Tag: gamle opskrifter

Kategorier
Bondemad Middagsretter På rejse

9. April 1912. Paa Vej til den nye Verden

Allerkiæreste Søster

En sidste Hilsen her fra London, før vor Rejse mod den nye Verden begynder. Vi ankom hertil paa bedste Vis i den forgangne Uge, og har benyttet Tiden til at se denne spændende Metropol. Besøget paa British Museum beredte os stor Glæde. Det er en sjældent spændende Samling, som her aabenbarede sig. Mumier fra Ægypten, Keruber fra Babylon – alt, hvad hjertet kan begære. Jeg kunne dog ej overtale Thorvald til at forlænge Besøget ud over de 4 Timer, skønt jeg lovede senere at følge med paa den lokale Pub udenfor Museet.

Vi fik hentet Billetter til Turen over Atlanten allerede den første Dag. Som aftalt laa de klar paa White Star Lines Kontor i London, 3. Klasse til en Pris af £7 5s. Jeg er ikke ganske klar over, hvad Prisen er i vor egen Mønt. I Nat rejser vi saa med Toget fra Waterloo Station til Southampton, hvor det gode Skib HMS Titanic venter. Det er Skibets første Rejse over Atlanten. Skibet skulle være bygget efter de mest moderne Planer, med gode Forhold for alle, ogsaa paa 3. Klasse. Vi ser begge frem til at naa vel til New York, Turen over Nordsøen var os ikke god. Den videre Rejse vil gaa mod Chicago og videre mod Nordvest. Skønt Bedstemor ikke længere lever, vil vi forsøge at naa til Port Townsend, hvor det statelige Hus, hun efterlod, stadig staar.

London er ellers en spændende By, som udmærket gør Indtryk af at være Hovedstaden i et Imperium. Her findes Mennesker fra alle Verdenshjørner. Dette kommer ogsaa til Udtryk i Maden, som ofte indeholder Krydderier af fremmed Herkomst, som kun sjældent finder Vej til vort eget Køkken. Karri, som vi dog kender hjemme, er her mange forskellige Krydderier, hvoraf nogle er ganske uspiselige. Vi fik dog i Gaar Lam i Karry, som smagte ganske dejligt.

Jeg vil nu slutte dette Brev, og vil forhaabentlig første sende dig en Hilsen, naar vi kommer frem til New York.

Din Søster Marie

PS.: Min kiære Mand Thorvald sender ogsaa de bedste Hilsener, baade til dig og din Mand med ønsket om, at I faar et godt Aar paa Gaarden i Sønder Sejerslev.

Lam i Karri

1 Pund stegt LammeKød,  3 Deciliter Karri-Sauce, kogt Ris.

Fjern al Skind og Fedt fra Kødet, og skær det i tynde Skiver. Lav Karri-Saucen, lad Kødet blive i det i mindst ½ Time, saa det bliver varmt, og server det saa med kogt Ris.

Karri-Sauce

4 Deciliter god Suppe, 1 Spiseskefuld Smør,  1 Spiseskefuld Karripulver, 1 stor Teskefuld Mel, 1 hakket Tomat, 1 hakket Løg, Salt.

Smelt Smørret i Gryden, steg Løget til det er let brunet, kom saa Mel og Karri i. Kog det ved svag Varme under Omrøring i nogle Minutter, kom saa Suppen i og kog Saucen op. Put tomat i og smag til. Lad Saucen koge ved svag Varme i 20 Minutter, i den og server.

Heraf bliver omtrent 3 Deciliter

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Desserter Påske

29. Marts 1890. En Hilsen fra Danmark til det Fremmede

Kiære Moder, kiære Fader

En Hilsen her fra det gamle Land, hvor Lyset atter er vendt tilbage. Vinteren har være os venlig i Aar, endnu er baade Dyr og Mennesker ved godt Huld. Baade Kartofler, Gulerødder og Løg findes endnu i de gode Kuler, og paa Marken staar stadig lidt Grønkaal.

Paasken nærmer sig, snart myldrer det nye Liv igen frem. Skiønt det er bleven moderne ej længere at bruge de gamle Retter, vil vi dog alligevel nyde Nikaals-Suppe Skærtorsdag og Rugmelsgrød Langfredag. Jeg husker ej klart, hvorledes Moder plejede at lave Suppen, men da der stadig er Kaal paa Marken, vil det nok blive en god Grønkaalssuppe. Gammel Skik tilsiger ni slags Grønt af foraarets friske Skud fra Have og Grøftekant. Der er stadig lidt Timian, og Persille og Purløg begynder at titte frem, saa den skal nok blive god.

Maaske har Paaskeharen ogsaa gemt et Æg eller to Paaskedag. Denne Skik er kommen til os Sydfra, men spreder dog stor Glæde blandt vore Yngste.

