Tag Archive for 'Historisk mad'

Page 2 of 3

21. marts 1788 – Tre slag til soen på Skt. Bendts Dag

Anne er med rette kendt for sine smukke stoffer. På gården er der råd til dyre købefarver som stærk blå og klar rødI Almanacken er det bleven den hellige Bendts Dag. Min salig Moder sagde altid, at vejret gerne skulle være så lunt, at man kunne give sin store So tre slag med et ris, og lade den komme fri af stalden. Vor so er tyk og gammel, så vi må nok se os om efter en ny.

De sidste Dage har været gode og milde, men vi tør end ikke regne med, at nattefrosten ikke vender tilbage. Endelig kan Rasmus og Lars komme i kålgården med hønsemøget, og hønsene lægger igen. Fårene er også godt drægtige, så måske får vi endog et par lam at sælge af i år.

 

Aftenerne er bleven så lyse, at vi ikke længere skal have tællepråsen tændt om aftenen. Vi går til ro, når det er bleven for mørkt at sysle længere. 

Vi havde både Lars og Rasmus til Per Skrædder, for de må have nyt til brylluppet. Vi tog af det smukke blå stof jeg vævede færdigt inden mit giftermål med Rasmus. Min unge husbond ser stolt og rank ud i sin nye kjol med den røde vest til.

Mine tanker går til mit eget bryllup, og alle de gode sager, vi kan se frem til. Bedst synes jeg om kløsesuppen og plukkestegen – og de stegte kyllinger. Jeg tror vi slagter nogle af vores de halvstore, for jeg havde held med mine kyllinger sidste år.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Kløsesuppe (Kødbollesuppe)

1 høne og 1 kg. fersk oksekød i mindre stykker lægges i vand, så det lige dækker. Bring langsomt i kog med salt, selleri, gulerødder, persillerødder og et par løg, og skum jævnligt. Lad simrekoge i ca. 45 minutter og tag grønsagerne op. Gem dem. Kog videre, til kødet er godt mørt.

 Tag kødet op, og gem kyllingekødet til noget andet (eks. hønsesalat). Hak oksekødet helt fint, og bland med franskbrød opblødt i mælk til en masse, og form til store kødboller. Kog kløsene i den siede suppe, og server med grønsagerne skåret i små tern.

7. marts 1788 – En heldig frier

Et fbryllupsbord skal bugne af saltemad, sigtebrød, ferske supper og stegte høns.Vor Lars havde heldet med sig – så snart skiftet efter Gammelper er ordnet efter synsforretningen på gården, kan Birthe og Lars lade lyse for sig i kirken. Det er i sandhed gode tidener.

Lars er ikke en helt ung karl længere, og han får næppe så god en gård og kone lige her i nærheden. Så snart de er trolovede, vil Lars flytte ind på gården – det er svært for en kone uden husbond, og så må brylluppet komme senere. Jeg tror det bliver fejret fra gården i Gamtofte, og ikke her.

Men vore forråd må jo ses godt efter, for jeg har ikke i sinde at stå tilbage for Birthe – og jeg skulle nok mene, at vi til hver en tid har lidt mere på hylderne og i skabene end hun. Vi leder nu efter en ny karl, og vi tror, at Rasmus yngre broder, Erik, gerne vil herover fra efter påske. Han er aldrig kommet helt godt ud af det med deres moders nye ægtemand.

Desværre er marts endnu ikke mild, så jeg tror vi får en rigtig kold påske i år. Det bliver svært at have så god græsning, at køerne virkelig vil give mælk. Men tanken om den dejlige mælkemad, vi så skal have, varmer alligevel.

Fynsk skørost

2 liter tykmælk sættes et varmt sted, til den løber sammen. Det tager ca. et døgn. Hæld ostemassen i et dørslag, så vallen kan løbe fra. Når osten er tilstrækkelig fast, vendes den ud af dørslaget på et fad. Man må gerne kunne se mærkerne efter dørslaget. Spises på groft rugbrød med salt.

