr. sukker, 150 gr. æbler/et par løg.

Skræl og riv kartoflerne på råkostjernet. Bring mælk og kartofler til kogepunktet under stadig omrøring, og kog 10 minutter under låg. tilsæt sukker. Suppen serveres med revne æbler. Hvis man udelader sukkeret, og gør kartoffelvællingen salt, kan man servere brunede løg til.

Stuvede gulerødder med makaroni og flæsk: 120 gr. flæsk, 2 kg. gulerødder, 120 gr. makaroni, 1 liter gulerodsvand, 120 gr. mel.

Skær den salte flæsk i mindre tern og steg dem brune på en pande. Rens og skær gulerødderne i små tern. Kog dem møre i en liter vand sammen med makaronierne. Jævn retten med en meljævning, og tilsæt salt og peber. Bland de stegte flæsketerninger i retten sammen med stegefedtet, og rør godt igennem.

 

Peschiera. Allehelgens-Aften 1780

scan0001Til Amtmand m.m. Niels Høyer, Roskilde

Min kære Fader

Nu er min Færd snart til Ende, og jeg kan tænke tilbage paa mange spændende Steder, jeg har set, og Mennesker, jeg har mødt. Denne Aften, hvor de Døde huskes, staar Minderne særlig stærkt, baade fra min Tid i Hjemmet og paa min Rejse.

Min Afrejse fra Tirol gik  saa vel som det kunne formodes, og snart befandt jeg mig atter paa Vej til den næste By. Første Stop var i Bozen, hvor jeg fik et udmærket Værelse paa et Værtshus. Næste Dag gik Turen saa til Trient med de mægtige Fyrstebisper. Her havde i fordums Tid det Konsil fundet sted, som var den katolske Kirkes Svar paa Luther og Reformationen. Det var ikke muligt at besøge Paladset, men det skulle rumme fantastiske Dekorationer og Malerier. Byens Katedral var dog ogsaa et Besøg værd.

Ved Trient forlod jeg Etsch-Dalen for at begive mig til Riva. Det var en smuk Tur gennem endnu en frugtbar Dal. Ved Arco var Synet af den gamle Borg paa Toppen af en lodret Klippe et Syn, som jeg stadig husker. Næste Stop var Riva, den sidste østrigske By. Fra nu skulle jeg endelig rejse i Italien. Tolderne var ivrige, alle mine Kufferter blev forsejlede før Afrejsen. Heldigvis havde jeg hurtigt faaet Plads paa et Skib, som skulle føre mig til mig til Peschiera.

I Dag har jeg saa sejlet siden den aarle Morgen. Vinden var god ved Riva, men de høje Bjerge langs Søen gjorde, at Sejl til tider blev afløst af Aarer. Paa Vejen passerede vi mange spændende Byer langs Søen. Særlig gjorde Limone indtryk med sine store Citronhaver. Her skulle de bedste Citroner i Italien blive dyrket. Om Vinteren var her dog saa koldt, at man maatte afskærme Træerne. Derfor var de alle Steder omgivne af høje Søjler.

Jeg sidder nu ved et simpelt Aftensmaaltid bestaaende af Linsesuppe. En passende Ret paa denne melankolske Dag. I Anledning af Allehelgens-Aften spises her en særlig sød Biskuit kaldet Ossi di Morti – de Dødes Ben – som jeg fik serveret ved min Ankomst. Den var særdeles haard, men opblødt i den lokale søde Vin blev den en Himmerigsmundfuld, som jeg haaber ogsaa vil gøre Lykke derhjemme.

Med de bedste Hilsner til alle i Hjemmet forbliver jeg Eders kære Søn

Thorkel Høyer

Ossi de Morte

2 Kopper Hvedemel, ½ Kop grofthakkede Nødder, ½ Kop grofthakkede Mandler, 2 Kopper Sukker, Hviderne af 2 Æg, Saften af 1 Citron. Mel, Nødder, Mandler og Sukker blandes i en Skaal og æltes med Hvider og Citronsaft. Rulles ud i en tyk Slange, hvoraf skæres Skiver, som trykkes flade og deles i 2 eller 3 Stykker. Lægges paa en Plade og bages i Ovnen ved Middel Temperatur, til de er lysebrune.

Brun Linse-Suppe med Ænder, Pølse eller deslige.