Jeg haaber Besøget af hr. Swan gik godt. Jeg ved, at du, kiære Moder, vil have skrevet et Brev om Besøget, men vort Savn kan ikke overvinde Afstanden til Port Townsend. De spændende Historier, han maaske fortalte, ville jeg gerne have hørt. Selv havde vi Søndag besøg af Pastoren og hans Hustru til en Kop Kaffe og lidt gammeldags Æblekage lavet af de sidste Gemme-Æbler. Den smagte alle. Jeg lavede ogsaa lidt smaa Thekager, hvortil der skulle benyttes Kartoffelmel.

Jeg vil nu slutte dette Brev med en Hilsen fra os alle med Haabet om, at vi snart maa ses igen. Siden Jer Bortrejse er sket meget. Til Sommer vil I endnu engang om alt gaar vel blive Bedsteforældre. Jeg ved, det vil Glæde Eder begge.

Det kærligste Hilsener fra Eders Datter

Grethe Ingwersen

Gammeldags Æblekage

En god Æblemos koges under Laag af faste, ikke for vandige Æbler (som Belle Boskop) og smages til med Sukker. Mosen kan jævnes med en smule Kartoffelmel, om den ikke opnaar den rette Konsistens ved Kogning. En Æblekagerasp tillaves ved at smelte Sukker paa Panden og heri komme lidt Smør. Rasp, som kan være tillavet af knuste Tvebakker, vendes i den varme Sukker, til det er blevet brunt – men ikke sort. I en Skaal lægges Rasp og Æblemos lagvis. Øverst lægges et lag Flødeskum. Har man lidt Gele til overs fra sidste Aars Syltning, kan det lægges paa Flødeskummet med en Ske.

Smaa Tekager

125 Gram Kartoffelmel og 250 Gram Hvedemel sigtes sammen. 250 Gram blødt Smør røres med 250 Gram Sukker og 1 strøget Spiseskefuld Vanillesukker. 2 Æg piskes sammen og tilsættes skifteves med Melet i mindre Portioner. Kagerne sættes med en Teske paa den velsmurte, kolde Plade og bages lysebrune ved god Varme (omkring 200 Grader).

Kategorier
Bondemad Fester og gæster Frokostretter Middagsretter På rejse Sovs og saucer

19. Marts 1890. En spændende Gæst

Mine kiære Børn

Jeg haaber, alt staar vel til i det gamle Land og paa vor Gaard i Sønder Sejerslev, som vi maatte forlade saa brat. Lad ikke de haarde Tider under Tydsken slaa jer ganske ud. Selv i de fierne Egne, hvor vi nu befinder os, er Foraaret dog paa Vej, med grønne Skud og Fugletræk.

Søndag havde vi saa Besøg af den gode hr. Swan. Her paa Egnen findes en sand Velsignelse af Fasaner. De skulle være blevne udsatte for Jagtens Skyld for nogle Aar siden. En lokal Jæger gav mig 3 gode Fugle mod lidt Bistand med Reparation. Jeg tilberedte dem som Agerhøns, skønt de altid vil være en smule mere tørre. Mine gode Kontakter paa Hotellet gjorde det muligt hertil at servere en glimrende Sauce, tilberedt som jeg lærte det i min Tid i Herregaardskøkkenet. Selv i disse vilde Egne kan det være muligt at servere et ordentligt Måltid. Det smagte da ogsaa alle.

Efter Middagen trakterede hr. Swan med Fortællinger fra sine mange Rejser blandt de Indfødte langs Kysten i den nye Stat Washington og Canada med saa mærkværdige Navne som Haida, Makah og Kwakiutl. Han fortalte om Hvalfangster fra store Kanoer, sære Frierier og store Potlatch-Fester, med særlige Maskedanse og Uddeling af Gaver. I disse Egne er den rigeste Mand den, som kan uddele de største og fleste Gaver. Han viste ogsaa Billeder af Mennesker og af Landsbyer, hvor de store Totem-Pæle stod paa Række foran Husene. Trods deres simple Levevis er disse Folk i stand til at frembringe Genstande udsmykket med en særpræget Kunst, som besidder en egen Styrke.

I Dag har været en stille Dag. Fader gik paa Værftet og var borte hele Dagen. Fra i gaar var bleven en smule Fasan-Steg til overs, saa jeg serverede Biksemad. Efter Søndagens Middag var det rart at faa lidt almindelig Kost. Fader sender de bedste Hilsener til Eder alle, og haaber, at I snart faar tilsaaet Markerne, at Høsten kan blive god i det gamle Land

De kærligste Hilsner fra Eders kære Moder Ingegerd Møller

Stegte Agerhøns med Vinsauce

Rens og skyl Fuglene, og tør dem af udvendigt og indvendigt. Bland 1 Spiseskefuld Olie, 3 pressede fed Hvidløg, 1 Spiseskefuld friskhakket eller tørret Merian, ½ Spiseskefuld Salt og do. Peber i en Skaal, og gnid Fuglene indvendigt og udvendigt hermed. Læg en Skive Bacon eller 2 over hver Fugl. Sæt dem i en Sauterpande med Jærnhank og placer den i en Ovn ved stærk Varme (220 Grader). Steg dem til de er færdige, omtrent ½ Time. Fjern Bacon og brun dem under Grill i 2-3 Minutter eller over stærk Varme. Tag Fuglene af Panden og dæk dem til.

