Categories
Bondemad Middagsretter Oldtidsmad Supper vikingetid

Ufred

Krigere 2 Jeg, Sigrun, vil nu fortælle forfærdeligt nyt. Den ønskede færd mod hjemmet kom ikke så hurtigt som ønsket.  Fred var blevet lovet os på markedspladsen, men freden varede ikke ved. De første dage herskede dog markedsfreden med god handel mellem alle. Som den høje siger: Våben og vadmel skal venner veksle til gensidig glæde. Venner er giver og gengælder længst, om alt lider vel.

Gris er altid godt, særligt når den er friskslagtet. På søen er farkosten ofte stokfisk og tørt brød med surt øl  til, men på handelspladsen bytter bonden gerne sin gris for nye kogekar, gode knive og le-blade. Sværdet hører til hos stormanden og hans hird, men også bonden har brug for forsvar. For et simpelt sværd fik far fersk svineskank til en god kødret kogt i jerngryde over ilden og salt kød til hjemfærden.

Efter fire dage var den lovede markedsfred forbi, et skib på hjemrejse havde fået øje på pladsen og angreb den over land. Stormandens hird stod dog klar, men kampen foregik i skoven med dårligt overblik og ujævn grund. Mange gode mænd vendte ikke hjem, som altid var sejren dyrekøbt. Jeg hjalp med at forbinde sårene efter kampen. En god løgsuppe blev kogt og givet til de sårede, så vi kunne lugte, om sværdet var trængt så dybt ind at alt håb var ude.

Nu er vi endelig på vej hjem, forude venter de stille dage, hvor alt skal gøres klar til vinteren. Næste gang håber jeg endelig at kunne berette om vor hjemkomst.

 

Svineskank og skinkestegGris har været en fast del af kosten siden oldtiden. Her bliver den kogt sammen med grøntsager, urter og krydderier, og en flaske god øl. Rettens sammensætning har været afhængig af årstiden og hvor god konen i huset har været til at gemme og tørre årstidens frugt og grønt fra både mark, have og hegn. 

Kokkepigen laver svineskank med en god kraftig suppe.

 

Løgsuppe

Ca. 1 kg løg pilles, halveres og skæres i tynde skiver. Smør og evt. olie (dengang har man nu nok brugt svinefedt!) opvarmes i en tykbrundet gryde. Når smørret er bruset af tilsættes løgene og en timiankvist og der svitses i et par minutter, mens der røres med jævne mellemrum. Skru ned for varmen og bliv ved med at brune løgene. Når løgene er godt brune og karamelliserede tilsættes omkring en liter god hønse- eller oksebouillon. Suppen simrer i 15-20 minutter. Smages til med salt og peber.

Vil man servere den a la francaise – og meget moderne – skæres et flute i skiver på skrå og grilles i ovnen til de er sprøde, hvorefter de gnides med hvidløg. hæld suppen i et par ovnfaste skåle, kom flutes i og ost drysses over. Sættes tilbage i ovnen og grilles til osten er smeltet.

Categories
Middagsretter

Kogt fars og vintergrønsager – gode klassikere i kulden

Den danske vinter byder på en symfoni af gode, grove rodfrugter og kål, som kan dyrkes lokalt. I kombination med fars af alle slags bliver de til tung, gedigen vintermad, som passer til de fleste spiseborde. I Birgitte Berg Nielsens “101 Skolekøkkenmiddage” fra 1927 finder vi adskillige opskrifter som kombinerer fars, rodfrugter og kål.

Birgitte Berg Nielsen har et længere afsnit om fars i sin bog, som jo var rettet mod elever i de kommunale skolekøkkener og på husholdningsskolerne. I mellemkrigstiden var fars blevet en fast bestanddel af det danske dagligkøkken, og eleverne skulle lære at fremstille den rigtigt. “Har man god Tid, lader man Farsen staa og hvile et Par Timer og rører den derefter op igen” og “Man må passe, at Kød og Mælk, som man benytter til Fars, har samme Temperatur, ellers kan der være fare for, at Farsen skiller ad”

Hun skriver også at fars generelt “anvendes sammen med grønsager som  kålrouletter, farseret porre, farseret blomkål; Fars anvendes som timbale fyldt med ragout eller grønsager og som forloren hare stegt som vildt”.