En stærk Sky, vel med Løg og Skinke tillavet, kommes pa en Deel udblødte Linser, tilligemed et Par Ænder eller Pølse, dette koges tilsammen, til det er mørt. Førend det anrettes, tages Fedtet vel af det, det sættes atter paa Ilden, nogle Skiver godt Smør, Ædike og Salt omrøres den med tilsidst, og saaledes anrettes den.

Brev fra Kiøbenhavn

scan0003Kiøbenhavn den 22.de Augusti 1799

Min kiære Fader

En kort Hilsen fra Staden med de sidste Nyheder, som jeg haaber naar Dig, før Du har afsluttet Din Rejse. Her er alt ved det gamle, og dog skeer der stadig nyt. Jeg haaber, du tilgiver mig, at jeg i gaar aflagde en Visit hos Abildgaard paa Charlottenborg. Anledningen var et Ønske om at høre nærmere om en Opgave, som maaske vil tilfalde dig, om Gud vil. Jeg blev som vanligt vist ind i Bogkammeret, hvor han ogsaa opbevarer sin store Samling af Mønter. Her sad ogsaa den svenske Maler Sergel. Maaske derfor modtog han mig venligt, men der kom dog intet ud af mit Besøg.

Byen summer ellers af Rygter om den gamle Maler og en ung Querelle, en Juliane Marie Hauch. Ikke blot er hun gift med Kammerjunker Andreas Hauch, Kavaler ved det russiske Hof i Horsens. Hun er også jævngammel med din kære Datter og Skribent af dette Brev, næste tretifem Aar yngre. Abildgaard har dog før været Stadens Samtaleemne i matrimoniel Sammenhæng. Maaske vil hun mildne den strenge Maler, til Gavn og Glæde for alle.

I Dag har Regnen regeret. Jomfru Madsen og jeg blev enige om at bruge det sidste Sago, at den ikke mugner. Nyeligen har jeg købt  Carl Müllers “Den danske Huusmoder”, og heri stod en ny Opskrift paa Sagosuppe. Sagosuppen blev fulgt af røget Skinke med stegte Pærer og Brødkløser. Jeg er sikker paa, at alle gik mætte fra Bordet, hvor vi dog savnede dit kære Selskab.

I Haabet om et snarligt Gensyn

en Hilsen fra din kære Datter

Adelaide Høyer

Sagosuppe

Sago-Grynene er meget genegne til en slags Muggenhed, hvorfor de, førend de bruges, maa toes vel, først i koldt og siden i lunkent Vand. De sættes da paa Ilden med koldt Vand, der røres flittigt i dem til de begynder at koge, ellers vil de gerne falde paa. Vel reen pillede Rosiner, Kanel og Citron-Skiver kommer deri. Dette koges en Time vel tillukt. Naar den anrettes kommes rød Vin, Sukker, Citronsaft, samt Syltetøi deri, og saaledes anrettes den. Viinsupper af Perle- eller Risengryn behandles ligeledes, undtagen at dertil bruges hvide Vine, i steden for røde Vine til Sagosuppe.

En røget Skinke med stegte Pærer og Brødkløser

En røget Skinke udvandes, og koges paa den bekendte Maade. Pærerne steges i brunt Smør og Sukker. Naar de er brune, skal et Glas Rødvin derpaa, lidet Vand, Saften af en Citron, tre eller fire Nelliker, lidet sammenæltet Mel og Smør. Nu tillaves Hvedebrødskløser og koges. Pærerne skal da anrettes paa  et Fad med deres Saus, og Kløserne garneres omkring dem, hvortil Flæskeskinken gives paa et andet Fad, naar den forud er vel beskaaret og net anrettet. Paa samme Maade kan bruges røgede Svinehoveder, fede røgede Oxe- og Lammebryster, m.fl.

Dei til Brødkløser

Naar Rinden af noget Hvedebrød er afskaaret, eftersom der behøves til, skæres Hvedebrødet i store Stykker, og lægges i koldt Vand. Naar det har lagt tvende Timer deri, udtrykkes Vandet vel af Brødet, og Brødet hernæst lægges i Smør, som forud efter Proportion i en Kasserolle paa Ilden er smeltet, i hvilket Smør det steges da paa Ilden, indtil det slipper Kasserollen. Nu skal fem eller sex Æg slaaes deri ligesaa varmt det er, samt lidet Salt og lidet revet Muskat. Det røres herpaa at det bliver sejt, deri skal da en eller to Skefulde tyk Fløde. Sammenrørt er den færdig, samt tjenligt til at komme paa Bouillon, eller i brun Suppe, eller i Mælk, som for godt synes.