Man kan bryge øl som dyppelse til skørosten. Overhæld osten med lidt mørkt øl, rørt med lidt brun farin.

Fynsk flødeost

Kog 2 liter kærnemælk ved svag varme. Hæld mælken i et dørslag beklædt med et tyndt lærresklæde, så vallen løber fra. Lad stå et godt stykke tid. Ælt ostemassen med kommensfrø og salt, og rør til sidst 4 dl. fløde i. Spises på groft rugbrød

27.februar 1788 – En død og en begravelse

Selvom døden følger os i disse dage, kommer snart de små tegn på vårenSå skete det da: Jeps og Katrines lille Birthe døde i går aftes. Hun blev aldrig rigtig vel efter den hårde fødsel. Må den gode gud være hendes lille sjæl nådig. Katrine er selv stadig svag, og vi sender vore Karen derover i dag med lidt søbekål og pølse til folkene.

Lars har fået tidender tilbage om Gamle Per i Gamtofte. Han udåndede i onsdags, og der skal holdes begravelse med ligprædiken i morgen. Rasmus ved, at godset vil se venligt på Lars som fæster, så han vil gå på frierfødder om nogle dage. Så kan vi holde trolovelsesgilde i marts og bryllup først i maj.

Vi talte om sagen ved vor davre i morges. Nu hvor fåresveden er opspist, får vi igen øllebrød. Til øllebrøden gav jeg nogle stegte torskehaler, vi havde fået gennem Hans Eriksen, der har været en tur sydover.

Annes Øllebrød

Skær en passende mængde lidt gammelt rugbrød i store tærninger. Læg brødet i blød i mørkt øl natten over. Sæt over ilden om morgenen, og kog godt igennem, så massen bliver lind. Spæd op med vand, så den ikke bliver alt for knoldet og tyk. Tilsæt en lille smule salt. Anne og folkene spiser grøden med lidt mælk.

Annes Øllebrød er ikke sødet – for moderne ganers skyld bør man tilsætte en ordentlig håndfuld sukker eller to og lidt citronsaft – så bliver øllebrøden sød og lidt skarp. Spises med en god klat piskefløde.

Stegte torskehaler

Skær nogle skiver røget flæsk i terninger og brun dem på panden. Tages af igen. Vend de flåede torskehaler i mel, og steg dem på oanden i fedtet sammen med et eller to snittede løg. Kom flæsekterningerne tilabge på panden, og varm alt igennem sammen. Stænk fisken med lidt eddike.

22. februar – Persdag (Peters Stol)

Annes lille fadebur på gården. Her er også plads til de fåreskinker, som blev røget ved fåreslagtningenIfølge vor Almanac er det så bleven Pers Dag, og min Rasmus berettede ved Nadveren om Skt. Peter og hans bispesæde Østenud. Det sneede i dag,  og om hjørnet hænger stadig isnåle og vi belaver os på 40 dages vinter endnu.

I dag havde vi den unge hest ved smeden, og her hørte Lars, at den gamle Per Jepsen over i Gamtofte på det nærmeste ligger på sit dødsleje. Han havde jo i sin tid et godt øje til Birthe Hansdatter, der blev gift med gamle Per efter Bolette døde i barselsseng. Jeg ved, at Lars har sparet godt op til indfæstningen, og Rasmus vil forhøre sig hos godsforvalteren, om de har fundet en karl til Birthe, når Gammelper går til Vor Herre. Pers gård er god, og han har ingen voksne sønner.

Grønkålen har vi endnu ikke opædt, og jeg sendte Karen i haven efter et bundt, som vi fik som søbekål sammen med nogle af  de fårefinker, vi tillavede, da vi slagtede det får der faldt og brækkede benet på den isede gårdsplads.

Fårefinker

Kog hjertet, leveren, nyrer og småkød fra et nyslagtet får. Hak alle delen småt sammen, og kog igen i lidt vand. Jævn med bygmelsjævning og tilsæt krydderurter, f.eks. timian og merian. Hak nogle æbler fint og kog med. Smag til med salt, eddike og lidt sirup. Finkerne kommes i krukke, hvorfra man tager en portion og rister på panden, når man skal bruge dem. Spises på groft rugbrød.