Imens sættes Panden over Ilden. Hæld 2 Deciliter Madeira, 2 Deciliter Rødvin og 2 Deciliter Kyllingebouillon, som man selv har kogt. Kog det ind ved stærk Varme, til det kun er knap 2 Deciliter Sauce tilbage. Husk at skrabe godt i Bunden, at alt det gode fra Fuglene kommer med. Si Saucen og server dem til Fuglene.

Hertil serveres evt. Brød eller smaa Kartofler. I Sæsonen er det en udsøgt Spise at servere Fuglene paa en Rede af Brøndkarse.

Biksemad

Godt ½ Liter afplukket Steg, 1 Spiseskefuld Fedt, 5-6 Rødløg eller hvide Løg, 2 Liter kogte, i Skiver skaarne Kartofler, 4-5 Deciliter Suppe, Sky, Mælk og lidt Sovs, 1 top Spiseskefuld Mel, udrørt i lidt Vand, 2 Spiseskefulde Tomatpurée, Soja eller Kulør, 1 Skefuld Sukker, 1 Skefuld Salt.

Man kan efter Behag tage mere Kød og færre Kartofler.

Løgene pilles, skæres i Skiver, brunes ganske lidt i Fedt paa Panden og klemmes op med en Ske. Kartoflerne steges lysebrune i Fedtet, Kødet og Løgene blandes imellem. Sky, Sovs, Mælk og Suppe tilsættes og jevnes. Biksemaden smages til og brases derefter, til Sovsen er stegt ind og sidder som en fin, brun Skorpe paa Kartofler og Kød. Biksemad serveres med Rødbeder og Brød.

 

 

 

Kategorier
Bondemad Europa Middagsretter På rejse

9. Marts 1890. En Hilsen fra Staten Washington

Kære Marie, kære Thorvald

En Hilsen her fra Washington, fra den driftige By Port Townsend, hvor vi nu har opholdt os i et Aars Tid. Reisen hertil har været lang og svær, jeg haaber ikke at see Dækket af et Skib igjen, ej heller de indelukkede Kahytter, som vi Dækspassagerer maate udstaa.

Eders kære Fader har faaet et godt Arbeide paa Værftet. Port Townsend er en driftig By, som ser frem til at faa en Jernbane.  Om Sommeren myldrer Havnen af Skibe, her findes Folk fra mange Lande. Jeg har sjældent Leilighed at savne det gamle Europa. Veiret er køligt, omkring 6 Grader om Dagen, men der er ikke megen Regn eller Sne.

Kosten herude en smule Eensidig, med megen Fisk. Vi har kiøbt et lidet Hus udenfor Byen med en god stor Køkkenhave, og naaede at dyrke en smule Kartofler sidste Aar, så jeg har suppleret den megen Fisk med baade Stegt Kartoffelbrei og Stuvede Kartofler.

Endnu har vi kun mødt faa af Byens Indbyggere. Her ses enkelte Indfødte, men langt Hovedparten bor heraf andetsteds. Mange døde ogsaa under den store Epidemi for nogle Aar siden. De skulle have været store Fiskere og Hvalfangere. Naar man ser de Kanoer, de ankommer i, forstaar man næppe, hvorledes de med simple Harpuner kunne nedlægge saa stort et Bytte.  

Paa Havnen traf Fader en Mand, som talte deres Sprog, og kunne fortælle meget om disse Folk. Den gode Swan var ikke for stor til vort beskedne Hus, saa han accepterede en Invitation at spise en Middag herude paa Søndag. Jeg haaber her at høre mere om de spændende Folk, han har truffet paa sine Reiser. Trods vore sparsomme Midler haaber jeg at kunne servere en god Steg.

Jeg haaber snarest at tilskrive Jer igen, og da maaske med nogle gode Fortællinger fra den anden Side af Verden. Det er nu flere Aar siden, vi forlod de hjemlige Strande, men stadig er Mindet stærkt. Her er smukt men vildt, de rullende hjemlige Strande er afløst af Klippeskær og de smukke Bøgetræer af høje Cedre. Alligevel haaber jeg med Tiden at finde mig tilrette. Skriv snarest om hvorledes det gaar alle derhjemme, at vi dog ved en Smule om jert Liv, som vi ikke længere er en Deel af

De kærligste Hilsener fra Eders kære Moder

Stuvede Kartofler

Der smeltes Smør, hvori kommes Mel og Mælk eller Bouillon; naar dette har kogt, indtil det er jævnt, gives de kogte og pillede Kartofler et Opkog deri tilligemed Muskatblomme, Peber og Petersille. Salt komme i tilsidst. De pillede Kartofler kunne ogsaa sættes paa Ilden med Mælk eller tynd Suppe og koge, indtil Saucen er bleven jævn, da røres Smør, Kryderier og Salt deri.

NB: Salt maa først tilsættes til sidst, da Væden ellers ikke kan jævne.