Kødboller af svinefars

Kødbollerne af svinefars kan anvendes til forskellige retter som boller i karry eller i helt lille udgave som kødboller i klar suppe. Her bruger vi dem i vinterklassikeren boller i selleri. Man bruger snildt en hel knoldselleri til en almindelig familie til retten.

Tag ½ kilo god svinefars. Rør 1 dl mælk, to spiseskefulde mel og et stort revet løg i. Krydr med salt og peber. Kødbollerne skal koges. Birgitte Berg Nielsen skriver således:

“Kødboller koges i Vand med lidt Salt. Vandet fra Kødbollerne anvendes som Sparesuppe til sovs eller som Hjælp til Andendagssuppe. Der skal være rigeligt Vand i gryden i Forhold til de Boller, man skal koge. Man skal ikke have flere Boller i Gryden samtidig, end at de kan svømme ved siden af Hverandre paa Vandets Overflade. Man lader Gryden staa paa knebent Kog og uden Laag ca. 10 minutter.”

Når bollerne er kogte, tages de op med hulske, og skylles evt. hurtigt i koldt, klart vand. Skylningen befrier dem for de løse fnug af fars, der sætter sig under kogningen, og gør dem pænt glatte – noget, man vurderede en husmoders kunnen på i 1927.

Boller i Selleri

Kødbollerne skal ende i en sellerisovs. Skær et helt knoldselleri i mindre tern, og kog ternene i saltet vand til de er møre. Lad ternene dryppe af i et dørslag. Lag en opbagning af 30 gr. hvedemel og 30 gr. smør. Spæd opbagningen op lidt efter lidt med kogesuppen fra kødbollerne, til den har den rette konsistens. Tilsæt evt. lidt fløde. Kom selleristykkerne og bollerne tilbage i gryden, og varm godt igennem. Server retten med kogte ris.

Hvidkålsrouletter

Sæt et hvidkålshoved på ilden med rigeligt vand, og koger uden låg i ca. 15 minutter. Kålhovedet tages op, og bladene løsning forsigtigt fra stokken med en skarp kniv. Bladene skal forblive hele. Bladene skal være bløde og bøjelige. Læg 1 spiseskefuld fars (se ovenfor) på hvert blad. Bladet bøjes om farsen: først stokken ned over farsen, så siderne indover. Så rulles pakken fast sammen. Læg rouletterne tæt side om side i en gryde smurt med et lag smør. Hæld kogende vand ved og lad småkoge under låg i 3/4 – 1 time. Bag 30 gr. hvedemel og 30 gr. smør sammen og spæd sovsen op med kålroulettesuppen. Sovsen skal ikke være for tynd. Smag til med salt og peber.

Farseret porre

Rens 5 porrer og bring i kog i vand med salt. Koges til de er omtrent møre. Dryp af i et dørslag. Lav en portion fars (se ovenfor), og bred halvdelen af farsen ud på en hvid stofserviet strøet med lidt mel. Læg porrerne på farsbunden, og dæk til med resten af farsen. Bind servietten sammen med sejlgarn, og sæt pakken på ilden i kogende vand med lidt salt. Småkoges i ½ – 3/4 time. Bag 30 gr. hvedemel og 30 gr. smør op, og spæd med kogevandet fra porrerne til en lys sovs. Smag til med salt og peber, og rør lidt koldt smør i sovsen lige inden servering. De farserede porrer skæres i skiver og anrettes med sovsen over.

 

Categories
Bondemad Brød og kager Supper

Vi drager til København

Anne, Karen og Rasmus siger farvel for nuVi skal sige farvel til Anne Larsdatter fra Lundager på fyn, og vi bevæger os nu til København.

De næste par måneder kommer vi tæt på snedkermester Matthias Ortmann, som i 1727 opnåede borgerskab i København som møbelsnedker.

Han var en af de bedste snedkere på sin tid, og havde et større værksted i København. Værkstedet levere bl.a. til Kongehuset og tidens adelige familier. Hans unge kone ligger for tiden i barselsseng, og vi bringer beretninger fra barselstiden og dens selskabelighed.

