Kategorier
Bondemad Grød Jul Middagsretter Sovs og saucer

25. December. Den første Juledag

scan0002 Så kom da den første af de 12 Dage, hvor intet maa gaa rundt og ingen Naal maa bruges. Saaledes fortæller min kære mand, at de simple Bønder fejrer Juledagene. I stedet holdet de Julestuer, med Lege og Nattesæde. Julenat blev paa forskellig viis tage Varsler om det kommende Aar, og i Stalden vilde de umælende Dyr tale. Saadant overtroisk Tøjeri hører dog ikke hjemme her i vort oplyste Hjem.

Juleaften blev spist simple Bonderetter efter Tradition fra min kære Mands Barndomshjem. Derfor blev ved baade vort Bord og Tjenerskabets nydt Risengrød og Skinke med Grønlangkaal. Vi fik dog god Confekture til Kaffen, købt hos Byens bedste Sukkerbager.

Kirkegangen foregik i Holmens Kirke. Vi mindedes sammen Julen sidste Aar, som blev tilbragt i Wien. Her gik alle til Kirken ved Midnatstide. I St. Stephanskirken hørtes Pastoralmusik, og i den oplyste Kirke læste Præster ved hvert af de 38 Altre Messe for den store Menneskemængde. Et saadant Syn kunne denne Gudstjeneste dog ikke leve op til. Vi sang Brorsons Psalme Den yndigste Rose er funden, som altid bringer en særlig Julefred til mit Hjerte.

I Dag har jeg aflagt Visit hos Familien i Bredgade. Bag deres Hus laa Sneen, og skjulte Stierne i den lille Have,  vi i Sommer havde nydt mangen Spaziergang. I Nat har vi haft den haardeste Frost, paa Vinduerne er store Is-Blomster og Kokkepigen berettede om Rimfrost paa Sengetæppet. Gid Frosten dog snart vil slippe sit Tag.

Risengrød

Grødrisene skylles, og koges først i en smule Vand, forinden den ikke for magre Mælk tilsættes. Der benyttes omtrent 1 Pot Mælk til 1½ Kop Grødris. Der røres jævnligt i Grøden, at den ikke brænder paa i Bunden. Mælk kan tilsættes, hvis den bliver for fast.

Grønlangkaal

Grønkålen skæres smaat og koges i den Suppe, som Julens Skinke er bleven kogt i. Man vedbliver at fylde grønkaal paa, efterhaanden som denkoger sammen. Kaalen omrøres,og naar den er tyk som en Dejg, øses den op i et sold, at Væden kan løve fra. Om man vil, kan tilsættes en smule Fløde og Smår. Kaalen smages til med Salt.

Kategorier
Fisk Frokostretter

23. December. Julen nærmer sig

FriedrichI disse dage ligger Sneen som et hvidt Tæppe over Gader og Stræder. Det synes, som er den gamle Digters Ord blevet virkelige, thi som han skriver: Den store hvide Flok vi see, som tusind Bjerge fuld af Sne. Smukkere kan det ej beskrives.

Det er bleven Tid at lade Julefreden sænke sig over over det ganske Palais. I Riddersalen, hvor Høyesteret nu holder til efter Christiansborg forskrækkelige Brand, er den sidste Sag netop afsluttet. Vi havde Gestern Visit af Secretair Huitfeldt, som nød et enkelt Aftensmaaltid, bestaaende af Østers-Postej. Hertil drak vi en simpel Rinskviin. Jeg kan ikke noksom berømme Nytten af en  god Kokkepige, som selv i disse Tider formaar at frembringe et saadant Maaltid. Min kiære Mand og Secretair Huitfeldt var ganske enige heri.