Vi har spist fåresvede til davre siden slagtningen, men i dag fik vi det sidste – Karen holder meget af fåresvede, men hun må jo vente på, at Rasmus får, hvad han vl have, og han holder også af sveden.

Fåresvede

Lad blodet fra fåret stivne til en klump, og kog den i saltvand. Tag så meget af klumpen, som du vil spise, og smuldr den på en varm pande. Stuv med fløde, timian, merian, hakket løg og peber. Spises direkte af panden med ske til rugbrød – gerne som morgenmad.

15. februar 1788 – Flæskemandag

En god æggekage kræver mange æg og nogle runder stribet, saltet flæskSå kom da Flæskemandag efter en bidende kold Fastelavnssøndag, hvor vor karl Lars hele dagen var på benene som Kong Vinter, klædt i Faders gamle ulvepels. Han kom noget besoffen hjem fra landsbyoptoget med lommerne fulde af æbleskiver og et skrækkeligt blåt øje.

Kong Forår kom til at give ham en proper næve under de forslagne løjer. Men da Søren Petersens Marie hang over ham med kys og gode råd resten af dagen, tænker jeg ikke, at han var fortrydelig….

I dag skal vi have en god flæskeæggekage, og nogle af de sidste æbleskiver, jeg bagte til fastelavnsfolkene i går.

Men ellers piber vintervinden værre end nogensinde om hushjørnet, og våren synes uendeligt langt væk. Jeps lille pige kæmper stadig for sit skrøbelige liv, så de tog ikke del i søndagens løjer. Det er Katrines første, så hun tager sig det nært, den stakkel. Præsten bad i kirken for den lille pige – vi må håbe at den gode Gud vil frelse hende igennem de første, kolde måneder.

Æbleskiver med bygmel

Bland bygmel og sigtemel i en ligelig blanding (ca. 250 gr.)Røres til en jævning med 2½ dl. sødmælk og 2½ dl hvidtøl. Rør 3 æg og en knivspids salt i blandingen.  Serveres lune med æblemos eller sirup.

Flæskeæggekage

Pisk 10 æg sammen med 1½dl. sødmælk og en håndfuld sigtemel. rør lidt salt og peber i. Steg ca. 10 skiver stribet, saltet flæsk i en stor jernpande, og tag dem op, når de er godt stegte. Hæld æggemassen i panden i stegefedtet. Massen steges for jævn varme, indtil massen er stivnet på toppen. Læg flæsket på igen, lige inden den bliver færdig. Serveres på godt, groft rugbrød.

Mad og mennesker i 1700-tallet

Anne Larsdatter i sit rummelige bryggers på gården fra LundagerI 2010 overlader kokkepigen pennen og tankerne til flere forskellige skikkelser fra 1700-tallet. Manien for 1700-tallet kulminerer i september, hvor kulturfestivalen Golden Days på alle mulige måder fejrer det, der kaldes “det lange århundrede”.

I 1700-tallet bliver de milde gaver fra kolonierne, sukker, eksotiske frugter, tobak og chokolade udbredt til større og større kredse, madkulturen gennemlever mange ændringer og senere hverdagsklassikere som kartoflen introduceres i Danmark.

I de kolde og golde vintermåneder blogger bondekonen Anne Larsdatter fra den solide fæstegård på Fyn. I de kolde 1700-tals vintre gjaldt det om at holde husholdet kærende på det forråd, som gennem de varme sommermåneder og milde efterårsmåneder blev opbygget. Hvis vinteren blev streng og hård, kunne det være svært at holde vårhungeren fra døren.

Anne er heldigvis en kapabel kone gift med en flittig, stadig ung, mand. Gården er solid og velhavende, og hun forstår at udnytte alle de ressourcer, som gives i det milde landskab på Vestfyn. Anne er født i 1757, og blev i 1787 gift med den 23-årige Rasmus, da hendes fader døde. Rasmus overtog ikke bare gården og hende, men også hendes ugifte søster og en ældre broder, der blev på stedet som karl.