Som en sidste afsked bringer vi en menu sammensat af Annes gode retter på bloggen.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Saltet gåsebryst

De friskslagtede gåsebryster gnides grundigt og rigeligt ind på alle sider i en saltblanding, der laves i forholdet 4 spsk. salt til en toppet teskefuld Salpeter. I så stor mængde, som man skal bruge. Kødet lægges i et fad, og gnides hver dag ind i den lage, der danner sig. Efter tre dage tages brysterne op, og de ryges. Lægges derefter i en krukke og stilles køligt. De skæres i skiver, og serveres som pålæg på groft, godt rugbrød.

Annas æbleflæsk

Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær en omgang (ca. 400 gr.) saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.

Prossekage

Sæt aftenen før bagningen ½ kilo byggryn i blød i 2 liter sødmælk. På selve bagedagen røres ca. 3 æg i massen. Tilsæt lidt salt og kanel, kardemomme og nogle tørrede pærer skåret i små tern eller rosiner. Man kan også tilsætte ca. 50 gr. sukker, hvis kagen skal være sødlig. Hæld dejen i en lerskål eller et fad, som kan tåle ovnvarmen. Kagen skal bage længe, ca. 2-3 timer ved ca. 150 grader. Kagen spises med fedt eller sirup til.

Velbekomme

Categories
Bondemad Påske Sovs og saucer

3. april 1788 – Påskelørdags Skidne æg

Annes smukke, brune æg er der rigeligt af til påskeEn dejlig påskelørdag morgen med sol, og ved davren fik vi allerede nogle dejlige hårdkogte æg. Jeg har sammen med pigerne rigtigt samlet sammen, hver gang hønsene har lagt, så vi har rigeligt af æg til både karle og piger. Jo flere æg til alle, jo bedre vil alting gå i det kommende år.

Heldigvis har mine høns altid været gode og pålidelige, så det er de færreste i landsbyen, som har flere æg end os her til påskelørdag. Senere går lillepigen og lillekarlen med landsbyens unger for at trante æg – lillepigen har et godt tag på det, så hun plejer at komme hjem med endnu en mængde æg.

Vi skal lave skidne æg til middagsmad, og jeg har allerede sat Karen i gang med at kværne sennepsfrø til dyppelsen. Vi skal bruge meget, så det tager lidt tid.

Nu er der rigtigt grøde i alting, og jeg aner også, at jeg selv måske er med barn. Men så nyt som det er, venter jeg med at fortælle Rasmus om barnet.

Skidne æg – Kogte æg i sennepssovs

Kog en passende mængde æg, så de er hårdkogte. Smelt ca.10 gr. smør i en gryde, og tilsæt en god håndfuld mel. Bag melbollen op, til den samler sig og er blank. Spæd under omrøring melbollen med suppe eller bouillon. Rør jævnt mellem omgangene, til sovsen er af passende mængde og passende tykkelse. Krydr med salt og peber. Rør en god del sennepspulver i, til sovsen har en passende farve og styrke. Kom de kogte æg i, og varm med i nogle minutter.

Server groft rugbrød til. Garner evt. med friskklippet purløg.

Categories
Bondemad Påske Supper

29. marts 1788 – Påskeugen er begyndt

Også fattigfolkenes geder får kid til påske. I påsken smovser man i friske æg og nye mælkeretterSå kom da den stille påskeuge efter nogle milde dage, som hurtigt har gjort jorden tjenlig. Præsten prædikede så smukt om Jesu indtog i Jerusalem i kirken i går. Tænk at vor Frelser blot kom ridende på et ydmygt æsel.

Her i påsketiden begynder vi at få travlt med dyrene igen. Hønsene lægger smukt, og fårene er allerede begyndt at læmme. Vi har fået 3 små nye lam i år – heldigvis er kun en af dem et vædderlam. Ham beholder vi, for vor gamle vædder holder ikke mange år endnu.