Smaae Østers-Posteier

Enten man betiener sig af nys tillavet Butterdei, eller den, som man kan kiøbe færdig baget, saa er Behandlingen den samme; Butterdeien kommes i smaa Forme, Fyldet kommes i, og tildækkes med et Stykke Butterdei oven paa behændigen, de afskiaæres net uden om og oven paa stikkes et lidet Hul, saaledes bages de. Af Østerserne tillaves en god skarp Østerssaus, man regner paa hver Postei 2 Østers, naar denne Saus er paa Ilden afrørt, da kommes noget stødt Tvebak i Sausen, for at den kan blive vel tyk, den kommes da i Posteien, og bages paa en heftig Ild.

Østerssaus

Østers opflikkes over en Tallerken, at Saften ikke spildes, saasom Saften er Essensen af Østersen, herpaa kommes et Glas Gammel- eller Rinskviin, dem gives et Opkog over Ilden, at de bliver stive, Sausen hældes i et Spølkum, saa at den synker. Skiægget pilles af Østersene, hvorefter de toes rene i Vand, nu tillaves en Citronsaus, saaledes: tre Æggeblommer kommes i en Kasserolle, de udtværes med en skefuld koldt Vand, heri kommes sammenæltet Meel og Smør, alt efter Proportion, som man behøver, Skallen af en Citron, samt Saften af samme, to Laurbærblade og et helt Løg, lidet Salt og et Stykke frisk Smør. Heri kommes Østersene, naar de ere vel toede, tillige med den Saus, hvori de er afkogte, samme sies gennem en Sigte pa Sausen. Skulde der ikke kunne blive nok, anfyldes den med lidet Bouillon, Sky eller Vand, den røres saalænge til den begynder at koge, da den saa strax aftages, prøves om den skulde fattes Salt eller Surt, og saaledes benyttes den til det, den er bestemt.

Kategorier
Brød og kager Desserter Jul

20. December 1798. Vinter i Kiøbenhavn.

_ANK3881I Dag haver Jeg, Ane Sophie Ingvardsen, besluttet at føje Pennens Arbejde til mine øvrige Pligter her i de nye og rummelige Gemakker i Prinsens Palais, som fulgte med min kiære Mands Udnævnelse.  Jeg haaber paa disse Sider at give et Billede af mit nye Liv, til Oplysning og Glæde for andre Quinder.

I disse Dage staar alt i de kommende Juledages Tegn. Som den gode Huusmoder, jeg bør være efter Müllers Forskrifter, har jeg taget Del i de daglige Indkøb. Jeg er dog stadig uerfaren, men heldigvis er en god Kokkepige kommet i min Ansættelse, som kan tage sig af baade den daglige Kost og Julens Gæstebud. Jeg vil paa disse Sider søge at gengive nogle af de Opskrifter, hun benytter. I Dag vil det være Æbleskiver, som blev serveret til Aften paa denne 4.de Søndag i Advent, og Klejner, som i gaar blev bagt at gemmes til Julen.

Udenfor er Kulden begyndt at bide. Endnu findes Brændsel nok at komme i Kaminen, at vi ikke skal fryse i Julen. Senere lukke vi de koldeste Rum, Brændslet skal række Vinteren over. Allerede nu maa jeg trække i de uelegante Sko-Foderaler, at Kulden fra Gulvet ikke naar op. Sneen har og lagt sig som et dække over Ruinen af det brændte Christiansborg, men kan dog ikke skjule den Elendighed, som gemmer sig i Skyggen heraf. Daglig ser jeg over imod Slotsholmen, og takker Gud for min Lykke.

Æbleskiver af suur Flødes Dei

En god halv Potte suur tyk Fløde slaaes vel i et Quarters Tid, at den bliver ganske tyk, heri kommes 8 Lod meget fint Hvedemel, lidet Sukker, meget Lidet stødt Kardemomme og afrevet Citronskal, dette sammenrøres vel. Naar Æblerne er vel skrællede og Kiærnehuset stukket ud af dem, skiæres de saa tynde som mueligt i Skiver, de dyppes i den, og bages i en Æbleskivepande og varme serveres.

