Categories
Bondemad Fester og gæster Grød Middagsretter

20.Maj 1905. Pinsekylling og Foraarssol

Kokkepige - miniPå den lille herregård står tiden ikke stille. Den 1. maj er skiftedag, den nye landvæsenselev er startet i sin stilling, og i køkkenet er Mette rejst til en ny plads inde i byen. ‘Det samme er Frk. Jochumsen og gartneren. En ny pige er startet, Karen fra nabogården, som under Madam Hansens kyndige ledelse skal lære at lave mad, så hun kan blive en god kone en dag. Alt beskrives som altid af den lille Julie, også pinsekyllingen, som familien nyder pinsedag, da familien fra Randers er på besøg.

Pigerne i gang med at plukke hanekyllinger til pinsefrokosten.

Saa meget er sket de sidste Uger, at jeg knap ved, hvor jeg skal starte. Alt startede den 1. Maj, da den nye Landvæsenselev startede i sin Plads. Fader venter sig meget af ham, og han har allerede vist sit Værd i Stalden og paa Marken. Køerne er kommet ud til stor Glæde ogsaa for Madam Hansen i Køkkenet. Endelig er der ordentlig Mælk, saa der igen kan blive lavet Sødgrød til Folkene i Folkestuen. De havde længe klaget over den megen Vandgrød, der blev serveret.

I Køkkenet er der ogsaa sket Forandringer. Mette har faaet en god Plads inde i Byen med Hjælp fra Moder. Hendes Veninde i Randers savnede en solid Kokkepige, og efter 3 Aar i Tjeneste hos os mente Moder, det var paa Tide, at hun fik en ny Stilling. I hendes Sted er Karen fra Nabogaarden kommen, saa hun kan lære Madlavning under Madam Hansens trygge Vinger. Hun har nu snart været her i 3 Uger. Det synes, som om hun har været her længere, Madam Hansen er meget glad ved hende.

For os Piger er sket store Forandringer. Frk. Jochumsen er her ikke længere. Endnu er en ny Lærerinde ikke kommet, saa Moder har hver Dag Timer med os, saa vi kan lære at læse og skrive. Vi skal ogsaa lære god Opførsel og den rette Holdning, ligesom fint Broderi og Kniplingsstrik hører til de daglige Gøremaal. Moder er vel bevandret i disse Haandarbejder, men jeg kan ikke rigtigt faa det til at se ordentligt ud.  Maaske har mine Hænder noget at sige, de er saa klodsede og stygge. Alle mine Anstrengelse ender altid som en graa Klud. Jeg savner Frk. Jochumsen, hun kunne fortælle om fjerne Lande og læste for os i spændende Bøger.

Pinsedag var der Besøg fra Randers. Faders Bror kom med Familie til Pinsemiddag, der Traditionen tro bød paa nyslagtede Kyllinger, plukket af Pigerne til stor Moro for os Børn. Hønsefjer er Urofjer, saa de bliver ikke gemt. Madam Hansen tilberedte en god Høns á l’indienne af dem. Hun har stadig lidt Ris og Krydderier tilbage efter sidste Besøg i Randers. Til Middagen blev der talt om Frk. Jochumsen og Gartneren. Moder mente ikke, at Samtalen egnede sig for vore Ører, men aabenbart var de blevet fundet af Fader et Sted, hvor de ikke skulle være. Jeg forstod ikke helt, hvad der var sket. Vi har alle leget Gemmeleg. Familien har to uartige Drenge, som vi legede med ud i Haven og paa Høloftet, da det regnede. Det var her, Frk. Jochumsen og Gartneren blev fundet af Fader den 5. Maj efter Gudstjenesten.

 Høns à l’indienne

Til 12 Personer regnes 3 unge Høns eller 6 Kyllinger.

De renses omhyggeligt, og inden de koges, skæres de i mindre Stykker, 6 eller 8 efter Størrelse. De lægges i en Kasserolle og dampes i 75 Gram Smør, som man har tilsat lidt Salt, 1 Theskefuld Kari og Paprika. Derpaa overhældes de med ½ Liter kraftig Hønsebouillon og koges langsomt møre over en stille Varme.

Hønsene tages op, Lægges over i en anden Kasserolle, tilligemed en Kopfuld smaa faste Champignons og lige saa mange Perleløg, som i Forvejen er blancherede og dampede møre i Smør og Bouillon. Saucen, hvori Hønsene er kogte, sies herover, og det Hele koges godt sammen.

250 Gram Ris blancheres og koges i omtrent 10 Minutter i Bouillon eller Vand med Salt. Risene sies og krydres med lidt Kari. De lægges som en Krans paa Anretterfadet og Frikasséen serveres i Midten.

Rismelsgrød

500 Gram Rismel, 4 Liter Sødmælk, Smør, stødt Kanel, Sukker.

Førend Mælken kommes over Ilden, tager man saa meget af Mælken, som man behøver at røre Rismelet ud i; naar Mælken koger, kommer man det udrørte Rismel i, der jævner strax, og man maa paase, at det ikke falder paa Bunden gennem god Brug af Grydeskeen. Grøden anrettes med Smør og Kanelsukker ligesom Risengrød.

Rismels-Vandgrød

500 Gram Rismel, 4 Liter Vand, Smør, Sukker

Inden Vandet kommer paa Ilden, tages saa meget heraf, som behøves at udrøre Melet i, derefter sætter man Vandet paa, og naar det koger, rører man det opløste Mel forsigtigt i. Man passer paa, at det ikke klumper. Man rører under Kogningen, og naar det er nok, kommes lidt Smør og Salt i. Naar Grøden skal anrettes, strøes Sukker over den.

Sødgrød er grød, som er lavet på mælk i stedet for vand. Mælk er smager lidt sødt, deraf navnet.

