Kategori: Fester og gæster

Kategorier
Brød og kager Desserter Fester og gæster Jul

Kokkepigens Jul – Juleaftensdag

vd8r16421Endelig kom den store Dag, som alle har set frem til. Juletræet staar fint pyntet i Havestuen. I Aar er det lille og tæt som en Ballerina i sit fine Skørt. I Køkkenet er der travlhed, saa meget som muligt skal være klar før Aften, saa ogsaa Kokkepigen og Køkkenpigerne kan holde en smule fri. Der er ikke mange Karle i Folkestuen, mange er taget hjem for at være sammen med Familien. Alligevel skal der laves god Mad til alle, saa det er en travl Aften for Kokkepigen.

Folkene faar Risengrød og Flæskesteg med Sovs og Kartofler, alt serveret med den gode Juleøl, brygget særligt til denne Aften. Lige før Maden bliver serveret, kommer Herren for at ønske alle en God Jul. Efter Spisningen er det Tid til Julehygge. Paa Bordet kommer Pebernødder og Smaakager, og en af de gode Julekager efter en gammel Opskrift fra Madam Mangor. Nu er det Tid til Snak og Spil, før man skal i Seng for at være klar til næste Dag.

Hos Herskabet bliver den fede Julegaas serveret. Den har gaaet og ventet paa at blive slagtet, men nu er det endelig sket. Før stegningen blev den fyldt med Æbler og Svedsker. Som altid bliver den serveret med baade brune og hvide Kartofler. Til Dessert har Kokkepigen lavet Prinsesse-Ris efter en Opskrift, hun har faaet af fru Fangel-Aagaard. Naar Juletræet er tændt, skal Køkkenpigerne ind for at se det. De ønskes saa Glædelig Jul af Herren og Fruen, før de skal ud for at klare Oprydningen i Køkkenet og servere Pebernødder og Smaakager til baade Herskabet og Folkene. Alle faar ogsaa et stykke Julekage.

Nissen er træt af Folkene på Gaarden

Prinsesse-Ris (Fangel-Aagaard)

250 Gram Risengryn koges med 1½ Liter Mælk. 6 Blade opløst Husblas røres i den varme Grød, og den afkøles. 1 liter Fløde piskes og blandes med de kolde kogte Gryn sammen med 250 Gram groft stødte smuttede Mandler, samt Kornene fra 1 Stang Vanille, evt. kan den skrabede Vanillestang koges med i Risengrøden. Smages til med Sukker efter behag – pas paa, den bliver nemt for sød! Serveres med Rød Sauce.
Julekage (Madam Mangors Kogebog for smaa Husholdninger, 1842)

6 Æg piskes godt med 125 Gram hvidt Sukker. 375 Gram smeltet Smør (hold Saltet tilbage) og 50 Gram Gær opløst i 1 Liter Sødmælk, opvarmet til fingertemperatur, kommes i. Derefter røres Blandingen i 2 Kilogram Hvedemel. Naar det er blevet for haardt at røre, æltes dejen med Hænderne, til den slippe Fadet. Hensættes ved Varme for at hæve, hvorefter den æltes godt og hurtigt paa Bordet eller Kagebrættet med 375 Gram Rosinger, 60 Gram smaat skaaret Sukat eller syltet Appelsinskal, samt stødt Kardemomme og Kanel. Oplaaes på Pladen til en fin, rund Julekage, som atter hæver, hvorefter den smøres med 1 pisket Æg, blandet med lidt smeltet Smør og strøs med fint Sukker. Bages i Ovnen ved god Varme (ca. 200 grader) i 1 Times Tid.

Kategorier
Desserter Fester og gæster Mortensaften

Der skal ikke blot Gås på Bordet!

Det er Mortensaften og på Herregården er Kokkepigen ved at servere Forretten til Gåsen, en let Oksekødssuppe med Urter og Boller. Gåsen er ved at være klar, men står stadig i Ovnen. På Komfuret er Kartoflerne klar, både de brune og de hvide, og i Anretterværelset ses et Fad med kogte Æbler med Gele, som skal serveres til Gåsen. Her har man også stillet den gode kraftige Flaske Rødvin til Gåsen, i dagens anledning en Pomerol. Desserten er en Chokolademousse efter en Opskrift, Kokkepigen har fået for mange år siden af en god Veninde. I Spisestuen bliver der tændt op i Kakkelovnen. Selvom Solen skinner, er der ikke længere så varmt i Stuerne.