Stegt Kartoffelbrei

De skrællede og kogte Kartofler trykkes itu med en Ske, medens de er varme, derpaa røres lidt Smør og Salt deri. Man kan ogsaa koge Kartofler helst Dagen før, og pille dem varme. Næste Dag rives de; til 1 Pund Kartofler tages 3 Æg, en Spiseskefuld Mel, godt ½ Deciliter Mælk, lidt Salt og en Spiseskefuld smeltet Smør; dette røres godt sammen. Lidt Smør eller Klaret smeltes paa Panden. Kartoffelbreien lægges enten hel eller af Størrelse som Fricadeller deri og steges lysebrun ved jævn Ild. Den vendes og steges med nyt Smør paa den anden Side og spises til Steg, Cotelets, Karbonade og deslige.

Kategorier
Brød og kager Europa Middagsretter

Europa i verden

Den første historie om Europa er historien om en fønikisk prinsesse, som en varm sommerdag på en strandeng forelskede sig i en smuk hvid tyr. Men da hun satte sig op på den, sprang den ud i vandet og bortførte hende til Kreta. Under et platantræ blev hun forført af Zeus – for ham var det selvfølgelig – og fødte 3 sønner, Minos, Radamanthys, og Saperdon, som alle blev store konger og lovgivere.

Myten om Europa handler om skabelsen af love og regler gennem Europas tre sønner. Men selv er hun fra Fønikien, som lå i det nuværende Libanon. Hun er ikke europæer.

Luksusvarer som krydderier, silke og elfenben, slaver og prinsesser, er kommet til det europæiske område siden oldtiden. Det har først og fremmest været til overklassen, men med tiden er det blevet en del af den daglige kost. Nogle krydderier, som peber og kanel, er i dag uundværlige, mens andre er gledet ud, og nye er kommet til. Også mange fødevarer, som vi regner for lokale, har deres oprindelse udenfor Europa. De næste måneder vil der på denne side blive fortalt om mad til hverdag og fest, og om fjerne kontakter, som har forandret den daglige kost.

De første opskrifter er fra en af de mest sejlivede danske kogebøger, Frk. Jensens Kogebog. Bøf a la Mode er en gammel middagsret, den findes allerede i kogebøger fra 1700-tallet, og er formentlig ældre. Plum Cake – eller plumkage, som vi ville kalde den i dag, hører til på kaffebordet.

Bøf á la mode

Inderlår, som ikke må være frisk slagtet, bankes på alle sider og bestikkes ved hjælp af en spids kniv meget tæt med syltede skalotter og temmelig tykke spækstrimler, som er dyppet i en blanding af salt, finmalet stødt peber, allehånde og nelliker. Kødet indgnides med krydderierne. Det brunes i smør eller klaret i en gryde og påhældes derefter vand. Det steges heri under låg i 3 timer og vendes under stegningen. Saucen laves som sædvanlig af smør, mel og sky (opbagt sauce); ved anretningen overhældes stegen med ganske lidt af saucen. Resten serveres i sauceskål. Kogte kartofler eller kartoffelmos samt enten asier eller pickles kan serveres til.

Plum Cake

500 gram mel, 375 gram puddersukker eller mørk Demarara-sukker, 250 gram smeltet smør, 125 gram korender, 35 gram småtskåret syltet pomeransskal eller appelsinskal, 2 æg, 1 teskefuld salt, 1 teskefuld kardemomme, 1 teskefuld kanel, 1 teskefuld bagepulver samt 2½ deciliter sødmælk røres sammen, kommes i en smurt form og bages omtrent 1 time ved 180 grader.

Hvis kagen bliver for mørk på toppen, kan man sætte den ned på ovnens nederste trin.

 

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Syltning mv.

9. Januarii 1842. En royal Fødelsesdag

Liebe Eltern

Saa gik da de 12 Juledage. De smukke Lys med 3 Arme, som blev tilsendt i December sammen med andet godt, blev tændt Helligtrekongers-Aften. Som altid sluttede Julen med et lille Knald, da de tre Flammer samledes til Een.

Paa Christiansborg Slot hersker stor Travlhed. I Morgen afholdes Fødelsesdag for Prinsesse Mariane I Kongens smukke pompeianske Spisegemak. Sammen med Oldfruen har vi udtaget de fine opsatser af deres fløjlsbetrukne opbevaringskasser og Spejlet i det smukke Bronzeplateau er pudset. I Byen er bestilt de skjønneste artificielle Blomster at pynte i Opsatserne. Skaale og Fade staar klar at modtage Kager, Geleer og andet godt. Tallerknerne staar klar paa Bordet med de smukke Motiver, at Gæsterne kan conversere paa bedste Vis. Nu mangler kun Krystalglas til Vin og Champagne og det smukke Sølv, som blot mangler en sidste Aftørring. Linnedservietter ligge nyvaskede og rullede klar til brug, og paa Sideborde staar Vandvarmere og Kopper klar. Prinsessen har ønsket, at Thee serveres som den varme Drik paa Dagen.