Categories
Desserter Fester og gæster Jul Middagsretter

24. December 1936. Juleaftensdag

Kære Læsere,

Nu er den store Dag sig endelig kommen, som Børnene i vor lille By saa længe har glædet sig til. Juletræet er pyntet med ny og gammel julepynt, som er gaaet i Arv i Familien, en Erindring om tidligere Juleaftener i Familien. Nu staar Træet i vor fine Stue, hvor det venter paa at Lysene bliver tændt.  I vor Familie sker det først i Aften efter Julemiddagen.

Det er blevet koldt udenfor, saa det er godt, at vi kan tænde op i Komfur og Kakkelovn. Døren ind til den fine Stue er lukket, her bliver der først tændt op i Eftermiddag. I Køkkenet er der Travlhed, Flæskestegen skal gøres klar. Vi var saa heldige at kunne dele en nyslagtet Gris med Karetmagerens, saa der er hjemmelavet Sylte og Medisterpølse og andet godt til Juledagene. Den fine Svinekam har Slagteren lovet at salte og røge til en Hamburgerryg til Nytårsaften, hvor den skal serveres med Grønlangkaal.

Netop nu er Thorvald paa Besøg paa Vennerslund, som han er hvert Aar til Jul. Det har været Tradition siden Brugsforeningen i Stadager blev startet. Jeg husker tydeligt, hvorledes Gaasestegen blev gjort klar nede i Godsets store Køkken til Servering ved Herskabets Bord. Her var altid Liv og glade Dage, naar hele Familien kom paa Besøg i Juledagene. I Aar har været et særligt Aar, Kammerherren deltog i Olympiaden i Berlin paa sin smukke hest Grey Friar.

Som Traditionen foreskriver, er første Ret i Julemiddagen her i vort Hjem Risengrød med Kanel og Smørklat, serveret varm sødet Øl, som dog ikke falder i alles Smag. Børnene sætter altid en Skaal Risengrød ud i Vaskehuset til Nissen. Sjovt nok er den altid væk næste Dag. Maaske har Katten noget at gøre med det, den synes at være i rimelig Foderstand for Tiden. Herefter Flæskestegen, som serveres med baade hvide og brunede Kartofler og Rødkaal, som netop nu er ved at blive gjort klar. I Aar er Desserten Paddehatte, en lille Frugtdessert. Hvert Aar serverer jeg en ny og anderledes Dessert, som følger efter de to meget traditionelle Retter.

Jeg ønsker mine læsere en god Jul, maa den bringe Fred og Glæde til alle.

Gaasesteg

En Gaas paa omtrent 5½ kg renses grundigt. Hovedet med Halsen, Vingerne, Fødderne, Kraasen og Hjertet benyttes til Suppe eller Ragout, eller koges af til en Kraftsky til Saucen, mens Leveren kan benyttes til Postej. Flommerne lægges i koldt Vand med Salt tillige med det Fedt, der pilles af Tarmene. Gaasen vaskes godt i koldt Vand, gnides indvendigt med Peber og Salt og fyldes med skrællede Æbler, skaaret i 4 Dele, samt med skoldede Svedsker. Gaasen sys derefter sammen, gnides udvendigt med Salt lægges i Bradepanden og stilles nogle Minutter i den varme Ovn, inden der hældes lidt kogende Vand og Salt ved den. Skal Skindet være rigtigt sprødt, dryppes Gaasen kun i Begyndelsen. ½ Time før Anretningen hældes Skyen fra igennem en Sigte, og Gaasen sættes atter i Ovnen med ganske lidt Vand i Bradepanden. Gaasen steges i 2½ á 3 Timer.

Til Saucen brunes Smør, og heri bages Melet, der spædes med Skyen, hvoraf alt Fedtet er afskummet. Den tillaves med Kulør, Salt og lidt Kødekstrakt, hvis Skyen ikke er kraftig nok. Er det vanskeligt at samle Saucen, kan en smule Mælk eller Fløde tilsættes.

Naar Stegen serveres, trækkes Traaden ud, og Gaasen pyntes med 2 á 4 Dannebrogsflag. Hvis der i Familien findes en fingersnild Person, ser det fint ud med en Papirmanchet paa Gaaselaarene.

Flæskesteg

5 kg Skinke (til 10-12 Personer) skal stege i ca. 4 Timer. Godt Svinekød maa have en lys, rød Farve, og Sværen skal være tynd. Først afhugges Skanken, og derefter skrabes Sværen godt. Med en skarp Kniv ridses den i Striber paa tværs eller i Tærninger, men ikke for dybt ned i Flæsket. Skinken aftørres med et Kødklæde opvreden i varmt Vand, og Sværen gnides derefter godt med lidt Salt og evt. med lidt tør Sennep for at blive rigtig sprød. Stegen lægges i Bradepanden, som sættes ind i en godt varm Ovn, og først efter nogle Minutters Forløb hældes kogende Vand ved tillige med Salt. En Flæskesteg maa ikke dryppes, da det hindrer Sværen i at blive sprød. Mange bruger at komme et Par Laurbærblade, nogle hele Peberkorn samt enkelt Nelliker ved Stegen. ½ Time før Stegen er færdig, sis Skyen til Dels fra, Fedtet skummes af, og noget af det kan benyttes til at bage Melet i til Saucen, som opspædes med Skyen og derefter maa koges godt.

Paddehatte

Denne lille Frugtdessert er en behagelig Afslutning efter den tunge Hovedret. Den serveres i lave Portionsglas eller i almindelige Glasasietter. I hvert Portionsglas lægges en lille Skefuld Creme, derpaa en Appelsinskive uden Skræl. Det hele dækkes af et tyndt Lag Flødeskum, iblandet en Anelse grøn Frugtfarve (Skovbund). Herpaa stilles et Stykke Banan vendt i lidt Citronsaft, og paa hver Banan anbringes en kogt Abrikos, der i sidste Øjeblik drysses tæt med reven Chokolade.