Kleiner at bage

I et halvt Pund Hvedemel kommes 2 afrevne Citroners Skal, lidet Kardemomme og Kanel, samt noget Rosenvand, noget suur Fløde, 6 Lod Sukker, 6 Æg, hvoraf sammenæltes en temmelig sei Dei. Med et Sporejern skiæres 2 Fingre lange og 3 Fingre brede Stykker, i hvert Sykke skriæres med Sporejernet 2 Ridser, hvori de slynges engang igiennem, saaledes bages de i flydende Smør og serveres kolde.

Smør at klare

Et Par Pund Smør koges paa jævn Ild saaalænge, at Saltet sætter sig paa Bunden fast, det hældes da meget forsigtigt i en anden Kasserolle, at Saltet bliver tilbage, Smørret er nu klart at bruges.

Kategorier
Sovs og saucer Vildt

Agerhøns i vindrueblade

Et orangeri til citrontræer og andre eksotiske vækster. Her i Brede er det bygget sammen med gartnerens boligFuglevildt af alle slags var almindeligt jagtbytte i 1700-tallet.

Man jagede og spiste ænder, vildgæs, ryper, agerhøns, fasaner, små sangfugle  – og sågar måger, hvis man var meget fattig! 

Vi bringer her en fin opskrift på agerhøns i vinblade. Den har nok været godsejerne og det bedre borgerskab forbeholdt. Vinbladene kræver nemlig, at man har en ejendom med et orangeri eller en vinbakke, hvor man havde mulighed for at dyrke vindruer – en af 1700-tallets yndlingsfrugter.

Agerhøns i vindrueblade

Unge agerhøns renses og omvikles og snøres med et lag vindrueblade og spæk. De brunes i en gryde med smør og steges videre under låg i gryden i ca. 20 minutter. Ved anretningen fjernes blot trådene, men ikke laget af spæk og vindrueblade.

Sauce: Hak og svits agerhønseleveren i lidt smør, og pres den gennem en fin sigte. Massen røres op med en kraftige agerhønsesky, tilsat et lille stykke koldt smør, salt og peber samt ganske lidt friskpresset citronsaft.

Kategorier
Middagsretter Vildt

Hjortevildt som i kolonierne

Jagtselskab i kolonierneI løbet af 1700-tallet blev europæerne fast etableret i Amerika. Landet vrimlede på det tidspunkt af hjortevildt, antiloper og store bøfler, og vildtjagten var fra starten et vigtigt supplement til nybyggernes kost overalt i kolonierne. Opskrifter og teknikker ville have været en blanding af dem, man havde med hjemmefra fra England, Holland og Frankrig, opdateret med lokale råvarer.

Denne opskrift på dyr er inspireret af de goder, som den amerikanske natur er så rig på – så vi præsenterer en vildtopskrift som i kolonitidens Amerika. Den er fra bogen “Festive Feasts”, udgivet af British Museum i 2003.

Dyr i tranebærsauce

Mos 150 gr. friske tranebær i en foodprocesssor med 1 toppet teskefuld allehånde, 120 ml. ahornsirup og 120 ml. rød vineddike. Læg ca. 2 kilo dyrekølle i et dybt fad, og dæk kødet med tranebærmarinaden. Den skal helst dække. Stil i køleskab i 24 timer.

Næste dag varmes ovnen op til 170 grader, og stegen sættes ind med marinaden ved. Dæk kødet med en pakke baconskiver, og dæk med et stykke sølvpapir. Steg i 2 – 2½ time. Fjerne sølvpapiret, når der er en time af stegetiden tilbage.

Velbekomme!

Kategorier
Fester og gæster Sovs og saucer Vildt

Vildtpostej – rådyr og krondyr

En flok hjorte i skovbrynet. Stik fra 1700-talletI 1700-tallet havde ikke mange mennesker ret til at jage vildt, og da slet ikke hjortevildt. Jagten på de store dyr var et privilegie for kongemagten og godsejerne.

Vildtjagter var en af efterårets og vinterens store fornøjelser, og dyrekødet var et yndet tilskud til retterne på landets fornemste borde.