1. Juli 1750. En Promenade

a19113-2wlEndelig er jeg nu kommen ud af mit Kammer. Hver Dag har jeg set med Længsel mod Kongens Have, hvor jeg først gik med den kiære Matthias.  Min ærværdige Fader var vel underrettet, og havde givet Matthias tilladelse til en Promenade. Her deklamerede han det dejligste digt, før han bad mig blive sin Hustru i Dyd og Ære. Jeg huske stadig de første Linjer: Du dejlig Rosen-Knop! Lad mig dig ret betragte! Hver Mand maa dig jo agte, Naturen har nedlagt hos dig al Konst og Pragt.

I Dag fik jeg kørt Karossen frem for at tage en Tur op at besigtige de første Begyndelser til den nye Frederiksstad. Her skulle gerne om føje Aar ligge de skønneste Palæer, bygget af Landets fremmeste Mænd. Den smukke Have, som hørte til det gamle Sophie Amalienborg, er nu snart blot et Minde. Maaske er det til det bedste. Mine Forældre talte ofte om den skrækkelige Tragedie, da Slottet brændte. 172 Mennesker omkom, blandt dem mange Børn. Forfærdeligt!

Alt gaar godt med den lille Johannes. Ammen giver hver Dag Besked om Fremskridt. Han tager god Næring til sig, og er i Vækst. Katrine havde i Dag frembragt en god Sommer-Suppe med fine nye Grøntsager, købt paa Torvet hos Bønderne fra Amager. Hertil havde hun lavet Forlorne Æg. Den smagte alle!

Om Foraars- og Sommer-Supper, da man kan have de grønne Urter

Slige Supper er behageligst, om de laves af den slags Kød, som er i Overensstemmelse med Urternes Finhed, som for Eksempel af Høns, Kyllinger, Duer, Lamme- eller Kalvekød. Oksekød er uomgængelig det nødvendigste for en stor Husholdning, man at de unge Haveurter tabe i Oksekødsuppe mere deres Smag, end i de ovenanførte, vil ingen nægte, uagtet disse Bemærkninger ikke have Sted, undtagen hos de Velhavende. Supperne tillaves paa følgende Maade: Paa den slags Kød, som skal bruges til Suppe, koges en Bouillon, dernæst sies den gennem en Sigte, hvori kommes de fornødne Gryn, hvad slags man bedst synes om, naar de er næsten kogt møre, da kommes først de unge Suppeurter deri, som er meget unge Gule- og Persillerødder, meget lidt Porre, Kørvel, Syre, Portulak, Asparges, den dækkes tæt, og aabnes ikke, førend den skal anrettes. I disse Supper kan kommes de saa kaldede Forlorne Æg.

Forloren eeller Spejl-Æg

Man sætter en Kasserolle paa Ilden med Vand og lidet Salt. Naar det koger brækkes Hul paa den bredeste Ende af Ægget, og saaledes kommes i dette kogende Vand. Naar de begynder at koge, fratages de, det kogende Vand frahældes og koldt Vand paa, hvorefter de optages og beskæres, at de bliver kønne runde, sa er de tjenlige til videre Brug. Dog anmærkes, at de maa ikke blive haarde i Kogningen.

Nu lader vi den gode håndværkerkone med de honette ambitioner holde sommerferie. I de næste uge vil der komme breve fra høj og lav i 1700-tallets Danmark, fra bondekonen, som må lade andre skrive sine breve til den belæste herregårdsfrue. Kokkepigen ønsker alle en god sommer!

25. Maj 1750. Mit Hjertes Lys er kommen.

weyden.madonnaLG-thumb-417x669Saa kom han da endelig, mit Hjertes Kammer, mit Livs Lys. Det var et velsignet Vejr, da han kom, Lyset skinnede gennem Ruden. Allerede om Natten havde jeg en deel Besvær, men trøstede mig med Bibelens Ord, at et Barn skal fødes med Smeerte. Min kære Mand tilkaldte straks Jordemoderen, som arriverede i Vogn med Fødestolen, at jeg kunne blive hjulpen bedst muligt. Soverummet blev ryddet, at alt kunne gaa rigtigt til. Ammen var heldigvis kommet Dagen før, saa der var god Hjælp. Fødslen varede en deel Timer, men Smerten forløstes til sidst. Min lille Søn blev født, heel og fiin som han skulle være. Han blev straks svøbt og lagt til Ammens Bryst. Min kære Mand glædede sig over sin Søn, alt var, som det skulle være.