 

 

 

Categories
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Sovs og saucer

2. Beretning fra Skrinet. Hønsesnak

11. Juni 1841

Kiære Moder

Det har nu varet en rum Tid siden min sidste Meddelelse her fra Kiøbenhavn. Mine Studier har i disse uger taget Tiden fra den Opgave, jeg er bleven given. I den forgangne Uge var jeg saa lykkelig at blive buden paa en fornem Middag paa Regensen. Som altid serverede Jomfru Madsen et fortryllende Maaltid. Jeg vedhæfter en Opskrift paa Vanille-Creme samt et par Saucer, som hun har været saa venlig at give til Moders Husholdningsbog. Den ene skulle være fra hendes Oldemor. Maaske er den bleven serveret til Tønnes ved en særlig Leilighed.

Den gode Tønnes har virkelig ikke formaaet at have Orden i sine Papirer, ejheller ført en læselig Pen. En del tid er gaaet med at tyde Skriblerierne. Det følgende Fragment burde dog være passende til de medfølgende Opskrifter, da han heri blandt andet beskriver, hvorledes Egypterne udruge Æg i Ovn.

Din kiære Søn Andreas

Skreven i Cairo det Herrens Aar 1774

I Dag saa ieg Josephs Kornkammer, hvor han skulle have gemt Korn, at Egypten efter 7 fede Aar kunne have føde ogsaa i de følgende 7 magre Aar. Den ligger i gammel Cairo. Her findes ogsaa en Grotte under en koptisk Kirke, hvori den hellige Familie skulle have gemt sig under Flugten til Egypten. I nærheden ligger den hellige Gregorios’ Kirke, hvor de græske Munke sige, at særlige Underværker finder sted. Gale Mennesker skulle faa deres Forstand igen, naar de lænkes med et Halsjern fæstnet til et Søjle i Kirken, og Munkene læse Bønner over dem. En saadan Paastand forekommer mig dog at være udtænkt af Personager med Tankevirksomhed som Høns.

I Morgen har ieg faaet Leilighed at se en Ovn at udruge Kyllinger i. Dette skulle foregaa i en særlig Bygning bygget ind i en Bakke, hvori Æg udruges. I 12 store Kamre lægges Æggene paa Straa, Gødning antændes, og alle Aabninger lukkes. Nu tændes Lamper i Gangene Dag og Nat. Efter 8 Dage bliver hvert Æg kontrolleret over en Lampe, og fordærvede Æg bortkastes. Efter 21 Dage bryder de unge Kyllinger ud af Æggene. Jeg haaber at se, hvorledes dette Arbejde udføres, at jeg kan benytte denne Metode til Udrugning hjemme. Maaske vil der være lidt Oeconomi i at udruge paa denne Maade, vel udført skulle det mod en ringe Betaling kunne gøres ogsaa for Naboer.

Ægge-Sauce

4 Æggeblommer røres, indtil de er tykke, deri kommes 1 Theeskee Meel, Saft af 1 og Skal af ½ Citron, 1 Theeskee Eddike, Puddersukker, et Stykke Smør af Størrelse som et lidet Æg og 1 Pægel (2½ Deciliter) Vand. Det sættes paa Olden og røres, indtil det koger.

Smør og hakkede Æg

Naar Æggene er haardkogte og kolde, hakkes de fine og sættes paa Ilden med ganske lidt Vand. Naar de koge, tages Potten af, og Smørret røres deri. Engelsk Sennop kommes i ved Bordet.

Om Fløde-Krem, med Vanille og uden Vanille.

Til 10 á 12 Personer tages en god Skeefuld meget finstødt Stivelse, dette udtværes i et par Skeefulde Vand, herpaa kommes 12 Æggeblommer, som vel udrøres i Stivelsen, et Stykke Kaneel, Skallen af en Citron, lidet Sukker, 1 Pot (1 Liter) Fløde, nu er denne Krem saaledes at den kan afrøres. Vil man have Vanille deri, saa tages en Stang Vanille, den skiæres meget fiin, i en Pægel (2½ Deciliter) sød Mælk koges denne skaarne Vanille et godt Quarteer; nu rives dette igjennem en Sigte, at de fine, sorte Korn, som sidde i Vanillen, gaae igjennem den og komme i Kremen, nu sættes den paa Ilden og alle Tider røres med en Skee, eller pidskes med et Riis indtil den vil begynde at koge og blive tyk, da man saa maa have et Fad i Beredskab staaende, hvorpaa den saa varm anrettes. Den spises kold.

 


Categories
Bondemad Fester og gæster Frokostretter Middagsretter På rejse Sovs og saucer

19. Marts 1890. En spændende Gæst

Mine kiære Børn

Jeg haaber, alt staar vel til i det gamle Land og paa vor Gaard i Sønder Sejerslev, som vi maatte forlade saa brat. Lad ikke de haarde Tider under Tydsken slaa jer ganske ud. Selv i de fierne Egne, hvor vi nu befinder os, er Foraaret dog paa Vej, med grønne Skud og Fugletræk.

Søndag havde vi saa Besøg af den gode hr. Swan. Her paa Egnen findes en sand Velsignelse af Fasaner. De skulle være blevne udsatte for Jagtens Skyld for nogle Aar siden. En lokal Jæger gav mig 3 gode Fugle mod lidt Bistand med Reparation. Jeg tilberedte dem som Agerhøns, skønt de altid vil være en smule mere tørre. Mine gode Kontakter paa Hotellet gjorde det muligt hertil at servere en glimrende Sauce, tilberedt som jeg lærte det i min Tid i Herregaardskøkkenet. Selv i disse vilde Egne kan det være muligt at servere et ordentligt Måltid. Det smagte da ogsaa alle.