Vi var kede af at se det regne i går på Palmesøndag. Man siger jo, at det giver en dårlig høst. Og med den kolde vinter, vi har haft, kan vi frygte en dårlig, kold sommer. Men tø og mildt vejr gør nu kålgården grøn. Jeg får ikke besvær med at finde friske skud til skærtorsdagssøben.

Vi har også frisk mælk igen, så vi fik en dejlig dyppelse til rugbrødet idag.

Flødedyppelse

Skær en passende mængde røget flæsk ( mindst½ kilo) i mindre terninger, og rist dem på en tør pande. Når flæsket er brunt og sprødt, tages det op af panden. Hak 4-5 løg, og rist dem i fedtet på panden, til de er gyldebrune. Kom flæsk tilbage på panden, og jævn med 3-4 dl. fløde. Kog det hele sammen, til sovsen er tyk og jævn. Krydr med peber og timian.

Sykager (melboller)

Smelt 125 gr. smør i en pande, og bland 125 gr. bygmel heri under omrøring. Spæd med 2½ dl. vand, som røres i lidt efter lidt, og køl den tykke blanding. Rør fire æg i et efter et, og lidt salt. Form dejen til små boller med en ske, og kog dem et øjeblik i kogende vand. Køl dem af i koldt vand umiddelbart efter kogningen.

Bollerne spises med varm mælk, hvori man evt. kan røre lidt kanel og kardemomme. For moderne folk kan mælken også tilsættes sukker, så det bliver en sød ret, som en slags dessert. Anne og folkene på gården har spist melboller og mælk som en hovedret.

Categories
Bondemad Fester og gæster Supper

21. marts 1788 – Tre slag til soen på Skt. Bendts Dag

Anne er med rette kendt for sine smukke stoffer. På gården er der råd til dyre købefarver som stærk blå og klar rødI Almanacken er det bleven den hellige Bendts Dag. Min salig Moder sagde altid, at vejret gerne skulle være så lunt, at man kunne give sin store So tre slag med et ris, og lade den komme fri af stalden. Vor so er tyk og gammel, så vi må nok se os om efter en ny.

De sidste Dage har været gode og milde, men vi tør end ikke regne med, at nattefrosten ikke vender tilbage. Endelig kan Rasmus og Lars komme i kålgården med hønsemøget, og hønsene lægger igen. Fårene er også godt drægtige, så måske får vi endog et par lam at sælge af i år.

 

Aftenerne er bleven så lyse, at vi ikke længere skal have tællepråsen tændt om aftenen. Vi går til ro, når det er bleven for mørkt at sysle længere. 

Vi havde både Lars og Rasmus til Per Skrædder, for de må have nyt til brylluppet. Vi tog af det smukke blå stof jeg vævede færdigt inden mit giftermål med Rasmus. Min unge husbond ser stolt og rank ud i sin nye kjol med den røde vest til.

Mine tanker går til mit eget bryllup, og alle de gode sager, vi kan se frem til. Bedst synes jeg om kløsesuppen og plukkestegen – og de stegte kyllinger. Jeg tror vi slagter nogle af vores de halvstore, for jeg havde held med mine kyllinger sidste år.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Kløsesuppe (Kødbollesuppe)

1 høne og 1 kg. fersk oksekød i mindre stykker lægges i vand, så det lige dækker. Bring langsomt i kog med salt, selleri, gulerødder, persillerødder og et par løg, og skum jævnligt. Lad simrekoge i ca. 45 minutter og tag grønsagerne op. Gem dem. Kog videre, til kødet er godt mørt.

 Tag kødet op, og gem kyllingekødet til noget andet (eks. hønsesalat). Hak oksekødet helt fint, og bland med franskbrød opblødt i mælk til en masse, og form til store kødboller. Kog kløsene i den siede suppe, og server med grønsagerne skåret i små tern.

Categories
Bondemad Frokostretter Vegetarmad

7. marts 1788 – En heldig frier

Et fbryllupsbord skal bugne af saltemad, sigtebrød, ferske supper og stegte høns.Vor Lars havde heldet med sig – så snart skiftet efter Gammelper er ordnet efter synsforretningen på gården, kan Birthe og Lars lade lyse for sig i kirken. Det er i sandhed gode tidener.