Æbler med Gele

Æblerne skrælles, halveres og Kærnehuset fjernes. De koges herefter i Vand med en smule Sukker, til de er møre, men stadig en smule sprøde, tages op af Vandet og stilles til afkøling. Hvor Kærnehuset har været, lægges en Klat af Sommerens Æblegele, som blev kogt den 22. juli.

C. Hermanns Mousse au Chocolat

220 Gram Chokolade rives. Der tilsættes 4 Spiseskefulde Vand, og Chokoladen smeltes over Vandbad. Herefter tilsættes 200 Gram Flormelis gennem en Sigte, sammen med yderligere 6 Spiseskefulde Vand. 6 Deciliter Piskefløde piskes stift og foldes i Chokoladen.

Moussen bør servere i Portionsglas. Ved Servering pyntes den med snittede Mandler med Skal, som er tørristede på en Stegepande.

Denne Portion er til 8 – 10 Personer. Den benyttede Chokolade bør være en god, mørk og ikke for sød Type for at give det bedste Resultat.

Kategorier
Fester og gæster Middagsretter Mortensaften

Mortensaften – gås eller and ?

Forår og forsommer byder på en lang række dejlige helligdage med hver deres madtraditioner. Da danskerne blev protestanter i 1536 faldt en lang række af de katolske helligdage som Allehelgensdag og Allesjælesdag i glemmebogen. Derfor har efteråret ikke rigtigt sine egne helligdage.

Men en er dog holdt i live i gennem middagsbordene, og det er Mortensaften. Helgendagen for Skt. Morten (eller Biskop Skt. Martin af Tours) falder på d. 11. november. Derfor spiser vi fjerkræ aftenen før, d. 10. november, for at mindes Morten Bisp.

Han var født ca. 316 og søn af en romer. Han blev døbt som 18-årig og levede en tid som eremit og ivrig missionær i Donauegnene. Han stiftede sit første kloster i Liege i Gallien. Han blev som den første ophøjet til helgen i 697, selvom han ikke var martyr. 

En række legender knytter sig til Morten Bisp. Han skulle have opvakt døde og kureret spedalske med et kys. Men den kendteste handler om hvorfor vi spiser gåsesteg Mortensaften. Morten skjulte sig i en gåsesti i Tours for ikke at blive udnævnt til biskop. Men de forfølgende gejstlige fandt ham, da gæssene i gåsestien skræppede i forskrækkelse. Man siger, at Morten Bisp derefter bestemte, at man skulle slagte og spise gæs for at hævne sig på de højrystede dyr. 

På herregården er der naturligvis en dejlig gåsesteg på forpagterens middagsbord, for på gården har vi selv en stor flok gæs. Middagen bliver nok indledt med en dejlig suppe, og hvis der er inviteret gæster får de også en dessert og kager til den efterfølgende kaffe.

Jeg bringer her opskriften på en helt klassisk gåsesteg. Brug for guds skyld en ung gås, da de ældre kan have sejt kød. Struben klemmes og knuses let på en ung gås, og svømmehuden mellem tæerne er let at rive over. Der er meget mad på en gås, så sørg for at inviterer gode venner eller familie til mortensaften !

Gåsesteg

En opskåren, plukket og skoldet gås gnides udvendig og indvendig med sort, groftkværnet peber og salt. Den fyldes med en blanding af ituskårne æbler og skoldede svesker. Man kan også fylde gåsen med kogte katanjer, oliven og svampe. Den syes sammen. Gåsen stilles med brystet opad i en bradepande. Panden sættes i en smældhed ovn (250 grader), og gåsen brunes i 5-10 minutter til brystet begynder at antage farve. Hæld derefter koghedt vand i bradepanden, og sænk temperaturen til 175 – 150 grader. Hvert kvarter drybbes (hældes) stegen over med skyen fra bradepandens bund. Ca. en halv time før anretning hældes skyen fra, og gåsen stilles tilbage i ovnen med ganske lidt vand i bradepanden. Lad være med at dryppe den sidste halve time.