I  Kiøkkenet har hersket Travlhed, der er blevet tillavet Is og Blancmanger, bagt Kager og kogt Geleer. Ogsaa enkelte søde Sager fra Hylderne er fundet frem, at Kiøkkenet kan vise sin formaaen. Hos Salomonsens Efterfølger er blevet indkøbt Pariser Pebermyntekager og fine franske chrystalliserede Confecturer og andet godt. Mange af de gode Sager vil i Morgen blive anrettet og baaret op ad Køkkentrappen til det kongelige Spisegemak. Heldigvis skal der ikke efterfølgende serveres i Marskalsgemakkerne, som der blev gjort tidligere.  Jeg haaber at smage en smule af de gode Sager, om ikke alt bliver fortæret paa Dagen. Vedhæftet Opskrift paa Fine Theekager og Hindbærsyltetøj, som Moder ikke har modtaget tidligere.

Alt er dog ikke Travlhed. Søndag var vi i Ridehuset til Concert med Kongens Regiments Musikcorps. Blandt Musikken var Wellingtons Seir af Ludwig van Beethoven, som jeg ved at Fader sætter stor Priis paa. Till stede var ogsaa det Kongelige Theaters Chorpersonale, som fremførte en Sang til Billedhuggeren Thorvaldsen. Og den 11. Januar vil sammesteds blive afholdt “Figaros” Nytaarsfest med flere Muskcorps, som afvekslende spille, alt arrangeret af Herr Carstensen. Vi vil sammen med Beck med Frue deltage i Fornøjelserne som en Afsked med det gamle Aar og for at byde det nye Velkommen. Maatte det blive lige saa oplevelsesrigt og lykkeligt som det gamle.

Med de bedste Hilsener fra Hovedstaden og ønske om et lykkeligt 1842

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Fine Theekager

375 Gram fint Meel og 375 Gram hvidt stødt Sukker røres godt med 8 Æggeblommer og 2 hele Æg, saa kommes en Deel godt vadskede og pillede Corender i, tilligemed nogle hakkede Rosiner. Naar dette er godt omrørt kommes 60 Gram Smør og tilsidst de stivpidskede Hvider i.

Hele Hindbær syltede i Sukker

Hindbærrene maae ikke være for modne, til hvert Pund Hindbær tages et Pund Sukker. Man kommer lidet Vand paa Sukkeret og koger det til en Sirup, deri kommer man Hindbærrene og skummer dem vel af, hvilket er en Regel ved alle slags Syltetøi. Derpaa kommer man dem i den dertil bestemte Krukke, naar de ere kolde, bedækker man dem med Voxpapiir og tilbinder dem med en Blære.

Man maae koge Sukkeret saalænge, at det næsten bliver til Sukker igien, thi ellers vil det blive for tyndt, da Saften af Hindbærrene opløser det igjen.

 

Dette var det sidste brev fra Friederica i denne omgang. En stor del af opskrifterne kommer fra kogebogen Den danske Kokkepige eller almindelig Huusholdningsbog indeholdende letfattelig Anviisning til velsmagende men tillige solide Retters Tillavning samt til Syltning, Bagning, Brygning og Slagtning; Udgiven af Jomfrue C. Hansen.

Kogebogen er fundet på Det Kongelige Bibliotek – læg mærke til det royale monogram.

 

 

 

Endelig må man ikke glemme den person, som skabte rammerne for denne lille historie, nemlig arkitekten C. F. Hansen. Det Christiansborg, Friederica bevæger sig rundt i, havde kun en kort levetid. Rammerne stod færdig i 1828, men selve indretningen tog længere tid og dele blev aldrig færdige. Det har været smukke og farverige lokaler. Det var hovedsageligt en repræsentativ bygning, allerede på dette tidspunkt boede kongefamilien på Amalienborg. Slottet brændte i 1884.

Kategorier
Fisk Jul Middagsretter Supper

31. Decembri 1841. Det gamle Aar siger Far Vel.

Chere Mama, Chere Papa

Jeg takker for Julebrevet, som dog først nåede os efter Juledag, skiønt Posten er rimelig med flere daglige Udbringninger. Juleaften tilbragte vi med Familien Beck her i Prinsens Palais, da Monsør Beck ogsaa denne Aften skulle sørge for Adgang for baade Gæster og Fastboende. Det blev en stille og hyggelig Aften, Madam Beck havde sørget for en lille Gaas, som det er skik at spise herinde i Staden. Der blev dog ogsaa spist en Sødgrød med Caroline-Ris. De kiære Børn gik meget op i, at ogsaa Nissen skulle have en Portion. Den blev højtideligt baaret op ad Bagtrappen til Loftsrummet, en længere Vandring, som dog foregik under megen Moro.