Efter Middagen trakterede hr. Swan med Fortællinger fra sine mange Rejser blandt de Indfødte langs Kysten i den nye Stat Washington og Canada med saa mærkværdige Navne som Haida, Makah og Kwakiutl. Han fortalte om Hvalfangster fra store Kanoer, sære Frierier og store Potlatch-Fester, med særlige Maskedanse og Uddeling af Gaver. I disse Egne er den rigeste Mand den, som kan uddele de største og fleste Gaver. Han viste ogsaa Billeder af Mennesker og af Landsbyer, hvor de store Totem-Pæle stod paa Række foran Husene. Trods deres simple Levevis er disse Folk i stand til at frembringe Genstande udsmykket med en særpræget Kunst, som besidder en egen Styrke.

I Dag har været en stille Dag. Fader gik paa Værftet og var borte hele Dagen. Fra i gaar var bleven en smule Fasan-Steg til overs, saa jeg serverede Biksemad. Efter Søndagens Middag var det rart at faa lidt almindelig Kost. Fader sender de bedste Hilsener til Eder alle, og haaber, at I snart faar tilsaaet Markerne, at Høsten kan blive god i det gamle Land

De kærligste Hilsner fra Eders kære Moder Ingegerd Møller

Stegte Agerhøns med Vinsauce

Rens og skyl Fuglene, og tør dem af udvendigt og indvendigt. Bland 1 Spiseskefuld Olie, 3 pressede fed Hvidløg, 1 Spiseskefuld friskhakket eller tørret Merian, ½ Spiseskefuld Salt og do. Peber i en Skaal, og gnid Fuglene indvendigt og udvendigt hermed. Læg en Skive Bacon eller 2 over hver Fugl. Sæt dem i en Sauterpande med Jærnhank og placer den i en Ovn ved stærk Varme (220 Grader). Steg dem til de er færdige, omtrent ½ Time. Fjern Bacon og brun dem under Grill i 2-3 Minutter eller over stærk Varme. Tag Fuglene af Panden og dæk dem til.

Imens sættes Panden over Ilden. Hæld 2 Deciliter Madeira, 2 Deciliter Rødvin og 2 Deciliter Kyllingebouillon, som man selv har kogt. Kog det ind ved stærk Varme, til det kun er knap 2 Deciliter Sauce tilbage. Husk at skrabe godt i Bunden, at alt det gode fra Fuglene kommer med. Si Saucen og server dem til Fuglene.

Hertil serveres evt. Brød eller smaa Kartofler. I Sæsonen er det en udsøgt Spise at servere Fuglene paa en Rede af Brøndkarse.

Biksemad

Godt ½ Liter afplukket Steg, 1 Spiseskefuld Fedt, 5-6 Rødløg eller hvide Løg, 2 Liter kogte, i Skiver skaarne Kartofler, 4-5 Deciliter Suppe, Sky, Mælk og lidt Sovs, 1 top Spiseskefuld Mel, udrørt i lidt Vand, 2 Spiseskefulde Tomatpurée, Soja eller Kulør, 1 Skefuld Sukker, 1 Skefuld Salt.

Man kan efter Behag tage mere Kød og færre Kartofler.

Løgene pilles, skæres i Skiver, brunes ganske lidt i Fedt paa Panden og klemmes op med en Ske. Kartoflerne steges lysebrune i Fedtet, Kødet og Løgene blandes imellem. Sky, Sovs, Mælk og Suppe tilsættes og jevnes. Biksemaden smages til og brases derefter, til Sovsen er stegt ind og sidder som en fin, brun Skorpe paa Kartofler og Kød. Biksemad serveres med Rødbeder og Brød.

 

 

 

Categories
Brød og kager Fester og gæster Syltning mv.

9. Januarii 1842. En royal Fødelsesdag

Liebe Eltern

Saa gik da de 12 Juledage. De smukke Lys med 3 Arme, som blev tilsendt i December sammen med andet godt, blev tændt Helligtrekongers-Aften. Som altid sluttede Julen med et lille Knald, da de tre Flammer samledes til Een.

Paa Christiansborg Slot hersker stor Travlhed. I Morgen afholdes Fødelsesdag for Prinsesse Mariane I Kongens smukke pompeianske Spisegemak. Sammen med Oldfruen har vi udtaget de fine opsatser af deres fløjlsbetrukne opbevaringskasser og Spejlet i det smukke Bronzeplateau er pudset. I Byen er bestilt de skjønneste artificielle Blomster at pynte i Opsatserne. Skaale og Fade staar klar at modtage Kager, Geleer og andet godt. Tallerknerne staar klar paa Bordet med de smukke Motiver, at Gæsterne kan conversere paa bedste Vis. Nu mangler kun Krystalglas til Vin og Champagne og det smukke Sølv, som blot mangler en sidste Aftørring. Linnedservietter ligge nyvaskede og rullede klar til brug, og paa Sideborde staar Vandvarmere og Kopper klar. Prinsessen har ønsket, at Thee serveres som den varme Drik paa Dagen.

I  Kiøkkenet har hersket Travlhed, der er blevet tillavet Is og Blancmanger, bagt Kager og kogt Geleer. Ogsaa enkelte søde Sager fra Hylderne er fundet frem, at Kiøkkenet kan vise sin formaaen. Hos Salomonsens Efterfølger er blevet indkøbt Pariser Pebermyntekager og fine franske chrystalliserede Confecturer og andet godt. Mange af de gode Sager vil i Morgen blive anrettet og baaret op ad Køkkentrappen til det kongelige Spisegemak. Heldigvis skal der ikke efterfølgende serveres i Marskalsgemakkerne, som der blev gjort tidligere.  Jeg haaber at smage en smule af de gode Sager, om ikke alt bliver fortæret paa Dagen. Vedhæftet Opskrift paa Fine Theekager og Hindbærsyltetøj, som Moder ikke har modtaget tidligere.