Nu sidder jeg saa i Sengen i mit Kammer og venter paa Gæster, som skal se den Lille. Der er nu gaaet en Nat siden Fødslen. I gaar Aftes nød alle en simpel brun Suppe med Kødboller, men i Dag skal der kræses for de fornemme Gæster, som forhaabentlig kommer. Jeg ved, at Katrine har travlt i Køkkenet. Endnu ved jeg ikke, hvad hun har fremtryllet, godt vil det dog sikkert være. Ammen har hjulpet mig med at faa det fine Stads paa, at jeg kan være pyntelig, og tage godt imod. Paa Bordet staar Rhinskvin og andre gode Drikke klar, og paa det lille Bord med Porcelænsbakken bobler Temaskinen.  Mens jeg sidder her ved Vuggen, husker jeg Ambrosius Stubs lille Digt om Menneskets Levnets Lob: Fødes. Græde. Svøbes. Ammes. Vugges. Tumles. Bæres. Gaae. Glædes, under Tvang annammes. Leege. Voxe. Tanker faae. Elske. Bejle. Giftes. Aves. Immer halte ved et Haab. Ældes. Svækkes. Døe. Begraves. Det er alt vor Levnets Lob.

Brun Suppe med Kødboller

Skært Oxekød skæres i Skiver, nogle i Skiver skaarne Gulerødder lægges i en bred Kasserolle med lidet Smør og nogle skaarne Rødløg eller Purreløg, hvorpaa lægges Kødet. Det overskænkes en Pægel (2½ dl) Vand, tildækkes og sættes paa Kulild. Naar det saa har trukket Saften af Kødet, sættes det paa stærkere Ild, indtil det paa Bunden er blevet ansat, eller stegt. Herpaa hældes koldt Vand, om ingen Bouillon eller Kødsuppe haves, med en deel skaarne Porrer, Selleri, Persille og Gulerødder, dette koges meget mørt, og herpaa afsies, saa er denne brune Skye klar til Suppe.

De rengjorte Suppeurter skæres fine, sammen med en Håndfuld Riisengryn, hvormed denne brune Suppe koges, til Urterne er møre. En Fars af Oxe- eller Kalvekød tillaves, hvorpaa dannes smaa eller store runde Boller, de koges i Suppen, til de have nok. Til denne Suppe kan man ved Foraarstider benyttes sig af unge Gulerødder, Asparges, Kyrvel og deslige efter eget Godtbefindende.

Vi drager til København

Anne, Karen og Rasmus siger farvel for nuVi skal sige farvel til Anne Larsdatter fra Lundager på fyn, og vi bevæger os nu til København.

De næste par måneder kommer vi tæt på snedkermester Matthias Ortmann, som i 1727 opnåede borgerskab i København som møbelsnedker.

Han var en af de bedste snedkere på sin tid, og havde et større værksted i København. Værkstedet levere bl.a. til Kongehuset og tidens adelige familier. Hans unge kone ligger for tiden i barselsseng, og vi bringer beretninger fra barselstiden og dens selskabelighed.

Som en sidste afsked bringer vi en menu sammensat af Annes gode retter på bloggen.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Saltet gåsebryst

De friskslagtede gåsebryster gnides grundigt og rigeligt ind på alle sider i en saltblanding, der laves i forholdet 4 spsk. salt til en toppet teskefuld Salpeter. I så stor mængde, som man skal bruge. Kødet lægges i et fad, og gnides hver dag ind i den lage, der danner sig. Efter tre dage tages brysterne op, og de ryges. Lægges derefter i en krukke og stilles køligt. De skæres i skiver, og serveres som pålæg på groft, godt rugbrød.

Annas æbleflæsk

Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær en omgang (ca. 400 gr.) saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.

Prossekage

Sæt aftenen før bagningen ½ kilo byggryn i blød i 2 liter sødmælk. På selve bagedagen røres ca. 3 æg i massen. Tilsæt lidt salt og kanel, kardemomme og nogle tørrede pærer skåret i små tern eller rosiner. Man kan også tilsætte ca. 50 gr. sukker, hvis kagen skal være sødlig. Hæld dejen i en lerskål eller et fad, som kan tåle ovnvarmen. Kagen skal bage længe, ca. 2-3 timer ved ca. 150 grader. Kagen spises med fedt eller sirup til.

Velbekomme

1. april 1788 – Skærtorsdagskål med ni slags grønt.