I den frysende januarblæst er Annes velholdte kålgård et omdrejningspunkt for husholdets mad. Her står kun de grønne kålstokke tilbage som et tegn på liv under sneen.

Grønkål på bondemanér

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Serveres med tykke skiver rugbrød til sammen med stærk sennep. På Annes rødmalede langbord serveres kålen i et fælles fad, hvor man langer til med hver sin hornske, eller dypper sit rugbrød for at søbe kålen op.

2. Brev. Charlotte Sophie Secher til Adelaide van Hemert.

billede-1011Østergaard Onsdag den 24.de Juuni

Bedste Veninde

Forestil Dem min store Glæde, da jeg modtog Deres Brev. I alt for lang Tiid har jeg intet hørt fra Dem, trods vort nære Venskab. Jeg har mærket savnet ind i min Siæl af Deres Venlighed og muntre Væsen. Det glæder mig, at De har indledt Sommerens Ophold paa Brede Werck paa bedste Vis. Jeg haaber ikke, at Rygterne taler sandt om de Oeconomiske Besværligheder hos Etatsraaden. Ved sit sidste Besøg i Randers  blev min Mand belært om Faren ved at indgaa i Forretninger med Etatsraad van Hemert.

Erindrer De den ældre hvid-haarede Herre, som vi mødte i Kiøbenhavn? Han fortalte dengang levende om en Reise, han havde foretaget med Skib fra Yarmouth til Hamburg, hvor han mødte en engelsk Herre, som han insisterede paa at kalde Philosophe. Senere fik han en Samling af Poesie, som den engelske Herre, hvis Navn er Samuel Taylor Coleridge, har forfattet. Jeg er netop blevet tilsendt  denne Samling, og selvom det engelske falder mig svært, har jeg især nydt Coleridges fine Digt This Lime-Tree Bower My Prison.  Under det store Lindetræ kunde jeg ret af Hiertet føle hans Længsel efter de fraværende Venner, men ogsaa hans Glæde ved Naturens Nærhed.  Saaledes hengaa ogsaa mine Dage, skiftende mellem Længsel efter Ungdommens Venner, og Glæden ved at befinde sig nær Naturen i dens mangfoldige Former og blandt de Mennesker, som dagligt høster af Naturens milde Gaver.

Jeg vedlægger et par Opskrifter, som maaske vil interessere Etatsraadinden. Vi har netop i Kiøkkenhaven høstet de fineste Kartofler, som Pigen giorde til en simpel Ret, som ogsaa vil kunde serveres til Folkene. Ligeledes vedlægges Opskriften paa en Suppe, kogt af Kalvekiød. Jeg haaber, at disse simple Retter vil bringe Glæde.

Din evigt hengivne Veninde

Charlotte Sophie Secher

Suppe af nøgtern Kalvekiød, brugelig for alle Stænder

Kiødet hugges i smaa Portionsstykker, i lunkent Vand udtrækkes det en Time, hvorefter det med koldt Vand sættes paa Ilden, med lidet Salt, og ved første Begyndelse af Kogningen vel skummes. Det grønne af Selleri, Porre og Persille, samt nogle stilke Timian og et par Laurbærblade bindes sammen 0g kommes paa denne Suppe tillige med noget heel Ingefær. Naar Kiødet saaledes er mørt kogt, optages det, og Suppen sies og koges med Bankebyg og de sædvanlig Rødder, som Gulerødder og Persillerødder. Man kan og bruge Meelboller derpaa. Den bruges ogsaa med skaarne tørre Æbler og noget Ædike paa. Kiødet kommes da i Suppen, at den kan faae et Opkog, førend Suppen anrettes.