Udskæringer som køller og hele dyrerygge var populære og flotte sætstykker til store middage – men der findes jo også andre udskæringer og rester, som skal anvendes dagen derpå. Kokkepigen bringer derfor i dag en anvisning på en postej. Postejerne er næsten gledet helt ud af det danske køkken, mens de for et par hundrede år siden kunne være middagens konger.

Inden kødhakkemaskinen kom frem i 1800-tallet, var postejerne noget af det mest tidskrævende, man kunne fremstille, fordi kødet til fars skulle håndhakkes med økser og knive i flere omgange for at blive fint nok.  Fyldet og krydderblandingerne kan varieres i det uendelige, ligesom dekorationen på toppen kan være ganske kunstfærdig. I 1700-tallet var en god postejkok en eftertragtet juvel i ethvert større køkken.

Vi bringer her en opskrift, som er lavet med en spiselig mørdej. I 1700-tallet brugte man ligeså ofte meget tunge og stive bunddeje, som man ikke skulle spise med – de optrådte kun som en slags dejskål til indholdet.

Vildtpostej med mørdej

Beklæd en højvægget rund form (gerne ildfast ler) med et godt lag mørdej. Dejglaget beklædes yderligere med et lag fars, rør af halvt okse, halvt kalvefars (brug ca. 500 – 700 gr. kød i alt). Lav farsen til med bygmel, et par æg, lidt sødmælk og et revet løg. Krydr med salt, peber, rosmarin, muskatblomme eller andre lidt kraftige krydderier.

Tag restekød fra dyrekølle og dyreryg, og hak det fint i hånden med en kniv. Det lægges i formen sammen med nogle lethakkede, rå pillede kastanier og sorte oliven. Krydres let med rosmarin, salt og peber.

Lav en smørbolle, og spæd op med fløde til en tyktflydende sovs. Hvis der er er stegesky til overs fra tegningen af vildskødet, røres dette også i sovsen. Smag til med en kraftig rødvin, rosmarin, salt og peber. En del af den færdige sovs hældes over dyrekødet i postejen. Dæk dyrekødet til med et sidste lag fars, og luk med et låg af mørdej. Skær figurer (blade, hjerter mv.) ud af lidt mørdej og dekorer låget med dem. Pensl låget med æg, og bag postejen i ca. 1 time ved 180 grader.

Server postejen med resten af sovsen som tilbehør sammen med ribsgele eller en krydret æblemos.

Kategorier
Mortensaften Sovs og saucer Vildt

Vildænder a la Mode – fra 1747

Vildænder i flugtOm efteråret var vildænder en hyppig ret på middagsbordene, og derfor skal vi selvfølgelig have en rigtig god anvisning på and.

Dagens opskrift stammer fra 1747, fra den berømte engelske kogebog af  Hannah Glasse “The Art of Cookerie Made Plain and Easy”. Hannah Glasse var gift med en advokat, men familien havde kun småt med penge. Hun skrev sin kogebog for at tjene nogle flere, og den blev hurtigt en højt elsket bestseller i England, fordi den som en af de allerførste adresserede et helt almindeligt publikum. Hun udgav selv 1. oplag, og solgte den gennem sin familie og sine veninder.

Hannah Glasse var vokset op i en velhavende familie, og forenklede de fine og indviklede opskrifter, hun kendte fra sin barndom til noget almindelige mennesker kunne bruge. De fleste kogebøger inden Hannah Glasses var skrevet udelukkende til professionelle kokke i store og dyre husholdninger.

Ducks a la Mode

Med to ænder og to andelevere, samt grønsager, krydderurter og vin

Smelt 25 gr. smør i en stegegryde, og kom to grofthakkede læg, en gulerod skåret i terninger, 4 grofthakkede champignon og en pakke bacon  skåret i mindre stykker i gryden.Steg mens du rører i 5-10 minutter. Kom en toppet spiseskefuld mel ned i gryden, og rør, til melen har fået farve.