Lars er ikke en helt ung karl længere, og han får næppe så god en gård og kone lige her i nærheden. Så snart de er trolovede, vil Lars flytte ind på gården – det er svært for en kone uden husbond, og så må brylluppet komme senere. Jeg tror det bliver fejret fra gården i Gamtofte, og ikke her.

Men vore forråd må jo ses godt efter, for jeg har ikke i sinde at stå tilbage for Birthe – og jeg skulle nok mene, at vi til hver en tid har lidt mere på hylderne og i skabene end hun. Vi leder nu efter en ny karl, og vi tror, at Rasmus yngre broder, Erik, gerne vil herover fra efter påske. Han er aldrig kommet helt godt ud af det med deres moders nye ægtemand.

Desværre er marts endnu ikke mild, så jeg tror vi får en rigtig kold påske i år. Det bliver svært at have så god græsning, at køerne virkelig vil give mælk. Men tanken om den dejlige mælkemad, vi så skal have, varmer alligevel.

Fynsk skørost

2 liter tykmælk sættes et varmt sted, til den løber sammen. Det tager ca. et døgn. Hæld ostemassen i et dørslag, så vallen kan løbe fra. Når osten er tilstrækkelig fast, vendes den ud af dørslaget på et fad. Man må gerne kunne se mærkerne efter dørslaget. Spises på groft rugbrød med salt.

Man kan bryge øl som dyppelse til skørosten. Overhæld osten med lidt mørkt øl, rørt med lidt brun farin.

Fynsk flødeost

Kog 2 liter kærnemælk ved svag varme. Hæld mælken i et dørslag beklædt med et tyndt lærresklæde, så vallen løber fra. Lad stå et godt stykke tid. Ælt ostemassen med kommensfrø og salt, og rør til sidst 4 dl. fløde i. Spises på groft rugbrød

Categories
Bondemad Fisk Grød

27.februar 1788 – En død og en begravelse

Selvom døden følger os i disse dage, kommer snart de små tegn på vårenSå skete det da: Jeps og Katrines lille Birthe døde i går aftes. Hun blev aldrig rigtig vel efter den hårde fødsel. Må den gode gud være hendes lille sjæl nådig. Katrine er selv stadig svag, og vi sender vore Karen derover i dag med lidt søbekål og pølse til folkene.

Lars har fået tidender tilbage om Gamle Per i Gamtofte. Han udåndede i onsdags, og der skal holdes begravelse med ligprædiken i morgen. Rasmus ved, at godset vil se venligt på Lars som fæster, så han vil gå på frierfødder om nogle dage. Så kan vi holde trolovelsesgilde i marts og bryllup først i maj.

Vi talte om sagen ved vor davre i morges. Nu hvor fåresveden er opspist, får vi igen øllebrød. Til øllebrøden gav jeg nogle stegte torskehaler, vi havde fået gennem Hans Eriksen, der har været en tur sydover.

Annes Øllebrød

Skær en passende mængde lidt gammelt rugbrød i store tærninger. Læg brødet i blød i mørkt øl natten over. Sæt over ilden om morgenen, og kog godt igennem, så massen bliver lind. Spæd op med vand, så den ikke bliver alt for knoldet og tyk. Tilsæt en lille smule salt. Anne og folkene spiser grøden med lidt mælk.

Annes Øllebrød er ikke sødet – for moderne ganers skyld bør man tilsætte en ordentlig håndfuld sukker eller to og lidt citronsaft – så bliver øllebrøden sød og lidt skarp. Spises med en god klat piskefløde.

Stegte torskehaler

Skær nogle skiver røget flæsk i terninger og brun dem på panden. Tages af igen. Vend de flåede torskehaler i mel, og steg dem på oanden i fedtet sammen med et eller to snittede løg. Kom flæsekterningerne tilabge på panden, og varm alt igennem sammen. Stænk fisken med lidt eddike.