Kartofler med Flesk, Sennep og Løg

Til 10 á 12 Personer behøves kun 1 Pund fedt Flesk, som skiæres i fine Tærninger. Flesket steges lysebrunt, hvori da kommes 3 á 4 haandfulde i Skiver skaarne Løg, som ligeledes steges i Flesket, heri kommes de kogte og rene pillede Kartofler, lidet Vand, nogle Skeefulde Sennep og Salt, lidet Viinædike, dette koges i nogle faa Minutter og saaledes anrettes.

1. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher

billede-81Brede Werck, Fredag Aften den 19. Juni 1804

Allerkiæreste Veninde

Endelig er vi ankommet til Sommerboligen i Brede. Joost’s Fader, den lærde Etatsraad Peter van Hemert, havde været saa angenem at sende en Vogn, saa Reisen fra Kiøbenhavn blev behagelig – ikke som sidste Gang, hvor vi var tvungne at benytte Posten. Ved Ankomsten mødtes vi paa Trappen af Etatsraadinde Agatha van Hemert og de trende Døtre Justine, Petronelle og Cornelia, og blev strax budt paa en Forfriskning – de fiineste Mureller fra Haven.  Det var en fortryllende Indledning til Opholdet i Sommerboligen.

Efter en let Anretning blev  Eftermiddagen benyttet til en Spadser-Gang i Haven blandt de slanke Træer. I det store Lysthus blev serveret god The fra Themaskinen som blev drukket af de yndigste Kopper. Etatsraaden indtog Ærespladsen i den store Kinesiske Stol og var ret i sit Es med Fortællinger om stort og smaat. Efter dette lille Intermezzo begav vi os til Indelukket paa den anden Side af Mølle-Aaen. Her fører en smuk Bro over til den lille Ø, hvor et Tyrkisk Tempel ligger blandt høje Graner. Her kunne vi ret nyde den smukke Natur.

Aftensmaden var et simpelt Maaltid, men der var baade Fisk fra Mølledammen og Jordbær fra Gartneriet. Forhaabentlig vil der ogsaa være Frugter fra Orangeriet, før vi rejser tilbage til Kiøbenhavn. Jeg vedlægger et par Opskrifter, som Fru Agathe var saa venlig at give mig paa min forespørgsel.

Din

Adelaide van Hemert

Karper, Suder eller Gieder afkogte i rød Viin

Smaa Fisk af anførte slags nytte ikke til denne Ræt, saasom de smaae, der veie under 2 Pund, ikke kan give Sausen nogen Kraft. Fisken skrabes ren, toes, opskæres og Indvoldene tages ud af dem. De hugges i Stykker, et Stykke Smør brunes paa Ilden i en Kasserolle, med en god Haandfuld Hvedemel, naar dette er bruunt, kommes vel i Skiver skaarne Løg deri, som ligeledes steges med, heri kommes kommes Fisken, noget Viinædike, Laurbærblade, stødt Peber og Nelliker, 3 á 4 hele Persillerødder, Salt og Citron, et par fiint hakket Ansioser, lidet Vand og rød Viin efter Quantitetens Størrelse, hermed koges de i en ikke alt for tynd Saus under lukt Laag; naar de ere nok kogte, maae de optages, og Sausen, om den skulde være for tynd, henkoges kraftigere, Fisken anrettes da, Sausen aflegeres tilsidst med Smør og en liden tilsats rød Viin, sam det fornødne Salt etc., saalede kommes Sausen over Fisken og serveres.

Jordebær-Moes

Bag reven Hvedesimler udi Smør som ikke er alt for salt, til det bliver hårdt, tryk Jordebær i stykker, kom det bagte Brød der i, noget Viin, Muskatblomme, Caneel og Sucker, rør det vel tilsammen, sæt det på Ilden og lad det koge indtil det flyder Smør, saa kand man give det udi en Form, læg det saa i et Fad og giv Sucker derover.

Hvad kommoden gemte.

Brede Hovedbygning, hvor vi sommeren over følger med i familien Van Hemerts livDet er tid til at lade Edith og Harald i 1930-ernes Brede få lidt fred til arbejdet, haven og lille Sonja. Sommerens varmeste måneder holder vi i stedet sammen med familierne Van Hemert  i Brede Hovedbygning og familien Secher på Fjellerup Østergård  – for ca. 200 år siden.