Rør lidt efter lidt et glas rødvin i gryden. Hæld dernæste 9 deciliter fond (gerne andefond) i , og kom nogle stilke persille i. Lad blandingen koge op, og dernæst simre ned.Lad den simre meget stille i ca. 1 time derefter. Sovsen sies og krydres med salt og peber.

Del de to ænder i 4 bryster og 4 ben. Selve skroget kan tages fra til en suppe. Fjern overflødigt fedt og skind fra bryster og ben. Smelt 25 gram smør i en stor stegegryde. Brun delene på alle sider, og tag op på køkkenrulle. Delene klappes tørre. Fjern stegefedtet fra gryden og tør den ren med køkkenrulle. Rul delene godt to spiseskefulde krydret mel (brug f.eks. paprika, peber, rosmarin).

Kom de melede dele tilbage i gryden sammen med de to andelevere hakket meget fint, 4 hakkede ansjosfileter og 4 finthakkede skalotteløg. Tilsæt 6 deciliter af den siede sovs og 3 deciliter Marsala eller anden sød vin. Tilsæt et par krydderbukketter bundet af timian, persille og laurbærblade. Bringdet hele i kog, og lad det simre ned. Lad simre stille under låg i ca. 30 minutter.

Tag retten af ilden, og fjern krydderurtebuketten. Tilsmag med reven skal af to citroner og citronsaft, og evt. ekstra salt og peber. Server andedelene på et fad med sovsen hældt over.

Velbekomme !

Kategorier
Vildt

1700-tallets vildtkøkken – hare

Forsiden på Ralph Ayres Cokkery Book. Frugten er en kvæde, som i 1700-tallet blev flittigt brugt til både kager, sødt slik og marmelade.Vi siger farvel til den unge rejsende, Hr. Høyer i Padua. De næste uger på bloggen skriver kokkepigen mere om 1700-tallets vildtkøkken. Det er vildtsæson, og i køkkenerne hos datidens bedre borgerskab ville fasaner, ænder, harer og indimellem et stykke hjortevildt have fundet vej.

I 1700-tallet spiste man harer en del mere, end vi gør i dag. Derfor begynder vi vort lille vildtkapitel med en englesk opskrift på hare.

Opskriften er skrevet ned af den professionelle kok Ralph Ayres. Han var i årtierne omkring 1770 ansat på et af kollegierne på Universitet i Oxford, og hans kogebog er heldigvis blevet bevaret.

Kollegierne på de engelske universiteter førte dengang et stort og til tider dyrt køkken. Dagens største måltid, middagen, blev serveret hver dag omkring kl. 12 i de ofte imponerende og smukt udsmykkede spisesale med professorerne i stiveste puds.

Middagene bestod af flere retter, og som regel mindst et par serveringer. Professorernes bord var det mest velforsynede, mens de studerende har spist lidt mere beskedent.

Ralph Ayres har i sin overleverede kogebog flere retter med vildt, og heriblandt en del med hare. En af de mere lettilgængelige opskrifter er opskriften på “Potted Hare” – eller konfiteret hare.

Konfiteret hare Ralph Ayres-style

Flå og rens haren. Kom haren i en rummelig gryde med vand, så det dækker, og kog den med salt, peber, laurbærblade og evt. en suppevisk. Haren koges til den er mør, ca.2-3 timer.

Rens skroget for kød, og hak kødet helt fint, evt. med vuggekniv. Klar 300 gr. smør i en gryde. Man smelter smørret og lader det stå og koge af. Overfladen skummes grundigt for hvidt skum. Når det skummede smør hældes op, skal man passe på ikke at få det tykke hvide bundfald som danner sig, med. Hæld den varme, klarede smør ned til harefarsen, og ælt til en fast masse med ½ teskefuld stødt nellike, ½ teskefuld muskatblomme og 1 teskefuld reven muskatnød, salt og peber.