Alt er dog ikke Travlhed. Søndag var vi i Ridehuset til Concert med Kongens Regiments Musikcorps. Blandt Musikken var Wellingtons Seir af Ludwig van Beethoven, som jeg ved at Fader sætter stor Priis paa. Till stede var ogsaa det Kongelige Theaters Chorpersonale, som fremførte en Sang til Billedhuggeren Thorvaldsen. Og den 11. Januar vil sammesteds blive afholdt “Figaros” Nytaarsfest med flere Muskcorps, som afvekslende spille, alt arrangeret af Herr Carstensen. Vi vil sammen med Beck med Frue deltage i Fornøjelserne som en Afsked med det gamle Aar og for at byde det nye Velkommen. Maatte det blive lige saa oplevelsesrigt og lykkeligt som det gamle.

Med de bedste Hilsener fra Hovedstaden og ønske om et lykkeligt 1842

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Fine Theekager

375 Gram fint Meel og 375 Gram hvidt stødt Sukker røres godt med 8 Æggeblommer og 2 hele Æg, saa kommes en Deel godt vadskede og pillede Corender i, tilligemed nogle hakkede Rosiner. Naar dette er godt omrørt kommes 60 Gram Smør og tilsidst de stivpidskede Hvider i.

Hele Hindbær syltede i Sukker

Hindbærrene maae ikke være for modne, til hvert Pund Hindbær tages et Pund Sukker. Man kommer lidet Vand paa Sukkeret og koger det til en Sirup, deri kommer man Hindbærrene og skummer dem vel af, hvilket er en Regel ved alle slags Syltetøi. Derpaa kommer man dem i den dertil bestemte Krukke, naar de ere kolde, bedækker man dem med Voxpapiir og tilbinder dem med en Blære.

Man maae koge Sukkeret saalænge, at det næsten bliver til Sukker igien, thi ellers vil det blive for tyndt, da Saften af Hindbærrene opløser det igjen.

 

Dette var det sidste brev fra Friederica i denne omgang. En stor del af opskrifterne kommer fra kogebogen Den danske Kokkepige eller almindelig Huusholdningsbog indeholdende letfattelig Anviisning til velsmagende men tillige solide Retters Tillavning samt til Syltning, Bagning, Brygning og Slagtning; Udgiven af Jomfrue C. Hansen.

Kogebogen er fundet på Det Kongelige Bibliotek – læg mærke til det royale monogram.

 

 

 

Endelig må man ikke glemme den person, som skabte rammerne for denne lille historie, nemlig arkitekten C. F. Hansen. Det Christiansborg, Friederica bevæger sig rundt i, havde kun en kort levetid. Rammerne stod færdig i 1828, men selve indretningen tog længere tid og dele blev aldrig færdige. Det har været smukke og farverige lokaler. Det var hovedsageligt en repræsentativ bygning, allerede på dette tidspunkt boede kongefamilien på Amalienborg. Slottet brændte i 1884.

Categories
Desserter Fester og gæster Ikke kategoriseret Syltning mv.

13.de November 1841. Middag hos den gamle Architect.

Chere Mama

Jeg haaber, at du og Papa har tilbragt en god og fredfyldt Søndag, som vi. Kulden er ved at brede sig over Kiøbenhavn, men endnu er ej faldet Sne. Vi gik igen til Vor Frue Kirke, og hørte der Pastor Marckman præke over Dagens Tekst. Det var en lang og svær Præken, jeg erindrer kun lidet deraf. Det synes mig, som har han samme Svaghed som den gode Pastor Muusmann i Augustenborg, som holder saa meget af Lyden af sin egen Stemme.

I Aften holder den gamle Architect, Professor Hansen, Middag for gode Venner i sin Leilighed her paa Anden Etage i Prinsens Palais. Blandt Selskabet er Svigersønnen, Professor Hetsch, som er Mesteren for det smukke Dessertstel, som er en Glæde at Skue. Gæsterne er netop ved at arrivere, saa den gode Portner Beck har travlt med at tage mod de fornemme Gæster. Jeg kan høre Vognene trække op foran mine Vindver i denne Stund, og Lyden af Hestehove paa Brosten, smækkende Vogndøre og Pidskesmæld fra Kudskene akkompagneres af Gæsternes Hilsner, naar de mødes.

Der har i Ugens Løb været en stadig Trafik af Bude fra Byens bedste Forretninger. Fra Fiskehuset paa Gammel Strand kommer Østers fra Fladstrand og Søkrebs fra Frederiksdal. Fra A.C. Brønnum paa Hiørnet af Compagniestræde og Naboløs kommer Muskatelblommer i Kasser og Vindruer i Foustager. Vinen bliver som altid leveret af Schalburg. Der vil blive 6 Serveringer á la francaise, at Kiøkkenet kan fremvise sit bedste. Den kiære Marcus har hjulpet ved Tilberedelsen af Dessert og Kage efter Opfordring af Christiansborg Køgemester. Det blev hans gode Trifli og Punche-Gelée.

Jeg mødte den gamle Architect forgangne Uge i Porten paa Vej over for at se sit nye Christiansborg, som han skabte til den gamle Konge. Den venlige men lidt frygtindgydende Herre  havde bemærket vor Tilstedeværelse hos Portneren, og spurgte til fremtidige Planer. Han havde gode Erindringer om Holsten, og komplimenterede mig for min gode Manerer. Giv derfor mine bedste Hilsner til Prinsesse Louise med min største Taknemmelighed for den gode Opdragelse, hun ødslede over mig.

Nu vil jeg slutte dette lille Epistel med de bedste Hilsner til Dig, liebe Mutti og til den kiære Papa og resten af mine elskede Søskende. Marcus og jeg vil fortsætte at nyde en smule Vin, en Gave fra Kokken paa Anden Etage, og sender Eder alle de venligste Tanker.