I 1795 blev Brede Hovedbygning åbnet af familien Van Hemert. Den var smukt og meget kostbart indrettet efter datidens idealer – og her holdt familien deres lange somre væk fra Københavns åbne, stinkende og sygdomsbefængte kloakker. Men vores historie om sommerlivet for 200 år siden starter i 1915 i Østjylland……

Der var travlhed på den lille Herregaard Østergaaard for Tiden, Familien fra Fyen var paa Besøg. For nylig besøgte de København, hvor de fik taget et Billede af deres yngste Datter Else i et Foto-Atelier paa Østergade. Pigen havde selv Billedet med til Fruens Foto-Album. Her gemte hun Billeder af Venner og Familie.

Billedet fra Det Københavnske fotoatelier

Vejret var ikke saa godt, saa de fire Piger kunne ikke lege ude i Haven. I stedet maatte de lege paa Pigernes Værelse, hvor der baade var Dukkehus og anden Legetøj.  Der blev dog ogsaa Tid til et besøg henne i Køkkenet, hvor Kokkepigen var i fuld Gang med Dagens Opgaver. I Bryggerset var det Vaskedag, og for en Gangs Skyld var Døren til det store Tørreloft aaben.

Heroppe kunne Pigerne tumle sig blandt vaade Lagner og Skjorter.  Her var ogsaa gamle Møbler og Kister med mange spændende Ting i. I en gammel Kommode fandt Pigerne en fin Æske med Billeder paa. Æsken var fyldt med gamle Breve, en Poesi-Bog med fine malede Billeder og en meget gammel Kogebog.

Da de viste det til Fruen, blev hun meget overrasket og glad. Hun fortalte, at den fine Æske maaske var lavet af en Dame, som hed Kamma Rahbek. Brevene var skrevet af Adelaide van Hemert og Fru Charlotte Sophie Secher fra Østergaard.   De var skrevet i Sommeren 1804, hvor Adelaide van Hemert besøgte sin Mands Familie i Sommerboligen i Brede.

Brevene var skrevet med gotisk Skrift, som Pigerne ikke kunne læse. Det kunne Fruen heldigvis, saa hun ville bruge Sommeren paa at gøre Brevene læselige for Pigerne. Den gamle Kogebog kom ogsaa straks i brug i Køkkenet, selvom nogle af Opskrifterne var sære. Kokkepigen lavede fra den en udmærket Æble-Tærte til Dessert af de sidste runkne Æbler fra Loftet.

Æble-Tærte

Af en Butterdejg laves 2 Bunde af Størrelse som det Fad, Tærten skal ligge paa. De 2 Bunde bages i Ovnen ved god Varme. Æblerne skrælles, skæres over og Kærnehuset fjernes. De sættes over Ilden med ung Rødvin, Sukker, hel Kanel og Saften og Skallen af 1 Citron, og koges ved svag Varme under tætsluttende Laag til Æblerne er dampet møre. De hensættes, til de er kolde, anrettes paa den ene Bund og dækkes med den Anden. Serveres kold.

Af hensyn til moderne ganer kan man vælge at røre frisk flødeskum op med lidt kanel og vanillesukker, og servere den til.

Kokkepigens Sommer

Endnu en uge er gået nede i køkkenet på Østergård. Ugen har været varm, så der blev tilberedt en del kolde retter. Fruen kom endelig hjem, det gav igen liv i stuerne. Ugens gang kan stadig følges på siden Kokkepigens Sommer.

Tirsdag den 29.de Juli

Koldskaal

2 pasteuriserede Æggeblommer eller 1 helt Æg røres med Sukker og Vanillesukker til en Æggesnaps. 1 Liter Kærnemælk hældes i sammen med en smule Citronsaft.