Kom massen i en stentøjskrukke, og tryk den godt og jævnt til. Luk til med et tykt lag smeltet smør, som hældes ned over massen i krukken. Stil i køleskab. Spises i løbet af nogle dage som pålæg eller som et indslag på det kolde bord. Suppen fra haren kan reduceres ved kogning i en times tid. Fonden kan danne grundlaget for f.eks en flødejævnet sovs, som hældes over den konfiterede hare ved servering. Sovsen bliver ret kraftig i smagen, og egner sig bedst til vildt.

Kategorier
Brød og kager Desserter På rejse Vildt

Padua. 7. November 1780

PaduaTil Amtmand m.m. Niels Høyer og Hustrue

Min Kiære Fader, min elskede Moder

Jeg er nu vel ankommen til Padua. I Dag stod jeg endeligen ved Foden af min Rejses Maal, Observatoriet La Specola, og hører nu som den store Copernicus til den særlige Nation ved Universitet i Padua, som benævnes Ultramontes. Ikke for Ingenting er Universitets Motto Universa Universis Patavina Libertas.

Her dvæles dog ikke ved Fortiden. Observatoriet er helt nyt, med de bedste Instrumenter, som kan skaffes. I Aften skal jeg gøre de første Observationer af Nattehimlen. Allerede ved min Ankomst gik jeg dog op af Taarnets Trapper, og saa den store Mur-Quadrant og Meridianen. Som Thomas Bartholin i Universitets anatomiske Teater studerede Lovene for Menneskets Legeme, haaber jeg her at gøre Iagttagelser om  Himmelrummets Love.

I denne Del af Italien hersker Republikken Venedig. Det kostede mig mange Omkostninger og flere Genvordigheder at faa mine Kufferter fra Toldhuset i Peschiera. Den videre Transport forløb dog uden Begivenheder, og jeg har faaet det nydeligste Værelse i Byen, hvor jeg haaber at kunne opholde mig de næste Maaneder. Værten er et behageligt Menneske, og for en beskeden Sum faar jeg baade Forplejning og mine Klæder tilset. Mine beskedne Kundskaber udi det italienske Sprog, som den kære Walther Brentano bibragte mig, var til god Nytte, da her sjældent tales andre Sprog.

I Dag spiste jeg Frokost hos en god Ven og Student fra det Nord-Tyske, Thomas Heinemann,  som jeg traf paa min Vej hertil. Italienerne spiser gerne  Kramsfugle, Maaltidet bestod de fineste spidstegte Hortulaner og Lærker, serveret med Brød og Olivenolie, som er en yndet Spise. Desserten var Frugt og en god Citronbisquit.

Jeg vil nu slutte mine Rejsebreve. Giv mine bedste Hilsener til Baron Rosencrone og fortæl, at jeg er vel ankommen. Jeg vil snarest muligt selv skrive, og takke ham for hans Støtte i Haab om, at han vil hjælpe mig videre paa min Vej.

De bedste og hjerteligste Hilsener til Eder begge fra Eders kære Søn

Thorkel Høyer

Smaa enkelte fede Ortolaner, Lerker og deslige at stege

Naar de er vel rengjorte, sættes de paa smaa Sølvspidde og bindes paa et stort Spid, paa hvilket de steges paa Ilden. I Stedet for at andre Stege dryppes sædvanlig med Smør, bestryges disse med Æggehvide, som i Forvejen er lidet pisket med et Ris, og dette maa ofte gentages, for at sætte en Skorpe paa dem. Paa denne Maade stegte, maa de nødvendigen blive saftige og delikate, derefter serveres de.

Citronbisquit

Først bages en Sukkerbrødstærte. Fjorten Æggeblommer røres en halv Time med et Pund fint revet og sigtet Sukker, hvori derefter kommes et halvt Pund fint sigtet Stivelse. Dette røres lidet, og Æggehviden som er er slagen til en stærk Skum kommes deri,og røres ligeledes lidt. Det skal nu i en dertil beredt Form, og efter langsom Bagning behændig tages af Formen.Naar Kagen er bagt og kold, skæres den i langagtige Stykker af en Fingers Tykkelse og Bredde, der overdryppes med Citronsaft og bestrøs derefter stærkt med Sukker og Citronskal. Det bages dernæst i en Bageovn, indtil det er brunt og tørt.