Jeres

Friederica Louse von Reedtz født Jessen

Trifli

250 Gram bitre Macroner lægges i en Skaal, overhældes med 2½ Deciliter Gammelvin eller Graves, og staae tildækkede i en Timestiid, dog maa de vendes, naar den halve Tid er gaaet, saa at Vinen kan trække lidt i dem alle. Derpaa lægges de uden Viin tæt paa hverandre i et dybt Fad og belægges med et tyndt Lag Syltetøi, hvorved der ikke maa være megen Sauce. Derover hældes en kold Vanilie-Crem, kogt af 1 Liter Fløde, 10 Æggeblommer, hvidt Sukker og Vanille. 2½ Deciliter Fløde pidskes til haardt Skum og bredes ovenpaa; dette kan igien overstrøes med Pyntesukker. Til 12 Personer.

Punche-Gelée

500 Gram hvidt Sukker, Saften af 6 á 7 Citroner, 7,5 Deciliter Rom og 12 Lod Stive-Gelée* koges indtil denner udsmeltet, skummer, klares og hældes i Gelée-Glas. Af denne Portion blive omtrent 24 Glas.

* Omtrent 20 Blade Husblas

 

Frederik den Sjettes fantastiske dessertstel kan ses på Chrstiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er fra bogen Frederik VI’s Dessertstel udgivet i forbindelse med udstillingen.

Categories
Brød og kager Drinks og drikke Fester og gæster

30. October 1841. En kongelig Forlovelse

Allerkiæreste Mama

Slottet har den sidste Tid staaet paa gloende Pæle, ret som var Elverhøi flyttet til Kiøbenhavn. I Dag blev Forlovelsen mellem Hans Durchlautigheit Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Hendes Durchlautigheit Prindsesse Louise Wilhelmine Friederike Caroline Auguste Julie af Hessen declareret. Maatte Ægteskabet vare længe og vorde frugtbart. Klokken 3 afholdtes en Cour i Riddersalen. Fra min Plads i Galleriet saae jeg det nydelige Par hilse paa Landets fornemste Personer sammen med den kongelige Familie.

Inden dette store Øieblik var dog gaaet en betydeligt Commers for  baade høi og lav. Skiønt der ikke blev serveret en Diner, skulle alt dog tage sig ud. Den store Opsats fra Dessertstellet med de smukke Aarstider blev fyldt med de smukkeste kunstige Blomster, og udgiorde ret et nydeligt Midtpunkt paa det store Bord. Vinkyperen havde fundet den bedste Champagne i den kongelige Vinkælder, og i Kiøkkenet blev tilberedt en god Biskop med Sukker og Rom, købt ved Auction i Børsen nogle Dage forinden. Fra min Plads syntes det mig, som gik de stærke Drikke nogle af de fornemme Gæster i Benene. Maaske vilde de smaa Sandkager, som Marcus diverterede med i Galleriet, have giort Nytte.

I denne Uge gav Det Kongelige Teater Forestillingen Jægerbruden. Fra vor Plads hørte vi Webers skiønne Toner og gyste over den grufulde Handling. Det gav Minder om de furchtbare Historier, de Gamle fortalte Allehelgens Aften. Saadant Tøieri er dog for længst bortdrevet, men endnu nyder jeg et godt Gys. Giv min bedste Hilsen til gamle Fru Simmelhack, jeg haaber, hun stadig formaar at indgyde de smaa Børn en god Skræk i Livet i de lange Vinteraftener.

I Morgen er det Flyttedag, men endnu er det ikke lykkedes at faa en ny Beboelse. Vi søger stadig, og fulde af forhaabning har vi ogsaa besøgt flere Auctioner. Meublerne og Porcelainet var dog alle for dyre. I Aften vil vi nyde en god Grog af Sukker, Rom og kogende Vand ovenpaa en travl uge, og haaber, at I, meine Liebste, gør ligesaa.

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Biskop Orange Punch

Til hver Flaske Rødvin tages 2½ Deciliter Rom, 250 Gram Sukker og to smaa Pomeranser, af hvilke Saften fuldkomment udpresses og hældes gennem en Sigte paa Sukkeret. Vinen skænkes gennem en Sigte; til sidst 2½ Deciliter koldt Vand. Skallen af ½ Pomerans skæres saa tyndt at aldeles intet af det hvide er derved og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den kommes paa Flasker og tilproppes.

Grog

1-2 Skefulde Sukker, gerne Muskovar, opløses i godt 1½ Kop kogende Vand og tilsættes Vestindisk Rom efter behag.

Smaa runde Sandkager

Man tager 750 Gram Meel, 250 Gram Smør, 180 Gram Sukker og 6 Æggeblommer, dette æltes godt sammen, saa triller man dem i runde Klatter, lægger dem paa en smurt Plade og bager dem lysebrune.

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er delvis fra bogen Frederik VI’s dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

Categories
Desserter Fester og gæster

7.de Oktober 1741. En stille Søndag

Mine Allerkiæreste Forældre

Hvor Velsignet at høre nyt fra Hjemmet! Jeg haaber og, at mine Hilsner bringer Glæde hos Eder, og at mine smaa Opskrifter vil blive benyttet ogsaa i Moders Kiøkken. Gestern var baade Marcus og jeg travle, hver i vor Deel af det store Slot. Maiestæten havde en mindre Soupé for 36 Personer i det kongelige Spisegemak. Det smukke Dessertstel blev benyttet til den smukkeste Frugt, baade frisk og kandiseret, velsmagende Blanc-Manger og smukke Geléer. Den kongelige Konditor havde bagt de gode franske Makroner efter sin hemmelige Opskrift. Det blev et meget smukt Dessertbord med de fineste kunstige Blomster i Psyche-Opsatsen.