Skum omhyggeligt sovsen/skyen for fedt, tilsæt en god boullion og jævn med meljævning. Server gåsen med kogte og brunede kartofler, surt efter behag og evt. kogte grønsager.

Alt efter størrelse skal gåsen stege 2-3 timer.

I hjem, hvor man ikke selv har gæs og skal være lidt mere opmærksom på økonomien, er det mere almindeligt at spise and Mortensaften. Hvis vi har mange ænder på gården sker det en sjælden gang imellem, at folkestuen får en andesteg ved særlige lejligheder.

Andesteg 

Andestegen fyldes og steges på samme måde som gåsestegen ovenfor. Hvis man vil have stegt sin and på fransk maner, kan man fylde den rigeligt med persille og smør. Husk dog på, at anden kun skal have ca. 1½ til 2 timer i ovnen.

 

 

�

Kategorier
Fester og gæster

Selskabsbordet – morsomt og smukt

Som skrevet i det foregående indlæg, prøvede enhver husmoder i mellemkrigstiden at gøre sine selskabborde pæne og festlige. I tyverne og tredverne blev man meget glad for tematisk bordpynt og opdækning. Stellet, dugen, lysene og pynten skulle passe til maden, årstiden, lejligheden, og man satte stor pris på “morsomme” hjemmelavede dekorative indslag på festbordet.

“Køkkenkalenderen” fra 1935 har disse fyndord omkring bordpynten: “Det (bordpynten) er den festligste af Forberedelserne til et Selskab; her har Husmoderen Lejlighed til at udfolde hele sin personlige Smag og Skønhedssans. Økonomiske forhold kan vanskeliggøre opgaven, men gaar man til den med lidt Opfindsomhed og en Portion god Vilje, kan man for smaa Penge pynte et Bord smukt, og Glæden og tilfredsheden ved Resultatet bliver ikke mindre – tværtimod.” 

Vi bringer her nogle bud på en dekoration til Efteraarsbordet og Pølsebordet – brug dem, næste gang De inviterer på selskab på en kold aften.

Pølsebordet

Til dækning anvendes kulørt dug, og servicet skal være rustikt. Flade lerfade, lerkrus til øllet, farvede lerkrukker til sennep og andet tilbehør, og brødet i et dybt lerfad. Lav et stativ af tynde lister, der ser ud som en lille savbuk. Stil den midt på bordet og hæng pølserne herpå. Anvend kulørte servietter. Stemningen skal være uhøjtidelig, landlig og middelalderlig. Brug gerne lidt kraftige stearinlys.

Efterårsbordet

Ved ture i mark, skov og have kan den økonomibevidste husmoder finde megen smuk pynt til efterårsbordet; Klaser af rønnebær, røde hyben, slåengrene med sorte bær, visne blade i gyldne farver, brombærranker, agern og bog, kastanier og og små kviste med snebær. Haven giver sit bidrag med krysantemum, georginer og vildvinsranker. Tingene kan bruges både i buketter og som strøpynt på bordet. Hvis man giver frugt til sin efterårsmidddag, lader man æbler, pærer og nødder indgå i borddekorationen.

Men bogen advarer: Denne Dekoration kræver et bredt Bord, og er noget vanskelig at arrangere. Man bør ikke give sig i Lag med den, med mindre man har lidt øvelse i Bordpyntning og føler, at man har saa megen kunstnerisk Sans, at man af alle smaatingene kan faa dannet et harmonisk Hele.”

Man kan også benytte sig af friskplukkede paddehatte, men der advares mod at de kan plette. Læg derfor en løber af pergament på dugen i den udstrækning, dekorationen skal have. Anbring herpå lag af mos og plant svampene heri. Mellem svampene lægges agern, bog, visne blade mv. til man får fremtryllet en efterårsskovbund.

God fornøjelse !

Kategorier
Fester og gæster Fisk Frokostretter

Sandwiches – et tema med utallige variationer

I mellemkrigstiden kom nye omgangsformer på mode. Den almindelige husmoder blev af sagkundskaben opfordret til at gøre op med tidligere tiders tunge middagsselskabelighed med alt for mange og dyre retter.