Smaa, fine Tvebakker (Kammerjunkere)

4 Æg røres godt med 175 Gram Melis. 1 Kg. Mel, 1 strøget Tskf. Kardemomme, 4 Tskf. Bagepulver, 1 Tskf. Salt kommes i. 250 Gram Smør hakkes i Dejgen. Til sidst samles Dejgen med Ca. 3,5 Dl. Mælk ot æltes godt igennem.

Et stykke af Dejgen rulles i en lang Pølse, hvoraf skæres Stykker af en lille Valnøds Størrelse. De rulles i smaa, glatte Boller, evt. i lidt Mel udenfor Vægten og bages lysebrune i en god, varm Ovn (ca. 210 Grader). Naar Bollerne er blevet afsvalede, flækkes de med en skarp Kniv og lægges igen på Pladen med en Bløde, overskaarne Side opad. De stilles i en ikke for varm Ovn for at tørres og blive lysebrune og sprøde. Heraf 2½ Pund Tvebakker.

Orangeade i en fart

Saften af 3 Citroner og 3 Appelsiner samt Skallen af 1 Citron og 1 Appelsin – pas paa det hvide Skind ikke kommer med – røres med 300 Gram Sukker og tilsættes 2½ Liter Vand. Staar køligt i mindst 1 Time, men gerne Natten over. Sies og drikkes afkølet.

Torsdag den 31.te Juli

Muslingeskaller

75 Gram Mandler hakkes gennem en Mandelkværn. 315 Gram Mel, 190 Gram Smør, 190 Gram Sukker samt 1 Æg æltes sammen med Mandlerne til en Dejg, som udrulles meget tyndt. Hermed beklædes smaa Muslingeskaller eller andre Blikforme. Kagerne bages lysebrune i Ovnen og serveres med stiftpisket Flødeskum og en lille klat Gele.

Sodakage nr. 1

4 Æg og 250 Gram Sukker røres godt. ½ Kg. Mel, 60 Gram blødt Smør og 3,5 Dl. Mælk røres i sammen med Saften af 1 Citron og 2 store Tskf. Bagepulver. Kommes i en smurt Form og bages i omtrent 1 Time ved 180 Grader.

Fredag den 1.te August

Vienerbrød

½ Kg. Mel, 60 Gram Gær, 100 Gram Sukker, 3,5 Dl. Mælk lægges til en Dejg med kold Hævning; Naar Dejgen har staaet til Hævning en Nat over, udtrilles den; 250-300 Gram Smør bankes i som til Butterdejg.

Dejgen udtrilles og formes som Konvolutter, Hanekamme m.m. Creme og Frugt bruges som Pynt, pensles med Mælk og drysses med Sukker. Eller der pensles med Æg og drysses med skaarne Mandler eller Nødder.

Bages ved god Varme.

Berkes-Horn

100 Gram Smør smuldres i 1 Kg. Mel. Deri kommes 1 Tskf. Salt, hvori er udrørt 25 Gram Gær, 2 Tskf. Sukker, Kardemomme og 6 Dl. Mælk. Dejgen formes til Hor, lægges paa Pladen, pensles med Æg og strøs med Berkes. Stilles til Hævning i omtrent 1½ Time.

Bages ved god Varme i ca. 20 Minutter, flækkes og spises smurte med Smør.

Lørdag den 2.den August

Laks og anden Fisk i Gele

Laksen skæres itu, koges og afkøles i Suppen. Tages op af Suppen, løber af og lægges på et Linnedstykke. Skindet aftages forsigtigt og Fisken deles i smukke Stykker.

Geléen laves paa følgende maade: Fedtet skummes af Suppes, som sies og maales. Til hver Liter Suppes tager 2 Sksf. Eddike, 6 sorte hele Peberkorn, 2 Laurbærblade, 2 knuste Æggeskaller, 3 Æggehvider og 12 Blade Husblas. Hviderne piskes i lidt af den kolde Suppe, før det hele hældes sammen i en omhyggeligt rengjort emallieret Gryde. Man pisker med Riset uafbrudt i den kolde Suppe til det koger. Den koger sagte i 5 Minutter. Allerede nu ses hvordan den klare Suppe skilles fra grumset. Geléen stilles nu i Ro i et Kvarter. En tyk Serviet vrides op i koghedt Vand og lægges over en Si, og herigennem sies Geléen ned i et Fad. Det første, som løber igennem, er sjældent klart og maa hældes op igen i Sien. Undertiden maa Geléen hældes igennem flere Gnage, inden den er fuldstændig klar.