Categories
Bondemad Slagtning

22. februar – Persdag (Peters Stol)

Annes lille fadebur på gården. Her er også plads til de fåreskinker, som blev røget ved fåreslagtningenIfølge vor Almanac er det så bleven Pers Dag, og min Rasmus berettede ved Nadveren om Skt. Peter og hans bispesæde Østenud. Det sneede i dag,  og om hjørnet hænger stadig isnåle og vi belaver os på 40 dages vinter endnu.

I dag havde vi den unge hest ved smeden, og her hørte Lars, at den gamle Per Jepsen over i Gamtofte på det nærmeste ligger på sit dødsleje. Han havde jo i sin tid et godt øje til Birthe Hansdatter, der blev gift med gamle Per efter Bolette døde i barselsseng. Jeg ved, at Lars har sparet godt op til indfæstningen, og Rasmus vil forhøre sig hos godsforvalteren, om de har fundet en karl til Birthe, når Gammelper går til Vor Herre. Pers gård er god, og han har ingen voksne sønner.

Grønkålen har vi endnu ikke opædt, og jeg sendte Karen i haven efter et bundt, som vi fik som søbekål sammen med nogle af  de fårefinker, vi tillavede, da vi slagtede det får der faldt og brækkede benet på den isede gårdsplads.

Fårefinker

Kog hjertet, leveren, nyrer og småkød fra et nyslagtet får. Hak alle delen småt sammen, og kog igen i lidt vand. Jævn med bygmelsjævning og tilsæt krydderurter, f.eks. timian og merian. Hak nogle æbler fint og kog med. Smag til med salt, eddike og lidt sirup. Finkerne kommes i krukke, hvorfra man tager en portion og rister på panden, når man skal bruge dem. Spises på groft rugbrød.

Vi har spist fåresvede til davre siden slagtningen, men i dag fik vi det sidste – Karen holder meget af fåresvede, men hun må jo vente på, at Rasmus får, hvad han vl have, og han holder også af sveden.

Fåresvede

Lad blodet fra fåret stivne til en klump, og kog den i saltvand. Tag så meget af klumpen, som du vil spise, og smuldr den på en varm pande. Stuv med fløde, timian, merian, hakket løg og peber. Spises direkte af panden med ske til rugbrød – gerne som morgenmad.

Categories
Bondemad Brød og kager

15. februar 1788 – Flæskemandag

En god æggekage kræver mange æg og nogle runder stribet, saltet flæskSå kom da Flæskemandag efter en bidende kold Fastelavnssøndag, hvor vor karl Lars hele dagen var på benene som Kong Vinter, klædt i Faders gamle ulvepels. Han kom noget besoffen hjem fra landsbyoptoget med lommerne fulde af æbleskiver og et skrækkeligt blåt øje.

Kong Forår kom til at give ham en proper næve under de forslagne løjer. Men da Søren Petersens Marie hang over ham med kys og gode råd resten af dagen, tænker jeg ikke, at han var fortrydelig….

I dag skal vi have en god flæskeæggekage, og nogle af de sidste æbleskiver, jeg bagte til fastelavnsfolkene i går.

Men ellers piber vintervinden værre end nogensinde om hushjørnet, og våren synes uendeligt langt væk. Jeps lille pige kæmper stadig for sit skrøbelige liv, så de tog ikke del i søndagens løjer. Det er Katrines første, så hun tager sig det nært, den stakkel. Præsten bad i kirken for den lille pige – vi må håbe at den gode Gud vil frelse hende igennem de første, kolde måneder.

Æbleskiver med bygmel

Bland bygmel og sigtemel i en ligelig blanding (ca. 250 gr.)Røres til en jævning med 2½ dl. sødmælk og 2½ dl hvidtøl. Rør 3 æg og en knivspids salt i blandingen.  Serveres lune med æblemos eller sirup.

Flæskeæggekage

Pisk 10 æg sammen med 1½dl. sødmælk og en håndfuld sigtemel. rør lidt salt og peber i. Steg ca. 10 skiver stribet, saltet flæsk i en stor jernpande, og tag dem op, når de er godt stegte. Hæld æggemassen i panden i stegefedtet. Massen steges for jævn varme, indtil massen er stivnet på toppen. Læg flæsket på igen, lige inden den bliver færdig. Serveres på godt, groft rugbrød.