Kategorier
Brød og kager På rejse Supper

Peschiera. Allehelgens-Aften 1780

scan0001Til Amtmand m.m. Niels Høyer, Roskilde

Min kære Fader

Nu er min Færd snart til Ende, og jeg kan tænke tilbage paa mange spændende Steder, jeg har set, og Mennesker, jeg har mødt. Denne Aften, hvor de Døde huskes, staar Minderne særlig stærkt, baade fra min Tid i Hjemmet og paa min Rejse.

Min Afrejse fra Tirol gik  saa vel som det kunne formodes, og snart befandt jeg mig atter paa Vej til den næste By. Første Stop var i Bozen, hvor jeg fik et udmærket Værelse paa et Værtshus. Næste Dag gik Turen saa til Trient med de mægtige Fyrstebisper. Her havde i fordums Tid det Konsil fundet sted, som var den katolske Kirkes Svar paa Luther og Reformationen. Det var ikke muligt at besøge Paladset, men det skulle rumme fantastiske Dekorationer og Malerier. Byens Katedral var dog ogsaa et Besøg værd.

Ved Trient forlod jeg Etsch-Dalen for at begive mig til Riva. Det var en smuk Tur gennem endnu en frugtbar Dal. Ved Arco var Synet af den gamle Borg paa Toppen af en lodret Klippe et Syn, som jeg stadig husker. Næste Stop var Riva, den sidste østrigske By. Fra nu skulle jeg endelig rejse i Italien. Tolderne var ivrige, alle mine Kufferter blev forsejlede før Afrejsen. Heldigvis havde jeg hurtigt faaet Plads paa et Skib, som skulle føre mig til mig til Peschiera.

I Dag har jeg saa sejlet siden den aarle Morgen. Vinden var god ved Riva, men de høje Bjerge langs Søen gjorde, at Sejl til tider blev afløst af Aarer. Paa Vejen passerede vi mange spændende Byer langs Søen. Særlig gjorde Limone indtryk med sine store Citronhaver. Her skulle de bedste Citroner i Italien blive dyrket. Om Vinteren var her dog saa koldt, at man maatte afskærme Træerne. Derfor var de alle Steder omgivne af høje Søjler.

Jeg sidder nu ved et simpelt Aftensmaaltid bestaaende af Linsesuppe. En passende Ret paa denne melankolske Dag. I Anledning af Allehelgens-Aften spises her en særlig sød Biskuit kaldet Ossi di Morti – de Dødes Ben – som jeg fik serveret ved min Ankomst. Den var særdeles haard, men opblødt i den lokale søde Vin blev den en Himmerigsmundfuld, som jeg haaber ogsaa vil gøre Lykke derhjemme.

Med de bedste Hilsner til alle i Hjemmet forbliver jeg Eders kære Søn

Thorkel Høyer

Ossi de Morte

2 Kopper Hvedemel, ½ Kop grofthakkede Nødder, ½ Kop grofthakkede Mandler, 2 Kopper Sukker, Hviderne af 2 Æg, Saften af 1 Citron. Mel, Nødder, Mandler og Sukker blandes i en Skaal og æltes med Hvider og Citronsaft. Rulles ud i en tyk Slange, hvoraf skæres Skiver, som trykkes flade og deles i 2 eller 3 Stykker. Lægges paa en Plade og bages i Ovnen ved Middel Temperatur, til de er lysebrune.

Brun Linse-Suppe med Ænder, Pølse eller deslige.

En stærk Sky, vel med Løg og Skinke tillavet, kommes pa en Deel udblødte Linser, tilligemed et Par Ænder eller Pølse, dette koges tilsammen, til det er mørt. Førend det anrettes, tages Fedtet vel af det, det sættes atter paa Ilden, nogle Skiver godt Smør, Ædike og Salt omrøres den med tilsidst, og saaledes anrettes den.