Juledag fulgtes vi alle til Vor Frue Kirke for der at høre Pastor Marckmann Prædike om Julens Glæde. Det gjorde han ad Libitum, sjældent har jeg hørt en saa lang og vrøvlet Prædiken. Jeg længtes efter Pastorens korte og fyndige Ord hjemme i Augustenborg. Jeg fik dog Tiden at gaa med Overvejelser over Menuen Nytaarsaften, som igen vil blive fejret med den Beckske Familie. Efter den første svære Tid er Madam Beck blevet en kær Veninde. En Ting er dog sikker, der vil blive serveret Stegte Østers fra Fiskehuset paa Gammel Strand, en Gudespise. Vel hjemkomme fra Kirke nøjedes vi dog alle med en Portion Øllebrød, en simpel Ret, som gjorde vel efter Juleaftens tunge Spiser.

De sidste Dage er trods Jul gaaet med Travlhed paa Christiansborg. Prinsesse Mariane har valgt at fejre sin Fødelsesdag paa Slottet, desværre ikke i Riddersalen, hvor det havde været muligt at se de mange Gæster. En særlig Glæde er det dog, at det smukke Dessertstel med sin fine Opsatser og Tallerkner vil blive benyttet. Den kære Marcus har ogsaa haft travlt, skiønt de mange Retter endnu ikke er tilberedt. Der har skullet træffes Aftale om afhentning af Jordbær fra det kongelige Drivhus, om diverse Indkøb hos Byens Leverandører og endelig skulle Opskrifter paa Kager og Smaakager afprøves, at man ikke står med sammenfaldne Kager, som ikke kan sættes for de fine Gæster.

Det gamle Aar er gaaet, et nyt begynder. Det har for os været et Glædens Aar, med Bryllup og nye Muligheder. Det nye Aar vil bringe nyt lille Liv, jeg mærker allerede, at det vil blive godt. Vi ønsker Eder begge af hjertet et godt og lykkebringende Nyt Aar. Maa det bringe godt Tider og god Helse, og maaske et snarligt Gensyn.

De hjerteligste Hilsner fra Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Stegte Østers

Man flækker sex Østers, tager Skjægget af dem, kommer dem i en Kasserolle med lidt Smør, revent Franskbrød, Citronsaft, Muskat, lidt Kayennepeber, lidt Madeiraviin, saa svitses de lidt, ommes derpaa op i Skallerne, om man ikke har andre store Skaller til dette Brug, man kan ogsaa tage smaa runder dybe Asietter og komme det paa, saa tager man en gloende Ildskuffe og holder den tæt ned over, for at de kan blive lysebrune og haarde ovenpaa.

Øllebrød

Der tages Vand og Øl i Forhold til den Styrke, som man vil have; naar dette koger, ajevnes den med suur Fløde og Hvedemeel. Vil man have det særdeles godt, kommes heri , naar det tages af Ilden, Pidskede Æggeblommer og Caneel, Ristet smaatskaaret Rugbrød bruges dertil og Sukker efter Behag.

 

 

Kategorier
Brød og kager Desserter

15. Decembri 1841. Et Prospect af Christiansborg

Chere Mama, Lieber Papa

En kiærlig Hilsen her fra Kiøbenhavn med et Prospect af Christiansborg, det smukke Slot, hvor jeg haver min daglige Dont. Marcus erhvervede det skiønne Billede paa Hjørnet af Knabrostræde sammen med Dansk Folkekalender for 1842. Heri forefindes baade Portræt af Bissen, en Beskrivelse af den forskrækkelige Skypompe, gjordt af Professor H.C. Ørsted samt et Digt af Ingemann;”Gudmoders Dands med Barnet”. Jeg holder ret af den gode Digter og hans smukke Sange.

Søndagen tilbragte vi atter i Vor Frue Kirke med en Prædiken af den gode Pastor Marckmann.  Vor Spaziergang til Kirken førte os forbi den strenge Domhus. Madam Beck har nyeligen været Tilskuer i Politiretten, hvor diverse Maleficanter modtage deres Dom. Hun lider af en umættelig Neugierigheit over sine Medskabningers Gøren og Laden, som til tider ej synes ganske god. Byen summer ellers af endnu en celeber Domfældelse. Dr. Dampe er sammen med Smedemester Hans Christian Jørgensen blevet dømt for “crimen perduellionis et læsæ Majestatis”. Jeg forstaar ej ret, hvad dette betyder, men begge haver deres Liv forbrudt.

Søndag sluttede ellers lysteligen med en Concert i Ridehuset. Her gav Kongens Regiments Musikcorps suppleret med andre Musici en Harmoniconcert med Beethovens “Wellingtons Seir” blandt det musikalske Tractement. Det Kgl. Theaters Chorpersonale og enkelt Dilletanter fremførte en Sang til Thorvaldsen. Alt var saare godt, vi gik tilfredse hjem.

Julens snarlige Komme ses nu tydeligen i Udvalget af Varer. Hos Salomonsens Efterfølger paa Gl. Strand faaes nu baade Confectfigner og Nødder, og fine franske chrystalliserede Confecturer og candiserede Frugter. Al denne Hærlighed er dog for os for dyr, men Amalienborgs Køgemester har indkøbt rigeligt af de gode Sager, saa Majestæterne kan faa det bedste i Juledagene. Christiansborgs Køgemester har ogsaa indkøbt gode Sager til Kronprinsessens Fødelsesdag i Januar. Maaske vil Marcus faa lidt af Hærligheden med til vort Julebord. I sidste uge havde han baade Caroline-Ris og Citroner med tilbage. Jeg tillavede en Risengryns-Omelet af de gode Ris Løverdag og gjorde lidt Citronbrød til vort Aftensbord Søndagen.