I stedet skulle venner og bekendte bydes på koldt bord, til teaterte, på picnic eller til garden party. Kolde retter og sandwiches kom derfor på mode som selskabmad i almindelige hjem. Vi bringer her en række opskrifter fra “Nutidshjem”, 1929. Her skelnes mellem enkelte sandwiches, canapeer, og dobbelte sandwiches, hvor fyldet befinder sig mellem to eller flere sammenlagte brødskiver.

CANAPEER  (åbne sandwiches)

York Sandwiches

Groft hakkede, kolde pølser blandes med hakkede salatblade af grøn hovedsalat og lægges på afskorpede, trekantede skiver rug- eller franskbrød, som er smurt med tartarsmør.

Tartarsmør

100 gr. smør, 1/4 tsk. sennep, 1 tsk. citronsaft, 1 tsk. engelsk sovs (Worchester), 1 spk. finthakket persille. Ingredienserne røres godt og grundigt sammen. Stilles køligt.

Laksesandwich

Hak kogt laks groft. Pr. 100 gr hakket laks iblandes 1 tsk. hakket persille, ½ tsk. citronsaft og en passende mængde mayonnaise (se foregående blogindlæg for hjemmelavet mayonnaise), røres til en blød masse. Smør ristede skiver rug- eller franskbrød med smør og dæk med lakseblandingen. Pynt med salat eller reven peberrod.

LUKKEDE SANDWICHES

Sardinsandwiches

Rens sardinerne for olie og tag bene ud. Skær dem i små stykker og bland med hakkede, sorte oliven og nogle dråber citronsaft. Smør afskorpede rug- eller franskbrødsskiver med bearnaisesmør, og læg fyldet imellem sammen med fine tomatstrimler.

Bearnaisesmør

100 gr smør, 1 pasteuriseret æggeblomme, 1 tsk. salt, 1 spsk. olivenolie, 1 spsk bearnaiseesssens, 1 tsk. hakket persille. Æggeblomme, salt og olie røres godt sammen og tilsættes bearnaiseessens. rør smørret blødt, og bland godt med æggemassen. Stilles køligt.

Skinke-Schweizerostsandwiches

Afskorpede skiver af rugbrød eller franskbrød smøres med tartarsmør. Mellem brødskiverne lægges tynde skiver mager skinke smurt let med sennep og tynde skiver emmentaler. Man kan lægge flere lag fyld og brød og tilsidst skære ud i aflange strimler, som anrettes med lidt revet rugbrød henover. 

Æble-rouquefortsandwiches

100 gr smør røres blødt med så meget rouquetfortost, som det kan optage. I blandingen røres frugtkødet fra et revet æble. Blandingen lægges mellem trekantede skiver afskorpet rug- eller franskbrød

Tunge-peberrodsandwiches

3 dele hakket, kogt tunge og 1 del reven peberrod blandes med mayonnaise til en blød masse (se foregående blogindlæg for hjemmelavet mayonnaise). Smøres på afskorpede, trekantede skiver af rug- eller franskbrød.

Kategorier
Fester og gæster Frokostretter Middagsretter

Kunstfærdigt tilbehør og mayonnaiser

Hvis man er glad for uventede, lystige eller ligefrem bizarre indslag ved middagsbordet, kan man finde stor inspiration i mellemkrigstidens tilbehør. I perioden satte man stor pris på fantasifuldt og kunstfærdigt tilbehør til retterne – og det måtte gerne være besværligt og lidt pillent at lave.

Fra “Nutidsmad og husførelse” fra 1929 bringer jeg nogle hits, som helt sikkert vil få smilet frem på dine gæsters ansigter.

Til oksestegen foreslår værket f.eks. Banan-vindruesalat

Rids fire bananer, så skallen går fra kødet i to ensartede halvdele. Banankødet tages ud, og skallerne fyldes med mayonnaise tilsat pisket flødeskum og sukker. Læg/stil derefter skiftevis røde vindruer og opretstående, runde bananskiver i massen. Monter de halve bananer rundt om stegen på fadet. Værket siger ligefrem ” Det er en nydelig Garniture til enhver Steg”.