Opskriften at giøre Makroner efter vil jeg maaske faa Mulighed at sende Eder den ved en senere Lejlighed. Marcus har dog som en liden Trøst saa venlig at nedskrive en Veiledning at giøre forskelligt farvet Gelé at benytte i bunden af den smukke gule Lerform med Frugt og Druer, Moder har skaffet fra Bornholm.

Heute er blevet benyttet til stille hjemlige Sysler. Vi bor stadig hos Portnerens, men haaber stadig paa en bedre Leilighed. Familien var saa venlige at følge os til Vor Frue Kirke til Søndagens Gudstjeneste. Her saa vi de vidunderlige Statuer skabt af den store Thorvaldsen. Især Englen med Daabsfadet giorde et stor Indtryk. Endnu har vi ikke baaret et Barn til Daaben. Det forlyder, at Frederik og hans Hustru ei heller faar denne Glæde i den nærmeste Fremtid. 

Husk at bringe en kiærlig Hilsen til mine Søskende og mine Veninder i Augustenborg, jeg savner Eder alle.

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Viin-Gelée

1 Liter Gammelviin (Sauterne), et par Stykker Caneel, 6 Hylstre udpillet Kardemomme, 375 Gram Sukker, Skal af 1 og Saft af 4 Citroner, 2,5 Deciliter Vand og 25 Blade Husblas koges jævnt i et lille Quarter, skummes og klares.

Gelée paa Fad med Frugter ovenpaa.

Der laves en Viin-Gelée, hvoraf der heldes et temmelig tykt Lag paa et fladt Fad. Noget Gelée gives forskellige Couleurer, rød med Kirsebærsaft, guul med lidt pidsket Æggeblomme, grøn med lidt udpresset Saft af kogt Spinat, hvid eller dunkel ved at pidske Viin-Geléen med Riset, til den er bleven hvid. Disse coulerute Geléer heldes i en stor eller i flere smaa Forme, som have Fordybninger, der danne Blomster, Frugter og Blade, og som først er gnedne med Salat-Olie. Hver Couleur anvendes, hvor den passer, og, naar Geléerne ere blevne stive, heldes et Lag Viin-Gelée ovenpaa de couleurtee, og naar denne igen er stiv, og Geléen skal anrettes, dyppes Formen i heedt Vand, aftørres og vendes strax paa den Gelée, som er paa Fadet, og serveres saaledes. Istedetfor at gjøre Geléen grøn til Blade, kan der lægges friske Blade paa den, naar Formene er vendte; ligeledes kan der med en Pensel sættes Schatteringer paa Frugterne med Kirsebær- og Ribssaft. Man kan ogsaa anvende Blanc-Manger til Frugterne og Blomsterne.

Frederik den 6.s fantastiske dessertstel kan ses på Christiansbord indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen fås her.

Alle illustrationer er fra bogen “Frederik VI´s Dessertstel”, udgivet i forbindelse med udstillingen.

Categories
Desserter Fester og gæster Husholdning

17. September 1841. Endelig i Kiøbenhavn!

Min kære Moder, liebe Papa

Nu er vi endeligen kommen til Kiøbenhavn igen, hvorfra vor Reise startede i Iuli Maaned. Vi har paa bedste Vis søgt at akkomodere Kronprins Frederik og hans unge Hustru Mariane under deres Ophold paa Sommerresidensen Frederiksgave. Ret et smukt Slot, men uden Augustenborgs storslaaethed. Det synes at en simpel Købmand byggede Slottet nær Ruinerne af det gamle Slot. Statsraad og andre Opgaver kaldte Kronprinsen tilbage til Hovedstaden, og begge har nu taget Bolig i Amalienborg, hvor der allerede forefindes en etableret Stab.

Den sidste Uge har derfor budt paa nye Opgaver for os begge. Min elskede Marcus, som er en habil Kok med en heldig Haand i Desserter, er bleven tilknyttet Køkkenet paa Christiansborg, hvor han vil faa Leilighed at lave de skjønneste Retter til de kongelige Middage. Min gode Dannelse i vedligehold af Linned og Porzelan, samt Brevet fra Prinsesse Louise var mig en god hjælp, da jeg skulle finde Ansættelse. Jeg har nu arbejde under Oldfruen paa samme Sted, og har i Dag set det smukke Dessertstel, som fra nu af vil være en Del af mit Arbeide. Oldfruen var saa venlig at tage Psyche ud af sit Foderal, hvor hun ellers tilbringer de fleste Timer. Det var som blev hun igen vækket af den unge Amor efter Proserpinas Søvn.

Vi har midlertidig faaet Bolig i Prinsens Palais i Kielderen som Leiere hos Palaisets Portner Niels Beck. Det er ei gode Lokaler, Portnerens uvorne Unger laver et forskrækkeligt Postyr, saa jeg haaber snarligen at kunne flytte. Den kære Marcus bragte i Dag en smule Orange-Gele med tilbage fra Slottet, saa vi kunne forsøde Aftenen. Endnu er det ikke muligt at fremstille Marcus’ gode Rugbrøds-Is, dertil kræves Is fra Søerne, men maaske vil den senere indgaa i et kongeligt Taffel. Jeg vedhæfter Opskrift paa begge Desserter i Haab om, at de vil indgaa i Moders Husholdning paa et senere Tidspunkt.

Eders hengiven Datter

Friederica Louise von Reedtz, født Jessen

Orange-Gele

1 Liter Hvidvin sættes over Ilden med Saften af 1 Citron og Saft af 4 og Skal af ½ Appelsin, 375 Gram Sukker og 1,25 Deciliter Vand, samt 16 Blade Husblas, som forinden er bleven opblødt i lidt koldt Vand. Det koges til Husblasen er smeltet, skummes og klares. Hældes i en smuk Form og stilles køligt.