De rugende gæs kommer på græs en gang om dagenI dag har vor Rasmus læst beretningen om Jesus sidste nadver og Judas forrædderi for de tredve sølvpenge højt. Jeg tænker altid, at Getsemane Have må minde lidt om parken oppe ved godset med alle  de smukke træer og blomster. Præsten holder altid så smuk en prædiken om Jesu sidste dag på jorden her skærtorsdagsaften.

Det er jo en kraftfuld dag, så vi har hængt vore sengeklæder og klæder ud til luftning – så lever hverken lopper, lus eller møl længe. Lillepigen tror stadig på de gamle historier om, at man kan se heksene i kirken i aften, hvis tager et æg i lommen. Forhåbentlig ser hun intet – for jeg ved da, at gamle Mette fra overmarken sjældent kommer i kirke her skærtorsdag, og hun er vidst den eneste med onde øjne her i sognet.

I dag fik vi nikålssuppe – for suppen med de ni slags grønt beskytter jo godt mod den kolde syge i det kommende år. Heldigvis er der en smule grønkål tilbage, og jeg har kommet nogle friske skud fra haven og stengærdet i kålen også, så vi får de ni slags grønt. Jeg lavede kålsuppen på en gammel høne, som ikke lægger mere.

Jeg sætter pris på et rent hus til påske, og både høns og gæs er nu kommet i udhusene. Vore gæs ligger fint på deres æg, og vi kan snart begynde at håbe på et kuld fine gæslinger. Karen og jeg har pudset og poleret, så alt blev rent her til skærtorsdag, og der er strøet nyt sand på gulvet.

Hele ugen har vi samlet æg sammen, så vi har rigtig mange til på søndag, og de skal koges. Men jeg laver måske  også en æggekage til på lørdag.

Nikål

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Anne tilsætter sin kålsuppe ni salgs frisk grønt: brændenældeskud, skvalderkål, mælkebøttespirer,græsstrå eller hvad man ellers kan finde i haver og ved gærder. Moderne mennesker med adgang til råvarerne året rundt kan tilsætte purløg, friske bladkrydderurter, blade fra selleri og andet, der falder en ind.

29. marts 1788 – Påskeugen er begyndt

Også fattigfolkenes geder får kid til påske. I påsken smovser man i friske æg og nye mælkeretterSå kom da den stille påskeuge efter nogle milde dage, som hurtigt har gjort jorden tjenlig. Præsten prædikede så smukt om Jesu indtog i Jerusalem i kirken i går. Tænk at vor Frelser blot kom ridende på et ydmygt æsel.

Her i påsketiden begynder vi at få travlt med dyrene igen. Hønsene lægger smukt, og fårene er allerede begyndt at læmme. Vi har fået 3 små nye lam i år – heldigvis er kun en af dem et vædderlam. Ham beholder vi, for vor gamle vædder holder ikke mange år endnu.

Vi var kede af at se det regne i går på Palmesøndag. Man siger jo, at det giver en dårlig høst. Og med den kolde vinter, vi har haft, kan vi frygte en dårlig, kold sommer. Men tø og mildt vejr gør nu kålgården grøn. Jeg får ikke besvær med at finde friske skud til skærtorsdagssøben.

Vi har også frisk mælk igen, så vi fik en dejlig dyppelse til rugbrødet idag.

Flødedyppelse

Skær en passende mængde røget flæsk ( mindst½ kilo) i mindre terninger, og rist dem på en tør pande. Når flæsket er brunt og sprødt, tages det op af panden. Hak 4-5 løg, og rist dem i fedtet på panden, til de er gyldebrune. Kom flæsk tilbage på panden, og jævn med 3-4 dl. fløde. Kog det hele sammen, til sovsen er tyk og jævn. Krydr med peber og timian.

Sykager (melboller)

Smelt 125 gr. smør i en pande, og bland 125 gr. bygmel heri under omrøring. Spæd med 2½ dl. vand, som røres i lidt efter lidt, og køl den tykke blanding. Rør fire æg i et efter et, og lidt salt. Form dejen til små boller med en ske, og kog dem et øjeblik i kogende vand. Køl dem af i koldt vand umiddelbart efter kogningen.

Bollerne spises med varm mælk, hvori man evt. kan røre lidt kanel og kardemomme. For moderne folk kan mælken også tilsættes sukker, så det bliver en sød ret, som en slags dessert. Anne og folkene på gården har spist melboller og mælk som en hovedret.