På det kolde bord vil Paddehatteeæggene gøre succes

En passende mængde hårdkogte æg. Pil æggene og skær en lille skive af bunden, så æggene kan stå lodret fast. Det samme antal tomater bruges til paddehattelåg. Skær 1/3 af hver tomat, og udhul den resterende, største, del. Den udhulede tomat hvælves over det stående æg. Af de afskårne æggestykker laves små dutter, der “limes” på tomaterne med lidt æggehvide. Dutterne skal illudere den røde fluesvamps hvide prikker. Æggene placeres på et fad pyntet med salatblade – bogen forslår også, at man kan hælde et tyndt lag italiensk salat om paddehatteæggenes fod.

Gulerodskrustader er et andet pynteligt tilbehør

Skær lidt større, tykke gulerødder over på tværs i stykker på ca. 4 centimeter. Kog stykkerne knapt møre, og udhul dem med en teske. Rifl dem udvendigt med en chartreusekniv. Fyld de små krustader med kogte grønærter, italiensk salat eller andet tilbehør til stegen. De placeres rundt om stegen eller fisken ved serveringen.

Hjemmelavet mayonnaise

Mange af tidens salater eller garniturer blev baseret på mayonnaise. Den lavede man naturligvis selv.

Til 4 – 6 personer bruges to pasteuriserede æggeblommer, ½ teskefuld salt, 1-2 teskefulde estragoneddike, 2½-3 dl. olie, lidt sennep, 1 teskefuld sukker, en knivspids hvid peber. Mayonnaise laves altid ved stuetemperatur – den skiller, hvis ingredienserne er for kolde.

Rør æggeblommerne med saltet til de er meget stive, og tilsæt derefter eddike, sennep, peber og sukker. Derefter tilsættes olien meget langsomt: først dråbevis, senere i en tynd stråle. Den skal have stuetemperatur. Den tilsættet under stadig og stærk piskning.  Hvis mayonnaisen skiller og bliver tynd, må man begynde forfra. Den hjemmelavede mayonnaise skal tilberedes og spises samme dag – den holder sig dårligt i køleskab.

Kategorier
Drinks og drikke Fester og gæster

Studenterfester og sommerglæder

Fejringen af årets studenter er ikke helt slut endnu. De fleste byder enten familie eller den unges egne venner til en festlig markering af begivenheden, og jeg giver derfor nogle gode drinksopskrifter, der køler i sommerheden.

Nutidens travle husmødre har ikke altid tid til at stå længe i et varmt køkken, så jeg foreslår, at man overlader en del af selskabeligheden til husets herre.

Det er hans opgave at holde hjemmet vel forsynet med vin og spiritus, og mon ikke han har nogle gode opskrifter til venlige sommerbowler eller gode punches ?

Til bowler og drinks kan gives lette sandwiches (se tidligere indlæg), små rugbrødstrekanter med en god, hjemmelavet leverpostej eller slagterens bedste pølse, saltmandler og frisk frugt (jordbær, druer, fersken og melon).

Æblebowle fra 1939

Skræl en citron ganske tyndt, og læg citronen i en stor kop. Hæld kogende vand på. Riv 6 æbler med skal på råkostjernet og læg de revne æbler i bowleterrinen med 250 gr. sukker. Hæld citronaftræk og en flaske moselvin (hvidvin) over. Kom 1/2 flaske sød sherry i, 2 flasker æblevin og 2 snapse cognac. Stil bowlen på is og server iskold.

Sherry Kobler

250 gr. sukker lægges i bowleterrinen og en flaske god sherry samt 2 dl cognac hældes på ved langsom omrøring. En appelsin skrælles ganske tyndt, og skrællen trækker et par timer i bowlen. Tag skrællen op, og server i høje glas fyldt med knust is lagt lagvis med enkelte jordbær eller hindbær. Drikkes med sugerør.

God fornøjelse !