Formen, som bruges til Geléen, maa ikke være større en at Geléen og Fisken kan fylde den. Dette maa maales forud, thi hvis Geléen ikke naar omtrent til Randen, vil den let revne, naar den skal vendes paa Fadet. Først hældes lidt Gelé i Bunden af Formen og sættes køligt til stivning. Herpaa lægges Pynten – Citronskiver, Laurbærblade, Grøntsager eller andet efter personlig Smag. Igen kommes lidt Gelé i og Fisken lægges meget akkurat med den smukkeste Side i Formen. Der hældes Gelé halvt op om Fisken, og Formen stilles igen koldt. Naar det er stivnet, hældes resten af Geléen i. Staar køligt Natten over. Løsnes med en skarp Kniv og vendes ud på et Fad. Evt. kan et varmt Klæde lægges over Formen for at faa Geléen til at løsne sig, eller den kan dyppes i koghedt Vand.

Rulletærtekage

500 Gram Sukker røres med 16 Æggeblommer, indtil de er . !6 Æggehvider piskes til meget stift Skum og vendes i Blommerne. 150 Gram Mel og ½ Tskf. Hjortetaksalt sigtes og vendes i Æggemassen uden at knuse Skummet for meget. Dejgen bredes ud på en Plade, eller evt. et stykke smurt brunt Papir af Størrelse Pladen, hvor Siderne er bøjet op og samlet i Hjørnerne. Sættes nogle Minutter i en god varm Ovn til den stivner og bliver Gyldenbrun. Hold Øje med den, den maa endelig ikke blive for brun. Tages ud af Ovnen og vendes over paa et stykke brunt papir, hvorpaa er strøet Sukker. Oversmøres med Marmelade og rulles sammen fra den bredeste Side til en Pølse. Naar den er kølet, skæres den i Skiver. Rullen kan gemmes længe i en Kagekasse, naar den ikke skæres itu.

Dette er en meget stor Portion, med fordel kan den halveres, og man faar da stadig en god Rulletærtekage.

Søndag den 3.de August

Smaa, skøre Kringler

500 Gram Mel, 160 Gram Skoldt Smør, 1,25 Dl. Fløde og 30 Gram Gær æltes saa lidt som mulig, dog indtil Dejgen slipper, derpaa stilles den hen et par Timer. Trilles da ud til smaa Kringler, som bestrøs med hvidt Demerara Sukker (Rørsukker) eller almindelig Strøsukker. Bages ved hurtig Varme.

Dejgen maa ikke være for tør, den skal let kunne trilles til Kringler. Bliver den for tør, tilsæt da lidt mere Fløde.

Svinenakke eller Kam, kogt med Vildtsauce

Svinekødet brunes paa alle Sider, og koges i 2-3 Timer i en Marinade af Rødvin og Sky, hvori er kommet 1 par ituskaarne Løg, 1 Selleri, 2 Gulerødder, Laurbærblade, hele, sorte Peberkorn og 1 Citron, skaaret i Skiver. Efter kogning staar Kødet til afkøling i Marinaden/Skyen. Tages op og skæres i Skiver.

Efter smag kan man enten lave en opbagt Sauce af Skyen, eller en Cumberlandsauce. Hertil indkoges noget af Marinaden, hvori Kødet er kogt, saa det bliver en stærk Sky. Saften af 1 eller 2 Citroner tillige med Skallen af 1 Appelsin uden det hvide Skind kommes i Saucen og gives et godt Opkog. Rødvin, Sennep og Paprika kan kommes i efter Smag. Sis og jævnes med en Meljævning.