Jeg haaber snarligen at høre fra Eder. Dette bliver min første Jul og selvom vi endnu ikke har egen Leilighed, vil jeg dog gerne kunne gøre lidt af den gode Mad, Mama plejer at tilberede. Jeg haaber, hun vil sende lidt gode Raad og Opskrifter, at jeg kan give Marcus lidt Julemad og maaske ogsaa glæde Madam Beck og hendes Mand med lidt gode Sager.

Med ønske om en god 4. Søndag i Advent forbliver jeg Eders hengiven Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Risengryns-Omelet

½ Pund Gryn skoldes og koges netop møre i 1½ Pot Melk. 1 stykke Vanille koges i ½ Pot Fløde og røres i den varme Grød (er Vanillen skaaren itu, da sies Fløden) tilligemed ½ Pund Smør. Naar dette er lidt afkølet, røres 10 Æggeblommer, hvidt Sukker, og, om behøves, lidt Salt, tilsidste de pidskedes Hvider, deri. Den bages i 1 lille Time og er til 10 Personer.

1 Pund = 500 Gram. 1 Pot = 1 Liter

Citronbrød bagt paa Fad.

Fingertykke Skiver Hvede- eller Franskbrød belægges et Tinfad med i Bunden, nu bestrøes disse Brødskiver med Sukker, nogle Citroner fraskiæres saavel den gule, som den hvide Skal, derpaa skiæres Citronerne i tynde Skiver, og lægges paa Brødet, atter tildækkes dette, naar de ere vel bestrøede med Sukker, med ligesaadanne Skiver Brød, som ligger under neden, nu overhældes dette med god sød Fløde, det bestrøes med fiinstødt Kaneel og Sukker, saaledes tildækkes dette med et andet Fad og sættes paa et Fyhrfad med levende Kulild, naar det begynder at koge, dryppes dette Brød tit med sød Fløde, sidste gang det dryppes kommes lidet Citronsaft over Brødet og bestrøes med Sukker og saaledes kold serveres.

 

Udstillingen om Frederik VI’s dessertstel på Christiansborg er nu slut. Jeg håber, man har nydt de smukke billeder fra bogen, som blev udgivet i forbindelse hermed.

Kokkepigen følger Friederica julen over, så hun kan komme godt ind i det nye år.

 

Kategorier
Brød og kager Jul

7.de Decembri 1841. Julen nærmer sig.

Liebe Mutter

Tak for Eders venlige Brev. Det varmede ret mit Hierte i denne kolde Vintertid at faa Hilsen hjemmefra med mange gode Lykønskninge. Endnu er alt dog nyt, og skiønt Madam Beck er en venlig og bestemt Quinde med stor Viden om disse Sager, haaber baade Marcus og jeg at kunne byde den lille Velkommen i vore egne Stuer. Det har dog endnu ikke gode Udsigter, der er ej mange gode Boliger indenfor Kiøbenhavns Porte at faa. Maaske faar vi nødigt at flytte udenfor Murene.

Endnu passer jeg dog min daglige Dont i Slottets tomme Sale. Her viste den gode Oldfrue, hvorledes jeg ved at løfte Blikket kunne se de skiønneste billeder over Salenes Søjler. Især Riddersalens Frise med sine mange græske Guder bekom mig vel. Atter kom min gode Opdragelse mig til Nytte, jeg genkendte baade Jupiter, Juno, Dionysos og Ceres. Især Dionysos-Toget med sine Figurer betog mig. Dagligt ser jeg baade Satyrer og Silener passere vore Vinduer ledsaget af tøjlesløse Bakkantinder.

Stadens store Samtaleemne er ellers Dommen over Candidatus Juris Orla Lehmann. Ved en Tale paa Lolland-Falster i Januarii havde han blandt andet formastet sig til at sige, at Kongen har saa mange Lystslotte, at man kan spille Fjederbold fra den ene til den anden, og kalde Kongens Kammerherrer og Adjudanter for Ravne. Skiønt saadan Tale er mod Forfatningen, maa man dog lade ham, at han formaar at formulere sig. Du meine Güte!

Julen med dens Glæder og Sorger nærmer sig med hastige Skridt. Jeg har sammen med Madam Beck bagt Julekage, hun har Adgang til en udmærket Ovn i Palaiset. Marcus havde fra Slottets Køgemester erhvervet baade Rosiner og Sucade, Caneel og Cardemomme, som alt kom i Julekagen. Vi talte sammen om til Glæde for de Beckske Børn at faa lidt Gran sat ind i Stuen i Julen, hvis et rimeligt Træ kan opdrives. Det skulle være en almindelig Skik i den Egn af Würtemberg, hvorfra Marcus stammer. Maaske bliver det en Del af vor egen Jul, naar vi faar vort eget.