Kategorier
Drinks og drikke Fester og gæster Ikke kategoriseret

Den unge studine

De nye studenter er altid blevet fejret. Det gælder også den unge studine på billedet, som forventningsfuldt ser ud mod fremtiden. Selvom antallet af kvindelige studenter ikke var stort, var de der – og de forstod at markere sig. Med til fejringen har hørt en stor familiemiddag, tilberedt af familiens kokkepige eller den lokale kogekone.

Middagen er i byen blevet indledt med tidens stor dille: en cocktail. Det kunne være en Bronx, årets cocktail i 1934, som er en variation af den klassiske Martini. Hertil bruges 6 dele gin, 3 dele sød, rød vermouth, 2 dele tør vermouth og 3 dele appelsinsaft. Alle ingredienserne hældes i en cocktailshaker med is, rystes godt og sis op i et cocktailglas.

På landet har man nok holdt sig til den mere klassiske hjemmelavede jordbær- eller hindbærlikør, som tilberedes således: 1 kg. bær overhældes med 1 flaske hvid rom (helst en klassisk rom), og står tildækket i 8 dage, hvorefter den sis. ½ kg. sukker og 2.5 dl. vand koges til en sirup og hældes over. Likøren hældes i tørre flasker.

 

Kategorier
Fester og gæster Frokostretter

Forsommerglæder

Jeg har tidligere givet en dejlig opskrift på små, lette sandwiches til picnickurven eller eftermiddagsteen i haven. Når småpigerne her på herregården skal ud på større eventyr, kan vi i køkkenet finde på at give dem en flaske med dejlig, hjemmelavet ribs- eller solbærsaft med, og lægge et par skiver godt brød sammen om en røget spegepølse.

Men hvad gør du i dit eget køkken, hvis der ventes gæster til en uhøjtidelig komsammen under havens lindetræ – eller hvis småpiger og -drenge skal udforske den store verden uden for havehegnet ?

Jeg er altid interesset i gode, nye opskrifter. For at huske dem, skrives de ind i linierede skolehæfter med pen og blæk. 

Jeg efterlyser derfor sommerens bedste forslag til madkurven eller til havens thebord, og håber, at de mange dygtige, danske husmødre i by og på land vil finde tid til at dele deres erfaringer med mig her på siden.

Kategorier
Brød og kager Desserter Fester og gæster Fisk Middagsretter Supper

Et majbryllup

“Alverdens Digtere har besunget den lyse, skønne Maj Maaned, hvor alt spirer frem efter Vinterens Kulde og Dvale. Det er derfor let forstaaeligt, at denne Maaned hvor Naturen virker smukkest, ogsaa gør sig gældende overfor den menneskelige Indstilling, og intet andet tidspunkt paa Aaret kan opvise saa mange Bryllupper som netop Maj Maaned” står der i “køkkenkalenderen” fra 1935.

I vore dage holder man hellere bryllupper i højsommeren, så gæsterne kan klæde sig smukt og sommerlet på til receptionen i haven eller til middagen med dans i festteltet under åben himmel. Men vi følger hermed  “Køkkenkalenderen” og giver 1930ernes bud på en fuld bryllupsmenu i maj måned. Menuen består af fire retter og lyder som følger: Champignonsuppe, Pyntet Laks, Portionskyllinger med pikant Ris og Bryllupskage.

Især den pyntede laks er typisk for tiden, hvor man var glad for en overdådig dekoration med mayonnaiser og rørte salater af forskellige slags. Hvis man var rigtig uheldig, kunne mayonnaisedekorationerne af og til dække over særdeles tvivlsomme kød- eller fiskekvaliteter. Men rigtigt anvendt er den pikante pynt en god ledsager til et stykke dejlig laks. Alle retterne er til 24 personer.

Champignonsuppe

1 3/4 kg friske champignons børstes rene og skæres i skiver. De koges under svag ild i ca. to timer i en krydret, ret kraftig oksebouillon, ca. 3,5 – 4 liter. Suppen sies, og champignonskiverne presses hårdt, så saften kommer ud. Denne saft tilsættes suppen sammen med 1 liter piskefløde. Det hele røres og varmes godt igennem. Man kan evt. tilsætte lidt kulør. Anrettes direkte i opvarmede, dybe tallerkner. Til suppen serveres enten en let rødvin eller et glas tør sherry.