21. marts 1788 – Tre slag til soen på Skt. Bendts Dag

Anne er med rette kendt for sine smukke stoffer. På gården er der råd til dyre købefarver som stærk blå og klar rødI Almanacken er det bleven den hellige Bendts Dag. Min salig Moder sagde altid, at vejret gerne skulle være så lunt, at man kunne give sin store So tre slag med et ris, og lade den komme fri af stalden. Vor so er tyk og gammel, så vi må nok se os om efter en ny.

De sidste Dage har været gode og milde, men vi tør end ikke regne med, at nattefrosten ikke vender tilbage. Endelig kan Rasmus og Lars komme i kålgården med hønsemøget, og hønsene lægger igen. Fårene er også godt drægtige, så måske får vi endog et par lam at sælge af i år.

 

Aftenerne er bleven så lyse, at vi ikke længere skal have tællepråsen tændt om aftenen. Vi går til ro, når det er bleven for mørkt at sysle længere. 

Vi havde både Lars og Rasmus til Per Skrædder, for de må have nyt til brylluppet. Vi tog af det smukke blå stof jeg vævede færdigt inden mit giftermål med Rasmus. Min unge husbond ser stolt og rank ud i sin nye kjol med den røde vest til.

Mine tanker går til mit eget bryllup, og alle de gode sager, vi kan se frem til. Bedst synes jeg om kløsesuppen og plukkestegen – og de stegte kyllinger. Jeg tror vi slagter nogle af vores de halvstore, for jeg havde held med mine kyllinger sidste år.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Kløsesuppe (Kødbollesuppe)

1 høne og 1 kg. fersk oksekød i mindre stykker lægges i vand, så det lige dækker. Bring langsomt i kog med salt, selleri, gulerødder, persillerødder og et par løg, og skum jævnligt. Lad simrekoge i ca. 45 minutter og tag grønsagerne op. Gem dem. Kog videre, til kødet er godt mørt.

 Tag kødet op, og gem kyllingekødet til noget andet (eks. hønsesalat). Hak oksekødet helt fint, og bland med franskbrød opblødt i mælk til en masse, og form til store kødboller. Kog kløsene i den siede suppe, og server med grønsagerne skåret i små tern.

Barselssengen – 18. januar 1788

Katrine inden sin forløsningSå blev vor gode nabokone Katrine da endelig med den gode Gud Herrens hjælp forløst med en lille pige forrige nat.  Den arme stakkel låe i al verdens pinsel, og er stadig meget svagelig efter sin prøvelse.

Pigebarnet var så skravlet, at præsten i al hast blev kaldt til hjemmedåb, og vi må håbe, at den nådige gud vil skåne hende. Katrine og Jep har allerede mistet drengen fra sidste forår til den kolde syge. Jeg ved, at Mette Jepsdatter, som var barselskone, har  korset og stålet godt over pigen i vuggen, så de onde ikke får tag i hende.

Vi er allerede buden til barselgsgilde på torsdag, så nu skal vi i al hast have tillavet nogle gode retter, så de stakkels mandfolk ikke skal leve af den føde, som Jeps lillepige kan bakse sammen. Heldigvis har vi stadig æbler til overs fra julen, og rigeligt af de tørrede sveskeblommer fra træet sydvest i abildgården. Jeg vil bruge den smukke barselspotte med honninggul farve, som jeg arvede fra min saglig moder, og den smukke grønne, som jeg fik ved mit bryllup med Rasmus.

Ålesuppe

Rens og skær små ål i passende stykker. Kog ålestykkerne godt ved jævn varme i ½ time i fiskesuppe (fiskebouillon) sammen med et par skårne løg, nelliker, peberkorn og en kvist timian. Tag ålestykkerne op af suppen,  og kom æbletern fra to skrællede æbler i sammen med en god håndfuld svedskeblommer. Frugten koger lidt med. Smag suppen til med salt, eddike og lidt sukker. Den skal være sur-sød. Spis ålene varme til ved siden af.

Gårdfolkene skal også have en god omgang boghvedegrød at varme sig på, selvom det er småt med mælken her om vinteren, så grøden må koges på vand. Der skal æbledyppelse til.

Annas boghvedegrød

Bring 1½ liter vand i kog, og put 3 store håndfulde (3 dl) boghvedegryn i, mens der røres flittigt. Læg låg på, og lad grøden småkoge i 3 kvarter. rør jævnligt, så grøden ikke brænder på bunden. Put lidt salt i grøden. Grøden spises med æbledyppelse.

Æbledyppelse

Kog nogle ituskårne æbler til grød i en lille slat vand. Kom evt. en smule honning i for at søde dyppelsen.