Med de bedste Ønsker om en glædelig December forbliver jeg Eders

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Julekage

Der tages god Hvedemeel, som kuldslaaes vel i et varmt Værelse; til otte Marker Meel tages tre Potter sød Melk, 2 Marker godt Smør, en halv Pægl Rosenvand, een Dram Brændeviin, eet Lod Caneel, et halvt Lod Cardemomme, lidt fintskaaren Citronskal og een Mark Sukker. Melken, Smørret og Sukkeret haves tilsammen, det Øvrige kan haves i Meelet eller Melken, eftersom man ønsker. Melken maa ei være varmere, end man kan taale at have Haanden deri. Alt dette arbeides nu sammen til en Deig, hvori kommes en fuld Spiseskee god Gjær; naar Deigen sættes, slaaes den vel i Trouget, eller paa et Bord, idet man tager den op og slaaer den med fuld Kaft mod Trougbunden eller mod Bordet, indtil den aldeles smører sig udvendig; naar dette er gjort, bortsættes den og dækkes godt til, saa at den ei bliver kold, og naar den nu har staaet 2 Timer, saa at den er vel hævet, bages den ud, saa løs som den kan blive med Hænderne, derpaa skiæres den i Kanterne med en Kniv, smøres med slagne Æg og sættes paa Plader, hvorpaa den bliver et Quarters Tid, førend den sættes i Ovnen og steges paa Plader med fiint Brød; Rosiner og Sucade haves i den, naar Deigen optages til Udbagning.

Lidt gamle Maal: 1 Mark = 250 Gram; 1 Pot = 1 Liter; 1 Pægl = 2,5 Deciliter; 1 Lod = 15 Gram

 

Frederik den sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan fås her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, som er udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Ikke kategoriseret

30.te November 1841. En glædelig Nyhed.

Chere Mama, lieber Papa

Den Nyhed, jeg ved, at du og Papa har ventet længe, kan jeg nu give. Madam Beck havde ret, mit tunge Sind og Ubehag varslede glædeligt Nyt. Erfaringen efter 4 Børnefødsler kom hende ret til Nytte. Næste Sommer haaber jeg at holde et lille nyt Liv i mine Arme. Den kiære Marcus glædede sig ret, da jeg fortalte ham den glædelige Nyhed. Jeg haaber, du vil give Budskabet videre til Grossmama i Sønder Sejerslev, naar I besøger hende.

Paa Slottet er stadig lidt Travlhed nu, hvor Julen snart staar for Døren. Gestern blev Marcus dog kaldt til Amalienborg for der at hjælpe med Tractementet ved et mindre Selskab for Kronprinsen og hans Følge. Indtil videre opholder Kronprinsen sig i Kiøbenhavn med sin Hustru for senere igen at vende tilbage til Odense. Kronprinsessen ønsker at afholde sin Fødelsesdag paa Christiansborg i Januarii Maaned. Endelig vil det smukke Dessertstel komme til sin Ret. Til Selskabet paa Amalienborg bagte Marcus Afectationskage. De bekom alle vel.

Madam Beck er gaaet i Gang med Forberedelserne til den store Højtid, som nærmer sig. Desværre var det første Element i Forberedelserne afprøvelse af en ny Opskrift paa Kleiner. Min nuværende körperlige Tilstand tilsagde forliges daarligt med Odeuren af varm Svinefedt, som er hendes foretrukne Emne at bage Kleinerne i. De mange Børn, som hænger i hendes Skørter, gjorde ej heller Seancen nemmere, men dog en smule mere underholdende.

I Aar vil blive min første Jul borte fra Hjemmet. Vi skal dog ej sidde alene, men vil spise med Familien Beck. Det store Christiansborg staar en smule tomt, endnu vides ikke, om der i anledning af Julen vil blive givet Selskab. Maatte der dog blot blive en smule Liv i Salene.

Med de bedste Ønsker for den kommende Højtid forbliver jeg Eders liebe Tochter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Afectationskage

300 Gram Meel, 180 Gram Smør, 180 Gram hvidt Sukker, 30 Gram stødte søde Mandler, Citronskal og Æg, dette æltes godt, udrulles og bages heelt paa en Tærtepande og bestrøes med stødte Mandler. Naar det er bage afridses det hurtigt i passende Stykker, som lægges over en Rulle. Har man smaa Kageforme, kan man belægge dem med den udrullede Dejg, og naar de sættes paa Bordet fyldes de med Flødeskum og belægges med Syltetøj.

Kleiner

Dertil tage 875 Gram Meel, 250 Gram hvidt Sukker, 6 Æg, 1,25 Deciliter Fløde, lidt hakket Citronskal, Caneel og Cardemomme. Dette æltes godt og rulles meget tyndt ud, saa skæres det med et Sporjern i smalle Strimler med et Hul i Midten, hvorigennem den ene Ende puttes. De koges i smeltet Smør eller Fedt og lægges paa Papiret.