Pyntet Laks

2 laks på ca. 2 kg. stykket renses og sætte over i kogende vand tilsat eddike, salt, peber, 4 laurbærblade og en kvist timian. Fisken tages op, når den ikke er rå længere. Mens den stadig er varm, fjernes skind og ben og den deles forsigtigt i pæne, ikke for store, stykker. De lægges på to aflange fade.

Garniture: 1 kg. serveringsklare rejer. 30 små, ensartede tomater skoldes i kogende vand og skindet fjernes. De seks største skæres i 4 dele hver. 4 faste salathoveder renses og de inderste blade skilles i små stykker, mens de yderste store gemmes til pynt i kanten af fadene. 9 hårdkogte æg skæres på langs i fire skiver. Peberrodsmayonnaise: Rør 7 (pasteuriserede) æggeblommer med to store tsk. salt, 4 store tsk. vand, 1½ liter ikke for kold olie (brug en ordentlig kvalitet!) irøres skefuldvis. Derpaå tilsættes 2-3 spsk. hvid vineddike samt 150 gr. reven peberrod.

Anretning: De ituskårne tomater, æggeskiverne og de små salatstykker fordeles blandt fiskestykkerne. Mayonnaisen hældes over, de små hele tomater placeres udenom og rejerne lægges ned af midten. De store salatblade lægges hele vejen uden om. Til den pyntede laks serveres en ikke for sød sauterne.

Portionskyllinger med Pikante Ris

Til hver person beregnes en meget lille kylling. 1930ernes små kyllinger var givet meget mindre end de kyllinger, der sælges i dag. Kyllingerne skal helst ikke være større end duer. Ellers må man beregne en halv kylling til hver i stedet. Kyllingerne rengøres indvendig og krydres med salt og peber. Kroer, hjerte og lever krydres for sig, steges i smør og hakkes.

Put en klat smør i hver kylling, og brun dem i stegegryder med brystet nedad. De spædes med enten sky eller lidt kogende vand og småsteger en time. Stegeskyen tages fra og koges ind med 250 gr. koldt smør. Det kan blive nødvendigt at jævne denne sovs med lidt piskefløde. Smag sovsen til med salt og peber. Den hakkede indmad varmes i sin egen sky og tilsættes 3 spsk. madsherry og iblandes 1 kg. kogte, løse ris. Risblandingen vendes, til den er god varm. Server kyllinger og ris på samme fad. Giv små, nye kartofler og hjemmelavet agurkesalat til. Til kyllingerne serveres en god, ikke for tung rødvin.

Bryllupskage(r)

300 gr. smør og 375 gr. mel æltes sammen. Blandingen tilsættes 100 gr. sukker, tre æggeblommer og 75 gr. finthakkede mandler. Arbejde dejen godt sammen, og lad den hvile et par timer. Den udrulles til tre ret tynde bunde og 12 lange strimler/tremmer til låget. Delene bages ved svag varme (150 grader) til de er gyldne. 1 kg. dåseferskner dryppes meget grundigt af, skæres i mindre stykker og fordeles (uden væde !) på de tre bunde.

En creme hældes over: 6 pasteuriserede æggeblommer røres med 3 spsk. sukker og 2-3 spsk. maizenamel. 3/4 liter mælk koges med 1½ stang vanilje. Æggemassen blandes i den varme mælk, men må ikke koge. Rør hele tiden. Når den er kold, irøres 2 dl. piskefløde.

Når cremen er hældt over bund og ferskner, afsluttes med fire tremmer til hver kage, og disse overdrysses med flormelis. Rundt i kanten af kagerne sættes en høj, opretstående kant af udrullet marcipan (ca. 300 gram i alt). Til kagen serveres madeira eller sød sherry.

“Køkkenkalenderen” foreslår endnu en finesse: At man lader sin bager fremstille kuvertbrød til suppen i form af brudeparrets navnetræk. Serveringen blev som regel klaret af lejet personale, og selve middagen fremstillet af en kyndig kogekone.

Kokkepigen ønsker held, lykke og glæde til alle, som vælger at holde et yndigt bryllup i den smukkest af alle forårsmånederne ! 