Rugbrøds-Is

1 Liter Piskefløde bringes i Kog med ½ Stang god og fed Vanille. 8-10 Æggeblommer røres hvide med 125 Gram Sukker. Den kogte Fløde røres i Æggemassen, og det hele hældes tilbage i Gryden. Man vedbliver at piske eller røre, indtil det næsten koger, saa løftes det af Ilden og hældes igennem en Sigte. Hertil tilsætte enten et par hele Citronskaller, nogle Draaber Bergamot eller Rosen-Vand og fem eller seks Haandfulde fint reven Rugbrød uden Kærner. Cremen røres sammen og hældes i en Form. Isen fryses og samtidig maa Is-Cremen bearbejdes med Is-Spartelen eller Dei-Skraber for at Isen bliver fin og sart.

Brødrene Price laver Rugbrøds-Is

 

 

 

Categories
Fester og gæster Vegetarmad Vildt

Kejseren af Kinas banket

Værker af den kinesiske kalligrafimester  og buddhist Mester Hsing Yun kan stadig ses i dag og imorgen (10. og 11. september) på Nationalmuseet.

Mester Hsing Yuns kunst er den svære og sjældne et-strøgs kalligrafi, hvor de betydningsfulde tegn laves med et uafbrudt penselstrøg. http://www.natmus.dk/sw4509.asp.

I den anledning er Kokkepigen kommet ind bag paladsernes mure i Den Forbudte By til Kejser Qianlongs fødselsdagsfest  i slutningen af 1700-tallet. Kejser Qianlong regerede  i hele 60 år, fra tidligt i 1700-tallet. Han var en ivrig jæger og rejste gerne vidt og bredt i sit store kejserrige. Han interesserede sig for litteratur og poesi, og var selv en habil kalligraf. Han støttede også musik og opera og havde ofte optrædener i paladserne i Den Forbudte By.

Middage og banketter hos den kinesiske kejsers hof var omgærdet af uendeligt mange ritualer og regler. Det var nøje angivet, hvilke rangklasser, der skulle sidde hvor, hvor meget og hvilke retter, der stod på hvilke borde, og hvilke typer at gaver og fødevarer, som hver enkelt embedsmand eller adelig person skulle medbringe til en af kejserens festbanketter. Folk blev inviteret og placeret efter et indviklet sæt regler.

Kinesisk filosofi koncentrerer sig om ligevægt og balance mellem forskellige elementer – og det gælder også kejserens fester og måltider. Fødevarer og retter repræsenterer vigtige filosofiske nøgletal og elementer, og blandingen af koldt/varmt og forskellige smagsindtryk skal være en varieret, men sammenhængende og afbalanceret oplevelse. Derfor blev der ved banketterne serveret ræker og atter rækker af forskellige små retter, som tilsammen udgør et stort harmonisk hele.

Råmaterialer og fødevarer kom fra alle ender og kanter af det store rige, så kejserens hof kunne siges at være en slags prisme, hvor Riget i Midten blev afbalanceret i en evig harmoni gennem Kejserens måltider.

De kinesiske retter er en ny og spændende udfordring for kokkepigen, og derfor har hun allieret sig med sin kinesiske urtekræmmer, hvor de mere eksotiske råvarer som for eksempel tofu eller gingkonødder kan købes.

Marineret tofu.

Skær en 400 gr. blok tofu ud i små, mundrette firkanter. Bland 2 spsk. god soya med 1 teskefuld sesamolie, 2 strøgne teskefulde Muscovadosukker, to teskefulde finthakket frisk ingefær, 6 finthakkede små forårsløg og 1 teskefuld chiliolie. Lidt salt og friskkværnet peber. Bland resten af ingredienserne til en marinade, og vend firkanterne i marinaden.

Kogt svin med knust hvidløg

Denne ret er en kold kødret – det var vigtigt at have både kolde og varme retter på kejserens bord. Det er en simpel opskrift, men resultatet bliver fremragende!

Rul et kilo afpudset svineslag til en rullesteg med tråd. Put i en kraftig gryde med 6 dl vand, to store skiver skrællet ingefær og 8 hakkede forårsløg. Bring i kog, og lad simre under låg i ca. 45 minutter. Skær stegen ud i tynde skiver og læg på et fad.

Hak 8 fed hvidløg meget fint, og steg dem i 4 spiseskefulde jornøddeolie i en hed wok i et minut. Tag af ilden og bland 2 strøgne teskefulde havsalt og to strøgne teskefulde muscovadosukker, 2 spsk. risvinseddike, 2 spsk. soya og 2 teskefulde chiliolie i. Hæld blandingen over svineskiverne, og stil til marinering i mindst et par timer inden servering.

Andegryde med Gingkonødder

Klargør en hel and, og put anden i en stor gryde med 2 liter god ande- eller okseboullion. Bring i kog og lad simre i 15 minutter. Skum overfladen. Tag anden op og køl den lidt af. og fjern fedtlaget fra suppen. Kom anden tilbage, og tilsæt et helt stykke (ca. 50 gr.) skrællet ingefær og 6 stykker tørret citronskal og en stor teskefuld havsalt til suppen. Bring tilbage i kog, og lad simre på lavt blus i ca. en time. Vend anden indimellem. Tilsæt 2 store spsk. Gingkonødder, og lad simre i yderligere 30 minutter.

Fjern anden fra suppen, og lad suppen køle lidt af. Fjern overskudfedt og skind fra anden, og skær kødet i tynde strimler, og fjern overfladefedt fra suppen. Skær et kinakål i tynde strimler, og tilsæt til suppen sammen med 2 spsk. soya, 4 spsk. Shaoxingvin, to hakkede forårsløg og strimlerne af andekød. Bring i kog – og server straks.

Opskrifter og baggrundhistorie er fundet i “Festive Feasts” af Michelle Berriedale-Johnson, udgivet af British Museum.